Skip to main content
Internet Archive's 25th Anniversary Logo

Full text of "Et hundrede gamle danske skjaemteviser"

See other formats


Go ugle 



This is a digital copy of a book thai was preservcd for general ions on library shelves before il was carefully scanned by Google as part of a projecl 

to makc thc world's books discovcrable online. 

Il has survived long enough Tor the copyright lo expire and thc book to cntcr thc public domain. A public domain book is onc thai was ncvcr subjecl 

to copyright or whosc legal copyright icrrn has expired. Whcthcr a book is in thc public domain may vary country lo country. Public domain books 

arc our galeways to thc pasl. rcprcscnling a wcalth ol'history. cullurc and knowlcdgc ihat's ol'tcn dillicult lo discover. 

Marks, notations and other marginalia present in thc original volumc will appcar in this lilc - a reminder of this book's long journey from the 

publisher lo a library and linally lo you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner wilh libraries lo digili/e public domain malerials and makc ihem wide ly accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely iheir cuslodians. Neverlheless. ih i s work is expensive. so in order lo keep providing ihis resource. wc have taken sleps to 
prevent abuse by commercial parlics. iiiclutliujj pladujj lechnical reslrictions on aulomatcd querying. 
We alsoasklhat you: 

+ Make non -commercial u.se of the files We designcd Google Book Search for use by individuals. and we requesl thai you usc these files for 
personal, non -commercial purposes. 

+ Refrain from aiitoiatiteil t/nerying Do not send automaled queries of any sort lo Google's system: If you are conducting research on machine 
translation. Optical character recognition or other areas where access to a large amount of texl is helpful. please conlact us. We encourage the 
use of public domain malerials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each lilc is essenlial for informing people aboul this projeel and helping them find 
additional malerials ihrough Google Book Search. Please do nol remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use. remember thai you are responsible for ensuring ihat what you are doing is legal. Do not assume that just 
bccausc we believe a brøk is in the public domain for users in thc Uniied Staics. thai thc work is also in ihc public domain for users in other 

counlries. Whelher a book is slill in copyright varics from country lo counlry. and we can'l offer guidance on whelher any specilic usc of 
any specilic book is allowed. Please do nol assume ihal a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manncr 
anywhere in the world. Copyright iiifringcmcnl habil i ty can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google 's mission is lo organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover ihc world's books wlulc liclpinjj aulliors and publishcrs reach new audienecs. You eau search ihrough llic lul I lexl of this lu mk on llic web 
al |_-.:. :.-.-:: / / books . qooqle . com/| 



i by Google 



i by Google 



i by Google 



i by Google 



i by Google 



i by Google 



i by Google 



i by Google 



ET HUNDREDE GAMLE 
DANSKE 

SKJÆMTEVISER. 

EFTER NUTIDSSANG 

SAMLEDE 00 FOR STØRSTEDELEN OPTEGNEDE 

AF 

EVALD TANG KRISTENSEN. 



ÅRUUS. 

JACOB ZEUNERS BOGTRYKKERI. 

1801. 



L 



Btized by G00gk 



Eftertryk heraf forbydes. 



„Googl ^c 



OUNNING 

HILL 

12-14-39 

39383 



Forord. 



Efter lang betænkning har jeg endelig bestemt mig til at lade disse 
viger komme frem for dagens lys. Og dog er dette ikke helt rigtigt Bagt. 
Jeg vil nemlig for visse visers vedkommende blot kunne give antydning af, 
at de er til, at de gynges mand og mand imellem, og at de endog har været 
ret yndede ved selskabelige sammenkomster, men jeg har ikke knunet trykke 
dem, da de ikke kan læses. Jeg har forgj æves brudt hovedet med, hvor- 
dan jeg sknlde bære mig ad med at lade sådanne viser komme frem i deies 
helhed, uden at de akulde gire alt for megen forargelse. Der har da ikke 
været andet at gjøre end at lægge det meste af dem til side. Jeg har lige- 
ledes forgjæves ledt efter sidestykker til flere af disse viser i samlinger Ira vore 
nabolande. Viserne må sikkert være der, men man må have været i den 
samme forlegenhed som jeg. Dog har jeg undret mig over samlernes tavshed 
med hensyn til sådanne visers forekomst, da vel er til stede i rigelig mængde. Det 
er virkelig at være lor fornem på del ikke en gang at turde udtale sig om 
deres tilstedeværelse. Et par enkelte steder i samlingen »Nylåndska folk- 
visort står der dog ved afslutningen af en vise: Resten grof, resten sim- 
pel, resten kan ej pnbliceras. Jeg må udtale for Danmarks vedkommende ■ 
Der har været ikke så få gamle grove skjæmteviser hertil lands. 

Det var dog synd, syntes jeg omsider,- at de mange morsomme og 
virkelig kjbnne og gode skjæmteviser skulde fordommes til henlæggelse, fordi 
en mindre række af den klasse viser var af den beskaffenhed, at de ikke 
kunde tåle dagens lys. De gode burde dog ikke lide ilde, fordi der var 
nogle få onde, og min retfærdsfølelse ivrede da så stærkt for denne bogs ud- 
givelse, at jeg overvandt betænkelighederne. Jeg kunde jo have ladet de 
onde ligge, siden de var sådan anstødssten for mig, men efter moden over- 
vejelse kunde jeg heller ikke gjøre dette. Billedet skulde tegnes ret og klart; 
men mere herom neden for. 

For nogle år siden skrev jeg en artikel om usædeligheden i vore folke- 
minder. Den blev ikke trykt, og jeg kan meget passende her tage med, hvad 
jeg den gang skrev om viserne. Det kan måske dog give læserne en lille 
forestilling om mit syn på disse viser og grunden til, at jeg har skrevet dem 
op, der går ud på at fremstille forholdet i det hele imellem mand og 
kvinde. Den naturlige kjærlighedsdrifts tilfredsstillelse og de kjonslige tilnær- 



i b ¥ Google 



melser har viet altid været besunget, idet visse poeter under indflydelse af en 
kjødelig og meget brændende indbildningskraft bar fondet lyst og ord til at 
forme dette æmne i vers. Der er dog stor forskjel på disse indbildnings- 
kraftens fostre. De uslebne folkedigtere, der bar iudladt sig på dette trane 
{og det har mange af dem gjort), har altid nævnt tingen ved sit rette navn 
og fremstillet sagen, som den er, hvorimod knnslpoeterue, der visselig og har 
været med på dette område, har ligesom lagt. et slør over det sandsehidseude, 
hvilket de jo kan forstå med deres ordkunst. Mange af vore storre digtere 
har skrevet (og ladet trykke) ting, der efter mit begreb må kaldes ligeså 
usædelige og mere hidsende end det meste af den slags i vore folkeviser. 
Nor en digter vil besynge sin elskedes (eller en kvindes) nydelige små fodder, 
smukt formede lægge ost. kan ban lige lå godt gå til sagens kjæme- 
punkt og synge om det, der nn egentlig er hans centrum, som det vel 
og bliver læserens. Jeg mindes i min ungdom at have hørt et digt oplæse, 
der sagdes at være forfattet af Oeh len sch Ueger. Det var ypperligt tilsløret, 
som det sig burde, men dog så sandseligt, som det vel kunde være. Digtet 
er aldrig blevet trykt, hvilket det da ej heller egnede sig til, meu gik omkring 
i afskrifter. Og hvad har f. ex. Chr. Winther ikke leveret? — Så ynder 
jeg dog hellere den ligefremme tale, der nok frastøder ved sin råhed, men 
netop derfor ikke gjor så megen skade som den fine slebne tale, der lokker 
og hidser ved urene billeder, fremsatte under tiltalende og meget fængslende 
form. Dette er altså min mening, og da vi nn véd, at der altid er urene 
Og sandselige elementer oppe i et folk, ligesom og, at de erotiske følelser vil 
give sig luft i digt, så skal vi se sagen under den rette synsvinkel, og netop 
på grundlag heraf vover jeg at sige, at det slet ikke er så underligt, om 
folket har fostret usædelige viser (skjegeviser, som nogle kalder dem). Jeg 
vil just ikke undskylde sagen, noget ondt vil jeg ikke undskylde, men vil 
dog heller ikke tordne Iøb derimod. Jeg kommer aldrig til at glæde mig 
over, at slige viser er blevne til og er blevne sungne trindt omkring i 
århundreder, meu jeg vil blot se på dem som faktiske kjendsgjerninger og 
om mulig der igjennem få rede på visse sider af folkelivet. 

Folk, der vil regne sig til de mere dannede klasser, er i vor tid i det 
hele så fine og pæne, og der kan ikke være tale om, at de kjender eller 
ynder slige viser, og dog — når man fik set til bunds i mangen sådan mand 
og kvinde, var slige poesier noget af det bedste for dem at høre på. Hvor 
mange er vel komne helt ud over det lave og dyriske, og hvor mange lever 
endnu ikke på fædrenes sandselighed, ja, har endog udviklet den yderligere? 

Vor tids frie literatur lever netop på det grundlag, og uagtet jeg af 
yderste evne fordommer den, da man ikke skal pleje og udvikle det dårlige 
i et folk, må jeg alligevel lægge mærke til den kjendsgjerning, at den over- 
hovedet har kunnet trives her i en årrække og udvikle sig så meget, som 
den har gjort. Det er den selvsamme kjendsgjerning jeg må tage til faktor, 
når jeg skal forklare mig, hvi der er så mange grove skjæmteviser. At den 



i b ¥ Google 



literatur er i tilbagegang , er vel et glædeligt tidens tegn, men don Hider dog 
endnu over ikke så få kræfter og vil blive ved dermed. Jeg vil blot ønske, 
at den må holde sig lige så usleben, som den hidtil bar gjort, så véd man, 
hvor man bar den, og så bygger den på let kjendelig grund. 

At nogle af disse viser er meget gamle, er u mi akj endeligt. Jeg kunde 
endog fristes til at lads dem have en alder af 500 år. Andre er noget yngre, 
men purt nnge er ingen af dem, jeg her vil fremføre. Nogle af dom (og vistnok 
de fleste) bor været udbredt ej alene over hele Danmark, men og hos de 
andre folk, der har sunget vore viser Vi kan træffe dem i Norge og i 
Sverige så vel som på Færøerne. Viseoptegne ru e bar dog tit ladet 
dem ligge, særlig de mere platte, men folk vil godt synge dem, når man 
anmoder dem derom, og de foredrages både af mæud og kvinder på eu så 
jævn og ligefrem måde, at man ikke foler sig slet så frnstijdt af det grove 
deri, som man skulde tro. Melodierne er i regelen meget kjSuue, og de 
hjælper også til, at disse viser er i nogen yndest. 

Man har bebrejdet mig, at jeg overhovedet vilde røre ved de skidne 
sager, ja, mange af dem, der vil regnes for vore bedste og åndrigste mænd, 
lur sagt, at om de nu end nok kunde skjbnne, der kunde være nogen grund 
til at opskrive meget af det gamle og derved redde det fra forglemmelse, så 
de dog ingen som helst grund til at redde de ting, der ikke i mindste måde bar 
noget forædlende i sig, noget, der kunde løfte folket opad, og som det altså 
ingen nytte kunde have af for fremtiden. Min mening herom er, at der ad 
anden vej her igjeDnem kan skaffes stof til veje, som kan være brugbart for 
folket, idet der herved tilvejebringes materiale til at lære folket helt ud 
at kjende, og det er min mening, at uden at kjende det helt ud, kan man 
ikke tilstrækkelig råde bod på dets brost. Kulturbilleder er det i alt fald, 
der oprulles, cg adskilligt deri kan vel også komme til nytte ved sammen- 
lignende studier. 

Forhåbentlig vil man uok kunne se i bogen, at jeg ret vel véd at 
gjøre skjel imellem, hvad der kan trykkes, og hvad ikke. Det grove og 
platte går jeg ikke særlig af vejen for, da det ingen storre skade kan gjøre. 
Han ynder det ikke, selvfølgelig, men bliver man alt for frastfidt deraf eller 
vammel derved — ja, så læser man det ikke. Det er i og for sig aldeles 
ikke kjiiiit, men kan dog fremtræde under en ret pudsig form. Det usæde- 
lige derimod er jeg bange for, så det efter min mening ikke bor se dagene 
lys, og det under hvilken som helst form, både digternes slebne og natur- 
folkets uslebne, begge er forkastelige, men de førstes dog mest. 

Den storste del af vore skjæmteriser er der jo ikke noget i vejen med. 
De kan være djærve og overdrevne, som A- Olrik siger, men de kan også være 
meget fornøjelige og samtidig aldeles harmløse. Jeg er dog ikke enig med ham 
i, at skjæmteviserne har deres særlige forudsætning i drikkelaget. Vel kunde 
nogle af dem, som allerede for antydet, bedst lade sig høre, når man var i en 
løftet stemning, men den hørte ikke absolut til. Jeg bar så godt som aldrig 



i b ¥ Google 



— jeg kan endog sige nid ri g — hart disse viser foredrage i drikkelag. 
Der blev sunget helt andre viser ved drikkegilder. Men man sang dem red 
muntre sammenkomster i flæng med andre gamle folkeviser, huskende paa, 
at alvor og gammen nok kunde følges ad, og som det var for 70 år siden 
hos bønderne, har det sikkert været i de sidste århundreder. At de såkaldte 
hojere stænder også har sunget mange af disse viser, er vel utvivlsomt, 
men de grovest« af dem har dog vistnok kun været i bondens eje. At bønder 
forhen ret vel kunde samles tii drikkelag, véd vi meget godt, men vi kjender 
også nok de viser, som der blev sunget. Og at der i riddersalene også blev 
drukket tæt, vides endnu bedre, men hvad der under disse menneskers drikkelag 
blev sunget, afveg vist ikke synderligt fra, hvad bønderne under lignende 
forhold samledes om og gav til bedste. Det er en ejendommelighed ved 
den danske bonde — i alt fald den jyske — at man ikke sådan kan be- 
domme ham efter det, han yndei at synge eller høre synge. Hans udtryks- 
måde i daglig tale er meget djærv, og han kan bruge mange plumpe vend- 
inger, uden at man derfor må tro, han virkelig er rå i sit væsen. Tvært- 
imod, det modsatte er snarere tilfældet. Jeg tror næsten, at fordi alting er 
blevet nævnt lige ud og sagt med sit rette navn, er man bleven bevaret for 
skiddenheden i sindet. Delte berører ikke hjærtets dybeste strænge, som 
netop er meget b'mlålige, og som et barn af selve Jydefolkat tager jeg her 
mig selv fuldt med og véd god besked om, hvordan del virkelig forholder sig. 
Det er da også en kjendsgjerning, at almuesfolk gjenn em gående er mere na- 
turlig rene i alle måder end folk i andre stillinger. 

Min bog kan vel ikke vente nogen blid modtagelse i læse verdenen, ej 
heller synderlig afsætning, men den kan udfylde et hul i literaturen. Forben 
er der af skjæmteviser her til lands kun blevet trykt nogle små prøver, 
således i R. Nyerups »Udvalg af danske Viser,« 1821, hvor der lindes 13 
skjæmteviser indblandede mellem mange andre slags viser ruudt om i hele 
bogen. Dernæst i >Gamle jyske Folkeviser,« hvor der sidst i bogen også 
findes 13 skjæmteviser og i >Jyske Folkeviser og Toner,« hvor derfindei G. 
Landstad har i sin norske samling også nogle skjæmteviser, der svarer 
fuldkomment til vore danske, men da han har den pudsige idé at ville gjøre 
alt til gammelnorsk, så skal hans skjæmteviser jo og være oprindelig norske, 
om de end er lige så godt danske. 

De viser, der ikke bliver aftrykte i deres helhed og de mange varianter, 
der her blot bliver nævnede, bliver na efter denne samlings trykning lagt hen 
som manuskript til afbenyttelse for fremtidige forskere, idet jeg håber, de for 
dem kan være til nogeu nytte, og derfor vil jeg sage at få dem opbevaret 
på et bibliotek. I alt fald vil do kunne være til brug for den mand, der 
en gang vil tage sig på at udgive alle vore gamle skjæmteviser på en 
måde, så den udgave kan komme til at danne en slutsten på Grundtvigs 
store udgave af vore alvorlige viser. 'Der henligger så mange skjæmteviser 
i vore gamle håndskrifter, og der er i vore dage af forskjelliga samlet 



i b ¥ Google 



så stort et stof ude blandt folket, at en sådan udgave bor komme og 
heller ikke bor lade vente alt for længe på sig. Der er intet i vejen for 
nt begynde på arbejdet, endnu inden samligen ;if de alvorlige viser et afsluttet, 
særlig da indsamlingen fra folkemunde nu er til ende. Jeg kjender nok, 
hvad der er Bamlet af andie og ligger hen, men jeg har i denne bog blot 
villet tage, hvad jeg selv har optegnet, og hvad andre har sendt til mig, 
og ikke, hvad der er sendt til Svend Grundtvig, da jeg ikke vilde forlade 
min tidligere plan med viser og æventyr. En anden fremgangsmade har 
jeg brngt med sagn, ordsprog og dyrefabler samt børnerim. 

Viserne dolci sig passelig i ti mindre grupper, og det vil aikkerlig let 
sees hvorfor. At jeg bar en hel del flere Bkjæmteviser af yngre støbning lig- 
gende, er en selvfølge. Særlig vil jeg af dem fremhæve: Drikkeviser og 
nidviser. Skj Femtende soldater- håndværks- og bondevieer må helt lades 
ude af betragtning som poesiløse. Begyndelsen af en drikkevise far dog stå 
her som prøve: 

Nn tage vi det skylvand fat, 
Simme rimme rimme rimme rab rab rab, 

så drikke vi den ganske nat, 
Simme rimme — — — — — — — , 

ja, nn lil dagen bryder frem, 
Vibbel vubbel vibbel vubbel vab vab vab, 

så kan vi se at liste hjem, 
Simme rimme rimme rimme rub rab rab. 

Ligeledes det første af eubondevise: 

Søvnig gik til Søvnig hen : 
Søvnig I eat da her inde? 
søvnig er a, og søvnig er du, 
og søvnig er all vor kvinde. 
Hej didididom de dejdedideridala. 
I fortalen til »Gamle viser i folkemunde', fjerde samling, 1891, be- 
budede jeg, at jeg endnu tænkte på at udgive en samling af Bkjæmteviser. 
Efter 10 firs forløb indfrier jeg altså her mit løfte. Jeg tog den gong afsked 
med de alvorlige folkeviser, og nu tager jeg afsked med vor folkevisedigtning 
i det hele. Jeg har vel samlet en hel del viser i disse ar, og jeg agter frem- 
deles at samle, hvad jeg kan, men tanken om at udgive flere viser er fuld- 
stændig opgivet, og det må også unsees for unødvendigt, at jeg lader flere 
viser trykke. Hvad jeg skriver op, sender jeg til indlemmelse i tillæggene til 
• Danmarks gamle folkeviser«, og nåi de en gang kommer på tryk, vil de 
altså også indebolde, hvad der ved mig er blevet indsamlet, som ikke er 
kommet med i hovedværket. Det kommer dog vel næppe frem tilkøbs i 
min levetid. 

Den 15. august 1901. 

Evald Tang Kristensen, 



i b ¥ Google 



I. Viser med kjæmpevisepræg. 
II. Fabelagtige viser. 

III. Om ægteskabet. 

IV. Om frieri. 

V. Om kjærestesorg. 
VI. Om utroskab. 
VII. I værtshus og ved gilder. 
VIII. Om håndværksfolk og forskjellige 
livsstillinger. 
IX. Viser af særegen bygning og be- 
synderligt indhold. 
X. Legestueviser o. lign. 



b ¥ Google 



Første gruppe. 

Viser med kjæmpe vise præg. 

Til denne gruppe hører endnu; Gamle jyske Folkeviser No. 97; I 
Kongens G Ard. 

Måske også: 100 gamle jyske Folkeviser No. 93: Bittemaud. Den 
synes nemlig at være den samme eller en lignende som >Lagi titen«, Landstad 
No. XC. Han har henført den til de skjscmtende viser, maske dog med 

1. Rammer. 

Denne vise er vel kjeudt og har tidligere flere gange været trykt, så- 
ledes i Abrahamsen og Nyrups >Udvalgte danske Visen IV s. 334, i E. F. 
Feilbergs: »Fra heden« s. 116 og i J. Madsens: »Folkeminder fra Hauvedi 
s. 103. Haves pa svensk siledes aftrykt i Ernst Lagos; »NyUndska folkvison 
I s. 108 og hos Arwidsson I s. 111. Ligeledes på norsk i M. B. Landstads 
»Norske Folkevisen s. 180. Der findes også trykte flyveblade på dansk og 
svensk. 

A. 

1. Rammur var sig en lidt hedere mand, 
om han havde bedre klæder : 
kongdronnigen gav hannem klæder påny 
af blårgarn, bast og af læder. 

>S£dan vil jeg ej hav',« sagde Ramumr. 

»Sådan står ej mig brav«, Bagde R. til kongdronningen. 

2. Freknnen gav hannem klæder påny 
af silke og sindal den fine : 

»Baat, og blårgarn er værre end ry, 

det kan dn give tjenerne dine.« 
»Sådan det vil jeg hav',« sagde Rammar. 
» Sådan kan stå mig brav, c Bagde Rammur til den frekun, 



i b ¥ Google 



1. Rammer. 

3. Rammur hun ind ad borgestuen tren, 
alt fore den netteste skrædder: 

»Og hor du, nette skrædderlil faver og fin, 

kan du sy Rammur en klædning?« 
■Hvorfor ikke det?« sagde skrædderen. 
»Da svårde mig ej net,« sagde Rammur til den skrædder. 

4. »Halvfjerdsindstyve alen til bukser og tøj 
og femten til kvarer og remmer: 

dem skal du skjære mig vide og sid', 

om du mig buksern' vil sOmme.« 
»Det falder mig for trang, « sagde Rammur, 
»Når jeg ej kan skroV min gang,« sagde R. t. d. skrædder. 

5. Rammur han ind ad skiben sprang, 
det rovnt' i alle-en bunke: 

alle de små folk, som på skiben var, 

de frygted', at de skuld' ha' sjunket. 
»Vi sjunker ikke her,« sagde Rammur. 
»Vi sejler lige nær,« sagde Rammur til de unge. 

6. Rammur han styred' hans suojke for land, 
der så han de syv risserer mon stande : 
»Jeg tager Rammur på min mindste finger, 
kaster hannem så langt ud fra landet.« 

»Det gior du ej alen'« sagde Rammur. 

»Kom herhid, I alle syv,« sagde Rammur til de risserer. 

7. Rammur drog ud hans brune brand, 
den, han kaldte Den n en linden rede: 

så hog han de syv Risserer djer hoveder af, 

te blodet randt dennem til døde. 
»Her ligger I alle syv,« sagde Rammur. 
»Jog står al lige styv,« sagde Rammur til de risserer. 

8. Rammur gik sig ved den samme havabred, 
der så han den store kjæmp' stande: 
halvfjerdsindstyve alen da vare han bred, 
og hundrede det vare haus længde. 

»Vel er du bied og tang,« sagde Rammur. 

»Har du lyst ut kjæmpes med mig en gaDg?« s. R. t. d. k. 

9. Den første dag, de tilsammen gik, 
da iægted' de med baresten hænder: 



i b ¥ Google 



Rammur tog kjæmpen i hår og i skjæk, 

te kjødet det liisnes ved tænder. 
»Hvor ilde griner du?« sagde Rammur. 
»Langt værre Ber du nu?« 3agde Rammur til den kjærape. 

10. Den andeu dag de tilsammen gik, 
da gik de tilsammen af vrede : 

den store stjensbjærg den stander de på, 

den ælt' de i ler og i livvi. 
»Den leg den er vel hård,« sagde kjæmpen. 
»Vi begyndt' nys i går,« sagde Rammur til den kjærape. 

11. Rammur drog ud hans brune brand, 
den, ban kaldte Deiinenlinden rude: 

så bog ban en stykk' ud af kjæmpens hans si', 

te femten par øksen kund' ej fore. 
»Hukken en herlig hog var ej detl« sagde Rammur. 
»Sikken en prægtig stykk' var det,« sagde R. t. d. kjæmpe. 

12. »Og kjæieste Rammnr, du giver mig min liv, 
du gjører mig ingen skade I 

min' syv tønder guld dem vil jeg dig giv', 

og det udi rene skjiin vare.« 
•Den ottend' slunter med,« sagde Rammur. 
»Nu sabler jeg dig ned,« sagde Rammur til den kjæmpe. 

13. Rammur gik sig ad troldhuset ind 
til alle de små trolde i sæde: 

alle forfærdes for Rammurens sind, 

for hæsselig gebærder og bærer. 
»Hvi græder I tor mig?« sagde Rammur. 
»Jeg bar aldrig let ad jer,« sagde Rammur til de trolde. 

14. Rammur han bug og slog omkring 
alt som den raske og helte : 

alle de små trolde dem kjoor han i ring, 

så de over gulvet mon trilde. 
»Her inde råder jeg nu brav,« sagde Rammur. 
»Det falder vel i lav',« sagde Rammur til de trolde. 

15. Rammur han ind ad boldbuset tren, 
der legfe de bold og guldtærning : 

[alle blev forskrækket for Rammurens sind, 

og alle for Rammur mon græde]. 
»Hvor herlig leger I,« sagde Rammur. 
»I fær å lege fri,« sagde Rammur til de bolde. 



i b ¥ Google 



1. Hammer. 

IB. Rammur han slog haos hænder så hård, 

te gården den skjælved' og rysted' : 

alle de små fugle de dånede ned, 

som får havde sjnngen på kviste. 
»Jeg regn' det ikke ved en svamp,« sagde Rammur, 
»at brække mur og kamp,« sagde Rammnr til den kejser. 

17. Kejseren ad af vindevet bV 
med sOrgefuld fagter og miner: 

»Hvad er det for en mand, te der holder i vor gård, 

der monne så forhæsselig grine?« 
»Det er mig, har da lyst?« sagde Rammnr, 
»at vov' med mig en dyst?« sagde Rammur til den kejser. 

18. Rammnr han steder hans stag' imod mur, 
te muren alle vegne mon rOvne : 
vindeve og dore af hengselet sprang, 

og muret over gaden blev jovnet. 
»Så dn, hvor jeg slap ind!« sagde Rammnr. 
»Det skal gjælde på din skind, « sagde R. til den kejser. 

19. »Og kjeereste Rammnr, dn giver mig min liv, 
du gjører mig ingen skade 1 

min yngste datter bend' vil jeg dig giv' 

og dertil min halv' kongerige.« ' 
»Det ejer jeg alen'!« sagde Rammur. 
»Nu knager jeg din halsben,« sagde Rammur til den kejser. 

20. Rammur drog ud bans brnne brand, 
den, han kaldte Dennenlinden pile: 
så bog han kejserens hoved af, 

te den drfSv femten mile. 
»Jeg mente vel, den bed,* sagde Rammnr. 
»Se, hur blodet rinder ned,« sagde Rammur til den kejser. 
Ædel Thomasdatter, Sunds. 1871. 



1. Rammer var sig en lidt bedre mand 

om han havde bedre klæder : 

kongdronning gav Rammer en klædning så brav 

af blårgarn og bast og af læder. 
»Det vil jeg ikke hav',« sagde Rammer. 
»Det står mig ikke brav,« sagde Rammer til den dronning. 



i b ¥ Google 



1. Rommer. 18 

2. »Bast og blårgarn er værre end ry, 
det kan da give tjenerne dine.« 

Ja, frøken gav Rammer en klædning så brav 

af linned og silke så fine. 
> Sådan vil jeg hav'« sagde Rammer; 
»for det kan stå mig brav,* sagde Rammer til den freken. 

3. Ja, Rammer gik sig ad borgstuen ind, 
så han kaldte dennem linden-røre : 

»Hur mig, du nette skrædderlil faver og fin, 

vil du sy Rammer en klædning?« 
»Hvorom*) ikke det,* sagde skrædderen. 
»Du avarte mig ej net,« sagde Rammer til den skrædder. 

4. »Halvfjerdsindstyve alen til buksernes tej 
og femten til kvarer og remmer: 

og dem skal dn akjær' mig sid' og vid', 

om da skal mig bukserne somme.« 
»Det falder mig for trang,* sagde Rammer; 
»når jeg ej kan skræv' min gang,« sagde R. til den skrædder. 

f>. Rammer han ud ad skiben sprang, 

de revnede i allen banke: 

og alle de små folk, som i skiben sad, 

de frygted', do skolde nedsynke. 
»Vi synker ikke her,* sagde Rammer. 
»Vi sejler lige nær,« sagde Rammer til de skippere. 

G. Rammer hau styred 1 en snække for land, 
så han de syv risserer mon stande : 
»Og Rammer ta'r jeg på min mindste finger 
og kaster ham så langt ud fra lande.« 

»Det gjOr du ej aljenn,« sagde Rammer. 

»Kom herfor alle syv,« sagde Rammer til de risserer. 

7. Rammer trak ad sin blanke skarpe sværd, 
som han kaldte dennem Linden-røre: 

så hug han de risserer deres hoved af, 

te blodet dem rinder til døde. 
»Her ligger I alle syv,* sagde Rammer ; 
>men jeg står lige styv,< sagde Rammer til de risser. 

8. Ja, Rammer gik sig ved den store havsbred, 
eå han den store kjcmpe mon stande: 



*) Det tyske prd; warum:. 

aatized by GoOgk 



14 1. Rammer. 

halvfjerdsindstyve alen så rare han bred, 

og hundrede så vare hans længde. 
»Nok er du bred og lang,« sagde Rammer; 
•men vov med mig en gang,« sagde Rammer til den kjæmpe. 

9. Den første dag de tilsammen gik, 
fægtes de med baresten bænder : 
og Rammer tog kjæmpen i hår og i skjæg, 
te kjødet det løsnes ved tænder. 

»Hvor ilde griner dn,« sagde Rammer, 

»Langt væire ser du nu,« sagde Rammer til den kjæmpe. 

10. Den anden dag, de tilsammen gik, 
gik de tilsammen af vrede: 

den store stjensbjærg den stander de på, 

den ælted' de i ler og i livvi. 
»Den leg den er vel båid,< sagde kjæmpen. 
»Vi begyndte nys i går,« sagde Rammer til den kjæmpe. 

11. Ja, Rammer trak ud sin blanke skarpe sværd, 
som ban kalder dennem Lin den -ro re: 

så hug han en stykk' ud af kjæmpens si', 

te femten par okser kund' ej føre. 
• Hukken en herlig hug var ej det,« sagde Rammer. 
»Hukken et vakkert stykk' var det,« sagde R. til den kjæmpe. 

12. »Kjæresten Rammer, du spare mit liv, 
du gjører mig ingen skade: 

ja, syv tønder guld dem vil jeg dig giv', 

om du mit liv vilde spare.« 
s Den ottend' stunter med, s sagde Rammer. 
»Nu sabler jeg dig ned,« sagde Rammer til den kjæmpe. 

13. Rammer han ind ad bjærgen tren 
til alle de små trolde i sæde: 

og alle de forfærdes over Rammer hans sind, 

for hæsselig gebærder og bæror. 
»Hvorfor griner I ad mig?« sagde Rammer, 
»Aldrig har jeg let ad jer,« sagde Rammer til de trolde. 

Jens Orneborg, Ikast. 1868. 

C. 
1. Rammand var sig en bedre mand, 
om han havde bedre klæder: 



i b ¥ Google 



1. Rammer. 15 

dronningen gav ham klæder på stand 

af bast og blårgarn hin rede. 
»Sådanne vil jeg ikke bar',« sagde Rammand. 
»Sådanne står mig ikke brav,« sagde Rammand til den unge. 

2. Frøkenen gav hannem klæder påny 
af silke og sammat det fine. 
»Bast og blårgarn er værre end ry, 
det giver dn tjenerne dine.« 

»Sådanne vil jeg gjærne hav'« sagde Rammand. 
»Sådanne står mig brav,« sagde Rammand til den frøken. 

3. Rammand han gik sig ad byen ad 
hen til den netteste skrædder: 

»Og hør, dn skrædder både favr og fin, 

vil da gjøre Rammanden klæder?« 
»Hvorfor vel ikke det?« sagde skrædderen. 
»Da gjfir da mig det ret,* sagde Rammand til skrædderen. 

4. > Halvtredsindstyve alener til buksers tøj 
og femten til bakserremmer : 

og dem skal du gjøre mig forsvarlig og droj, 

om du kunde bukserne somme. 
»Det falder mig vel trang,* sagde Rammand. 
»Jeg kan næppe skræv' min gang,* sagde R. til skrædderen. 

5. Rammand han gik sig ved salten Bøstrand, 
der sa han syv kjæmper mon stande: 

»Ti tager jeg Rammand på min venstre hånd 

og kaster hannem langt nd fra lande I« — 
i' Det gjor ej alene du,« sagde Rammand. 
»I syv må komme nu,* sagde Rammand til kjæmperne. 

6. Rammand tog til hans dyre sværd, 
det, han kaldte Dingelen røde: 

så hag han de syv kjæmper med en færd, 

at blodet randt dennem til døde. 
»Der ligger I alle syv,* sagde Rammand. 
»Endnu har jeg mit lyv,« sagde Rammand til kjæmperne. 

7. Rammand han gik sig lidt bedre frem, 
der så han den store kjærape: 
halvtredsindstyve alen så vare hans bred' 
og hundrede alen hans længde. 

»Vel est du stor og bred,« sagde Rammand. 

>Dog sabler jeg dig ned,« sagde Rammand til kjæmperen. 

3, S t.zed by G00gk 



16 1. Rammer. 

H. Rammand tog tit hans dyre sværd. 

den, han kaldte Dinjjolen pile : 

så bug han af kjæmpen hans hoved med en færd, 

at det floj henved femten mile. 
»Der ligger du nu,« sagde Kammand. 
s Dit løfte kommer dn vel ej ihu,« sagde R. til kjæmperen. 

9. »Syv tender guld dem vil jeg give dig 

og dig ndi Idaren vin bade : 

om du vil rejse ad af landet fra mig, 

om dn vil ej gjøre mig skade.« 
|»Den ottend' går vel med,« sagde Rammand.] 
»D^g sabler jeg dig ned,* sagde Rammand til kjæmperen. 

10. Rammand han gik sig lidt bedre frem, 
ban gik sig hen med stranden: 

[han kastede ftjet rundt omkring,} 
der så han et skib mon stande. 

»Det vil jeg sejle med,« sagde Rammand. 

[»I kan vel føre mig til ses,«] sagde Rammand til skibsfolkene. 

11. Rammand han trådte i skibet ind, 
det knaged' i bver en bunke: 
alle de bådsmænd, i skibet var, 
de tænkte, at det skulde ejunke. 

»Det sjunker ikke her,« sagde Rammand. 

»Det sejler lige nær,« sagde Rammand til skibsmændene. 

12. De kasted anker paa hviden sand, 
[det var med megen glæde:] 
Rammand han var den første mand, 
som ind på landet mon træde. 

»Vover ingen fler,« sagde Rammand. 

»Vover ingen mer,« sagde Rammand til skibsfolkene. 

Anders Olesen, Døstrup. 1889. 

Visen har »æret meget yndet. Mette Katrine Thomaådatter i Len* 
ved Ringkjøbing kunde den også- Hendes siin mindes dog kun følgende 
strofer i 

Halvfjerdsindstyve alen til bqksetoj' 

og femten til bukseremine : 

det skal du gjøre mig stærk og droj, 

om du mig bukserne skal somme. 



i b ¥ Google 



2. Den store brud. 17 

3. Den store brud. 



Er forhen trykt i min bog »Gamle jyake Folkeviser« s. 839 og i 
Skgr. III 36. Senere er den trykt i A. Olrik og Ida Falbe-HansenB "Danske 
Folkevisere s. 166. Det er, som man ser, en efterklang af Torsvisen, som 
nu er bleven til eu akjæmtsvise. Sagen taget fra en anden side vil man 
finde i den efterfølgende grove vise, der åbenbart oga& er en efterklang af den 
gamle vise. 



1. Bispen i Kibo han var så ædelig rig: 

han gav hans datter en silkesærk, var femten fajem vid. 
Selv stryger hun dogen å jorden. 

2. Ja, femten var de skræddere, den særk mon skjær' og sy ■ 
somm' var fra Ribe, og somm' fra Ribe by. *' 

3. Ja, femten var de piger, den særk mon to og vrid' : 
somm' tik ondt i armen', og somm' fik stang i sid'. 

4. Ja, femten var de tømmermænd, den særk hænd' op i gård: 
somm' matt' mist' djer belbred, og somm' lå syg en år. 

5. Den brnd hun vild' til kirke far', hun var så hOvsk en tvind' : 
ja, femten fajem to di å e mur, ind' de kund' trøk' hend' ind. 

6. Den gang bnn kom ad kirken ind, så tog hun te å vråu' : 
eå slog han ned det hellige kors, som for var overståån'. 

7. Hun tog en penning a hendes pung og ofred' den ved lyw: 
hun slog æ dayens be;n i stokker, stok ud æ præstes yw'. 

8. Ja, præsten sig for ålteren vænd', og han hed herre Knud: 
»Og her bliver ingen mess' i dag, kommer bruden ikke ud I* 

9. De gang hun kom af kirken ud, da tog hun til at leje: 
»Nu har jeg vao't til kirk' i dag, det kan hver hør' og se;e.« 

10. De gang han kom på kjærregård, da så hun op til skoj : 

og alt det fæ i marken var, det køs hun hjem til bøj. 

Selv stryger hun dogen h. jorden. 

Feder Frølund Lavenen. 1872. 
E. T. Kristensen. 100 danske skjæmtevUer. 8 

3, S t.zed by G00gk 



2, Den store brud, 



1. Bispen ad i Norge han rar så middele rig: 

han ga' hans datter en silkesærk, wa femten tawen vi', 
Sjel stryger hun dogen å æ jowr. 

2. Femten wa di bOv'ske me'r, den særk sku tow a m": 
somm' di fælt djer har' dø, å somm' fæk støng i si'. 

3. Atten wa di temmerraænd, den særk hænd op i gård :' 
nåwer føk djæ hælBet, å nåwer lo syk eu or. 

4. Det var den gode unge brod, hun vild' te kjærken får' : 
åll dem hæst' der hende så, dem køs hun hen te Wåår. 

6. Ja, detwar den gode unge brod, hun slu hende bwn imod skøj: 
å ål det fe, i marken war, det køs hun hjæm te bøj. 

6. Der hun skuld' ad kjærken ind, hun fæk en ajen send : 

få femten fawn matt' dihaåæmur, end di ku træng' hend'ind. 

7. Da hun kom ad kjærken ind, så tn hun te å vrån' 1 ): 
så slu hun nejr dem hælle kås, der for had owerståan. 

8. Hun tu en pæng' a hende poog, hun gjæmt' en nåk så ny w': 
hun tu en atøkk å æ dejens bej'n, stok i æ præstes yw'. 

9. Præsten stu for Alteren å sang, å dæjnen hejd San-Knud: 
»Dæ blywer ingen mess' i då, kommer bruden ikke udi« 

10. Og da hun kom n kjærken, så tu hun te å le;e: 

»No hår a wåt i kjærk i då, som enhver ka' bør' å se;e I« 
Sjel stryger hun dogen å æ jowr. 

Ane I' 3 visdut ter, Tværmose. 1872. 



1. Der bo'r en mand i Ribe, han var så ædelig rig, 

han gav hans datter en silkesærk, var femten fajem vid. 
Sjel stryger bon dogen å æ jowr. 

2. Femten var de skrædderer, den særk sku skjær' å sej: 
somm' båd bjemm' i Ribe, ft somm' i Ribe bøj. 



kan gor u vrSner i kikker. 



i by Google 



2. Den store brud. 19 

3. Femten var de biiv'ske mø'r, den særk sku to å ni': 
Bomm' fik djer hårde død, å somm' fik støng i Bi'. 

4. Femten var de tømmermænd, den særk skuld' hæng' op i gård : 
somm' fik djer helsot, å somm' lå syg en år. 

5. De fulde den brud te kjærfcen hen, vel tr øgle ud fast i skind : 
femten al' to de å æ mor, fftr de kund' trøng' hend' ind. 

6. Og der hun kom ad kjærken ind, da tog hun te å vran' : 
så slog hnn ned det hellig' kors, som for had over siåån. 

7. Hnn tog en penning af hende pung, hun ufred' vel til uOj', 
da slog hnn sønder æ dejns ben, stak ud æ præstøs oj'. 

8. Præsten han sin for ålteren å sang, han hedder herre Knud : 
iOg her bliver ikke mess' i daw, kommer bruden ikke ud I« 

9. Og da hun kom af kjærken ud, hun slu hendes 6jn' imod skej : 
og alt det fæ, på marken var, det køs hun hjem til bøj. 

Sjæl stryger hnn dogen å æ jowr. 

Johanne Tygesdatter, Ørre. 1874. 
Meget lignende optegnelse ved Lavst Johansen, Søagre. Den er 
også på 9 re«. Der foreligger endnu opskrifter fra : 

Frands Povlsen, Griidde, Ikast, 1870. I Ane Marie Kragsnnb, Sinding, 1871. 
Niels Kragelund, Arnborg, 1877. Else Skole, Orre, 1871. 

Ane Margrete Eslrildsd., Torning. 1874. | Kiraten Marie Povlsd., Husby. 1874. 
Af deres ændringer mærkes følgende : 

1 i. Bispens datler i Ribe. 

2 i. Og femten (seksten) var de jomfruer. 
8 i. Femlea var de vaakemøer. 

4 t. og nower fik ondt i djer lår. 

5 t. inden de kund' trøgl' hend' ind. 
8 t t. så køs hun ned de hellige korser, 

som der havde forre våan. 
7 i t. Dette var den unge brud, 
hun ofred' vel så n8j'. 



3. ICj ællingen til barsel. 

Er forhen trykt i ■Gamle jyske folkevisert s. 341 og i Skgr. IX 448. 
Som allerede der bemærket findes den også i S våning« håndskrift 18. Der- 
næst svensk i Cav. og Stephens V D. 38 og ft. at., norsk hos Landstad 
XCVI. 



i by Google 



3. Kjællingon til bareei. 



1. Og hør da, gode Jjas, ruin mand, 
vil du min knive hvede ? 

for her er barsel i vor by, 
og hjemme kan jeg ikke blive. 
[Jeg er så inderlig bojen derdid, 
dertil stander al min nu og min id.] 
For den kjælling var buden til barsel. 

2. »Og hør du, gode mutter min I 
du har Ea lidt at føre, 

der hænger to gamle handgrevve spand', 
de hænger imell' vor' diire ; 
der er så lidet derudi, 
der er vel en torsk, ja, vel syv heller ti.« 
For den kjælling var buden til barsel. 

3. Ja, kjællingon ind ad doren tren, 
hun kom jo lig' til stede : 

s Det er lig' godt, hvor I sætter mæ, 
når jeg får noget at æde ; 
de sætter mæ næst her hoa vor præst, 
der vauker de retter, som var bedst.« 
For den kjælling var kommen til barsel. 

4. Ja, syv fad' supp' dem åd hun af, 
to låre af en stude: 

syv tirader Ol dem drok hun af, 
da begyndt' den kjælling at lure; 
hun drok vel jen, ja, vel syv heller ti, 
for da begyndt' den kjælling at spi. 
For den kjælling had' voren til barsel. 

5. Ja, kjællingeu over bordet sprang, 
hun svindsod', og hun avandsed': 
»Og vil I nu hente mæ spillemand, 
nu lyster mæ ret at dandsel« 

Ja, spillemand spilt', og kjællingen hun sprang, 
hun slog en sk. ., var atten al' lang. 
For den kjælling had' voren til barsel. 

6 Ja, kjællingen ud ad doreu tren, 
hun tren udi de gårde : 
hun sk . . over all' æ syv bymark, 



i b ¥ Google 



3. Kjællingen tit barsel. 

som får hud lå til fæland. 
Det var kjend o head' ben, 
hendes særk had' få't en Fandens raén. 
For den kjælliog had' voren til barsel. 

7. Ja, Las han ud af vindeven så, 
så han sin hustru komme: 

»Og kommer da her, min hjate mo'rlill 
og kommer dn her, min nonne!« 
Ja, Las trok op hans hvide skjæg, 
hun sk . . imod ham, te det smaldred' i æ væg. 
For den kjælling had' voren til barsel. 

8. Om morgen tidlig, for det blev daw, 
hørt' Las sin hustru jamre: 

»Mi særk den er grud fast ve mi lænd, 
en sidder, som an var pikket med hamre; 
og kjære Las li 1 J ta ve mæ di tænd, 
og nap mi særk ud fra mi lænd!« 
For den kjælling had' voren til barsel. 

9. Om morgen tidlig, for det blev daw, 
tog han sin hustru til brønde: 

han toed hend' både æfor og æbag, 
som hun had' været i dynde; 
ban øst' over hend' båd' med bøtter og med spand', 
hun nk . . imod ham, hun var ren i band'. 
For den kjælling bad' voren til barset. 

KrisleD Bak (HSjbjærg) i Staby. 1873. 



1. »Ja, tal mig tit Las, min egene mand, 
og slibe skal du mine knive: 

der skal stande en barset næst i vor by, 

og hjemme kan jeg ikke blive ; 

jeg er så idelig huden derind, 

det står i min krop, min hu og min sind.« 
Hej hopsisa trallalalfelallela. 
For da skulde hun til barsel. 

2. »Ja, hvad vil du med den barsel gjør'. 
du haver jo intet med dig at føre 



i b ¥ Google 



3. Kjællingen til barsel. 

uden en gammel ballikåv, 
der hænger æbag ved di øre.« 
[Der er ej synderlig føring deri, 
for der er af sild knn syv eller ni.] 
For da skulde hun til barsel. 

3. Ja, kjællingen i^dad do ren tren, 
de trædes alt om deres sæde: 

»Ja, likjær hår a, har I snitter mæ, 
når a kan få nok-e at æde. 
Så sat' de hend' næst ved sovnepræst, 
og der vanker retter, og det var dem bedet'. 
For da var han kommen til barsel. 

4. Så åd hun op syv oksekrop', 
dertil fir' fede væjer, 

ja, syv animer vin såt' hun i ring, 
hun tot endda, hun kund' bæjer. 
Hun kraved' endda hender opskjærmad, 
hun fæk hender nætter o en syvtønd-fad. 
For da var hun kommen til bardel. 

5. Ja, kjællingen om på gulvet sprang, 
hun svindsed', og hun svandsed': 
>Nu henter I mæ en spillemand, 
for nu bar jeg lyst til at dandse.« 

Ja, spillemand spilt', og kjællingen sprang, 
bun slog en sk . ., der var atten al' lang. 
For da var bun kommen til barsel. 

6. Om natten rot ved midnatstid 
begyndte den kjætling at jamre : 
hender særk var grov fast te hender krop, 
som deu var klinket med hamre : 

»Å, hjate Laslil 1 ta ve mæ di tænd, 
å røk den så sagtelig ud fra mi lænd!« 
For da var htm kommen fra barsel. 

7. Om morge-en tidlig, der det blev daw, 
da fnrt' de den kiælling til brønden : 

de towe hend' æfor, de towe hend' æbåg, 
ret som han had' været en tønde. 
De øste på hend' med stripper og spand', 
hun løjt endda, som hnu var i band'. 
For da var hun kommen fra barsel. 

3, S t.zed by GoOgk 



3. Kjællingen til barsel. 

S. 3 Ja, tal mig til Las, mis egene mand, 
og han skal for mig kjøre : 
og han skal kjur' mig så varlig hjem, 
min krop må han ikke røre ; 
og kno skal kjør' mig så varlig hjem, 
te at mi' krop ekal el kom i klem', 
flej hopsisa fallalallelallelat 
For da var hun kommen fra barsel. 

Au c Gronkjaer, Sands. 



1. Kjællingen hun talte til Adser sin mand : 
»Og slibe skal du vores knive! 

vi er buden til barsel i morgen, 
og hjemme kan jeg ikke blive. 
Jeg blev så inderlig buden derind, 
dertil stander både min hu og min sind.« 
For da var den kjælling til barsel. 

2. Og der de kom til barselgård, 
da trættes de om deres sæde : 

»Og li'kjær hår a, hur I sætter mæ, 
nær a kan få nowet at æde ; 
I sælter mæ hoe jer sovnepræst, 
ti der vanker retter allerbedst.« 

3. Syv oksekrop' dem åd hun op 
og så fem fede væjer: 

syv ammer vin dem drak hun af, 
hun svor endda, hun kund' bæjer ; 
hun kraved' endda hendes opskjærmad, 
det bar de hend' ind o en syvtendfad. 

4. Den kjælling hun om på gulven sprang, 
hun svindsed', og hun svandsed' : 

»Og tal mig nn til spillemand! 

nu lyster mig forst at dandse.« 

Og spillemand spilt', og kjællingen sprang, 

så slog hun en sk . ., der var atten al' lang. 

5. »Tal mig nu til Mikkel, min evend, 
og han skal for mig kjøre : 

Dg han skal kjør' mig så varligen hjem, 



i b ¥ Google 



3. Kjællingen til barsel. 

min bug tor han ikke røre; 

a frygter, min rov skal blyw' mig den værst', 

a skal overbesk . .' både degn og præst.« 

6. Om natten hen ved midnatstid 
den kjælling begyndte at jamre: 

hendes særk var groet så fast til hendes rov, 
ret som den var klinket med hamre: 
»Og hjærte mandlille, tag vod med din tænd, 
og træk mig den så listelig ud fra min lænd !< 
Og da had' den kjælling wot til barsel. 

7. Om dagen hen ved middagstid 

de kjørte den kjælling til brønde, 
de tod' hend' æfor, de tod' hend' æbag, 
ret ligesom hun var en tønde ; 
ja, de ost' o hend' med bøtter og spand', 
endda lugt' hun, som han var i band', 
Og da had' den kjælling wot til barsel. 

Kiraten Marie Povlsdatter, Husby. 1874. 



1. Kjællingen skulde til gildes gå, 
hun havde intet at føre 

uden en gammel hankeballe, 
den hængte hun ved sit øre ; 
hun havde ikke andet at lægge deri 
end syv sild, og rådne var de. 
Og hun var buden til barsel. 

2. Ejællingen ind ad duren tren, 
hun brød sig ikke om sæde, 

hun var lige nujed, i hvor hun sad, 
bare hun fik noget at æde. 
Så satte hun sig jævne vor sognepræst, 
der vanked' de retter vel mest og bedst. 

3. Så åd hun op ni fade grød, 
dermed to fede stude: 

Så drak hun op tolv tønder ol, 
der var ikke mer' derude. 
så åd hun op syv sider flæsk, 
hun åd og grined' som et bæst. 



i b ¥ Google 



3. Kjællingen til barset. 25 

4. Kjællingen nd på gulvet sprang, 
begyndte ban at bv undse: 

il hente mig en spillemand, 

mig lyster nu at dandse I* 

Den spillemand spilled', den kjselliDg hun sprang, 

hun slap en sk . ., den var femten alen Ung. 

5. Kjællingen ud af doron sprang, 
hun sprang vel over syr gjærde: 
hun mugede over tolv tender land, 
som for har ligget i fælled. 

De skulled 1 ) efter hende med »kuller ug greb, 
jo mere de skulled', jo mere hun sk . . . 

6. Niels Adser han drog heade til sin brond, 
så skylled' han hende til ende: 

han strøg hende over hendos hvide lænd, 

han tik begge hænderne fulde. 

De skyllede hende med strippe og spand. 

»Og hold dog op, dit uforskam !« 
Og hun var buden til barsel. 

Frøken Iiigefred Kruse, Greve. 
Desuden bar jeg opskrifter efter: 

*. Soren Jorgensen, Feldiugbjærg, S.-Feldiug. 1877. 

b. Jens Matbias Kristensen, Fjaltring. 1877. 

C. Jens Mark, Vokaler. 1887. 

d. Niels Schøler, Fastrup, Gjellerup. 

0. Maren Jensdatter. 1876. 

f. Niels Madsen, Uratten. 

g. Kristen Rasmussen, Egendal, Tern. 1900. 

h. Lærer Engbergs kone, Martha Engberg, Havborup. 

1. Bogtrykker Kr. Eriksen, Nfirrebro, Kjobenhavn. 1300. 
j. Niels Sneftrnps enke, Lund, Gjellerup, 1871. 

k. Ane Katrine Sorensen, Gjenner, Sønderjylland. 
1. Ædel Thoroasdatter, Sunds. 1871. 
ni. Svend Feter Jensen, Vol«. 
Af variationer mærkes her følgende mere væsentlige: 
1 a kaldes manden Nis, i b Las og konen Kirsten, i O Lave, i d 
Lasse, i e Adser, i f Lasse, i g siinnen Niels, i h drengen Lasse, i 1 manden 
Adser, i j Las, og konen kaldes skrædderkonen. 

1. ■ e b har: Ti jeg haver soret all ved min ed, 
at jeg sknlde endelig komme derned. 

i f har : has sknlde hendes knive opskwe. 

') skovlede. 

3, S t.zed by G00gk 



3. KjEellingen til barsel. 

■ d har: alting atod hende til rede. 

i ■ Il har: Ja, hnn søv af sy v fade kål, 
dertil to fede stude; 
ja, hun drak i.l af tender syv, 
for da sk uld' hun ad at Inde; 
ja, hnn drak syv potter brændevin og li, 
for da begyndte den kj ælling at spi. 

* » s f har : dertil eyv fede vandre, 

for nu lysted' hun at æde, 
st forlangte hun det afplukkede mad. 
h har sådan: Syv fade kål dem åd hun af 
og to brunryggede etude: 
tolv kander bl dem drak hun ud, 
så begyndte den kjælting at tnde; 
tolv kander brændevin dem drak hnn ud, 
så begyndte den kjælling føret at få mad. 
i C har: Nu blev det hen på aftenstund. 
» « « : han kjoor hend' så lettelig over den bro, 

dertil stander al min lid og min tro. 
« » : te jeg ej skal komm' imeld bawer 1 klemtn. 

' « g- han luft' hend' op, som han ku bedst, 

hun owerbegjoor båd' dæjn å præet. 
i—« h : eå sprang hnn over bord, 

og huo sprang over gjorde, 
flå gjødte hun femten tønder laud, 
som for havde ligget til foliet, 
h har: Den tid ban kom i hendea kjærestes gård, 
da var hendes kjærest ud', svobt i mår. 
ban greb hende både for og bag, 
fik begge næver fulde. 
Heja, min dukke, hvor er du beskidt, 
din særk har fat en farlig klik. 
i har: Hr. Adser stod foran sin gård: 
»Velkommen du mø så hulde!« 
han klapped' hendes snehvide lår, 
så fik han begge næverne fulde. 

* * k: han tog hend' så listelig af æ vuen, 

til begge hans hænder blev fulde, 
i i O: Nu lakked' det hen ad midnatstid 

hun p ry nede i hendes pande. 
» i f: de vasket den kjælliug i åer og i bæk, 

og rumpen den slog smæk i sm&k. 
• a: hnn sked endnu, som hun var i band', 



i b ¥ Google 



3. Kjællingen til barsel. 27 

* b: hun aked endda, t« det rendt' over land 1 . 

for da var hun kummen fra barsel. 
■ uh: De kjørte hende til brønde, 

de akulped' hende som kitter og kar, 
de skulped' head' som en gammel tønde. 
Omkvædet er i ft: For da var kjællingen li] baniel. 
For da kom kjællingen fta barsel. 
i b: For da vild' dau kjælling til barsel. 
For da var ban kommen fra barsel, 
i o: For kjællingen var kommen til barsel. 
For kjællingeD bad voren til barsel. 
i C; Hejhopsopsa fnlderalderalde. 

For da skold' te kjælling til barsel, 
i f: For da var at kjælling til barsel. 

For da bad æ kjælling vår te harsel. 
i g: Filnu filæjj filadderidæjj. 

Den kjælling var bnden til barael. 
i h : For begge var vi bøden til barselhng. 
i 1 1 For bun var jo bedt til barsel, 
i J: For da var kjællingen ad barsel. 
Der er altså to hovedformer af visen. I den ene kjører manden eller 
svenden hende hjem, i den anden kommer bun gående til hjemmet. Denne 
form findes i Kristen Hbjbjærgs, Ingefred Kruses, Martha Engbergs og Kr, 
Eriksens tilsigelser. Ved v. 7 har jeg taget begge former med i ovenstående 
a om eerkninger. 



4. IDeii stamme kjælling. 

Findes også i Mtigdalene Barnewiiz's håndskrift nr. 85 og i Skgr. 
1446, Il 656 og 730. Desuden havea den på svensk bos Cav. og Stephens, 
bos Arwideson (III HIS) og i sveuska landsmålen's tidsskrift VII 6 nr. 17. 
A. 

1. Den gammel kjælling og den ungersvend 
de modtea i æ mows: 

»Og vil du nu al elskov pniv', 
så vil a BSutt' mi powe.« 
Aller war a ræjer for en kjælling. 

2. Stri vere wa hende howsei , 
å tjallere wa hende hætt' : 
»Og vil du nu al elskov prtW', 
så vil a powseu sætt'.* 



i b ¥ Google 



4. Den slemme kjælling. 

3. Den ungersvend klemt' hans hest i spor', 
for bispen vild' han klaw ' : 

men kjællmgen hun tov stav i hånd, 

hun modt' den samme daw. 

4. »Du unge bisp, du favre bisp l 
du skiller mæ ve den gumm' : 

Imn har ikk' en tænd udi hende mund. 
hun kun alder tygg' en krumm'.« 

5. s Du unge bisp, du favre bisp I 
du la'r mæ hehold' mi mand: 
han hår ikk' und't o mæ å klaw', 
end a er lidt ældr' end han.« 

6. Bispen han tog en bog i hånd, 
å han vild' te & læs' : 

men kjællingen hun tov stav i hånd, 
slog hispen over hans næs'. 

7. Kjcllingen blow te åll bånd', 
te hwa gå blow hun føst? 

så blow hun te en vildkjeld', 
& slot' den hovmands test. 

8. Kjællingen blow te sur' sild, 
å hænd i fatte mands rand' : 
så fild hun nejd å fes derved, 
å ild' så lowt hende ånd'. 

9. Så bldw hun te en kolde kow, 
hun gik i æ eng å bejd : 

hun køs en hovmand fræ hans hest, 
de stand han sod å skejd. 

10. Så bliiv hun te en wåruZ, 
ad skoven lod hun londt: 
der sprang hun Ower en gjææretav, 
så i'ow hun ud hende k . . dt. 
Aller war a rejer for en kjælling. 

Niels Krageluud, Hølund, Ambnrg sogn. 



i b ¥ Google 



4. Don slemme kjælling. 29 

B, 

1. Jeg tænkte på at gifte mig 
for pengene at vinde, 

så fik jeg fat en gammel kjrelling, 
han kunde ikke spinde. 
Traderallala. Nej, aldrig fik jeg nogen ro for kjællingen. 

2. Den første nat, vi lå i ro, 
da kysses vi og klappe: 
den anden nat, vi lå i ro, 
da reves vi som katte. 

3. Den tredje nat, vi lå i ro, 
da bed hun af mit øre : 
den fjerde nat, vi lå i ro, 
da kunde jeg intet kere. 

4. Så tog jeg fat min ganger grå 
Og vilde til præsten ride : 

men kjællingen hun tog sin skabet gjed. 
hun red så godt Bom fire. 

5. Og præsten tog sin lille bog 
og vild' for kjællingen læse : 

men kjællingen tog sin krykkestav, 
slog præsten én på næsen. 

0. Så fik jeg fat min lille båd 
og sejlte ud på søen : 

men kjællingen tog sit Bvinetrug 
og sejled' mig så i vejen. 

7. Så tog jeg fat min store bad 
og eejled' ud på havet: 

men kjællingen tog sit grynesold 
og sejled' så i graven. 

8. Ja, kjællingen sad på vilden sø, 
hun hvisled' og hun tuded' : 

men da hun sank på havsens bund, 
hun skjældte, og hun bandte. 

9. Så fik jeg fat en ruste kniv, 
og den var les i skaftet: 



i b ¥ Google 



4. Den slemme kjælling. 

den hog jeg op i kjællingens rOv, 
og tusind djævle bag efter. 
Traderallala. Og endelig så fik jeg ro for kjællingen. 
Anders Pedersen, Hæsum hede. 



C. 

1. Jeg var mig en favr nogeisvend, 
jeg vild* ud at bejle: 

der mod te mig så gammel en kjælliug, 
jeg tænkte, at Iran var pige. 
For jeg for jeg kan ej få nattero for kjællingen. 

2. Det) første nat, vi sammen lå, 

vi kysses t, og vi klappest : 
den anden nat, vi sammon lå, 
vi nippest, og vi nappest. 

3. Den treddi nat, vi sammen lå, 
bnn bed mig i mit øre : 

så jeg gik bele fjorten dav', 
og knnd' slet intet børe. 

4. Jeg gik mig til præsten hen, 
kjællingen at forklage: 
kjællingen hnn bagefter kom 
med bendes skjwdsel og rage. 

5. Præsten tog op sin lillebitte bog, 
og ban begyndte at læse : 

kjællingen tog hendes knavvere kjæp, 
slog præsten over boas næse. 

6. Jeg tog mig en lillebitte båd 
og vilde ro ad fra strande : 
kjællingen ban tog bendes giynsold, 
hnn sank til havsens bunde. 

For nu for na har jeg fået nattero for kjællingen. 
Kristen Lavtrtip, Gestnip, Sønderjylland, 

ite form af visen findes i efterfølgende rers fra egnen omkring 

Drengen og kjællingen de miidtes ved en mos' : 
A ba do lost le gallskav, så vil a sæt mi pos', 



i b ¥ Google 



4. Den slemme kjælling. 31 

Ris ras mal 

å ha. do liiat te gallskav, så Til a sæt ni pos'. 

Kristen Pedersen, Hals. 
Fra Ersted i Himmerland: 

Kjællingen sig til en wiåruW mon skab', 
i skoven så monne hun tondte i 
så sprang hun over de twæra gjaar, 
der rav hun ud hende k . . dte. 

Jens Kristensen, Ersted, 1887. 
2den form af visen findes i følgende : 
Nu går jeg i den griinne skov og plukker skjiinne grene, 
og kjællingen ligger på havsens bund og slfis med store stene. 
Ja, nu har jeg faet nattero, 
og nn har jeg fået dagen god 
for kjælliugeu, den gamle hekse. 

E. T. K. 
Ligeledes i dette vers, der næsten er blevet til et bomerim: 
Præsten tog sin læsebog og gav sig til at Isne, 
kj ællingen tog sin krykkestav og slog ham over næsen. 
Presten ud af doren løb, kjællingen bag efter, 
præsten op i rgetop, der ku kjællingen it kom' op. 
Kjælliugeu nier i dyyvdal, der ku di bådde kyer å skrall, 
kjællingen ud i sust mo.es, der (und hun et par røø hues. 
Et barn i Lime skole, 
S. Grundtvig vil i en skreven anmærkning bave visens første form 
jævnført med D.g. F. 115, og det kan ikke nægtes, der er berøringspunkter 
imellem dem. Om nn denne skjæmtevise er en omformning eller nydannelse 
eller efterklang af den gamle vise om ■ Dansk kongetal', skal ikke knnne 
siges ; vi har for lidt sammenligningsstof til vor rådighed. 



5. Bispens datter i !Pile. 

Hed disse former nf visen kan sammenlignes Skgr. I 442, II 6, XII 237, 
A. 
1. Jespers datter i pile 
hun tinsket femtem mile, 
han ønskede sig kirker tolv, 
for hun sig kunde hvile. 



i b ¥ Google 



5. Bispens datter i Pile. 



2. Hun ønsket for heades fader 
tolv traver i laden, 

plejl og skovl, hvad der hør til : 
»Fader, du tærsker, når du vil, 
du tærsker, Dår du lyster. * 

3. Hun ønsket for hendes moder 
tolv kuer i bise, 

spand ogstripp', hvad der hør til: 
• Moder, du malker, når du vil, 
du malker, når du lyster.« 

4. Hud ønsket for hendes broder 
tolv skibs i floden, 

sejl og ror, hvad der hør til ; 
»Broder, du sejler, når du vil, 
du sejler, når du lyster.« 

6. Hun ønsket for hendes søster 
tolv sæt klæjer i kisten, 
lOggel og lås, hvad der hør til : 
»Suster, du gifter dig, når du vil, 
du gifter dig, når du lyster.« 

6. Hun ønsket og for bispen 
tolv kirker i Oster, 

præst og degn, hvad der hør til, 
præsten præjker, når han vil, 
han præjker, når han lyster. 

7. Præsten han hed Jeppe Knnd, 
degnen han hed Pier, 

så ønsket hun begge djer ojn' ud, 
så ønsket hun alder mier. 

Kristen Rasmussen Egendal, Tern. 



En opskrift fra Kristen Frandsen i GI. Arubmg, 1877, ligner meget 
denne. Dog har den gjennemgSendo ordet pissed' for ønsked', og slutnings' 
verset bliver da s&dsn: 

Degnen han hed Jeppe Knud, 
og præsten han hed Peder, 
su pissed' hun begge djer ywu ud, 
så pissed' hun aldrig mere. 



i b ¥ Google 



6. Hostpigen. 
<3 - Hdstpigen. 



Af denne vise er der trykt en variant i et flyveblad fra 1776 (og 
1780). fremdeles i J. F. I s. 25, og i Skgr. II 6 og VI G9T. På svensk 
findes visen i Runs, 1813 HI 34, 1845 s. 17 og i Stephens manuskript Mad 
minnstrel I 16. I'fl norsk er der også et flyveblad og en variant i Bagges 
manaskr. Jvf. D. g. F. 48, <ler bar verseform og tiere rers tilfælles med 
denne, nftndskr. på kgl. bibl. Thott. 1524. I J. F. er I udeladt de to sidste 
strofer af v. 7, de lyder således ; 

. . og du skal give mig nattero 
med syv kuradsige drenge. 
V. 5 af flyvebl, fra 1776 lyder således: 

Og du skal give mig en due så fin, 
dertil så ypperlig en dne, 
og hver den gang hun på mig ser, 
skal hun kalde mig for frue. 
Så vil jeg gå, og så vil jeg stå 
alt på vor åker at sbjære. 

1. Den bondemand tåled' til konen sin: 
»Vores ager den er udi vove, 
havde vi haft os en lillebitte pig', 
der knude se os til gode«. 

Som der vilde gå, som der vilde stå 
alt på vor ager at skjære. 

2. Bondemand ban sadlede gangeren sin, 
så hastig monne han ride ; 

da han mi frem på gaden kom, 
da mOdt' ham en vakker lille pige. 
Han syntes nok, han kunde gå, han syntes . . 

3. >Og hor, min pige, hvad jeg siger dig, 
og vil dn lade dig leje, 

godt ol og mad skal du fange hos mig 
og penge alt efter din noje». 
Og så skal dn gå . . . 

4. »Du ser vel, jeg er i midjen smal, 
og min' sko er nette i svinke, 

og jeg vil have tolvhundrede rigsdaler, 
jeg synes, det er knns ringes. 
Og så vil jeg gå . . . 
E. T, Kristensen 100 danske skjæmteviser. S 



i b ¥ Google 



4 1ste gruppe. Viser med kjæmpeviseprteg. 

5. Ja da skal give mig en klædning, 
og den skal vær' af flOjel den fine: 
tojet skal dn hente i Amsterdam, 
og skrædderen i Sodom-Gomorra. 

Og så vil jeg gå . . . 

6. Ja, tolv par sko skal du give mig, 
og de skal alle væte gule : 

og så skal da skaffe en ungersvend, 
som mig dennem ret kan beskue 
Og så vil jeg gå . . . 

7. Ja, tolv par øksen skal da give mig, 
og de skal alle være dannebrogs : 
den ene horn den skal stande ret, 
og den anden skal stande kroge. 

Og så vil . . . 

8. Og så skal du give mig tolv tender rag, 
hver fredag at jeg monne faste: 

ja, du skal give mig tolv tønder byg, 
hver løverdag da monne kaste. 
Og så vil . . . 

9. Ja, du skal give mig tolv tønder ol, 
hver aften jeg ganger til seoge : 

og så skal du give mig god nattero 
med tolv flinke lystige drenge. 
Og så vil . . . 

10. Og er der nogen, der spflrger efter mig, 
eller efter niig monne lede: 

så er jeg bispens datter af Kjobinghavn, 
fra Sidsellil monne jeg hedde. 
Og selv skal du gå, og selv skal du stå. . . 

11. Rondemand snurred' sin ganger omkring, 
så hastelig monne han ride: 

»Og skam for den, som der lejer dig 
jeg harte end aldrig din lige*. 
Selv kan jeg gå, og selv kan jeg stå 
på ageren min at skjære. 
Semtnenarbejdet af otte opskrifter, som jeg bar fra: 

a. Ant Kirstine Madsen, Ulfborg. 1877. 

b. Arte Gronkjær, Ildsg&rd. 1871. 
C. Ane Johaune Jensdatter. 1873. 



i by Google 



6. H Ostpigen. 35 

d. Ane Margrete Eskildsen, Torning, 1874. 

O. Jakobine Nielsdatter, Mammen. 1875. 

f. Peder Kristensen Brun, Brandatrup. 1874. 

g, Niels Kragelund, Araborg. 1877. 
h. Jens Isaksen, Tvevad. 1876. 

Ci eT og h har helt meningsløse omkvajd efter 4de strofe, mcu i de avrige 
opskrifter er det: 

Som der kan gi, og som der kan sti 
pi ageren min at skjære, 
eller variationer deraf. Omkvajdet varieres gjærne efter hvert enkelt vertes 
behov. I e lyder det siledes. 

Løvver i vand, vand over Vad land, R tilland dræjj, løvver til kat over 
marke og eng, snilde si gut over Island, Rusland, rejda, 

g har: Levende brav, strant om vel, om en drullen dræj, ragede kat 
over mark og eng, snulier i gotter, de væller karusser å rium. 

b har: Yildenste brav, strant over Vienland, vildene te karle over 
ager og mark, vsnlandste rutte, nuldenste rutta. Vsenland, Ruslaud, riddn. 
Følgende varianter er de mest ejendommelige : 
1. i i : nu står vores ager og er mode. 

f i: alle vore agre stir modne. 
8. s ■ i: til Amager vilde han ride. 

b t: og da han kom på Amagergade. 
d ■: han red op ad Amagertorv. 
S. i 4: betelingen efter lejen. 

bi: om da så hos mig vilde tjene. 
C i: betaling alt efter min evne- 
li b og C: Ja, atten hundred' daler skal du give mig, 
og dertil atten gnldringe, 
hvad enten vil du si fæste mig sa skjon, 
heller synes dn, at jeg er for ringe. 
8. d; Og si skal do give mig syv tønder ol 

hver løverdag i faste : 
og si skal du give mig syv tønder kom, 
hver løverdag du kaster. 
*I atteu knradsige drenge, 
jeg er bispens datter i Ribe. 
i nogen vil spiirge efter mit navn, 
Katrine si monne jeg hedde i 
bispens datter af Engeland, 
Og alle si kunne de mig lide. 
11. bu: der er vel aldrig ungen, der har hørt 
slig mage til sådan en pige. 
b s: gid Fanden af helvede lejede dig. 



i b ¥ Google 



36 lste gruppe. Viser med kjæmpe visepræg 

7. Den seere mand. 

Heraf Sodes et flyveblad, og p& norsk en var. i Bugges manualer. 
Der findes også i Skgr. I 207, V 13, XI 535 og flg. i alt 8 varianter af 
denne vise. 

A. 

1. Der rsej en ridder ad Wåår gåd', 

— Hem trem tremmelin. — 

der modt' ham en jomfru ham te' måd'. 
Skov lov lejring. 

2. >Hør du, skjOn jomfru favr og fin, 
og vil du være kjærest' min?« 

3. »Ja, dersom du vil gilli mæ, 
så vil a åldføst l»ake dæ. « 

4. Hun løsked ham i hans nakk'grav, 
der stu tow søer, å di drok draw. 

5. Hun. løsked ham i hans Spskjæg, 
der soed en høøn o tretten æg. 

6. Hun løsked ham i howekrown, 
der stn tow faller, å di wa browu. 

7. Han løaked ham i hans iywenbryn, 
der stu tow piggar h drowt nå gryn. 

8. Hun løsked ham ve hans navle, 
der stu tow hOns å kawled. 

9. Huu løsked ham ve hans p . . li . . ., 

— Hem trem tremmelin. — 
hun blOw så do som stejn å stok. 

Skov lov lejring. 
Draw er det jydske ord for mask. 

Efter to søskendes tilsigelse : Ane Povlsdatter og Peder PovIseOj begge 
uf Tveermose, Snnds. 

B. 

1. Jeg så ham i haus hovedkron', 
hovedkroo 1 , 
der stod to føller og spillede bold. 
Giv mig så vakker en Nordmand, 



byGoogle 



7. Den sære mand. ; 

2. Jeg så ham i hans :,: nakkegrav, :,; 
der fluil et skib på vilden hav. 

3. Jeg så ham i hans pande, 
der stod to bunder og bandtes. 

4. Jeg så barn i hans Øjenbryn, 

der Btod to piger og drofted' gryn. 

5. Jeg så ham i hans næse, 
der stod en smed at blæse. 

6. Jeg så hum i hans mufle-skjæg, 
der lå en gås på femten æg. 

7. Jeg så ham i hans mundevig, 
der stod to piger og svobt' ot lig. 

8. Jeg så ham i bans brystben, 

brystben, 
der stod to kæmper og sloges med sten. 
Giv mig så vakker en Nordmand. 

Maren Pedersdstter, Brandstrup. 1867. 
En opskrift ved Ane Johanne A ud ersd atter er meget lig med B. 

C. 

1 . Da jeg mig lidt nd på vejen kom, 
da mddte mig en gammel mand. 

2. Jeg så ham i hans lange skjæg, 
der lå en gås på femten æg. 

3. Jeg så ham på haus brede mund, 
der stod to piger og flåj en bund. 

4. Jeg så ham i hans næsebor, 

der stod io karle og plojot et fur'. 

5. Jeg så ham i hans ojnebryn, 
der stod to piger og drøftet gryn. 

6. Jeg så ham i hans håretop, 

der stod en hest og var sadlet op. 

7. Jeg så ham i hans nakkegrav, 
der stod to svin og hjasket deraf. 



i b ¥ Google 



1ste gi'uppø- Viser med kjæmpevisepræg. 

8. Jeg så barn i hans asetud, 

der sad en djævel og kikket ud. 
Falladeri og falladeri falladerallala ! 

Niels N. Rask, Mand els trup. 

D. 

1. Jeg gik mig til Fravdegård, 
alt for at klippe mine får. 

2. Der mfidte jeg en gammel mand, 
hans skjæg var femten alen lang. 

3. Jeg så barn i hans lange skjæg, 
der lå en gås på femten æg. 

4. Jeg så barn i bans ojenbryn, 

der sad to piger og drflvted' gryn. 

5. Jeg så barn i hans håretop, 

der stod en best og var sadlet op, 

6. Jeg så ham i bans nakkedrag, 
der stod en karl og skrabed' af. 

7. Jeg så ham på hans brede ryg, 
der stod to karle og kjørned' byg. 

P. Jensen, Kværndrup. 

B. 

1 . Jeg så ham på hans hovedtop, 
der stod tre lus og var sadlet op. 

2. Jeg så ham i hans store skjæg, 
der lå en gås på femten æg. 



3. Jeg eå ham på hans store pyTB, 
der stod en mand og sleb en yvs. 

4. Jeg så ham på hans store tå, 
der sad tre mand og åd en skrå. 

5. Jeg så ham i bans assetud. . . . 
Hinnerup. 



i by Google 



7. Den sære mand. 



1. Jeg så en gammel mand i fjor, 
jeg så ham og igjen i år. 

Tralal&lara viktoria og tralla og kridevivit bombom, 
eemmedemliDg viktoria og tralla og kridevirit bombom I 

2. Jeg så ham i hans halemund, 

der stod. to karle og flåd' en hånd. 

3. Jeg så ham i hans lange skjæg, 
der lå en gås på fjorten æg. 

4. Jeg så ham på hans brede ryg, 
der stod to karle og kjfirnet byg. 

5. Jeg så ham på hans brede hæl, 
der stod to karle og drak en pægl. 

6. Jeg så barn i hans asketut, 
der sad en dævl og titted' ud. 

Tralalalara viktoria og tralla og kridevivit bombom, 
semmedemling viktoria og tralla og kridevivit bombom! 
Efter an opskrift af Kiratine Thomsen i Hedegård 

T. Kristensen, RSnslunde. 
Endnu en opskrift af første hovedform ved Niels Kragelund., Arnbørg, og 
Den har verset : 

Jeg s& ham ind imeld hans ben, 
der stu to piger og slnust mæ sten. 

G. 

1. :,: Jeg tjente mig en gammel ruste mand, :,: 

:,: for birget, for bnrget, for bandsat var ban. :,: 

2. Han havde en mund som en firhjomot dor, 
skam få den flabmund, for aldrig lå han tfir. 

3. Hans tænder de Vare så sorte som beg, 

men jeg takker Gud for, ban aldrig kyst« mig. 

4. Jeg så ham op i hans lange skjæg, 

der ligger en gås opå femten rftdden æg. 

5. Jeg så ham op i haus næsehwol, 

der stonder eo mil' te femten lasser kwol. 



i b ¥ Google 



1ste gruppe. Viser med kjæ tape visepræg. 

6. .leg så ham op i hane øretud', 

der driver en mand med en par hundrede stud'. 

7. • Jli ko skal du molke, og mi mjælk skal du si, 
ja, skam skal du fo, kommer dejer gråner i, 

8. Min tilis kakkelovnsstov' den skal du gjøre varm, 
det gjører så godt for de lille små barn.« 

9. :,: * Ja, haj a blfiwen bjemm' ve mi lille bitte rok, : 
:,: de haj wan te gavn få mi usle krop.« :,: 

Belåne Johansd atter, Halkjær hase, Hodsager. 



1 . [ fjor bar jeg ægtet mig en gammelagtig mand, 
forbistret og forbastrot og forbandsat er han. 

2. En næse haver han som et gjeddebukkeborn, 

ug hår haver han som en risbusketorn. 

S. Tænder haver han som jærnstykkerrfist, 

og Gud være lovet, jeg ham aldrig haver køst. 

Niela Madsen, Bratten. 



8. Oksefaldet. 



Jeg kjender ingen anden form, hverken ældre eller nyere, af denne vise. 

1. Der var så stor en oksefald, 

— Skruu luu link for Idgen, bunk for bøgen, 

triller i lokkom flira, — 

at jorden røst, og træerne skjalv. 

Rasken rå, triller i trå, skrurom flira. 

2. Aksel råbt' så hi'Vjt et råb : 
»Barbra kom og rør i blod!« 

3. Benen' var så tyk' og tung', 

[i fir' vogn' kund' de næppe få rum], 

4. Huden var så, stor og bro', 
ja, den var som al Vestersø. 



i b ¥ Google 



9. Den store krage. 41 

5. Halen vsr så stor og lang, 

den n*jj fra Norge til Amsterdam. 

6. Ojnen' var tå stor' og grum', 
te de kund' se al verden om. 

7. Der var så megen oksetalg, 

at Båres fondt blev mer end halv. 

8. Hvo denne vise sjunge vil, 
tag intet fra, læg beller til. 

9. Om nogen vil vide, hvem visen har digt, 

— Skruu lim link for legen, bunk for Degen, 

triller i løkke m flira. — 
da var det en skrædder af Abrahams slægt. 
Rasken rå, triller i trå, skrurom flira. 

Kristen Rasmussen Egendal, Tein. 
A. Olrik har til v, 7. fojet ftilgende anmærkning: 
Båres fondt, mon det kan betyde: døbefonten i [Flens]borg ell. [Vi> 
borg kirke? (Borre aom stednavn, se Feilberg, ordhog I 1(17). Det er er. 
mulig, men ikke en sikker tydning. 



0. X>en store krage. 

Af denne overordentlig udbredte vise findes former i Grundtvigs kvart 
håndskrift og i Ide Gjees bandskrift (dette er aftrykt i Skgr. IV a. 276), i J. 
F. II s. 830 og Efterslæt 89, fremdeles i i Skgr. IV 270 o. dg., 510 o. Ag-, 
V 792, VII 5 o. flg., XII I3B o. %. (ialt 14 var.), i J. Madsens folketn. fra 
Hanved s. 100, i Rasks morskabslæsning I s. 571 og i Ny er. og Rasro. II 45. 
Endelig er der også flyveblnde fru 1642 o. fl. gange senere. Svensk findes 
den i Rnna 1842, hos Arw., Djurklon, Cav. og Steph., i sv. landsm. tidsskr. 
VII 6 s. 86, hos Fellander 105 og Borgatroin i Nyland I 211. Norsk hos 
Landsted s. 825, Lindemnnu 74, 211, 269 og i Bugges mannskr. samt fi. 
at. Visen findes også p* tysk og lithauisk, og jævnførende viser på slovakisk 
og engelsk. En af mine egne opskrifter er tidligere trykt i Skgr. VII 8 og 
er taget i Tindbajk v. Skjern (Kr. Fr. Schnevoigt). 

A. 

1. Og skytten ganger i skoven ud, 
— Komfallala lalala lalalalal — 
der så ban en krage, sad opp' i et træ, 
Komfallala lalala lalalala 1 



i b ¥ Google 



lste gruppe. Viser med fcjæmpevisepræg. 

2. Så satte han bøssen ned for knæ, 

eå skud han den krage ned af det tins. 

3. Så satte han bussen ned for fod, 

så skød han den krage til hjærterod. 

4. Så kom der bnd fra biskoppens gård : 
»Hvor blev den krage, dn sked i går?« 

5. »Af fjeren' der tækked' jeg tolv fag hns', 
og det knnd' bold' nde både rotter og mns. 

6. »Af huden der syed' jeg tolv par ako, 
foruden et par støvler, jeg foræred' min fa'r. 

7. Af skroget der gjorde jeg kongen et Bkib, m 
det bedste, som findes i floden den tid. 

8. Af tarmene gjorde jeg takkel og tov, 
og det skulde være til skibets bebov, 

9. Af vingerne gjorde jeg mollesejl, 

som mølleren bruger i blæsende vejr. 

10. Af næbbet gjorde jeg tøndetap, 
af hovedet gjorde jeg kirkeknap. 

11. Af øjnene gjorde jeg vinduesglas, 
af halsen gjorde jeg timeglas, 

12. Af benene gjorde jeg grebe to, 
og de kan tjene sig i et bo. 

13. Af rumpen gjorde jeg glimtegevær, 

som pigerne bruger i solskinsvejr. 

14. Af røven gjorde jeg saltmadsfad; 

kom hid, kammerater, tag jer et stykk' mad! 

15. Af gumpen gjorde jeg drikkekrus; 

kom bid, kammerater, tag jer eu god rus I 

16. Den krage var nyttig til mange småting, 
— Komføllala lalala lalalala l — 

af iitten fik skrædderen sig en syring«. 
Komfallala lalala lalalala t 



i b ¥ Google 



9. Den store krage. 

Krage er p& Sydsjælland altid hunkjon (ae aidsle Ten). 
Tilsagt nf gamle Karen Mortene i Sandrig v. FræstB- 

II. P. Nielson, Sejling. 



1 . Bondemand han ganger sig ad ic skov, 

— Fallalderi falderallala 1 — 

der så ban en krage, der sad og sov. 
Fallalderi falderallala falderallala! 

2. Og bondemand spændt' bøssen alt for ain knæ, 
så skød han den krage ned af træ. 

3. Og der kom bud fra biapens gård: 
»Hvor blev den krage, du sked i går?« 

4. »Og denne krag' var en mægtig krag', 
og aldrig har a Bet dens mag'. 

5. lied fjærene tækked' a tol fag bas, 
di stander så trygt i stormens sns. 

6. Af hovedet gjorde a kjerkeknap, 
af næbet gjorde a tttDdetap, 

7. Af skindet sved' a tol par sfco, 
foruden det par, som a her har o. 

8. Med kjødet fyldte a baller og kår, 
fornden en steg, a forærte vor faer. 

9. Af brystet bygte a kongen et skib, 
det stoltest', der udi flåden gik. 

10. Af tarmene snoed' a tol favn reb, 
af fødderne gjorde a rooddinggreb. 

11 . Af rumpen gjorde a fingerring, 

som skræddern' brager på djer finger.* 

12. Hvo denne vise synge vil, 

— Fallalderi falderallala 1 — 
må ej ta' fra, men lægge til. 

Fallalderi falderallala falderallala I 
Fra Tim. Lierer P. V. lind, GnUestrop.. 



i b ¥ Google 



Iste gruppe. Vissr med kjæmpevisepræg. 

C. 

1. Bonden han spændte sin bøsse på knæ, 

— Hejdernm diderum dallalal — 

så sked han den krage, som sad i det træ. 
Hejdernm didernm dallaln! 

2. Der kom boj fra bispens gård : 

»Ja, hvor er den krage, du skød i går?< 

3. »Dej krage er brugt til mange ting 
[som jeg for eder Ba frilig vil syng']. 

é. Af hovedet gjorde jeg kirkeknap, 
af nippen der gjorde jeg tøndetap. 

5. Af ojuen' der gjorde jeg apejleglas, 
af halsen der lavet jeg timeglas. 

6. Og kjødet jeg saltet i haller og kar, 
foruden den steg, jeg forærte min fa'r. 

7. A^ed fjeren' der tækket jeg femten fag hus, 
som der knnde skytte for regn og for rus. 

8. Af ribbenen' lavet jeg kongen en brig, 
den største, som nu udi søen gik. 

!(. Af tarmene snoet jeg takkel og tov, 
som der kunde tjene til briggens behov. 

10. Af skindet der syet jeg femten par sko, 
foruden det par tener, jeg forærte min mo'r. 

11. Af benene gjorde jeg spader og fork', 
[som de kunde bruges paa bondens toft]. 

12. Med skidtet fordrev jeg rotter og mus, 
og så fik bonden fred i sit hus. 

1<!. Af vingerne gjorde jeg fægtegevær, 
som pigerne bruger i solskinsvejr. 

14. Af rumpen der gjorde jeg drikkekrus; 
kom hid, kammerater, og få jer en rus 1 

15. Af struben der lavet jeg skrædderen en ring, 

— Hejderum didorum dallalal — 

3, S t.zed by GoOgk 



9. Den store krage. 45 

hvormed han nn løber al verden omkring«, 
Hejderum diderum dallala ! 
Ane Kirstine Pedersen, Galgehus, Mageltønder. 1901, 

I>. 

1. Manden tn bussen på sin nakk', 

— Hejsa aiurri A dallala 1 -- 
og så lod han ad skoven lakk'. 

Hejsa nlurri å dallalurri å dallala ! 

2. Manden lå bøssen til sin kind', 

at skyde en krage han havde i sind'. 

3. Ja, han spænd bøssen for sin knæ, 
sa skød han en krage op til en træ. 

4. Den krage den var både stor og svær, 
det skal jeg fortælle eder her. 

r Så kom der og bnd fra kongens gård : 
»Hur blow den krag', dn sked i går?« 

6. »A kjøddet sålted' vi baljer å kår, 
forudden en Bteg, vi foræred' wor får. 

7. A vingern gjorde vi fejegevær, 

■wå pigger di bragger 'em i sowelskjensvejr. 

8. Mæ fjædderen tatt vi femten fag hus, 
af rumpen gjorde vi ollekrus. 

9. Ja, af rampen gjorde vi ollekrus; 

wå skræjer di drekker så mangen god rus. 

10, Ja, kragen var nyttig til mangen slags ting, 

— Hejsa filur! å dallala l — 

af rittes gjorde vi skrredder-riDg«. 
Hejsa filurri å dallalurri å dallala! 

Ane Povladattei, TVærmoae. 
Uagtet denne opskrift er benyttet til den i 3. F, II 93, sammenar- 
bejdede tekst, har jeg dog ønsket at tage den med her, som den er opteg- 
net i 1872. 

B. 

1. Bonden spænde bøssen alt for sin knæ, 

— Hej hvi lullium trallalalala l — 



i b ¥ Google 



lste gruppe. Viser med kjæmpe visepræg. 



så sked han den kroge h&jt op i»en træ. 
Hej kvi lullium trallalalalal 

2. Og nu skal I høre, hvordan det gik, 
og hvad han od af den krage fik : 

3. Af fjerene tækket han femten fag hus, 

så de blev tætte båd' for regn og for slud. 

4. Af møget der gjødet han femten ager, 
foruden det, han foræret sin fa'r. 

5. Af tarmene lavet han takkel og tov, 
som femten skibere havde behov. 

6. Af raden lavet han kongen en brig. 
og det var den bedste, i søen der gik. 

7. Af benene lavet han master og top 

så hftjt, at vor styrmand knnd' et klyw' derop. 

8. Af gumpen lavet han kongen en krus, 
så alle, som drak deraf, fik sig en rus. 

9. Af næbbet lavet han tønde-etap, 

af hovedet lavet han kirkespirs-knap. 

10. Af kleerne lavet han lysestager, 

der skinnet sådan, en har aldrig set mage. 

11. Af kjødet saltet ban i tender og trov, 
— Hej hvi lullium trallalalalal — 
så alld de fattig' had vinter-behov, 

Hej hvi lullium trallalalalala ! 

Cbr. H. Møller, Riogive- 

F. 

1. Der gik en mand i skoven frem, 
der så han en krage, den så så slem. 

Og hejsa filuri de dallata! 

2. Så spændte han bøssen alt for sin knæ. 
så skoed han den krage, den faldt til træ. 

3. Så kom der bud fra kongens gård: 
»Hvor blev den krage, du skoed i går?« 



i b ¥ Google 



9. Den store krage. 47 

4. »Af skindet der syede jeg syv par støvl', 
foruden et par støvl', jeg forærte min faer. 

5. Af rmget der fyldte jeg Luse og gård', 
foraden et par læs, jeg forært« min bro'r. 

6. Af næbbet der gjorde jeg tondetap, 

af hovedet der gjorde jeg kirken en knap. 

7. Af fjedderen der fyldte jeg syv par djonnei, 
foruden et par lispund, jeg forærte mirj mo'r. 

8. Af rumpen der gjorde jeg skrædderen en ring, 
som skrædderen brnger til sine ting.« 

Og bejså filuri de dallalal 
Jens Begs enke, Haren Krintiansdatter, Smidstrup. 1888. 

€1. 

1. Den krage, som jeg skød i fjor, 

— Hej kom falderiddirallala 1 — 

var den villest', som fandtes i kongens gård. 
Hej kom falderiddi dalderiddi dallak. 

2. Af huden der syede jeg fjorten par sko, 
foiuden et par, jeg foræred' min bro'r. 

3. Af hovedet gjorde jeg kirken en knap, 
af næbbet der gjorde jeg tønden en tap. 

i. Af ojnen' der gjorde jeg vindveglas, 

af [vingerne] gjorde jeg kirkekompas. 

5. Af moggen der fyldte jeg huse og gård 
foruden et par læs, jeg foræred' min bro'r. 

6. Med fjedderen tækked' jeg alle vor' hus', 
[af roven gjorde jeg ollekrus]. 

7. Af foddern' der gjorde jeg mogegreb, 

— Hej kom falderiddirallala ! — 

af tarmen' der snoede jeg atten favn' reb, 
Hej kom falderiddi dalderiddi dallara! 

Jakobine Nielsdatter, Hammen. 1876. 
I v. 4 i blev der ennget >fjedderen', hvilket Åbenbart er fejl, da de 



i b ¥ Google 



lste gruppe. Viser med kjoempevisepræg. 



1. En bondemand red alt ud til sin plov, 

— De udelom dudelom dallalala! — 
der så han den krage, der sad og sov, 

De udel ora dudelom dallals! 

2. Bonden stild bossen op Tor sin kind, 

der skød ban den krage, som sad på en pind. 

3. Der kom bud fra bispens gård : 

»Hvad gjord' du ved den krage, du skød i går?« 

4. »Med fjerene tækket jeg femten fag hus, 
som kunde stå udi regn og slud. 

5. Af skroget der bygget jeg kongen et skib, 
den bedste af dem, som i baret gik. 

(i. Af tarmene gjorde jeg takkel og tov, 
alt hvad der til skibet gjordes behov. 

7. Af (Jjnene gjorde jeg skibskompas, 
af balsen der gjorde jeg timeglas. 

8. Af hovedet gjorde jeg kirkeknap, 
af næbbet der gjorde jeg tøndetåp. 

9. Af (odderne gjorde jeg skovl og greb: 
kom hid, kammerater, vil I have mer I 

10. Af gumpen der gjorde jeg salttnadsfad : 
kom hid, kammerater, og få et stykk' mad! 

11. Af rumpen der gjorde jeg drikkekrus: 

— De udelom dudelom dallalala ! — 
kom hid, kammerater og fa jer en rus.« 

De udelom, dudelom dallalala 1 

Kristen Rasmussen Egendal. 1900. 

I. 

1. Og bonden skulde til mellen kjøre, 

— Hej fidullia dallala! — 

da hørte han en krag' i træet synge. 
Hej fidullia dallala ! 

2. Han spændte bossen for sit knæ, 
si skod han den krag' i højen træ. 



i b ¥ Google 



3. Og der kom bud fra kongens gård : 
»Hvor blev den krag', da skød i går?* 

4. »Med kjødet der fyldte jeg baljer og kar, 
foraden en steg, jeg forærte min far. 

5. Af skindet syede vi elt're par sko, 
foraden et par tofler, jeg forærte min rao'r. 

6. Af blodet fyldte vi all' vor kras. 
med fjerene totte vi alt vort bus. 

7. Med vingerne gjorde vi h8j staffær, 
Bom pigerne bruger i solskinsvær. 

8. Af tarmene snoede vi alt vort reb, 
af tæerne gjorde vi spredegreb. 

9. Af næbbet vi drejed' en tendetap, 

af pandeskallen vi gjorde en kirkeknap. 

10. Af skroget vi gjorde en fregat, 

den bedste, som nogen i søen er sat. 

11. Af rallen vi gjorde en stav så krum, 

— Hej fidullia dallala ! — 
og den vi sendte til paven i Rom.« 

Hej fidullia dallala] 
Sunget af Jens Møller i Grimstrup mølle. 

Fru Ida Thomsen, Odense. 



J. 

1 . Bonden ban skulde til kjobataden kjøre, 

— Komfallillilallala! — 
han kerte en krage i lunden gol, 
Hopsa fallilalala I 

2. Bondemand tænkte så ved sig: 

• Jeg tror, den krage bider mig,« 

3. Men kvinden svared' med forstand: 
»Ea krage bider ingen mand.« 

4. Bondemand spænd buen for sit knæ 

og skød den krage ned af det træ. 
E. T. Kristensen : 100 danske skjreuiteviser. 



i b ¥ Google 



lste gruppe. Viser med kjæmpevisepræg. 

5. Af hovedet gjorde de kirkeknap, 
af næbbet laved' de tøndetap. 

6. Af benene laved' de møddingegreb, 
af tarmene laved' de klokkereb. 

7. Af svælget (munden) laved' de en lille lergrav, 
af kammen laved' de en lille træsav. 

S. Af rOven laved' de drikkekrus, 
med fjeren' takte de tolv fag hus. 

!>. Den krage forbedred' bondens bo, 

af huden syod' de tolv par sko. 

10. Af kjødet de salted' i tønder og kar, 
foruden en steg, de foræred' deres fa'r. 

11. Med denne krage blev bonden rig, 

— Kom fallilli lallalal — 
og længe med konen ban gottede sig. 
Hopsa fallilalata. 

Det sidste vers har jeg set i en gammel visebog, men det øvrige « 
ad mnndtlig overlevering. Ane Hansen, No'rre-Oralev. 



K. 

1. En bonde han fcjørte efter lemmer og last, 

— Hej kom fallalderallaldera! — 
da stod en krag' og galped' ad ham. 
Hej kom fallaldera! 

2. Så spændt« han bossen nit for sit knæ, 
så skod han den krage i top af et træ. 

3 Så spændte han bøssen alt for sin fod, 
så skod han den krage af hjærtens rod. 

4. Af skroget gjorde jeg kongen et skib, 
[det bedste, som der udi søen gik]. 

5. Med fjedderen der tåtte jeg tolv binding hus, 
de knni' hold' ud' både rotter og mus. 

6. Af vingen der gjorde jeg løftegevær, 
som fruentimmer bruger i solskinsvejr. 



i b ¥ Google 



7. Af huden der syede jeg tolv par sko, 
foruden et par, jeg forærte min mor. 

8. Af næbbet der gjorde jeg tnndetap, 
som folk de bruger i tender sin'. 

9. Af benen' der gjorde jeg grebe to, 

som bonden han brager om sommerens tid. 

10. Af rumpen der gjorde jeg drikkekrus : 
kom hid, kammerater, og tag jer en rus ! 

11 . Af Etten der gjorde jeg skrædder-syring, 
som fruentimmer bruger på djer finger. 

Anders Jensen Jul, Siem. 

li. 

1. Manden han kjørte tommer i skov, 

— Sing duddelejda I — 
da så han en krage, der sad og sov. 
Sing dnddelida I 

2. Manden Bpændte bøssen for sit knæ 
og skud så den krage ned af det træ. 

H. Så kom der bnd fra kongens gård : 

»Hvor gjord* du af kragen, du skad i går?« 

4. »Den krage jeg brugte til mange gode ting, 
af rumpen lod skrædderen sig gjør en syring. 

5. Af skindet gjordes der ti par sko, 
foruden et par, jeg sendte min mor. 

6. Kjødet sattes i baljer og kar, 
foruden en steg, jeg sendte min fa'r. 

7. Af benene lavet jeg mogegreb, 
af tarmene stærke hampereb. 

8. Af maven gjorde jeg glasser og krus, 
med fjerene tækket jeg hele mit hus. 

9. Af vingerne gjorde jeg smukke gevær, 
som fruentimmer bruger i solskinsvær. 

S. P. Jenseo, Vole. 



i b ¥ Google 



lMe gruppe. Viser med kj«mp8visepræg. 



1. Den krage, aom jeg skød i fjor, 

— Hej kom falderiddi rallala! — 
den villest', der fandtes i kongens gård. 
Hej kom falderiddi datøeriddidallala ! 

2. Af huden der eyed' jeg fjorten par sko, 
foruden et par, jeg foræred' min bro'r. 

3. Af hovedet gjorde jeg kirken en knap, 

af næbbet der gjorde jeg tønden en tap. 

4. Af ojnen' der gjorde jeg viudveglas, 

af fjedren' der gjorde jeg kirkekompas. 

5. Af moggen der fyldte jeg buse og gård, 
foruden et par læs, jeg foræred' min bro'r. 

6. Af tarmen' der tækked' jeg huse og gård, 
[og kjødet jeg salted' i baljer og kår]. 

7. Af ftiddern' der gjorde jeg mogegreb, 

af tarmen' der snoed' jeg atten favn' reb. 

Albert Nielsen, Mammen. 

BT. 

1. Af boveden gjorde jeg kirkeknap, 

— Hejsa filulhådallala! — 
af næbben gjorde jeg tøndetap. 
Hejsa filulli å hejsa filulli å dallalat 

2. Ja, kragen er nyttig til mange ting, 
af halsen gjorde jeg guldering. 

3. Af fjerens tatte jeg alle mine bus', 
af tallen støbte jeg tolv pund lys. 

4. Af skroget gjorde jeg kongen et skib, 
det bedste, der i søen gik. 

5. Af kjødet fyldte jeg baljer og kar, 
foruden eu steg, a foræred' min fa'r. 

6. Af huden syed' jeg tolv par sko, 
foruden en par tøffel, a foræred' min mor. 



i b ¥ Google 



7. Af fædderen gjorde jeg spredegreb', 
af tarmene gjorde jeg takkel og reb. 

8. Af ro>en gjorde jeg skrædderen en ring, 
og de, som herer til, stikker næsen derind. 

Mnriaae Jensdatter, N.-Bork. 

O. 

t. Og bonden spændt 1 bøssen for sin knæ, 
eå skod han en krag" imod et træ. 

2. Og bonden spændt' bøssen for sin fod, 
så skod han en krag', så den der lå. 

3. Den krage den er så nyttig en ting, 

af næbbet der gjorde jeg skrædder-syring. 

Johan Pingel, Ellidshfij, 

Jeg har endnu et par brudstykker nemlig fra: 

I. Lavst Anuun i Bovlund og 

b. Ane Marie Kraganab. 1ST1. 
a har : Af ojnene gjorde vi perler tå fin. 

Af riiven der gjorde vi pigerne en ring, 

og femten soldater stak nnen derind. 
Opskriften i Grundtvig kvnrth »opskrift aer eliedat ud : 

1. Bonden skolde til skoven age, 

— Jeg harte da en fcgl sjunge. — 
der hørte han kragen i hinden gale. 
For alle de løven udsprunge. 

2. Han vendte sin vogn, kjørte hjem listelig: 
>Jeg frygter, den krage hun bider mig'. 

3. iTi stille, du dåre, det du far skam, 
den krage hun bider slet ingen mand'. 

4. Ind kom kvinden bade bleg og rød: 

>Jeg frygter, den krage bu n bliver min dø-d«. 
6. Den bonde svor ved den hiijeste Gud: 

tDe.ii krage hun hugger min' ojue ud. 
6. Tag hid min bue, hun skal få skam, 

jeg skal hende skyde, hun skal vorde lam<. 



8. Bonden spimdle buen alt for sit '. 

han skød den krage ned af træ. 



i b ¥ Google 



lste gruppe. Viser med kjæmpevisepræg, 



11. Af tungen gjorde han stik-om-fad, 
af bugen gjorde han snørelad. 

12. Af halsen gjorde ban en rimstok, 
af skroget gjorde han huggeblok. 

19. At huden gjorde ban tolv par sko, 
af brystet gjorde han en agebro. 

14. Af munden gjorde han en lergrav, 
af kammen gjorde han en træsav. 

15. Med fjerene takt« han nit hus, 

af tallet støbte ban tolv pund ljus. 

16. Med kragen forbedret bonden sin bo, 
med urteren smarte han syv par sko. 

IT. Af redderne gjorde han møddirggreb, 
af tarmene snoede han klokkereb. 



19. Af navlen gjorde han et kompas, 
af riiveu gjorde han passeglas. 

20. Med vingerne takte han gadehus, 
med roven gjorde, han drikkekrns. 



22. Hjasriot gav han tit brudeskat, 

— Jeg hørte da en fugl qjnnge. — 
1 sige den krage ak mange god nat. 
For alle de løven udspninge. 



10. Olbrygningen. 



Ølbrygningen har fundet særlig stor yndest endog hos ungdommen. Det 
kan vist siges, at denne vise er den for bjeblikket hos almuen meat kj endte 
og sungne. Variationer Sndes i >.I. F.« 1 s. 38 og i >Skgr.< I 1188 o. tig. 
II 796 o. % XII 254 (ialt der 16 var.). Fremdeles i »Gi. M.< III nr. 166, 
i Feilbergs >Fra Heden« 134 og i J. Madsens >Folkem.< 97. Desuden i 
Nyerup og Rasm. II 76 og i følgende håndskrifter: Dorothea Thott« 182, 
Karen Brahes foliant 212, Tegners 132, Reenbergs 106 og Thotts foliant. 
Norsk haves den i Bugges manuskr., i »Viser og Stev SS'nvensk i Wigstriim 
II s. 49, Runa 1843, s. 71 o. ti. Den deler sig i to hovedformer. 



i b ¥ Google 



10. Olbrygn ingen- 



A. 

1. Laslil taler til sin kjær', 

til sin kjær' ; 
»Hvor akal ti i vinter vær'?« 

Men kilden stauder vel. 

2. »Vi vil os til kjObstad får', 
k roerfolk så vil vi vær'. 

3. Vi vil os brygg' Ol å sæl', 
så kan vi få penning å tæl'. 

4. Vi had ikV byg foraden en trav', 
det tosk fir kål' i fjowten dav'. 

5. Der af så blev der skipper tre, 
vi båd ikk' kår å støb ed i. 

li. Vi slu ed i en gammel kår, 
i al æ vand det rand derfra. 

7. Vi lå ed o vor lådeloiv, 
det tn så herlig te å grow. 

8. Det målt det grow' så h<it i sky, 
te ravn' å kragger gjord' re' deri. 

9. Vi vand ed ned med rebe, 
vi 1& ed o køllen med grebe. 

10. Det målt det var så ren å lav', 

vor kvinder de brygged' i fjowten dav'. 

11. Der kom en hnmmel flywendes, 
den gjord' wor 61 så rywendes. 

12. Las ban lejv te Elverbæk, 
han hent' ed gjær udi en sæk. 

13. Det 01 tov til å bruse, 
det letted æ tag på husen. 

14. [Det 01 det blow så fåle stærk, 
vor folk de dem så falde drak]. 



byGoogle 



«i late gruppe. Viser med kjæmpevisepræg. 

15. Vor kål' di sluet udi æ gård, 

vor kvinder di ret hverander i hår. 

16. Vor kål' di slust med kander å krus', 

med kander og krus', 
vor kvinder di ret hverander i pus'«. 
Men Ian den stander vel. 

Abelone Johanne Krietensdftlter, Gjellerup. 1876. 
Ordlyden af v. 14 var glemt. 



B. 

1. Pæ Lind han talte til Per Kjær: 
— Falladeru lidderallala I ■ — 

»Ja, hvor skal vi hen udi vinter og vær'?* 
Falladeru lidderallala ! 

2. Ja, syv traver byg dem had vi awlt, 
dem tåsk vi a i fjowten daww. 

3. Ja, syv tander byg kan vi vel fo, 
vi håj engen lowt å læg et o. 

4. Ja, syv tønder målt kau vi vel fo, 
vi haj engen kar å stoøv et o. 

5. Vi stevt et i vor keeld, 

vi nast et åp mæ skeje. 

6. Ja, syv tender Ol kan vi vel fo, 
vi håj ingen hummel å sæt derå. 

7. Så kom der en hummelkop flywendes, 
han gjoor vor Ol så rywenaes. 

8. Ja, syv tendei dl kan vi vel fo, 
vi hår ingen gjær å sæt dæro. 

9. Pæ Lind han gik te Elfenbæk, 

dær hendt han gjær i en syvskipsæk. 

10. Ver Ol de blOw så læt i gjær, 
ja, de flOw hæn i vind å vær. 

1 1 . Vor Ol tow te å bruse, 

de lettet æ tag på vor huse. 



i b ¥ Google 



10. Ib rygningen- 51 

12. Vor dl de blow sft ædel gåt, 

ja, tosser å pajer di krøv dæmp. 

13. Ja, vi fik 61 å saelle. 

å vi fik pæng' å tælle. 

Gjæstgiver Martin Schmidt, Ribe, 

C. 

1 . Nels Lind han talte til Per Kjær : 
»Og hvor skal vi i vinter vær' ?c 

Falladerilliderallala falladerillideral 

2. Di haj let byk forudden en trav', 
de tåsk di o i fjowten dav'. 

3. Trej tender byk kund di vel fo, 
di haj enne låwt k læg et o. 

4 Ja, trej tender måldt kund' di vel fo, 
di haj enne køll å torr et o. 

ii. Di loi et o dær såldebond, 
å tuur et ve djæ kjælldstang. 

6. Ja, syv tønder ol kund di vel fo, 
di haj enne nominel å komm dero. 

7 Ja, dæ kom flyend et hommelkåp, 
så blow dært ol så mejet gåt. 

8. Ja, syv tønder Ol kund di vel fo, 
di haj enne gaser å sæt dero. 

9. Nels Lind han ræj neer te Stensbæk, 

dær hendt han gæer i en syvskipsæk. 

10. De 31 tog til at bruse, 
de letted' æ tag på hose. 

1 1. Vort ol de blow så moj gåt, 

te tusser å pajer di kiowl deråp. 
Falladerilliderallala, falladeiillidera 1 

Lavst Anum, Bovlund. 
Denne hovedform haves desuden i følgende opskrifter : 

a. Andera Hansen, Tester-Vedsted, 

b. Vilhelm Udeeen, Ammidflbøl. 1889. 



Btized by G00gk 



58 lite gruppe. Vuer med kjæmpeviseprseg. 

0. Kirstin« Hansdal ter. 1877. 

d. Karen Olesdatter, Karup. 1874. 

e. Kiraten Mario Povls-datter, Husby. 1874. 

f. Ole Peter Olesen, Ty. 1877. 

g. Lånt Johansen, Søagre. 1871. 

h. Johanne Frederikke Pederadalter, Vonge. 1889. 

1. Lærer J. Kr. Nielsen, Grindsted. 1893. 
j. J. Jensen, Billund. 

k. Jes Hansen, Egtved. 
Følgende varianter mærkes: 
b i : Vi ståvt et i vor kiele, 

vi grawet et &p nu greve. 
* : Wor ol tow te at brase, 

de bnjj' nær tawen æ tag a wor biue. 
il : Wor Si de bl5w aå iddel gowe, 
te tusser å pajer di vrflwl derud. 

.■ = b 6. 

■ : De gjoor wår ol al iddel stærk, 

te mi rim- tow o som en årreværk. 
te: = b 9. 
6 i* : Wor bl de blow sa idelig gat, 
te pajer & tusser di oed ed åp. 
e » : Vi had nåt byk, de war ingen traww, 

de task vi o i fjowten daww. 
f s : Vor 31 da blew si gowe, 

så tusser i padder de krav deroe, 
10 : Vi boer udi en lund, 

for der kan I tro, det er rigtig sund. 
g i : Der kom en flywendes hommelkåp, 
den gjoor wor wåt si idelig gåt. 

1 Wår el tåw te A luk & Især, 
wår Pnjer tåw te å flop å gneæd. 

k De tow te i Buus å bruns, 

de liiwt alld wå tag å huns. 

Bækken hedder i a: Elfenbæk, bi Mellfarbæk, c: Alferbssk, å: Elfen- 
bæk, ft Strandsbtbæfc, g: Elfenbeek, h: Ellebæk, i: Vætterbæk, j: Vcater- 
bæk, kr Fovsingbaek, 



D. 

1. A tjant' Pe Lsej udi syv oer, 

a håd et så gat, som a alder foer. 
Tratlnla trallalalalala trallalalalala 1 



i b ¥ Google 



2. Vi båd et kun byg let Ower en traww, 
de trask vi po i fjewten daww. 

3. Å vi ka leet fo ayv tender ni, 
uha haja, hwå de vel gi søl. 

4. Vi båd engen kell å tiittr et po, 
så tflOr vi ed opo wå kakkeloen. 

5. Vi båd engen mell å mål et po, 
så målld vi et epo wå kaffekvæjn. 

6. Vi håd engen hommel å komm dærepo, 
& hommel vel dl jo it fåsmo. 

7. Så kam teflyvend trej horamelkåp, 
de goo wå Ol så hjååtele gat. 

8. Vi håd engen gjåer å komm dærepo, 

å gjåer vel Ol jo it fåsmo. 

9. Så leev han nier te Skjærbæk bæk, 

å hendt let gjåer i en syvskipsæk. 

10. Wår Ol tow te å brnua 
å lOwtet tag a huns. 

11. Å vifek Ol åseel, 

å vi fek manne pænng å teel (tøøl). 

12. Å ålld di pænng dæm drak vi åp, 
å vi blOw te nåwen Bvinekråp'. 

N. Ehrenreich, Ticup. 



E. 

1 . A tjent Nels Lind i syw oer, 
å alder håi a hat så gåt. 

Kom falideraliderallala, kom faliderallala! 

2. Vi awled let byg, let Ower en traww, 
de tåsk a åp i fjowten daww. 



!t. Vi håå ingen plæjl i tæsk ed mæ, 
?i tåsk ed mæ wå mangeltræ. 



i b ¥ Google 



lste grupp«. Viser med kjrønperisepræg. 



4. Vi håå engen akowl & kååat ed mæ, 
vi kååst ed bub wå gryydske. 

5. Vi håå engen kåer å etøev ed i, 
vi støvl; ed i wå kejeld. 

6. Vi båå engen ovn å taar ed i, 
vi taar ed i wi kakkelovn. 

7. Vi håå engen mail å måål ed o, 
vi målld ed o wå kaffokwaer. 

8. Vi båå engen kåer å bryg ed i, 
vi brygged ed i wå dæjjntrow. 

9. Nels Lind han ræj te Hjaarhæk, 

å han hendt gjaer i en syvskipsæk. 

10. Wå ol de tn soen te å gjaar, 

te de sin åp bodde vinnier å daar. 

1 1 . Wå 81 de tu soen te å ruus, 

te de læi å lowt æ tag å æ huus. 

12. Ja, dær blow bæjsen ol å sææl, 

å dær blow hæjsen pæong å tjeen. 

13. Dæm fljæst åw æ pænng dæm drak han åp, 
dæm ander dem brugt han te æ pigger djæ ståes. 

Kom falideraliderallnla, kom faliderallala ! 

L. Vwming, Sal. 1875. 



F. 

1. A tjent Soren Le i syv or, 

a båjj så gåt, som a nåwensend for. 

2. Vi awlt let byk, ower en traww, 
de tåek a jænn o i fjowten daww. 

3. Vi håjj engen lov & lægg et o, 
vi låå et o wå rtåwwgwal, 

4. Vi håjj engen skowl å kååst et mæj, 
vi tåpped et åp mæ hwåonakeje. 



i b ¥ Google 



10. 0) brygningen. 



5. Vi håjj engen kir å stwv et i, 
vi støvt et i wå jowrkjælder. 

6. Vi håjj ungen own å taar et i, 
vi taar et i wå kakkelown. 

7. Vi håjj engen møtl å mool et o, 
vi moolt et o wå kafferne!!. 

S. Så ræj a o dæn brown te Bjallebro bæk, 
a hint æ gjaer i en sywikipsæk, 

9. Wor Ql do kam eådn t.p å gjaar, 
te de slow ud bode a vinjer å daar. 

10' Wor Ol de kam sådn te å bmus. 
de lætted bode latter h tag å hane. 

1 1 . Å så fæk vi nå Ol å sæll, 

& vi fæk manne pænng å tæll. 

12. Å ålld dæm pænng dæm drak vi åp, 

å ræs ten brujt vi te klæger o æ krap. 
Trallalalalalalala, trallalalalala 1 

Jomfru Korsholm, Tirartag. 



G. 

1 . A tent Pe Leje i fjowten os, 

dæ hoj a så gåt, som a aldrig fce. 

2. Wi awwelt no byg let øw;er en traaw, 
de task wi op i fjowten daaw 

3. Ja, wi kn læt fo syw tande byg, 
wi hoj ingen Iowt å leeg et o. 

4. Wi lo et å wo stowgwol, 
de blew tråjen rent i smoll. 

5. Ja, wi ku læt fo syw tand malt, 
wi hoj ingen kell s taar et o. 

6. Wi taar et å wo kakkelovn, 
wi wend et mæ wo huelskowl. 



i b ¥ Google 



lste gruppe. Viser med kjæinpeviaepræg. 



7. Ja, wi ku læt fo syw tønde malt, 
wi boj ingen mail å mool et o. 

8. Wi inoolt et repo wo kaffemøll. 
de blow så fint som temse rajel. 

9. Ja, wi kn læt fo syw tønde dl, 
wi hoj ingen kar å breg et t. 

10. Wi brøg et i wo dejntrow, 
dæ bløw de 31 sa hjatensgåt. 

11. Wi hoj ingen gjaer å kom dær æpo. 
[bwa sku wi gjor få gjaer å fo ?) 

12. Niels Grjærbæk rej te Lindum bæk, 
ban bent et i en sywskipsæk. 

13. Ja, wi kn læt fo syw tønde 51, 

wi boj ingen bommel å kom dær æpo. 

14. Så kom der flywend trej hommelknop, 
de gjoo wo dl så hjatens gåt. 

15. Wi koogt et i wo kjeel, 
wi fesket et op mæ skie. 

16. "Wo Ol tow te å rune, 
de lætte æ tag å æ bus. 

17. Wo 61 de fek så hoj en top, 

wi ku go dæ bodde mæ træsko å krap. 
— Faladeraldera 1 — 

Tilaagl af Lavst Kristensen, Fiskbæk ved Viborg. 
Malet er ikke derfra. M. Socensen, Bnmdbv. 1886. 



Af denne hovedform af visen er der eudnu opskrifter efter: 

a, Væver Feder Lukassen, Salten. 1900. 

b. Lærer J. H. Poulsen, Bording. 1869. 
C Lærer M. Maller, Sir. 

d. J. P. Pederaen Illerup, G j ed ved seminarinm. 
* har i t : Vi låa et po wor owestowgwfil, 
vi roor et mæ wo Htdskowl. 
is ; Den ti vi had vor ol ndsoeld, 
■A blijw vi te nå fadrokkea boldt. 



i b ¥ Google 



10. Olbrygningen. 

b i; Å vi kun læt fo eyw nkjæp mildt, 

mæn sa vel de da å blyw te ftldt. 
s : Vi had ek let gær å kom dæro, 

va sku vi giir t& gær ft to. 
is : Å Ml dem pænng (Item drak ri åp, 
te ri blSw te et par flsrirret krap. 
e ■ : Vi nwlt et urren ea bal traw byg, 

den buk vi o i fjowten daww. 
t: Vi haj engen plæjl afæsk se mæj, 

ri tæk æ mæ en heselkjæp. 
>: Vi håj engen skowl a skywl e mæj, 

vi skywlt e mæ wor ownarftåg. 
■ : Vi haj engen kår å måldt e i, 

vi mildt e i wor stue kjaan. 
»: Så abu a hæn i wor nabolaw 

å hint nowe gjaer te de hæsset« fil. 
10 : A haj engen skool a hendt em i, 

a hendt em i en syvskipsæk. 
11: Ja, dær bliJw hæjsen pænng * tjenn, 
dem drak a &p å spelt em hen. 
Denne form (e) er foresungen af ungkarl Kasmua Larsen Bjerre i Sir, i 
har hart den i Struer, 



i b ¥ Google 



Anden gruppe. 
Fabelagtige viser. 



Til denne gruppe harer også Nyerup og Raam. II 3 : (Landsted 83 og 
84, Arwids s. III 133). Rnvnebrylluppet i Kragelund, .Fylla. VII nr. 8, 
Ræven og skaden (også trykt som flyveblad og egentlig kan den bekjendte 
fabel aat pi vera). Deraf har jeg også opskrifter, men har ikke villet tage 
denne vise med. 



XX. Bræmsen og- fluen. 

Der findes forhen trykt syv var. i >Skgr.« I 439 og flg-, IV 34 og flg., V 
647 og XII 128 o. flg. Dernæst er den i Nyerup og Rasm. II 40 og i H. 
Ravns Rhytujologia Danica. Svensk findes den i Arw. III s. 472 og Cav. og 
Steph. IV B 7 og i sv. landsm. II 10 s. 17. Norsk hos Landstad nr. 88, 
Lindemann 125. 273, 319 og i Bugges mnskr. Visen findes også på færøisk, 
engelsk, tysk (Simrock o. fl.) slovakisk, italiensk og fransk. Endelig haves 
også et dausk og et svensk flyveblad. Det danske er temmelig afvigende fra 
de foreliggende, idet handlingen har fået en udvidelse, og hovedpersonerne er 
der en myg og en flue, og myggen er på siu frierfærd uden ledsagelse. De 
sidste vers lyder således (efter at fluen er bleven tugtet). 

8. Den flue stod op, både snøfted' og grød : 

»Var det det, du loved' mig Tor bryllupsfærd«. 



Dertil kom og den lille tag-orm, 

så eau g de efter noder og blæste i horn. 



18. Den bræmse og bi gjorde broderskab god, 
og flljj så derhen, hvor brylluppet stod. 



i b ¥ Google 



11. Bramsen og flueii. 



16. Og da de kom i det brudehus stor, 
bt!gjit:rte da skat. og skyld for i fjor. 

16. l)9[i bræmae han stedte, den bi han stak, 
sA myrer og fluer matte sige godnat. 

17. De fik hverken skat eller skyld for i fjor, 
men myrer og fluer alt heden foer. 

18. Lad dem nu ligge og hvile deres krop, 
— Kuuipi kumpa kumpadrian. — 

ti nu har både fluer og myrer faet nok. 
Knm pi karitu fatitasia. 



A. 

1. Brams tåler til myre: 

— Tram treder o tromme. — 
»Du skal mi ærind bortride 
I torn og udi blomme. 

2. Du skal ri' til flovlila land 
og bente mig den lillivand«. 

3. Myren sprang til hftjou hest, 

ban red til flovlils land, som han kund' bedet. 

4. Der han kom til borggårdsled, 
der stod den flov' og hvilt' sig ved. 

t>. »Her sidder dn, flove, fåver og fin, 
Brams Jensen han hår sendt mig hid. 

6. Brams Jensen byder dig hæder og ær', 
ban spor, om dn vil hans kjærest vær'.* 

7. — »Når jeg sidder på min flowende hown, 

så sidder Brams Jensen, gjenner kal' a kown 

H. Når jeg sidder på min flowende disk, 
så sidder Brams Jensen i Asenvrist« . 

9. Myren vredes ved de ord, 

ban tog den flov', slog hend' udi jord. 

10. Den flov' flCv op å enipped' å snær' : 
»Å nær så skal vor bryllup vær'?« 

E. T. Kristensen; 100 danske ekjtemteviser. 



i b ¥ Google 



2den gruppe. Fabelagtige viser. 

11. — »Sidst i slæt og fest i hOst, 
— Tram treder o tromme. — 
for så er der flover og bremser tiest«. 
I torn og udi blomme. 

Ane Hargrete Eekildaen, Torning. 



1. Bræmaen talt' til myren sin : 

— Pitrum. — 

»Og vil da forrett' ærendet min ti 

— Patrun). — 

SOlle pasaepirom piatri pastri pattenim, 
kom sålfri dålfn dålirow. 

2. Ja, myren op å drow støwwl o bien, 
og så red ban ind ad flowens land. 

3. Da rayron kom ind i flowens gård, 

og da stod flowen der og hostet hende bar. 

4. iGoddaw, du floww både faver og fin [ 

a kommer og skold' forrett' ærenden min. 

5. [Og bur, dn flWw både faver og fin, 
og vil du ikke være bramsens lig?*] 

6. — »Hvordan skuld' jeg være bramsens Hg', 
ti ban er fattig, og jeg er rig. 

7. For når han sidder i asenrad, 
s& sidder jeg i frowerfad«. 

8. Ja, myren sprang op, og ban var vred, 
så slog ban flowen mod sorten jord. 

y. Ja, dier lå flowen og snippet og gned: 
»Og hwitter skal så vort bryllup vær'?* 

10. — »Ja, nu Bætter vi brylluppet hen til hoBt, 

— Pitrum. — 

for så er der flower og bræmser flest*. 

— Patrura. — 

SOllo passepirum, pistri pastri patterum, 
kom Bål fri dålfri dålfrow. 

Peder Jenser] Remmer, Tiilat. 



i b ¥ Google 



11, Bræmsea og fluen, 

C. 

1. Ja, bremsen talte tit myrenmand: 
— Ja, t ru in m træjer o trommer. — 
»Ja, vil da med alt til Holgenslfind?« 

Hen til min rosonsblomme. 

2. Ja, bremsen han kom ridendes i gård, 
da sad en flov' alt på den hvide mur. 

Du er min rosensblomme. 

,H. »Og hør, dn flov både faver og fin, 
og vil da nu vær' allerkjæresten min ?* 

Du er min rose ns b lomme. 

4. — >Nej, jeg vil ikke vær' allerkjæresten diu, 
ti du er fattig, og jeg er rig*. 

Du er ej min rosensblomme. 

5. Ja, jeg i jomfrueus brev kan gang', 
da sidder da udi eksepand'. 

Da er ej min r . . . 

6. Ja, jeg kan følge min jomfru til seng, 
da sidder du udi mark og eng. 

Du er ej min r . . . 

7. Ja, jeg kan drikke af en Holvkand', 
da drikker da ad af mærens rOv«. 

Du er ej min ro 

8. Ja, bræmsen vredes ved det ord, 
han hog alt flove ned på jord. 

Da er min r . . . . 

9. Den flov' den tog til at hyl' og græd' : 
»Og når skal vores bryllup vær'?* 

Med vi to herlige blommer. 

10. — - »Ja, sidst i slæt og fest i hflst, 
da er der flover og bremser flest«. 

Med vi to herlige blommer. 

11. Der blev stor glæde i brudehus, 

der split' en lopp', og der dandst' en lus. 
For de to herlige blommer. 

Niels Jakobsen. Feldborg hede. 



i b ¥ Google 



2deu gruppe. Fabelagtige 



1. Brams Jensen talt' til myre: 

— Kom pir uni l — 

»Vil du min æritid bortride?« 
Peder i Maserum, kom kasterium, kom koli sol fridaterium. 

2. Brams Jensen stod til hojen hest, 

så red han hen, hvor han kund' bedst 

il. Den gang han kom til flovlila led, 
flovlil fl<Jv ud og satt' sig ved. 

4. »Ak, hdr du, flovlil fåvr og finl 

og vil du være brams Jensens lig'?* 

5. — »Ak, hvor sknld' jeg vær' brams Jansens lig', 
han er så fattig, og jeg er så rig«, 

(i. Brams Jensen blev vred, slu flov' imod joid: 
»Og lig du der, du forbandede hor'!« 

7. Flovlil flOv op og flirped' og græd: 
»Hur snar så skal vor bryllup vær'?* 

8. »Ja, fast i host og sidst i slæt, 
da er der fluer og bramser flest* . 

9. Der blev lyst og hal stor gie', 

»Ja, femten mygger skal vor brud'seng re'«. 

10. Der blev lyst i brudehus, 

der hopper!' en lopp', der spilt' en lus. 

11. Sengen tov te å bevr å riBt', 

— Kompiruml — 

den arme flov hender mødom mist'. 
Peder i Naseruin, kom kasterium, kom koli sttl fridaterium. 
Peder Frølund Lavesen, Bred kj ter i NBvling. 



E. 
Bramsen sadler sin hoppe grå, 
— Trom tredeli, trom tradeli. — 
så rier han hen til den flues gård. 
Trom tredeli, trom tradeli. 



i b ¥ Google 



11. Bnemien og fluen. 



2. Da han kom hen til den flues gård, 
da stod den flue og reded' sit hår 

3. >Og hør du, flue, vil du mig forstå, 
skal vi to i ægteskab indgå?« 

4. Men fluen gjører af bremsen nar, 
[for han jo meget villere var]. 

5. »Når jeg kan sidde på min frues fad, 
så må du sidde på hestens bag, 

6. Bramsen tog fluen ved sit vingeben, 
så smed han hende i rend' stenen ned. 

7. Deu flu' buu rejser sig og rester sig : 
»Å, fy for skam, så beskidder du mig !« 

8. [Deu flu' hun klynked', og halvt hun gråd:] 
»Og når så skal vores bryllup stå?« 

9. — »Ja, sidst om sommeren og først om host, 
så er all' fluer og bramser flest«, 

10. Der blev glæde, og den var stor, 

— Udi den hele sommer. — 

(den brams' han fæst' så væn en mår]. 
De to ædelig« blommer. 

11. Der blev stor glæde over al den gård 

— Udi den hele sommer. — 

da bramsen fæst sig fluen til brud. 
De to ædelige blommer. 

Jens Kristensen, Ersted. 
Han har hart viaen synge med begge de anførte omkvæd, dog selvfølg- 
elig ikke dem begge i flæng. Visse ayngere har lirtigt det ene, andre det 



1. Føst i host og sidst i alæt, 
— Pirom. — 

så er der fluer og bræmser flest. 
Pirom nåstrom, kom kom kåstrum, 
kom korisel forri daterom. 



i b ¥ Google 



2den gruppe. Fabelagtige viser. 

2. Bremsen kom til fluens gård, 
ved siden hængte s o bel og mår. 

3. » Og her du, flue favr og fin, 

og ril du vær' allerkjæreston min ?< 

4. — »Nir jeg sidder på kongens fad, 
så sidder du på hestens hag. 

5. Når jeg drikker af min gylden kand', 
så drikker du af din asenepand'. 

6. Når jeg drikker af min selverfad, 
så drikker du af din asenrad« . 

7. Brems Jens ban slog flovlil til jord, 
så sad flovlil og flippet i mår. 

8. Fluen flov op og flippet og græd : 
»Og hvitter skal vor bryllup vær'?« 

9. »Marri dag, som er i host, 

så samles bræmser og fluer bedste 

10. Marri dag, som er i host, 

så holder vi vor bryllupsfest«. 

11. Der blev en dejlig brudehna, 

der boppet en lopp', der peb en mus. 

12. Bræios Jens sknld' først i dandsen spring', 
forgylden spor' om benene kling'. 

13. Fluen skuld' bag efter sving', 
det silke mon til jorden hing'. 

14. Der var en prægtig brudeseng, 
femten trav' halm der gik til den. 

15. Nu ender jeg min bræmsesang, 
— Piram 1 — 

hvo er vel den, som bedre kan. 
Pirum nåstrum, kom kom kåstrum, 
kom korisel forri daterom. 

Kristen Rasmussen Egendal, Tern. 



i b ¥ Google 



11, BramMo og fluen. 

©. 

1. Han red hen til flovens gård, 

— Tremp om tmrra få troinpe. - 
der stod den flov' og redte sit hår. 
Blandt de torne og blomstre. 

2. »Og hør da, flov' både fttver og fin, 
og vil da vær' ailerkjæroston min?« 

3. — »Nej, jeg vil ikk' vær' allerkjæresteadiu, 
[for da kan ikke være min lig']. 

4. Når jeg sidder på kongens fad, 
så sidder da på hestens bog.« 

5. Bræmsen tog fluen ved vingeben, 
så slog han hend' ned i rendesten. 

6. Op stod den flov' og fleppet og græd: 
»Og når så skal vort bryllup vær'?« 

7. » Vort bryllup ska' sættes hen te æ bøest, 
få da æ flower å bræmser meest.> 

8. Bræms å flov' di ypped' en dands, 
dærætter kom en jærrekåp å alow en svands. 

9. Femten læs halm kør di i en vrå, 

så dandset di et åp, der blov ekk' et strå. 
Fra Halk. Ane Katrine Sorensen, Gjei 



1. Ja, myren drog støvler opå ben, 

— Tranen træder opå trommeren. — 
så red ban sig ad flovens gård. 
I torn og i blommeren. 

2. »Og hør do, flov' både faver og fin ! 
og vil dn nu være bramsens lig'?« 

3. — »Ja, hnr skuld' jeg være bramsens lig', 
ti han er fattig, og jeg er rig. 

4. Når jeg sidder og drikker uditf min sølvkand', 
da sidder han ndi asenspand. 



i b ¥ Google 



2den gruppe. Fabelagtige viser. 

fx Når jeg sidder højest i kongens sal', 
da sidder han under asenshal'«. 

6. Myren han vredes over de ord, 
han slog 83 flov' imod æ jord. 

7. Ja, floven wond op og snipped' og snær' : 
»Og hvitter skal vort bryllup vær' ?< 

8. — >Ja, sidst i slæt og fest i host, 
da er der bræmser og flover flest. • 

9. Det gik helt lystig i brudehus, 

— Tranen træder opå trommeren. — 
der hoppede lopper, og der dandsede lus, 
I torn og i blommereo. 

Lavet Johansen, Søngre. 1872. 

X. 

1. Og bræmsen han vild' ud og fri, 

— Kom petrum. — 

ban spænde mogkrog ved hans sii. 
Kom patvum, kom uri ko kom æsteri, 
po kom peteri æsteri patrum, 
for selv og guld og datrnm. 

2. »Og hør du, flov' både fftver og fin, 
og vil du vær' allerkjæresten min?* 

3. Bræms' slov flovlil under hend' ør': 
»Og nær så skal vort bryllup vær'?< 

4. — »Det skal vær' ve misommershast, 
for da er der flower og bræmser mest«. 

Kirstine Mejsel, Gjeaaer. 

J. 

1, Bramsen taler til myren: 

— Pi ru ro. — 

»Du skal hente flulil hid«. 

Piruni naeterum, kom kom kasterum, 

kom korri sjel fradatternm. 

2. »Hvad vil du med den flue?« 

— »A vil ha' hend' til mi ægtekonV 



i b ¥ Google 



11. BræmBen og fluen. 73 

3. Bramsen tog flulil og slog hend' i seng, 
ban bandt' æpå hans kne, han skold gjør' 
tend' en dreng. 
Karen Andersdatter, Kølvrft. 

K. 

1. Hvem skal til der' bryllup kog'? 

— Kom piste rum I — 

det skal den store spanske flue. 

— Kompasteruml 

Kom piste mm, kompasterum, for en himmel 
dimmel dydram, for en pini tadri kadrinm 
for en frisk moleran. 

2. Hvem skal til der' bryllup spille? 
det skal den store hestebifle. 

Mra. Jørgensen, Sabula, Jowa. 

Endnu foreligger der tre brudstykker af visen, nemlig efter : 

a. Helene Jobansdatter, Hodsager 

b. Landskabsmaler Harald Foss, Kjobenhavo, som han havde hørt den 
i Ry-egnen. 

C. Lavit Arnum, Borland. 

a bar omkvædet: Pirum — Pirum naaterum, kom kasterum, kom bjem 
A i fa jer datterum. 

b bur omkvædet: Pirum — Pirum castrum, kam kam kastrum, kom 
karrisAl fi di datte rum. 

O har omkviedet: Kom petrium — Kom patrinm, kom arrelum karre- 
lum bæstrium, pyt nåstrium pytrium patrinm, kom koer i eølver datrium. 



IS. Honens skriftemål. 

En anden form tidtigere trykt i >J. F.> I s. 366. Den her meddelte 

variant ligger temmelig nærved hin. Man ser, at det er en katolsk visa; 

der spottes med skriftemålet, og altså er den sandsynligvis lavet i det femtende 
Århundrede. 

1. Høgen han flow årle ud, 

— Hvise hnj hej I — 

han vidst' et, bur hans dower stod. 
En sommer 8ød en morgen så flov han ud. 



i b ¥ Google 



2den gruppe. Fabelagtige viser. 



2. Han flOw sæ te hflneflok, 
han tn en hflu' alt fræ æ kok. 

3. Så flOw han hen alt under en bakk', 
han plo( æ fjædder a hende nakk'. 

4. •HOnlil, hOnlil! bekend få næ, 
he'r a ska plokk' eu fjædder a die«. 

5. — >Ja, fest så gik a o æ iow, 
a skravt æ hawer for æ bow. 

6. Så spildt a ålld æ båånmad. 

wå kwender Iowd en Fandens lad. 

7. Så spildt a ålld æ fløde, 
di sure mæ di Bøde. 

8. Så gik a mæ o æ Iåwt, 

å skravt æ row nejd ad æ tåwt. 

9. Så gjoor a æk i neldegren, 

wå pigger di bræænd djre liwide ben. 

10. A gjor æk i agerris, 

[wå k von der te en stowr fålis], 

1). [A gjor æk i twoonegjærd'], 
æ kåål di rflw djar læjerklæjer. 

12. Ja, a gjor æk opp' o wor hjald, 
wå drenge fæk en fåle fald«. 

13. — >Å, flyr no hjem, du arme h66o, 
te du for gjoer di skrowtmolsbOn. 

14. Honlil, hOnlill go hjem te kok, 
a gider ej ædt di syndig krop!« 

15. Hfinen hun kom akrigend i gård, 
nd' stn æ kok å tn hend' imod. 

16. »Hflnlil, htinlil I hur hft du wat? 
derersnåer e( en fjædder o ålld di krap«. 

17. »Ja, a wa mæ i høgeflok, 
han plol æ fjædder a mi krop. 



i b ¥ Google 



18. Men had a et mi skrdwtmol gjoer, 
så båd a alder kommen hær i goar. 

19. Men om a lOwer i dunder or flejr, 
— Hvisa huj hej I — 

så skal a alder kom i høøgflok mejr«. 
En sommer sød en morgen så flow han ad. 

Ane Povlsdatter. 

Efter fem meget nærliggende opskrifter. Den bedste og nærmest ti 
grand liggende var Ane Povlidatters i TviBrmose. 
De andre fire opskrifter stammer fra: 

a. Povl Kristensen, Tvrermoae. 

b. Peder Host, Snej bjærg, 
n. Peder Tværmose. 1874. 



13. Fuglegildet. 

Det er en sa godt som over hele Evropa udbredt vise. Den findes ogsA 
trykt i >Skgr.< I 8B6. En meget tarvelig iorm har fundet vej til flere af 
vore visebøger, og er derrra bleven beVjendt, ja, endog udgivet meget smukt 
illustreret som bornebog. Man sammenligne hermed færoisk Svnbo I 113. 
Visen findes tysk (Uhland o. m. fl.), vendisk, slavisk, russisk, slovensk, litauisk, 
og lignende viser estnisk, nederlandsk og fransk. Visens bygning peger pi, 
nt den stammer fra udlandet, bar altså temmelig tidlig fundet vej hertil og 
har flet eu ret ator yndest. Jeg kjender ingen former fra SvBrige og Norge. 

A. 

1. I skoven der holdtes et gilde så skjon, 
og det var alt med den gamle <Jn, 

i skoven er hans unger, hvor nattergale sjunger, 
og glæder sig alle små fugletunger. 

2. »Længe har jeg levet i ægteskabsst&nd, 
men nn er jeg bleret en enkemand*. 

Det hannem så gefaldt, sit råd han sammen kaldt' 
og fik sig så i skoven en mage advalgt. 

3. Den ene var en 3rn, den anden var en glee, 
°g begge vilde gjærne have noget at eed. 
»Og vil du mig adlyd', så vil vi aammen=byd' 
den fattig' med den rige, vi ingen må forskyd'*. 



i b ¥ Google 



76 3den gruppe. fabelagtige viser, 

4. Skaden bad til gilde, dertil var han udsendt. 
han bad arte og silde, hun var aliesteds bekjendt. 
»Jeg skal hilsen fra min herre, om I så god vil vær' 
at komme hjem til hannem og et måltid mad fortær'«. 

6. Forst blev ravnen baden, han skolde være præst, 
hans sorte kjole viste, at han var kaldet næst, 
han var en højlærd mand, klog uden forstand, 
en sådan prædikanter ej findes i et land. 

6. Dernæst blev degnen huden, det var den mantre stær, 
for han sang alting uden, for ban var dygtig lærd, 
han har en dejlig rost, hans sang det var en lyst, 

ti han var ren i halsen, og han var let for bryst. 

7. Den kokkekon', de havde, det var den sorte kå, 
hun plejed' ej at æde af maden, som var rå, 
hun kunde det forstå, ban var så meget klog. 
hun kunde se på gryden, når eom deri vilde kog'. 

8. De spillemænd, de havde, det var to liden små, 
det var den Borte svale og så den lærke grå, 

de spilte menuet, si hver person blev træt, 
som udi solen dandsede, han aldrig var så let. 

9. De spillemænd de fik hverken sølv eller peng'. 
dog spillemanden tit til en skilling kan træng' ; 
de havde liden magt, derfor var de foragt, 

dog måtte de alligevel gjere deres vagt. 

10. Så gik der bud til rådet og spurgte dennem ad; 
»Og hvem skal vi så få til at bære ind vor mad? 
«n, som er vant dertil, der går ret vis og still' 

og ej skal gå og snuble og raaden på sig spild' «. 

1 1 . Storken skal vær' skaffer, ti han er stærk og stor, 
det er en dygtig karl til at sætte mad på bord, 
han siger eder det : »Af koget og af stegt, 
alt hvad som I behøver, jeg eder ej skal nægtV 



12 



Så kom der ind på bordet den fede honesupp', 
og deri lå og den gode og fede bonekrop, 
det så den træske krag', hun mon i gryden rag' 
og alle stumperne på sin tallerken tag'. 



i b ¥ Google 



IS. Foglegildet. ', 

13. Høgen sad ved bordet, begyndte hend' at straff" : 

»Jeg mente, som en betroet ven, du i salen sknlde skaff", 
da monne det vel men', det var for dig alen', 
du knnd' for din umage ea mundedask fortjen«, 

14. Kragen blev vred af inderste formå', 
hun tænkte vist nok ej at lade sig ku', 

bun begyndte så at nævn': »Jeg skal den tale hævn', 
jeg skal ikke liv i den stolte høg levn'«. 

15. Ornen sad og harte på begge deres tal', 

bnn sagde til kragen : »Du kan så meget pral', 
dig ej med ham befat, han gjor dig øde plat, 
hed hannem om forladelse og tag så af din hat.« 

16. Det råd slog hnn bort udi vejr og i vind, 

at fægtes med høgen dertil stod hendes sind: 
»Herut, du kjællingknægt I og jeg skal med dig fægt', 
og jeg skal vist nok vise dig, med hvem du haver legt«. 

1 1 . Høgen og kragen tiisara m en du foer, 
den arme krage måtte straks imod jord, 
hnn råbte nd af gråd til ornen, som ban sad: 
» Jeg gjorde meget ilde, jeg ej adlad jcrt råd. 

1K. Og bør, min kjære brudgom, du hjælp mig i den kamp, 
han plukker mig i huden og i min syndig krop, 
jeg er så meget bang', hans kløer de er så lang', 
han kniber mig med dennem som med en knibetång'. 

li 1 . Uglen sad inden til ddren der næst, 

han åde af de retter, som smagede ham bedst, 
ban åd så længe, at han blev så rent besat, 
at han opå det sidste ej kunde søk en klat. 

20. Og da den arme ugle til næbbet var fyldt, 
han havde sig forædt af den gode grisesylt , 
han begyndte sig at klag', han aldrig i rin dag' 
har haft sådan en pin' af mavevred og plag'. 

21. Præsten til ham sagde: »Men tænker du, min ven, 

at du dig nogen tid vil komme ret tilpas igjen*. -- 
»Nej, jeg kan nok forstå, at det vil for sig gå, 
at mine levedage vil vist nok blive fa«. 



i b ¥ Google 



78 2den gruppe. Fabelagtige riaer. 

22. Ban sig fra haimem vendte, skalkagtelig han lo, 
ti sådann' gamle skalke ej gode et at tro. 

Han sagde ad af spot: »Da har ret ikke godt, 
de salte svededråber trækker ad af din kalot*. 

23. Ornen til ham sagde: »Din bradeskjænk skal ud!« 
derfor han for ham lagde fire skilling i en kind, 
men det knnd' ej forslå, derfor de ham afdng 

de bedste af haus klæder, og dem til pant de tog. 

24. De hjalp ham op at ride, dertil var han ej vant, 
derfor de haunem fast som en Bæk til hesten bandt ; 
men det var hans ulykk', et ubetænksom stykk', 
det gik, ihvor det kunde, et prut for hvert et sek. 

25. Magen af ham vented' lidt giidemad at få, 

ti hun knnd' hannem lagte en stand, for hau kom, 
hans bukser vare fald' af det, de ikke skuld', 
han gj rerne dølge vilde, men ingenlunde kund'. 

26. »Og hor, min kjære mage, du venlig mod mig tag', 
jeg ønsker ej at komme til gilde så fag', 

min' klæder er pantsat tillige med min hat, 

min' peng' kund' ej rorslå, ti de var ikkun en klat«. 

27. — »Og hvad fik du da for pengene, du gav, 

og for de bedste klæder, som dn har fort dig af?« 

Han gav hende den besked : »Hvad kommer det dig ved, 

det gik mig rent af minde, mens jeg på vejen red«. 

28. Magen blev vred over dette studse svar, 

hun knnd' ej få at vide, hvordan at sagen var, 
huu ham i håret tog og ham ret dygtig slog: 
»Og jeg skal viet nok lære dig en gang at blive klog'. 

2M. [Den arme stakkels ugle og han bad godt for sig. 
men magen vilde ikke høre tale om slig], 
tog i haus skaldenakk', slog, så at huden sprak, 
hvorpå han på det sidste matt' takk' for nådig straf. 

30. Uglen tilsidst blev ornen for klog, 

sit mesterstykke viste, sit revnet skind af drog, 

heraf lod han sig sy kalot og kjortel ny, 

som han sig i kund' føre, når han vild' rejs' af by. 



i b ¥ Google 



13. Fuglegildet. Vi 

31. I gildelaget intet mere sig du forefaldt, 

ti uglen for dem alle havde laget ret betalt; 

så ade de og drak, de sparte ej tobak, 

så rejste de på tredje dag, sagde faivel og tak. 

Niela Madsen, B ratten. 



B. 

1. I skoven der holdtes et gilde så skjon, 
og dette var alt med den gamle grå Orn, 

i skoven går hans nnger, hvor nattergalen sjnnger, 
og alle små fugle de rører deres tunger. 

2. Tilforn had' han været ndi ægtestand, 

men nu var han bleven til en gammel enkemand, 
sit råd han til sig kaldt', om det dem vel befaldt, 
han havde sig en mage i skoven udvalgt. 

3. Og skaden bed til gilde, dertil blev han udsendt, 
han gik båd' årl' og silde, var alle steds bekjeodt. 
»Jeg skal hils' jer fra min herr', om I så god vil vær' 
og komm' til ham i morgen og et måltid mad fortær'«. 

4. Den kokkekon', de havde, hun var så meget klog : 
han kande se på gryden, når den vild' til at kog', 
det var den lille kå, hun kund' det nok forstå, 
hun plejed' ej at æde den mad, som var rå. 

5. Og storken skuld vær' ålbusvend, for han var stærk og stor, 
det var en færdig knøs til at sætte mad på bord, 

han gik så sagt' og still', at maden ej skuld' spild'. 
ja, I kan tro så sikkert, den svend er vant til gild'. 

6. Taffelen og rylen og de skuld' hente vand, 
for de had' lange bene og dertil god forstand. 
Hjejlen langmodig vår, han skulde dække bord 
og byde folk til sæde med høviske ord. 

7. Og sparven skuld' vær' skjænker, dertil stod og hans sind, 
han tænkte ej på andet end på at tappe ind, 

han sagde: »Drikker om, til kanden bliver tom, 
jeg skal den igjen fylde, jeg tapper ej på skum. 

8. De spillemænd, de havde, de vare begge små, 
det var den lille svale og lærke så grå, 



i b ¥ Google 



80 2den gruppe. Fabelagtige viser. 

de Bpilte menuet, så hver person blev træt, 
som dandsede i salon, han aldrig var så let. 

9. Gjegen og så kragen de skuld 1 hugg' i blød, 
alt hvad som skuld' fortæres af flæsk og af kjiid ; 
ja, flæsk og smflr og æg, det må vi ej forgjætt', 
at vores lille gilde kan blive kogt så net. 

10. Ja, ravnen han blev bnde.n at være deres præst, 
udi hans sorte kjortel, som passer banuem bedst; 
det er en dydig mand foruden al forstand, 

en sådan prædikanter ej findes i rort land. 

11. Og degnen, som de havde, det var den lille stær, 
han kunde synge uden, var dertil prægtig lærd, 
hans sang det var en lyst, han had' en dejlig rfjst, 
og han var ren i hatsen og dertil let for bryst. 

12. Da maden deri blev rede, og den blev eat på bord, 
så f>ig de i at æde og læste ej et ord ; 

ti deres hu den stod til disse retter god,' 
som denne gamle cirn for dem indbære lod. 

13. Så kom der ind på bordet den fede honeBnpp', 
og deri monne ligge deu skjflnne hOnekrop; 
det så den treske krag', i den fad han vild' rag', 

og denne stykk' han op på sin tallerken monne tag'. 

14. Kragen denne samme stykk' så meget vel mon ynd', 
han sagde til de andre : »Søb I nn af det tynd' ! 

ti jeg kan vel forstå, af deu slags er kuns få, 
hvorfor at det hedder i tid' at passe pai. 

15. Og høgen han begyndte da den krage at aistraff , 

for han var den fornemmeste, i salen lyd skuld' skaf!", 
han sagde : » Mou du men', det er for dig alen' ? 
du kund' for din umage et mundedask fortjen'l« 

16. Og kragen han blev vred ud af yderste formu' 
han tænkte: »Jeg vil ikke sådan la' mig ku' : 
berud du kjællingknægt 1 j«g så skal med dig fægt', 
så at du skal fornemme, med hvem som du har legt« 

17. Og ornen sa' til kragen : »Du lyder nu mit råd: 
bed banuem om forladels', det kan dig intet skad' 1 



i b ¥ Google 



med ham dig ej befat, ban g-jor dig ede plat ; 
gjor for ham reverentser, tag af for barn din hat ! » 

18. Nej, høgen og kragen og de tilsammen fo'r, 
men den arme krage han måtte imod jord: 

* Jeg tænkte, dn var blu, men da var altfor snu ; 
du slog mig imod gulvet, jeg tror, jeg går itu«. 

19. Og kragen ban begyndte da, så stærkt at klage sig, 
han sagde til fønen : * Ak, herre, hjælp nu mig ! 
jeg bliver nu føist bang', hans klø'r de er så lang', 
han kniber mig ret lige som med en knibotang«. 

20. Og druen sa' til hannem: »Det er for sildig nu, 
jeg bar dig jo advaret, kom mine ord ihu ! 

du var så stolt og stor, du brugt' så store ord, 
der du sad og diskurered' med hannem over bord. 

21. Men end'lig for at ændre sådan slemme fortræd, 
så vil jeg gå til hannem på dine vegne bed' : 
Ak, lad ham være nu, han er ej værd, at du 
skal smøre dine hænder på haonem, den ublu'«. 

22. Yiben hun kom skrigendes, for bun for sildig kom : 
»Jeg beder, I forlader, min herre så from, 

jeg har så vidt at far', jeg ta'r eå vide vat', 

for ingen mand vil hjælpe mig, og ingen mnnd mig spar'< 

23. Og uglen kom til gilde, han blev til næbbet fyldt, 
ban måtte sig foræde udi en grisesylt' ; 

ban råbte med stor klag': »Jeg aldrig i min' dag' 
har haft sa stor en uro, ja, smærte, ve og plag' !« 

24. De løft' ham op at ride, dertil var han uvant, 
de hannem som en sæk til hesteryggen bandt, 

ti det var hans ulykk', hans ubetænksom stykk', 
det gik, ibvor det kunde, og sprut' i hver en sok'. 

2b. Hans mage hun ham vented', skalkagtelig hun lo, 
hun kunde bannem lugte en mil, for hun ham så, 
ti bukserne var fuld' af det, de ikke skuld', 
endskjont han det vild' dolge, han ingenlunde kund'. 

26. Da de had' ellers væ't der en par dage eller tre, 
så toge de jo afsked, hver rejste hjem sin vej, 
E. T. Kristensen : 100 daoake akjæm te viser. 



i b ¥ Google 



82 2den grappa. Fabelagtige viser. 

hver tog da af sin hat og ønskede godnat, 

så rejste de den tredje dag og sa' farvel ng tak. 

Sammenstykket af 10 til dels ufuldstændige opskrifter. Følgende vari- 
ationer mærkes: 

1, t t. Om dagen var ban swfing, om natten var han tung. 
5, i i For hao var stærk og stor, han kårde stinde lir, 

for han ej sknld' falde og slå fadene i skar. 
12, c b. De råbte med stor gled' : »Når maden er til red', 

så vil vi alle sammen ha' os noget at ed'<. 
1, > a. Det var den sorte kå, han poste vel <>p4, 

det var den gjæveat' kone, de maden åd ej rå. 
8, i ii De havde liden magt, derfor var de foragt, 

alligevel så måtte de passe deres vagt. 
Som i opskrift A har opskr. ved P. J. Remmer verset om, at høg og 
giede er bydere, og 6 — 8 lyder der således: 

De sagde med stor lyd: >Ja, læ wås te'n å byjd, 
den fattig' med den rige, slet ingen mand forskyd''. 
Samme opskrift slatter sig forøvrigt temmelig nær til A. 
c har verset, som findes helt anderledes i A. 

Ornen kom til uglen og sagde: »Hør, min ven, 
ak, mener du ikke, du kan komme dig igjen?« 
Hun svared hannem så : >Det kan jeg vel forstå, 
at mine levedage de ere kun så ffti. 
Varianterne hidrører fra : 

a. Lovise Hansen (tilsagt hende af den gamle Ane Katrine Kristensen, 
Oster-Hnrup ved Hadsund). 
li, Niels Hansen. 1870. 

c. Laurits Jensen, Nygård v. Holbæk. 

d. Mette Jeppesdatter (Murmester), Tjb'rring. 76 år. 

e. Kristen Nielsen Hulmose, Hoven. 1SS9. 

f. Peder Jensen Remmer, Tiilst. 1891. 

g. Jens Hegs enke. Sundstrop. 1888. 
li. Iver Pedersen, Lind. 

i. Jons Mikkelsen, Kølvrå. 1874. 

j. Inger i Orrevad. 

k. En unævnt. 

1. Jens Kristian Koldborg, S. -Nissum. 

ni. Niels Sorensen, Løgstør (ham meddelt af gårdmand Niels Møller, 
Hjallerup ved Løgstør. 

n. Frøken Anna Stolpe, Kjobenhavn. 

0. Jiirgen Fausbøl, Branderup mølle. 

Man vil se, at visen er meget udbredt og meget yndet. De forskjellige 
opskrifter stir for resten hver andre temmelig fjernt, hvilket tyder på frodig- 



i b ¥ Google 



13. Fuglegildet. 83 

bed i nydannelser og efterdigtning. Jens Kristensen i Ersted meddeler følg- 
ende oplysning, der må antages for hvad den er. Fiigleviaen skal være lavet 
om et gilde, der stod i et skovhus, hvor der gik så svinevornt til. Den 
gamle SSren Døggiiid i Areatrup sang altid visen ved alle de barsler og 
gilder, lian kom til. 

Opskriften ved Anna Stolpe er ret ejendommelig ved, at versene er 
firelinjede, og at der så er omkvæd til hvert, lempet efter det, der i verset 
Byuges om. 

V. 1 har omkvæd således: 

De trippede aa net net net, 
de trippede så tæt tæt tæt, 
de trippede udi skoven, og alting gik så net. 
Om ravnen synges: 

Han prækede så net net net, 
han prækede så tæt tæt tæt, 
han præked' ndi skoven, og alting gik så net. 
Om lærken : 

Han spillede så net net net ... . 
Om storken : 

Han trippede så net net net . . . 



14. Uglens klage. 

Heraf findes en form trykt i Nyerup og Rasm. II 66, og der find« 
flere flyveblade. Visen er ikke særlig gammel, og formen tyder da heller 
ikke derpå. Alle foreliggende former er så omtrent ens. 

1. Jeg så enlig gik en gang udi mark og enge, 
hørte jeg en ugle sang, stod og forte længe, 
tænkte da : hvad er det der, mens jeg ingen ugle ser, 

:,: som aå ynk 'lig hyler :,:. 

2. Jeg gik hen at søge op denne arme ugle, 

som der stod i skovens top, mente sig at skjule. 
Didhen l*b jeg hastelig, råbte hojt: »Hvad skader dig, 
:,: mens du sådan hyler«. ;,: 

3. Jeg véd ej, hvad ondt jeg gjflr den gråraged' krage, 
jeg véd ej, hvad spurvekløer har på mig at rage, 
alle fugle plukker mig, alle, alle hader mig, 

:,: må j«>g da ej hyle. :,: 



i b ¥ Google 



84 2den gr°ppe. Fabelagtige viser. 

4. Jeg véd ej, hvad ondt jeg gjor udi bondens lade, 
jeg bevogter, som jeg bfir, alt haus korn fra skade, 
jeg opæder masen grå og dog ej en tak kan få, 

:,: må jeg da ej hyle. :,: 

5. Katten derimod bar godt, når som ban kan fange, 
musen på bid herres slot, straks man til ham ganger 
med sød mælk udi et fad, mens jeg hnngier og far had, 

:,: må jeg da ej hyle. :,: 

6. Katten er mit Bøskendbarn, han har gode dage 
fremfor mig, det siilte skarn, jeg må stå tilbage, 
katten går nd, og katten går ind, alle så plukker de mig 

i mit skind, 
:,: jeg bliver ved at hyle. :,: 

Niels Madsen, Bratten. 

Der foreligger desuden opskrifter fra: 
n. Kirsten Kristen sdatter, Ersted. 
b. Jens Esbensen, Akkernp. 
e. Lara Frederiksen, Bredballe. 
a har en bedre læsemåde i 2, > : 

Der hun sad i skovens top, 
8, i bar: den grårygged' krage, 
og i e: Katten bider mnsen gri på sin herres slotte, 

derfor hun si mælk kau fa udi hendes potte. 



15. Kattene død. 

Af denne vise har jeg aldrig truffet mere end nedenstående vers, der, 
eftersom man ser af andre optegnelser, er en dårlig husket sammenblanding 
af to Forskjellige vers. Visen er meget sjælden her til lands. Fra Ty haves 
i Sv. Grundtvigs samlinger følgende strofer : 

Katten sidder under kakkelovnen og sorger for sine unger, 
for nu er katten død. 

Gudskelov, sagde innsser små, nu kan vi selv i spisekammeret gå 
og leve af tyk smiir og brød, for nn er katten død, død. 

Der forekommer forøvrigt et. flyveblad, og visen findes i Berggreens 
folkcmel. og på svensk hos Cav. og Stepbeos og norsk i Bugges mnsk. 



i b ¥ Google 



16. Kattens død. 86 

Katten sidder under kakkelovnen 

og sOrger for sine unger, 

for no er katten død, død, 

nu kan vi gå os ad spisekammer 

og tage am or o vor bred, bred. 

Ane Povlsdatter, Tvtermose. 1872. 

En ret ejendommelig form af hele viaen tillader jeg mig at aftrykke 
efter en opskrift, som stad. Nik. Christensen i sin tid sendte S. Grundtvig. 
Den er fra 1777 og er fundet hos en gi. pige i Norhalne i Tandsyssel. 

1. Katten ligger imder kakkelovn, sBrger hun for sine unger, 
sorger han sig helt til døde, jeg frygter, de doer af hunger. 

For nu er katten død, død. 

2. Så skikkede de bud til jomfruer, til jomfruer de sorte, 
de skolde hastetigen komme og ført katten i sin skjorte. 

3. Så skikked' do bud til snedkeren, til snedkeren den vise, 
han Bknlde hasteligen komme og gjøre kattens kiste. 

4. Så skikked' de bud til smeden, til smeden den vise. 
kan skulde hasteligen komme og beslå kattens kiste. 

5. Så skikked' de bnd til fogden, til fogden af Korinte, 

ban skulde hasteligen komme og skrive kattens testamente. 

6. SA skikked' de bad til apotekeren, til apotekeren den bedste, 
han skolde hasteligen komme med fire og tyve pund svedsker. 



de bud til degnen, til degnen den uuge, 
hasteligen komme og over katten sjunge. 



8. Så skikked' de bud til graveren til graveren af Tore, 
han skulde hasteligen komme katten at jorde. 

9. Så sendt« de bud til kongen, til kongen af katteltorrig, 
han skulde hasteligen komme og bære for katten sorrig. 

10. Så skikked' de bud til dronningen, til dronuiugen af katteborrig, 
han skulde Hasteligen komme og bære for katten sorrig. 

11. Tolv så vare de rotter og bare katten til jorde 

mange så vare de killinger sm& og fældede sa modige tåre. 

12. Mange så vare de killinger, de bare lange side kapper. 

bag efter ginge de mase grå, de kunde ej bare dem for lutler. 

13. Nu er vi glade af bjærtet, nu katten han er død., 

nu kan vi gå i spisekammer og tage smor på vort hrød. 

14. Dertil svarede de killinger små bag kakkelovnen, som de tå : 
»Det skal vi snart forbydo dig, du muse grå, kan vi kun komme til ai 



i b ¥ Google 



86 2den gruppe. Fabelagtige viser. 

16. Bonden og- svanen. 

En variant til denne vise med el lidt ful ristre udigere omkvfed findes i 
min bog »J. F.< II s. 329. -Triller i tro< er vel en forvanskning af »Træd 
let i tråd'. Jeg antager, at visen bar været noget længere. Den for trykte 
form »lammer fra søster til meddeleren her. 

1. Bunden sidder på loft g, 
— Hej, triller i tro 1 — 
a swånen goer i tofte. 

Hej triller i trang, hendes hals war lang, 

berider vinger di wa broge, Kender rump å den war lyssegro, 

å de skjotter bunden aæ int o. 

2. »No sa skal a skyd' dæ 
å syd dæ i mi gryde«. 

3. »Etf så skal du skyd' mæ, ind' du mæ noer, 
å etf så skal du syd' mæ, ind' du mæ foer I* 

4. Bunden krøv imæld aggerrejen, 

å begge hana bejen blow søudervrajen. 

Peder Povlsen, Tværmose. 



X7. ^Mikkel ræve arvegode. 

Findes forud trykt i >J. F.« II s. 324 (to var.), i »Skgr.t II 774 o. 
flg-, VII 810, XII 138 o. flg. [11 var.) og i »GI. d. m.< I nr. 26. Desuden 
findes en gammel opskriit i Steen Billes håndskrift, og her findes Båledes 
følgende vers : 

10. Til gråbrQdre kloster giver jeg min krop, 
de lægger mig for den sengestok. 

11. Til nonnekloster giver jeg min skind, 
de beder min sjæl i himmerig ind. 

En noget afvigende form af samme vise findes også i Ide Gjaes hånd- 
skrift. Her forekommer intet om uddelingen af arvegods, derimod hedder det: 
Da bider I mig en liden stund og stunden ikke halve længe, 
imen jeg hinder min skotvinge, 
og her er det br. Jenses briidre, der træffer ræven og vil skyde ham, fordi 
han bed deres moders gode gås til døde. 

Svensk findes den hos Cav. og Steph. IV B 9, norsk hos Landsted 
LXXXVI, Lindemann 373 og i Bugges mnskr. 100 og 101. En engelsk 
vise kan jævnføres med denne. 



i b ¥ Google 



17. Hikkel rævs arvegods. 

A. 

1. Lille Niels Fisker han havde en gås, 

— Konen i nontom piber i ringsa snorra. — 
om alitenen silde slog han den i lås. 
Bondens datter ligger rurom rarra, 
rest mæ di finger, te di riDgstom snorra, 
bondens datter få den lillebitte kind, 
a troer, Fiddi-Hikkel ligger i basken ind. 

2. Om morgenen tidlig, Niels Fisker kom ud, 
låsen var fræse, og gåsen rar ad'. 

3. At ræven var tyven, var fiskeren klart, 
og bøssen på nakken han fik i en fart. 

4. Ja, han ledte her, og han ledte hist, 
han fandt Fiddi-Mikkel under vidjekvist. 

5. »Og hør, lille Mikkel, jeg finder dig her, 
nu skal da ske en skamfald færd«. 

6. — »Holdt, lad mig leve en time endnu, 
imens jeg hytter mit arvegods nd. 

7. Præsten han skal have min' ben, 
for han skal så tit for alteret tren'. 

8. Degnen han skal ha' min tung', 
for han skal så tit for alteret sjung'. 

9. Gamle kjællinger skal have min' tænd', 
de sidder så fast, de får ikk' jæn. 

10. Kokkekonen skal have min mav', 
for hun skal så tit på gryden lav'. 

1 1 . Bitte små btirn skal hare min pand', 
for de skal så tit til jorden fald'. 

12. Pigerne de skal have min svands, 

for de skal så tit med ungkarl' i dands. 

13. Og du, Niels Fisker, skal have min pels, 
vi drog så tit med hverandre til felts«. 



i b ¥ Google 



2den gruppe. Fabelagtige *iaer. 



14. Det rusled' i busken, det gav en fust, 
så slap Fid di -Mikkel igjemmel æ busk. 

15. »Og her, Niels Fisker, jeg tuber min vej, 
jeg håber, vi tales oftere ved*. 

16. Niels Fisker han bossen til kinden fik, 
ban fik ej skudt, ti bøssen slog klik. 

17. Om nogen vil vide, hvem visen har digt, 

— Konen i nontom piber i ringsa snorra. — 
da var det en skrædder af Abrahams slægt. 

Bcndens datter .... 

B. 

1 . Niels Fisker han havde sig så fed en lille gås, 

— For ino no no og aå så så. — 
og den slog han så hårdt udi lås. 

Kom dadeli, kom dadeli, kom dalala 1 

2. En morgen, Niels Fisker stod tidlig op, 
var låsen brudt, og gåsen var plott. 

3. Niels Fisker han gik i den brede mos', 
der sad bitte Mikkel og slikket si hos'. 

4. »Pippip, bitte Mikkel, a ser dæ jo godt, 

å skam ska du fo få mi gos, du hår plot«. 

f\ — »Og hør nu, Niels Fisker, mi kjære mand. 
og lad mig nu leve en liden stund. 

6. Og lad mig nu leve en liden stund, 

imedens jeg deler mit arvegods ud. 

1. Og præsten skal have mi lange ben, 
for ban skal så tit foran alteret trio 1 . 

8. Og degnen skal have min røde tung', 
for han skal så tit udi kirken sjung'. 

!'. Og pigerne skal have min lange hal', 
for de skal så tit udi datids mæ æ kål'. 

10. Og kongen skal have mit røde skind, 
for han skal så tit udi fangetårnet ind. 



i b ¥ Google 



17. Mikkai nevi arvegods. 



1. Mine bfirn skal have min hårde pand', 
for de skal så vidt udi fremmede land'. 

2. Og ræven skal have mine fire bon I« 
— For ino nono og så så så. — 

Og så smutted' Mikkai ad skoven ind. 
Kom dadeli, kom dadeli, kom dalala! 

L. M. Okkels's hiiatru, Citer Bording. 



C. 

1. Stiren Fisker ban håd så fed en gås, 

— Kor kunden hånd i nondtom fillirendtom 

anorra. — 
og den lut han både i lagel og lås. 
For mine hår og mine bæller give jomfruen. 

2. Om morgenen tidlig, SOren Fisker kom op, 
låsen var brådt, og gåsen var ædt. 

3. Han ledt' både ud' og ind', 
han kund' ikke den gås find'. 

4. Så ledt' han under en elierod, 
der sad Mikkel og plut den gås. 

5. »Og hjate bitte Mikkel, og sidder du her, 
nu skal da få en skam så fær«. 

6\ — >Og hjate Sfiren Fisker, du lade mig leve en 
liden stund, 
men a bytter mit arregods ud. 

7. Præsten giver jeg min tung', 

for han skal så tit bag alteret sjung'. 

8. Degnen giver jeg min' lange ben, 

for ban skal så tit imeld sogenen (sognene) tren« . 

9. Og midt i de hvesk og midt i de lask, 
så slap Mikkel ud ov den busk. 

10, »Og hjate Soren Fisker, og vil du mig noi, 
så skal du nu kyl' både brystdug og skjot', 
å ætte ram 1 , men du goi«. 

Ane Marie Jensdatter, Hårby. 1887. 



i b ¥ Google 



2den gruppe. Fabelagtige v 



1. Niels Fisker han vilde til gilde rii, 
— For en videlidelak. — 

Lau forglemt at Inkk' sin' gjæs i sti. 
For di kappeler å stappeler å stelle guden ræv, 
bosse rutiner donner toer i bunden i vindevet lo, 
bandens datterden ædelelokkeTrinnelill om awtener. 

2. Og der ban kom til ellerod, 

der lå Mikkel ræv å slæjt sin fod. 

3. »Og kjære Niels Fisker, I lader mæ loww, 
til aa for skjæwt min sjælegaww. 

4. Præsten gi'r æ mit mæle, 

for ban skal så meget i kirken tale. 

f>. Degnen gi'r æ min tunge, 

for ban skal så meget i kirken sjunge«. 

6. Og i den rusk og i den tusk, 

da smut Mikkel ræv igjennem den busk. 

Kristen Lavtrup, Gestrup. 

E. 

1. Ja, bonden bavde en enlig gås, 

— Firri lirri lit, sagde ræven. - 
for den lukked* han hver aften i lås, 

For de hit, for de her, for de ræv, for de rumpen slap, 
for de bondens sirri klirri verumstæv, for de brik, 
for de bondens datter og den lille bitte kind, lokker ræven fra 
busken og ind 

2. > Ja, skovfogden barn giver jeg mit er 1 , 
for ban skal altid lytte og bør'. 

3. Og skytten ham giver jeg mit 5j', 
for han skal altid sigte så nfij'. 

4. Og bundtmageren barn giver jeg min hal', 

for han skal al tid sy kaskjetter, der kan pral'«. 

Lærer J. S. Mark, O.-Honraffl- 

F. 
1. >Vor aovnepræst gi'r a mi ør', 

— Tirrelirre lit, pluk en rflnn'! — 
for han skal så meget til kirken kjer'. 

Runden slikker på turomta, rest mæ di dovL å di renkum snar, 



i b ¥ Google 



Bundens datter den lille vænne kind, 
og hun lokbed' Mikkel ad busken ind. 

2. Vor sovnodegn gi'r a mi tnng\ 

for han skal Bå meget i kirken sjung'. 

3. Den gammel kj ælling gi'r a mi tænd, 
di Bfldder Bå fast, hun får 'em ikk' end. 

4. Vor sovnekål' gi'r a mi hil'«. 
Svip så' Mikkel over bjærge og dal". 

Niels Kragelund. 1877. 

G. 

1. Niels Fisker had' sig så fed en gås, 

— Hos den enke på trane. — 

hver aften slåw han dan i lås. 
Frisk moder an moder in kom, snorre moder i nortum, 
slå Peder Anton snoir, bondemands datter den ædele gind, 
hun lokket Mikkel under busken ind. 

1. Mikkel rov han løb over skov og mos' : 
Nu kan I komm' og to Mikkel riiv sin øest. 

G og U. Lavet Arnum. 



1. Niels Fisker had' sig så fed en gås, 
— Tinne nikke på raune. — 
hver aften slåw han den i lås. 

Frisk mæ di rSnne mæ di rink om snaer, 
bondens datter den ædele ging, 
hun lokket Mikkel ad basken ind. 

2. Sildig om aftenen den gås floj i dam, 
da kom Mikkel listend' fram, 

I. 

1. Klavs Fisker han havde en enlig gås, 

— Fidde lidde lit, sagde ræven. — 

og den lukker han hver aften i lås. 
For de hist for de hør, for de ræv for de rnmpenslag, 
for de bonden side klæde hviden skind, 
for de brik for de bondens datter, den lillebitte kind. 
lakker ræven og busken ind. 



i b ¥ Google 



92 2d«m gruppe. Fabelagtige råer. 

2. »Ja, præsten ham giver jeg min mæl', 
for han skal altid bede godt for min sjæl. 

3. Ja, degnen ham girer jeg mia tung', 
for han skal altid bade læse og Bjung'. 

4. Ja, smeden ham giver jeg min næs', 
for han skal altid både poste og blæs'«. 

Lærer Krogh, Hjerk. 
J. 

Niels Fisker had' sig aå fed en gås, 

— Dirre lirrelik opå ronn'. — 

for hver en aften slog han den i lås. 
.Ros om æ donner mæ de renkomsnak, 
og bondemands datter den ærle kind, 
forhnn lokked' Mikkel i basken ind. 

Ane Katrine Siirensen, Gjenner. 
Dei ligger desuden for mig følgende opskrifter af visen: 

a. Lærer N. P. Mathiassen, Dyngby. 1000. 

b. Povl Jensen, Dyngby lund. 1900. 

e. A. II. Poulsen, Silkeborg. Ham foresungen af gårdmandskone 
Ester Borensen, Bobøl. 

d. Gårdejer li. Geltzer, Sinding. 1881. 

e. Laurita Top, Agerskov. 

f. En gammel kone i Gjesing ved Avning. 

g. Jes Smidt, KjSbenhoved. 

Visen er altai særdeles udbredt og synges meget endnu, 
a har i 3 navnet Daknæsse mos', og a, b, c og d er på det nærmeste 
fællea om følgende omkvæd: Por ino no no og så aå så — Kom dodeli 
kom dadeli kom dallalala. b ender med : 

>Og kongen skal have min hele krop I' 
å die mæ sat Mikkel te skoven i galop. 
C har samme vers sådan : 

>0g selv beholder jeg miue fire ben', 
og vips, rendte Mikkel ad skoven igjen, 
d bar : Kongen skal have min varme pels, 

for ban sksl så tit udi marken til felts. 
Karlen' skal have min hårde pand', 
for de skal så tit for kuglerne stand', 
e bar sådant omkvæd: Tinni nakke på ranne — Bondemand ligger o 
trannatra, frisk mæ de ronne mæ de renkom snar. Bondemands datter, den 
ædele giug, hun lakket Mikkel ad busken ind; og følgende ejendommelige 



i b ¥ Google 



Præsten giver jeg min pund', 
ban gætter afi mange folk i band'. 
f har: Skytten ham gi'r jeg mit ojj, 
han skal altid sigt' så nojj. 
Præstemadammen gi'r jeg mm svanda. 
for huu skal altid gå let ndi datids. 
g begynder sådan: 

Thomas Fisker han gik ned te æ å, 
— Konnonnraont å fiddelidderink om s 
der såd Mikkel å slæjt haus tå. 
Rink mæ di tarmer å rink om auor, 
bondemands dutter den lillebitte ging, 
hon lakket Mikkel i busken ind. 



18. Haren og Tyskeren. 

En opskrift heraf findes aftrykt i den gamle udgave af Thieles tolke- 
sagn, og andre former er se lere oftere trykt, således også i Efterslæt s. 122, i 
■ Skgr.« XII 231 o. flg. (3 var.) og i forskjellige visebøger og boruebøgsr. 
Norsk haves den i Norske viser og Stev 42 og i Bugges tnnskr. 232. Tysk 
hos Simrock o. m. fl. Jfr. Bornh. melodier ur. 1. Denne vise har endog 
tæret anvendt som sangleg. Den har været og et endnu meget yndet. 

A. 

1. Bonden drev ad marken med harve og plov, 
der så han en hare, der lå og sov. 

2. Bondert spændte bøssen alt for sit bryst, 
så skod han den hare, det var en lyst. 

-'5. Bonden tog haren, lagde på ein ryg, 
og hjem til sin kone eå monn' han lob', 

4. >Og se, min kjære kone, tag vel mod mig, 

og se, hvilken hare jeg har til dige 

5. — »Og hør, min kjære mand, du er så god, 
du sælger den hare, giv mig et par sko«. 

C. Bonden tog haren og lagde på sid nakk', 
og hen til den kjobsted så mon han lakk'. 



i b ¥ Google 



2den gruppe. Fabelagtige viser, 

7. Og da han na kom på den kjObstedgåd,' 
der modto bnn en Tysker så vel til [mad']. 

S. »Og her, min kiære bonde så favr og fin, 
hvor dyre så sælger dn haren din?« 

9. — >To rigsbankdaler og så en mark«. 
»Og hvi est du nu så hård en knark?« 

10. Tyskeren udbredte sin kappe blå, 
så talte han pengene der opå. 

11. Tyskeren tog haren, lagde på en diek, 
da bavde han fir' ben, der var så frisk. 

12. Tyskeren tog haren, lagde på en trapp', 
da bavde han fir' ben, der var så rapp'. 

Id. Haren hnn lod stejs over kjitar og mos', 
og Tyskeri bag efter i hans stribet hos'. 

14. Haren han lod stejs over mark og skov, 
og Tyakeri bag efter med hans brede roV. 

15. Piaren han lod stejs så ad helledi ind, 
og Tyskeri bag efter med krop og skind. 

16. :,: Haren han lod stejs så ad betledi ad, :,: 

:,: inen Tyskeri blev siddend' der ind' og tud'. :, 
Niels Madsen, Bratten. 

B. 

1. Bondemand i marken med sin plov, 
der så han en hare, som sad og sov. 

2. Og bondemand spændt' bossen op til sit knæ, 

eå skød han den hare op til et træ. 

3. Og bondemand smed baren op på sin nakk', 

så rendte ban ad hjemmet til, som han var lak. 

4. »Min hiærtens bitte kone, tag vel mod mig, 
og se, sikken hare jeg har til dig«. 

5. — »Min hjærtens bitte mand, vær du mig tro, 
og sælg du den hare, kjeb mig et par sko«. 



i b ¥ Google 



Og bondemand smed haren op på sin nakk', 
så rendte ban ad kjObsted til, som han var lak. 

Og der ban kom over kjobstedbro, 

så rnodte han en Tyskere, som var så tro. 

Og der han kom op ad kjttbstedgad', 

så motifce han en Tyskere, Bom var så glad. 

»Og hør, da bonde både favor og fin, 
og hvordan sælger dn baren dia ?< 

— »For seksten skilling og brændevin, 
og sådan sælger jeg baren min«. 

Og Tysken bredte ud sin kappe blå, 
så talte ban de penge både store og små. 

Og bondemand smed haren op til en trapp', 
så rendte den ad skoven til, som den var rap, 

Og baren den rendte over bjærg og dal, 
og Tyskeren bag efter den, som han var gal. 

Og baren den rendte over skov og mos', 
og Tyskeren bag efter den med skiden bos'. 

:,: Og haren den rendte ad hølled ind, :,: 
:,:og Tyskeren bag efter den med krop og skind :,: 

Pastor P. Rieman n, Nabel. 



1. En bonde drog i marken alt med sin plov, 
der fandt han en bare, som lå og sov. 

2. Den bondemand spændt' bassen alt for sin bryst, 
så skød han den hare, det var en lyst. 

3. Den bonde han tog håårlil alt på sin nak', 
og hjem til sin kone så mon ban lak'. 

4. »Å her, bitte mand, vil du vær' mig tro, 
da sælger den hare, giv mig et par sko«. 

5. Den bonde ban tog håårlil alt på sin nak', 
og så hen til kjobstedea mon ban lak'. 



i b ¥ Google 



2den gruppe. Fabelagtige v 



6. »Og hør, kjære skomager, vær mig tro, 
da kjaber den håre, giv mig en par sko*. 

7. Den skomager svarte: >Jeg gjflr det let, 
jeg får af denne hare en dejlig ret« ■ 

8. Den bondemand han blev nu så glad i hu, 
og hjem til sin kone med skoen nu. 

9. s,: »Tak, tak, kjære mand, at du gjorde det, :,: 
:,: nu kommer jeg til bryllup og dandsen let. :,: 

Mads Skriver, Mollerup, 

D. 

1 , Og bonden han ganger alt bag sin plov, 
da så han en hare, som Bad og sov. 

2. Den bondemand spændt' buen alt for sin bryst. 
så skød han den hare, det var en lyst. ') 

Ji. Deu bondemand spændt' buen alt for sit knæ, 
sS skød ban den bare op til et træ. 

4. Den bondemand spændt' buen alt for sin fod, 
så skød han den hare til bjærterod. 

5. Og bonden smed harelil på ain nakk', 
og hjem til sin hustru så mon han lakk'. 

6. »Min hjærtens lille kone, tag vel imod mig, 
og so, hvilken bare jeg bringer dig« . 

7. — »Min hjærtens lille mand, du vær mig tro, 
du sælger den bare, kjøb mig et par sko«. 

8. Og bondemand tog barelil på sin bag, 

så lakkad' han til kjdbsted med fuld god mag. 

9. Og der han kom på kjobstedgad', 

der raOdt' barn en Ty3ksr så vel til mad*. 

10. »Og her du, bondemand favr og fin, 
hvordan så sælger du haren din?* 



l ) Her har g følgende vers : 

Den bondemand spændt' buen alt for sin kind, 
b& sked han den hare bade dav og blind. 



i b ¥ Google 



18. Haren og Tyskeren. 



11. — »Ja, tyve skilling til et par sko, 
dem vil jeg have, det må du tro«. 

12. »Ja, femten skilling vil jeg dig gyv', 
du får vel ikke nær de tyv'«. 

13. — »Og hvi eat du sådan karrig knark, 
for femten skilling er ingen mark«. 

14. Ben Tysker breder ud hans kappe blå, 
og der tæller han de penge opft. 

lf>. Den Tysker smed haren op til en trapp', 
men så fik hun ben, og de var rapp'. 

16. Og hareli l blinked' alt med hendes cif : 
»Og gid jeg sad oppe imellem de to httj'l« 

17. Den hare hun løb over ager mark, 
og Tyskeren bag efter nok så stærk. 

18. Ja, harelil hun løb over ager og mos', 

og Tyskeren bag efter med hans stribet hos'. 

1!+. Og harelil løb over ager og eng, 

bag efter lob Tysken, den lange dreng. 

20. Og harelil sprang over kjær og krat, 
og Tyskeren bag efter den lange nat. 

21. Og harelil løb alt i skoven ind, 

bag efter løb Tyskeren som en vind. 

22. Og barelil løb til bækken og drak, 

bag efter leb Tyskeu, te hans bukser sprak. 

23. Ja, harelil hun vinked' op med hendes hoved, 
for nu Var hun kommen imellem de stubber. 

24. Og harelil vinked' op mod hendes <*j', 
for nu var hun kommen imellem de hoj'. 

25. Nu harelil hun bed på bøgeknop, 
men aldrig fik Tyskeren en baresupp'. 

2b'. Ja, harelil hun bed på bag og eg, 

men aldrig fik Tyskeren den haresteg. 
T. Kristensen: 100 dauske skjæmteviaer. 



i b ¥ Google 



I 2den gruppe. Fabelagtige viser. 

Foreligger i 11 optegnelser ved: 

B. Helene Jehausd atter, Hodsager. 1874. 

b. Ane Margrete Eskildsdatter, Torning. 1874. 

0. Svend Peter Jensen, Vole, 
li. Lurer Lind, Gullestrnp. 

e. Jens Krist. Eoldborg. Sonder-NUsum. 

f Vilhelm Udesen, Ammidabal. 188«. 

g. Anders Udesen, NBrup. 1889. 

h. Ane Gronkjær, Ildsgård. 1871.' 

1. Ane Sofie Lavridsdatter, Balle. 1881. 
j. Albert Nielsen, Mammon, 1875. 

k. Unævnt. 

Av. 11 : Tre rigsmark og et glas brændevin 

for sådan sælger jeg haren min. 
11 i: så tæller han de penge bade stor' og små. 
Slutningen er såledel : 

Ja, harelille hun rendte ad helved ind, 

og Tyskeren bag efter med krop og skind. 

Ja, harelil han rendte ad helvedes kejl, 

og Tyskeren bag efter, ban sprang ikke fejt. 
b 11: Fire skilling og så et par sko, 

og ringer' så bliver ej min hare sold. 
15 i: sin' fire fddder den med sig snap. 
18 ■: og Tyskeren bag efter i stumped' bos'. 
C 8 : Og bonden smed baren på sin nakk', 

og til æ kjiibsted så mon hnn lakk'. 
d har for v. 14 og 16: 

Og Tyskeren talte de penge små, 

og bondemand kast harelil og vilde gå. 
eogfl5: og alle fire fddder satt' i en galop. 
h 8: Ja, bondemand griber haren fat, 

og ad kjbbstedgaden da mon han lakk'. 
9: Og der modte ban en Tyskedreng: 

»Og hvad vil du have for haren din?> 
tilsidst : Pusharenlil huu sprang ad vej og stftv, 

og så kund' den Tysker kys' hendes rov. 
i 9 i der modte ham en Tysker, som han kund' pral'. 

14 »: han talte sin' penge, de var kun få. 
il har omkvæd : Fallalderi falderailala falde lallaln. 
a har fremdeles sådanne vers: 

Ja, harelille hun rendte over egeknub, 

og Tyskeren fik aldrig hans haresupp'. 



i b ¥ Google 



18. Haren og Tyskeren. 



Ja, harelille hun rendte over knnb og eg, 

og Tyskeren fik aldrig hans haresteg, 
b: Og haralil sprang ad Heilede ind, 

og Tyskeren bag efter med krop og skind. 
c: Og Tyskeren smed haren pA ain nakk', 

men af den pA alle fire stak. 

Og haren den løb over skov og krat, 

og Tyskeren bag efter, han tabte ain hat. 

Og haren den løb ad Heilede ind, 

og Tyskeren bag efter med pind og skind. 
d: Og harelille løb over knub og eg, 

men aldrig fik Tyskeren haresteg. 
Det næste vers omtrent som i a. 
e: Ja, femten skilling vil jeg dig gjv, 

du får vel ikke ott' og tyv'. 

Ja, haren ban sprang over kjær og mos', 

og Tyskeren bag efter i støvl' og bos*. 

Ja, haren hun sprang over bjærges top, 

men Tyskeren fik aldrig den haresnpp'. 
h: Pusharenlil hnn sprang sig ad pølen ind, 

k synes at stamme fra svensk. Dette skjennes af følgende strofe: 

Pnsharenlil hun sprang over kjnrn og mos'. 
Et enkelt vers fra Visby, Sønderjylland, ser sådan ud: 

Der gik en bonde alt bag sin plov. 

— Trtej liddom liddelom lallala. — 

der så han en hare, der sad og sov. 
Træj liddom liddelom lallala. 



XØ- Bjørneskindet. 

Heraf Gades i >Skgr.< to var. III 833 Hg. Fremdeles i Fylla VI ni 
r er også et flyveblad. Pi norsk findes den hos Landstad 99, 100, L 
mi 76, 168, 931. 262 og i Bugges ranakr. 21S. Svensk hos Tellander s. 

A. 

1. Lars han vild' i skoven gå, 

— Hejå, for det davea igjeri. — 
at skyd' en dyr var haus attrå. 

>A tror, a vil med dig«, så han Mads. 

— »De kan da jo«, så Lars. 

Og de fnlgtes ad sa let igjennem lunden. 



i b ¥ Google 



2den gruppe. Fabelagtige viger. 

2. Der de kom ad skoven ind, 
der stod en hjelm ved en træ. 

»Nu tror a, a vil skyd ham'*, så Lars. 

— »De kan du jo«, så Mads. 

3. Lars lå bøssen for sin knæ, 

så skød han den bjOro udi den træ. 
»Dor ligger han«, så Lars. 

— >Ja, de sejer a«, så Mads. 

4. Lars ban vild' på bjørnen flå, 

og da vild' hans tællekniv et bed opå. 
>Ta mæ no mi hvedsten«, så han Lars. 

— >Der hår du en«, så Mads. 

5. Den tid han håd deu bjOrn skind å, 
å da håd di skån femten bvoller opå. 
»Nu tror a, vi vil sælen«, så han Lars. 

— »Det kan vi jo«, så Mads. 

6. Der de gik ad vejen frem, 

der mOdte dem Bkintinger fir' eller fem. 
»Nu tror a, di vil bå en*, så han Lars. 

— »Ja, tu de sejer a«, så Mads. 

7. To æfor og tre æhag, 

så rev de skinden af Larsea bag. 
»Ja, nu tu di 'en skn«, Bå han Lars. 

— »Ja, de sejer ae, så Mads. 

8. Den ene var brun, den anden var blakket, 
den treddi gjord' Laraes ræddi for stakket 
»Hvor bed di dæ, brorlil?« så ban Mads. 

— »A, di bed mæ ve min ræddi«, så Lars. 

i'. Der de kom på kjObstedgåd', 

der raOdt' dem en bådskjærkon' te mad'. 
»Nu tror a, a vil hvisk' te heud't, så Lars. 

— »Ja, de kan du jo«, så Mads. 

10. Lars ban hvisk«!' den bådskjærkon' i ar', 
om hun kund' ham at huns neddier bod'. 
»Hwa svfiår hun da?« så han Made. 

— »Ja, hun swåår, hun vild' se ad«, så Lars, 



i b ¥ Google 



19. Etjtfroeskindtt. 

1 i . Men de skold' wåår i femten dur', 

ind' hun kund' få Larges ræddi sat i lav'. 
»Hudden er et mædæ, brorlil?« så han Mads. 
— »Ja, dn skal ha' tak, de er så hovsomt«, så Lars. 

J2. Lars han ind ad vinderet så, 

— Hejå, for det Javas igjen ! — 
all' hans kvindfolk de hopped' i vrå. 
»A tror, di er gal'*, så Lars. 

— »Ja, de sejer a«, sft Mads. 

Og de fnlgtes ad så let igjennem lunden. 

Karen O Wl atter, Kamp 1874 



1. Mads han vild' i skoven gå, 

— Hejjrisig for en dav fur ijæn. 

for at skyde de dyr både store og små. 
»A tror sku, a vil med dig-«, så han Las. 

— »Ja, det kan dn ju», så hat Mads. 

•Det var godt«, «å Mads »Ja, det van, så Las. 
For de foer og stael dem let igjennem lunden. 

2. Ja, Mads spændt' bassen alt for siu knæ, 
så sked han den bjflrn op til en træ. 
»Der ligger han«, så ban Mads 

— »Det kan a se«, så han Las. 
»Det var godt«, så Mads 

3. Mads gav sig opå den bjSrn at nå, 
eå kund' hans tællekniv it bid' opå. 

»Hår dn it en bredsten å låån mæ?< så Mads. 

— »Ja, a vil se ad«, så Las. 
»Det var godt ..... 

4. Da de havde den bjom flåed, 
så var der femten huller opå. 

»Nu kommer vi te å sæl'en«, så Mads. 

— »Ja, det bliver nok det klogest'« så Las. 
»Det var ondt«, så Mads. »Ja, det var«, så Las. 

5. De gik dem til kjobstaden' hen, 

dar mod te dem hanhund' fire og fem. 
»Hvad mon de vil?« så han Mads. 

— »Ja, det er ikke godt at vid' «, så han Las. 



i b ¥ Google 



2den gruppe. Fabelagtige riser. 

6. Der roOdt' dem fem hanhund' fra Himmerland, 
den femte rev skindet af Madses hånd. 

»Nu tog han sku mit skind', så Mads. 

— »Ja, hvi holdt du it ved 'et*, så Las. 
»Det var ondt«, så Mads. »Ja, det var«, så Las. 

7. De to var hvid", de to var blakket, 

den femte gjord' Madses ræddi for stakket. 
»Nu bed han mæ«, så han Mads. 

— »Ja, hvi holdt du ham it fra dig«, så Las. 

8. De gik dem op ad kjobstedgåd', 

der modt dem en b&rtskjærkjælling te mad'. 
»Nu vil a te å hvisk te nend« , så Mads. 

— »Ja, det kan du jo«, så Las. 

9. Ban hvisked' bårtskjærkjællingen bag er', 
om hun kund' ham en par ræddier bød'. 
>Hwa såå hun?« så Las. 

— »Ja, hun vild' ae ad«, så Mads. 

»Det var godt«, så Las. »Ja, det var«, så Mads. 
For de foer og stael dem let igieunem lunden. 

Siiren Knudlen Brun, Selliog. 1891. 

C. 

1. Ja, Las han vild' udi skoven gå, 

— Hej op, få de dawes igjen. — 

får å skyd' en bjorn de wå Låns attrå. 
>A vil mæ dæ«, så Mas. 

— »Ja nåk*, så Las. 

For de fulgtes ad så let igjennem lunden. 

2. Og da de kom i skoven hen, 

da stod der en bjorn alt ved en træ, 
»Dææ lo en«, så Las. 

— »De ao a«, så Mas. 

3. Og Las han vild' på den bjornskind flå, 
men så vild hans tælleknyw et bid' opå. 
»Hai mo en hveestien te«, så Las. 

— »Ja, si die hå do jen«, så Mas. 

4. Og da de had den bjornskind flåd, 
da had de skjån femten huller åpå. 



i b ¥ Google 



10. Bjørneskindet. 



»Vi vil sæl'en«, så Los. 

— »Ja, de vel vi«, så Mas. 

5. Og da de gik ad byen hen, 

da raodte dem skin tinger fire og fem. 
»Di vel raissel ha en«, så Las. 

— »Ja, de vel di«, bi Mas. 

6. Ja, tre æfor og fir' æbitg, 

og så rev de skindet uf Lasses bag. 
»No to di en«, så Las. 

— »li fej få skam«, så Mas. 

7. Den jenn var grå, og den åån var blakket, 
den treddi gjor Lasses rædjer for stakket. 
»Hue bed han da?« så Mas, 

— »I mi ræddi«, så Las. 

8. Og da de kom op ad kjobstedgååd', 
da mddt' de en badskjærkon' te mååd. 
>A vil hvisk te hend«, så Las. 

— »Ja, gjo do de«, så Mas. 

9. Og Las han hvisket den badskjærkon' i ør', 
om hun et vil hans ræddier bød'. 

"flwa såå hun 7« så Mas. 

— »Hon vil piOww ad«, så Las. 

10. Men Las han kund' aller hans ræddier nytt', 

— »Hej op få de dawes ijæn. — 

for de lab altid op, hvor fOr de var bødt. 
»Hudden hå do et?« så Mas. 
— »De er ussel«, så Las. 
For de fulgtes ad så let igjennem lunden. 

Niels Jfirgennen, Sejling skole. 1883. 

Efterfølgende opskrift ligtier meget den norske form af »isen hos Land- 
sted s. 671. Den har stednavnet HoBlme. 



D. 

1. Mads og Las de gik på råd. 
— Tre hele dage til ende. — 
hvordan de skulde bamsen få. 
»Vi kan skyde den«, sagde Mads. 



i b ¥ Google 



4 2den grtippe. Fabelagtige viser. 

— »Så får vi penge for huden«, sagde Las. 
»Ser du det*, sagde Mads tit Las. 

2. Mads spændte buen for sit knæ, 
og skød den bamse op til trro. 
»Jeg tror, deu drat!« sagde Mads. 

— »Ja, kom og tag fat«, sagde Las. 

3. Mads slæbte bamsen til Horsle by, 
der stod en benki og gabed' i sky. 
»Monstro hun vil bide*, sagde Mads. 

— »Ja, Fanden på hend' lide*, sagde Las. 

4. Mads slog kloer i benkins skind, 

så slængte han hende både ude og ind. 
»Lad' hend' ba' de'«, sagde Mads. 

— »Ja, lad hend' de'«, sagde Las. 

f>. Så gik de sig til Horsle bus, 
der var så megen sus og dus". 
»Nu skal vi drikke«, sagde Mads. 

— »Ja, til vi kan liggen, sagde Las. 

6. Mads slængte bamsen på stengulv, 
så alle de kjællinger i huset skjalv. 
»Mon de blev rædde?« sagde Mads. 

— »Ja, Panden heller«, sagde Las. 

7, Mads han laved' sig en rugmelgrød, 
så femten kringler i smorret flød. 
»Den er hed«, sagde Mads, 

— »Ja, også fed!« sagde Las. 

K. Mads satte Sltønden op på bord, 
så slog ban i halsen hver en tår. 
»Fanden hun gale i dit fordrukne svin«, sagde Las. 

— »Jeg var så torstig, bro'r mini« sagde Mada. 
»Ser du det 1« sagde Mads til Las. 

Mikkel Sørensen, Bejaer, Samsø. 
Gabe i v. 3 er her i betydning af at råbe, hyle, 

Der foraligger desuden opskrifter fra : 

a, Jens Mikkelsen. 

h. Kristina Hovstrup, T&rs 

C. Værer Peder Lukassen, Balten. 



i b ¥ Google 



19. Bjorueskindet. 105 

(1. Træskomand Jens Kristensen, Ersted. 
p. Pastor H. F. Feilberg, Darum. 

f, Niels Madsen, Bratten. 

g. Kjobmaud J. Petersen, Rødkjær. Opskrevet efter sang af fortepiano- 
steinmer "Hvid. 

h. Niels Hansen Okslund, Hoven. 1889 
1, Jens Frederiksen, Ringstrup, Gjellerup. 
j. JSrgen Hansen, Assing. 
k. Peder Jensen Remmer, Tiilst. 
1. Kristen Rasmussen Egendal, Tem. 1900. 
m. Vilhelm Udesen, Am mi d abe I . 

Visen er såre almindelig. Det, der særlig giver afveksling, er de re- 
pliker, der siges af Las og Mas, og disse repliker varieres meget i da for 
skjellige opskrifter, hvorimod visens strofer er temmelig ensartede i disse 13 
former. Dog ma mær kos, at k, 1, j og k har følgende begyndelse. 
Las han hvisked' hans kou' i ør' : 
Og lad os si et barsel gjør'. 
■ Hår vi kjod?> sa Las. 
».In, ri for wnl* , sa Mas. 
Desuden, at h, J og k kun har én replik til hvert vers, nemlig hvad 
Las siger. Opskrifterne A— Dl har jeg sammenfattet i følgende opskrift. 

E. 

1. Las han hvisked' haus kon' i 8r', 

— Hejå, for det dages igjen. — 

om de skold' dem ikke et barsel gjor'. 
»Ja, hår vi kjod?< så han Las. 

— »Ja, vi får wal«, så ban Mas. 

Fur de fulgtes ad så frit igjennem lunden. 

2. Las lian vilde ad skoven gå, 
at fange et dyr var lians attrå. 
»A tror, a vil med dig«, så Mas. 
-- »Ja, det kan do jo«, så Las. 

3. Las han lagde sin bosse på bag, 

så gik de ad skoven i fuld god mag. 
»Nu kommer n«, så Las. 

— »A gjor åeso«, så Mas. 

4. Den gang de kom foroven den skor, 
da så de en bjørn, som lå der og sov. 
>3kal a skyd ham?« så Las. 

— »Ja, det kan du«, så Mas. 



i b ¥ Google 



2den gruppe. Fabelagtige Hier, 

5. Las ban spændte sin bøsse for knæ, 

så skod han den bjørn, som lå under det træ. 
■ Der ligger han«, så Las. 

— »Ja, de sier a«, så Mas. 

6. De ilte på. den bjOrn at flå, 

dn kunde hans tællekniv ej bide på. 
*Ta mæ diu hvecUten«, så Las. 

— »Der hår du en«, så Mas. 

7. Da de nu fik skindet å, 

da var der femten huller derpå. 
iA tror, vi vil sæl en«, så Las. 

— »De er lisse gåt«, så Mas. 

8. Las slænd skindet på hans bag, 

og hen til den kjobsted så mon de lukk'. 
»Tænker du, vi ka sæl en ?* så Las. 

— »Jow, de ka vi nok*, så Mas. 

9. Men som de gik ad vejen fram, 

da mddte dem skintinger fir' eller fem. 
»Di vil tnissel ha 'en,* så Las. 

— »Ja, de takkes a«, så Mas. 

10. Ja, to æfor og tre æbag, 

så rev de skindet af Lasses bug. 
»No tåer di em, så Las. 

— »Ja, de tøt a«, så Mas. 

lt. Las han vild' over den gjaar å krawl, 
å dæær hænd hans ræjer »på en stawer. 
tDer hænger di misseW, så Las. 
— »Ja, de tykkes a<, så Mas. 

12. Den gang de kom på kjObstedgåd', 

da modt' dem en badskjærkon' tilmåd'. 
»Skal a tååt te head'?« så Las. 

— »Ja, de se bæst«, så Mas. 

13. Las han hvisked' den kjælling i ør': 
»Kan du mfe et et par ræddier bed'?' 
»Hwa såå hun?* så Mas. 

— »Hun så ja«, så Las. 



i b ¥ Google 



19. Bjørneskindet. 

14. Og han stuk od, og hun stak ind, 
og de gjor ondt i Lassen skind. 
»De s)Qt ondt«, så han Las. 

— »Ja, a kan tænk' et«, så Mas. 

15. I femten nætter og fjorten daww, 
da låå di Lasses rædder i laww. 

»Hndden står et?« så Mai. 
1 — »Åå, så hovBom«, så Las. 

16. Las han ind ad vindeven så, 

— Hejå, for det dages igjen. — 
all' hans kvinder de hopped' i krog 
»A trower, de er gal'«, så Lus 

— »De æ di nok«, så Mas. 

For de fulgtes ad så frit igjeunem lunden. 

a, d, f og (t (og til dels b) har det træk, at de s'iintii 
usen nå«se og altså også verset: 

De tre var grå, og de to var blakket, 

og aå gjord' de Lasses rædder for stakket. 

b har: Men der de du ad skoven kom, 

da stod der en bjorn alt ved den lind, 

d bar en ret sier slutning ■ 

8å gik de den nærmeste vej som for, 

der kom dem den dejligst' ung' pig' i mød'. 

• Hvisk te hend'i så Las. — >Ja nok«, sk Mas. 
Ug Las han hvisked' pigen i or', 

om hun kund' ham ikk' et par ræddier bød'. 

• Han vil se ad«, så Lau. — »Ja nok«, så Has. 
Las kom ind i kroerhus, 

der sad femten skræddere og drak dem en rus, 

• Drik mæ te«, så Las. — »Ja nok«, så Mas. 
Og hvorfor stald' a drikk' dig til, 

og har du noget at lægge dertil. 

■ Har a ej«, så Las. — »Jovel«, så Mas. 
e har følgende vers: 

Og da de kom i skoven frem, 

så roodte dem en bjorn så grum. 
g har skiudkrannmere for sbintinger. 

Ja, Las han ind ad dSren tren, 

å ålld hans kvinder stak i at grind'. 

»Er I gall«, så Las. — >Er I gall«, så Mas. 



i b ¥ Google 



2den gruppe. Fabelagtige viser. 

11 hjort i steden for en bjorn, m ligeledes, h hnr t 
lins kom ind ud skinderens hos, 
da kund' ban ej v*r' der for rotter og mua. 
>Kislåbej, kiatihejs så Las. 



Tredje gruppe. 

Om ægteskabet. 

SO. Den gamlo brud. 

Finde« også i følgende håndskrifter: Dorothea Thotta 12U, Tliotis foliai 
Ileuiiberg og Kirsten Basses håndskr. 107. Dernæst bur vi flyveblade, 
en (orm i Skgr. XII 230. Utrykt i 8. Or. saml. PS lysk bos flere. 
Ojiskr. hos Dorothea Thott har lo ver«. V. 5 lyder således: 

Hendes hoved lyster som espeblad, 

altid vred og aldrig glad, 

stedse vil kive og trætte; 

jeg var tilfreds, hun lå i grav, 

s il få hun skam, bender tog al; 

min Gud e& vil ]'eg prise 

med en kjon borgestnevise. 

1. Jeg fæstede mig så stolt en jomfru, 
han var hundrede år og dertil syv, 
hendes fijno så Båre mon rinde; 

bendes hår var grå, hendes mund vtir blå, 
et halvt pund tobak om dagen kund' bun skrå, 
hendes hænder de vare så runkne, 
hendes kinder og de vare slunkne. 

2. Jeg gik den kjælling alt til og frå, 
der hun på bænken for ilden lå, 
sig selv kunde hun ikke røre; 
hendes tænder dem bar hun i en pung, 
og ilde så lugtede hendes mund, 

hua holdt hverken bag eller fore, 
for hun havde hosten den hårde. 



3, S t.zed by G00gk 



20. Den gamle brod. 

3. Den gang jeg så det gamle skrog, 
ban viste mig gnid og penge nok, 
alle svin er sorte i marke ; 

den nat forgik, den dag opskred, 
men da jeg tå den kjælling led, 
da måtte jeg såre forskrækkes, 
og alle mine dage forsvækkes. 

4. Hun griner ad mig alt som en ulv, 
når jeg vil være ret frydefald, 

og helst ved midnatstid«. 

Han sagde : »Lig hen, til da får men, 

hvi steder da mine såre ben ?* 

flan stak mig i min side, 

den skjæmt kande jeg ikke lide. 

o. Så sprang jeg straks af sengen med hast, 
den runkne kjælling hnn holdt mig fast: 
>Dn skal mig ikke undløbe l« 
Hnn hængte på mig en kappe blå, 
hun bandt mig med en Fandens baud, 
da måtte jeg for hende holde, 
det knnde den kjælling forvolde. 

6. Der er vel ram på hendes bug 

til et fjerdingkar ærter, en halv tønde rag, 

der skal ej en kjærne af trille ; 

hendes skind er skarp som rokkelskind, 

og selv er hun både dav og blind, 

o, dnd, du os adskille, 

det er min hjærtens ville. 

7. Ja, den, der gav mig kjælling og kors, 
han skille mig red den slemme hors, 
lad hende ej længere leve 1 

men fftr hende hen til gravene port, 
ti der er både mørk og sort, 
og giv head' den evige glæde, 
hendes død jeg ej skal begræde. 

8. Men kommer den kjælling først 1 den færd, 
da ser jeg heude ret aldrig mer, 

jeg tfir den kjælling ej in ude; 
ti får hun tat på mig igjen, 



i b ¥ Google 



] 10 SeJje gruppe. Om ægteskabet. 

hun river af mig både had og ben, 
så hjælpe min munk og Vorherre, 
jeg trygter, hun bliver end værre. 

9. Jeg råder eder, hver unger helt, 

læg mærke til, hvad jeg har eder fortæit, 
rigdommen I lidet kun agt« ; 
lige boru leger al tid bedst, 
ei ungt ful og en gammel hest 
de drager ret aldrig tillige, 
den ene den anden vil svige. 
Af denne vige bar jeg taget følgende opskrifter: 

a. Vilhelm Udesen, Ammitsbøl, har i 0, «.? læsemåden: 

giv hende den evige glæde, 

hendes død jeg aldrig skal begræde. 

og i 8, », 7: 

nu hjælpe mig Gad og min herre, 
jeg frygter, det bliver en gang værre. 

b. Jes Smidt. Har il,«: 

et halvt pund tobak tager hun til skrå. 
e. Helene Johaosdatter. Har i 3, i i: 

Hun viste mig hendes sølvstagen stok, 
hun viste mig guld og penge nok, 

d. Niels Mikkelsen, Hodsager. 

e. Jens Mark, Vokslev. 

f. Afskrift af en håndskreven visebog. 

g. Peder Brun i Brandstrup bar i 8, t • : 

til en halv tønde ærter og en bel tønde rug, 

der kunde de ligge sa stille. 
h. Sidsel Jensdatter. 1868. Har i 6, •: 

og dertil et par Fandens horn. 
Denne her meddelte form er et forsøg pft at sammenstille alle disse 
optegnelser. 

i. Ane Katrine Nielsdatter, Vellerup. Har i 2, i i: 

Jeg så hende ligge dag for dag, 

ti hun på bænken forinden 14. 
og i 3 i ; Da jeg sa den gamle skok. 
j, Jens P. Harbo, Asbo. 
k. Ane Kirstine Pedersen, Galgehus. 
1. Ane Katrine Sørensen, Gjenner. 
m. Lærer Sønderby, Rind. 



i b ¥ Google 



21. Den solgte kjælling. 111 

SI. Den solg-te kjælling'. 



Vistnok fra tamme kilde findes visen i ■ Sønderjyske årbøger: Folket 
tra Sønderjylland teA A. Olrik nr. 9. 

1. Æ fæst mæ så gammel en kjælling, 
hon gad slæt entens hai : 
vælling å grud dæm gad hon hai, 
de var hend dawle føi. 

S. Så het vi o så gat et rai, 
Ha gåt et rai a Narre : 
vi såt hend o vor jnlebaar, 
så køer vi åp ad tårre. 

3. Vi Båt hend o vor jnlebaar, 
[i hwa hon så end krøtte] : 
så køer vi åp ad tårregai, 
kjObmanden der os mOtte. 

4. >Å høer du, gode bondemand, 
å vel do såtlel sææl, 

så kar kon åp får ollekuns dQr, 
dær vel æ dæ pænge tææl*. 

5. Å pænge blOw tåeld. å såtteo blOw såeld, 
å manden lakket ad hånde : 

• Pigger å drænng. I hænter os vand, 
så vel vi såtlel sfcååld!« 

6. Da våwnt dænd kjælling, i vrå hon lå, 
mæ fæmten krykker i hænde: 
»Skålder I mæ. så slæer æ jær, 

så ær vi alle skjænte*. 

7. Å hærre Gu nåi mæ fatte mand 
får ålld min manne pææng: 

æ tændt, æ baj fåen en goi fei sow, 
da vår el en gammel kjælling. 

Kristen Lovtrup, Gestrup. 



i b ¥ Google 



11S> Mje gruppe. Om ægteskabet. 

33. Uårligt giftermål. 

1 . I di vil a te præetegor å fri, 

å så skal a bly w gy wt, de skal a læ jer at t 
Hej falderi dallala 1 

2. Når præsten siger nej, så bander a o jåw, 
å a ska gywte mæ, å de ska sto mæ braw. 

3. Sikken hæslig kowne hår a no fåt, 
får ålld de, a når, de drekker hun åp. 

4. Sager a en pæl, så sager hun en påt, 

å tår a mæ en påt, så tår hun dåvelt åp. 

5. Men a hå kjowt mæ no en pisken ud af nOj, 
å o. ska læær mi kowue å skjære å soj 1 

6. Men spalier I mæ hæn, så tæver a mi væj, 
a tæver så rask, a sawuer jer æj. 

Hej falderi dallala! 

Ane Povlsdatter. 1872. 
Dell« aer od til kun at være et brudstykke. Imellem v. 5 og 6 mang- 
ler dar ojensynlig en del. 



33. Den onde kvinde. 

Af denne vise haves gamle opskrifter i Anna Juels håndskrift 17, i Svi- 
nings hilndskr. II 17 og i det mindre stokholmske håndskrift 13. Dernæst 
findes den i Rasks morskabslæsning I 5S9, i GI. d. M. II 488, hos Berggreen, 
IV at. 24, i 0. P. I 29, i Skgr. II 821, IV 276, og utrykt i 8. Gr. saml. 
Norsk hos Landstad 750, Folke I 368, Bugges mnskr. 123. Færeisk hos 
Schriiter. Islandsk: Ny kgl. saml 1141 ur. 80 o. flg. Svensk i sv. 1. VII 
7 ur. 74. Desuden engelsk, tysk og vendisk. 

A. 

1. Og der det var ved midjenat, 

og hanen begyndte at gale, 

bondekonen talte til manden sin : 

»li, vil I inte op at male?« 
Gud nåde den fattige bonde, 
når kvinden hnn er af de onde. 



i b ¥ Google 



28. Den onde kvinde 

2. Og der han do havde malet 
en skjæppo eller to; 

så talte konen til manden påny : 
»Nu sKal I til dammen og to N 

3. Og der han nn havde toet 
og spredt alt garnet omkring, 

så talte konen til manden påny : 
» Nu skal I gem ride til ting I 

4. Men feret går I ud at malke, 
og siden skal I ride til ting s 

lad mig ae, I skynder jer snarlig hjem 
og gjenner mig hOnsene ind I« 

5. Men der han så havde malket 
og strippet både gedder og får : 
så kom han til den rede ko, 
hun spildte ham hver en tår. 

Af en skreven visebog. 



1. Det var læng' får midnat, og læng' for hanen goel, 
hustru tiilld til husbond: »Og dn skal op og måålU 

Herre Gn nåi mæ, fatte mand, for giftermål at jeg påfand, 
kvinden de er mind, Gu nåi mæ fatte buaud. 

2. Da han haj måold en skjæppe en skjæppe eller to, 

ud så kom den skidden kvind': >Og nu skal dn hen at tot. 

3. Da han baj toed hend' skidden klæer a haiend et ronden omkring, 
så gik bon te djer atovdSr å renglet mæ djer ring. 

4. »Hvad enten skal gb malk' te køer, heller æ skal dnej te ting, 
heller ae skul blyw jæmme å følle das ud å ind?« 

5. — »Føst så skal do malk' æ køer, å så skal do dræj te ting: 
å så skal do skønd' dæ jæm igjen å følle mæ ud å ind*. 

6. Da han baj malket di manne køer, dertil di manne far : 
op aå stod den kollet kuw i spildt ham et hver en tår. 

7. Bonden går i gården, han brålet som et nød : 

»No har æ spildt vort måånmjælk, som vi sknld' ha'te grad« 
K. T. Kristensen ! 100 danske skj cm te viser. B 



i b ¥ Google 



114 Sdje gruppe. Om ægteskabet, 

8. Ud så kom den skidden kvind' å tåw ham i hans skjæk: 
»Å no skal do sæjj mæ, hur ålld vå bios gOr æk«. 

9. » Egår da gøør den brune, om main da geer den blå : 

om do vild ryw begge min Own ud, så kan do enne meer fa«. 
Herre Gu nåi mæ, fatte mand, for giftermål at jeg påfand, 
kvinden de er unnd, Gu nåi mæ fatte bound. 

Lavrits Top, Agenkoi, 

C. 

1. Da det var ved midnat, og kokken tov te å gool, 

da kaldte konen på manden sin: »Du skal mig maltet mool« 
Å, Gud nåd' mig, arme mand, for giftermål, som jeg påfund, 
ti kvinderne er onde, Gud nåd' mig, arme bonde. 

2. »Ja, feret så skal du malke og siden rid' til ting: 

men ae, du akyndei dig hjem igjen og luk mig housen' ind«. 

3. Da han havde malket en spandfuld eller to, 

så satt' han den ved krummelhown, hun vælt' dem begge to. 

4. Da han havde malet en skipfuld eller to, 

så satt' han den ved kvsejnen ned, men vælt' dem begge to. 

f>. »Den havlet hun virket, den grå hun smut' i vrå: 
den hvid' huu ræver i gården om, den kan a ikke nå«. 

6. Ja, honsene rar otte, men æggen' er kun syv, 
det ene har du stjålen væk srra en forbandet tyv«. 
A, Gud nåd' mig, arme mand, for giftermål, som jeg påfand, 
ti kvinderne er onde, Gud nåd' mig, arme bonde. 

Jens Jensen Smed, Sabro. 1891. 

D. 

1. »Og den skal til gilde, som bedet kvede kan : 
og du skal blive hjemme, til du får skam. 

2. Min ko skal du malke, mit mælk skal du si : 
og skam skal du fa, kommer der en gran deri. 

3. Først skal du malk', så skal du ri' til ting: 

så skal du skynd' dig hjem igjen og jav' mig httnsen' ind. 

4. Min lille stuekakkel den skal du holde varm , 
og så skal du passe på det mindste barn«. 

Manden kommer ogsft til gilde, og der giver han hende en ørefigen. 
Niels Mtdwn, Bratlau. 



i b ¥ Google 



23. Den onde kvinde. (15 

E. 

1. Manden gik en aftenstund at kjegle Bom en trane: 

> Ak ve, ak ve, mig arme mand, i morgen skal jeg til at male«. 
Den arme fatte mands buund, hans kvinder de var så mind. 

2. Da han havde malet og fejet den kwan så ren : 

så gik han til sin kammerdar og ringet med en ring. 

3. »Hvilket skal jeg malke eller gå til ting, 

[heller jeg skal blive hjemme og felge dig, nd og ind ?] « 

4. — »Først skal dn malke og siden gå til ting, 

[og så skal da komnm hjem og følge mig ad og ind.]« 

Da han kom hjem fra Ung, da hårde han biet for længe, hans kone 
rar meget slem, hun stod og stampede i jorden. 

5. Så malked' han den ko, så stritted han den får : 
så går han til den golde ko, står Osten i æ gård. 

6. »Hansene de var ni, der er et ann syw : 
de to har dn stållen mæ fræ, din fule tyv!« 

1. "Den gul' den går her ad', den sprawled den sidder i skjæg: 
vil da så ryww mi fiwn ud for tow fule æg !« 

Dorte Marie i Knudatrnp. 1886. 

F. 

1. Og det var lidt får midnat, og lidt fflr hanen gålld: 

og hnstruen talld til manden sin, at han skulde op å måål. 
Å herre Gad nåd'mæ, arme mand, for giftermål, somapåfand, 
æ kvinder or så nand, Gad nååd mæ fatte buund I 

2. Den tid han så fik malet og fejet kværnen ren, 

så kom den pige lebendee: »Nu skal du ind at spind' I« 

3. Den tid han fik så spundet en ten garn eller to: 

Bom kom hun med hend' skidne klæjer, at han skuld ud å to. 

4. Den tid han fik så klædern' to og hængt det op i gjaar, 
så kom den pige lebendes: »Nu skal dn ind at kjaarl« 

'd. Den tid han fik s& kjærnet og slagen amiir omkring : 
så gik ban til den stovdar hen og ringlet med en ring. 



i b ¥ Google 



116 Bdje gruppe. Om ægteskabet. 

6. »Hvad skal jog nu gjøre, enten malk' eller gå til ting: 
heller skal jeg blive hjemme og følge dig ud og ind?« 

7. »Først så skat dn malke og siden gå til ting: 

ig så skal du skynd' dig hjem igjen at gjenne honsene inde. 

8. Og der han havde malket de mange gjedder og får, 

ja, op så slog den kålded' ko og spildt' ham hver en tår. 

9. Og manden stod i gården, han brøled' som en tyr : 
»No håer a spildt mi mååmnjtelk, æ skuld hat te grød!« 

10. Ja, ud så kom den kjælling, han plo/ ham i hans skjseg : 

»Og straks så skal du sæjj mæ. hvor alld vor hons gjor æg* . 

1 ] . Honsen' de var ni, men æggen' var ikkun syv : 

de to hår du mig stållen fræ, din slemm' forbandet tyv'«, 

12 — »Den brun' hun gik og kagled', den gul' hun sad i skjæg: 
og vil du ryv' min' Bjn' ud for to forbandede æg*. 
Å, herre Gud nåd' mæ. arme mand, for giftermål, som a påfund, 
æ kvinder er så uund, Gud nåd mæ, fatte buund. 

Sammenstykket af syv opskrifter: 

B. Maren Mortensdatter, Rærup. 

b. Kirsten Hansdatter, Vesterbølle. 
C Silren Jensen i Barslund. 
il. Christen H. Heller i Hedegård. 
e> Povl Madsen i G ud bjærg. 

f. Thomas Pedersen, Barslund, Hoven. 

g. T. Kristensen, RSnsluud. 

C, il og e har 11, • i aådau: 

Om dn vil rir' begge min' yvn' ad, kan du ej flere f*. 
En del 8m6 variationer kan ej anfarea, kun her denne ene i 8, i ■ : 

Da han var ved at malke den sorte og den grft, 
og g: Nu Btod han op, den slemme kjdling, 

og nasset mig i mit skiæg 
Det efterfølgende brudstykke harer til en beslægtet vise, men det er 
ikke den samme, da den har et andet versemAl. 

«. 

1 . Hun begyndt' at brumme ud, da det gryed' ad dagen : 
»Op, lav k;tffe, din dovne hund, ti klokken fem er slagen. 
To et kar osr giv et svin. dertil er du ej for fin 
i de bedste klæder«. 



i b ¥ Google' 



33. Den onde kvinde. 117 

2. »Mine sko de skidne står, som jeg havde på i går 
ndi barselstuen«. 

Sidsel Jensdatter. 

Endelig leder jeg medfølge et aftryk af begyndelsen af den gamle opskrift 
i Svaninga håndskrift. 
1. Der bor en kone bort oster i by, hendes mand hedder Jon Stolt, 

hverind dag det dages, da birrer hun ham alt. 
Han kjende ham at lege ved. 

■Du skalt årlig opstå og gale sjm en gjøg: 

du skalt tænde ild i vor ovn og kvist' ud den såre røg*. 

Der han havde den ild optæad, det tog til at brænde : 

sa tog han rokken imellem beo, han gik for ovn at spinde. 

Der han havde spundet en teu eller to: 

så tager Jon sig klæder på bag, Lau ganger til bæk ni to. 

Der han kom midt på bro, der stodt' ban hans ben : 

vord til skam, da sønder vår, vår det kleder ikkun ren. 

Der ban havde det klæder toet, hængte han det på gjærde i 

så går han i hojaloft og vækker op spedel klar. 



i Fuld vel kan jeg selv gå, Krist signe min fod: 

føret jeg kommer til stovdbr, sæt mig stol derimod-. 

Efter de to andre håndskrifter meddeles sluteingen af viaeu fra v 



10. 

: hane, hende kande jeg ikke ffi<. 

11. >Hør da, Jens vor bonde, du skalt have til skat, 

dn skal have alle søndagsæg og kjøbe dig for en hat<- 

12. Det var Jens, vor bonde, gjorde han sig så kræng: 
>Hvad heller skal jeg malke, eller jeg akal ride til ting?' 

13. — >Selv da skal da malke, og selv da skal du si, 
skam da skal din bag få, kommer der skam udi'. 

14. Som han da havde malket, gik han over den gård, 

der lå en stilk for hans fod, ban spildte den mælk hver tår. 

15. Vor hustru, som han de tidende spurgte, der han kom hjem fra ting, 
tog hen vor Jens udi sit hår, hnn lede hannem trindt omkring. 

16. >Hør du, Jens vor bonde, du fald mig nu til fod, 

gjorde jeg det ej for min nattero, du fik et Fandens modi. 
Hun Ivrer hannem at lege vel. 

Hele visen efter Svanings håndskr. er aftrykt i GI. d. M. II s. 200 o. flg. 



i b ¥ Google 



\ 1 g 3dji- g rappe. Om ægteskabet. 

34. Bonden og hans hustru. 

1. Bonden og huns hustru de sad for ild og baaded': 

»Da rar ent mø, da æ fæk das, de sæjer æ dæ for sande«. 
Stolt hun var. 

2. »Hvad enten æ var mø eller ej, dero skal do endt lid', 
men æ vil ha bod brnn å blå, so manne æ kan slid'«. 

3. >Nej, do for hverken brnn eller bio, do ska i vammel gang': 
få do æ endt som anner meer. som væver væven lang 1 . 

4. Å ri do dæ te mærkend å sæl vor best den hvid': 

å kommer do dæ for silde jern, da vist din rftv skal svi'. 

5. Å ri do dæ te mærkend å sæl vor hest den rød': 

å kommer do dæ få silde jem, da vist din ri) v skal blød' * . 

6. Så ræj æ mæ te mærkend, dær mfit mæ kjdbmand god : 
>Og her dn, gode bonde, og vil dn hesten eææl?« 

7. >Æ tiJr endt ri' te dikans dor, så tower æ mæ få lænng: 
så kommer æ mæ få silde jem, mi hustru er i seng'. 

8. Å kommer æ mæ få silde jem, mi hustru er i seng': 

så tæjer hon åp hind kjæp såstueråsæjer,honskalmævendV 

9. »Å tæjer bon åp hend kjæp så stuer å sæjer, hon vel dæ 

vend' : 
så tæjer do åp en anden ijæn å sæjer, do mand vel vær' < . 

10. S& rej æ mæ te Ollkons dOr, så towed æ mæ fa læng': 
så kom æ mæ få silde jem, mi hustru var i seng'. 

11. Så tow hon åp si kjæp så stuer å såå, hon skuld mæ vend': 
mæn æ tow åp en anden ijæn å såå, æ mand vild vær'. 

12. Vi Biowest en daw, vi slowest i tåw, den treddi daw te kvæld': 
så smed hon ham hend kjæp så stuer og kaldte mig 

kjær herr'. 

IS. »Å skam fo do, do kjobmand, få de do rå barn kjæænd, 
no hår han slawen mi lemmer så, æ kan endt vrii å 

vend' mæ«. 



i b ¥ Google 



24. Bonden og hans hustru. 1 1 9 

14. »Å tak, do god« kjobmaDd, få dø do rå mæ kjend' ; 

no hår æ fawen mi hustru så, æ kan hend' vri' å vend'«. 
Stolt han var. 

C. E. MUller, Vejle. 

Der foreligger desuden en opskrift efter Bodil Marie Aiidrewdatter i 
Eskelund, Brørup Sogn, 1877. Den er i nnrrcjydnk dialekt, og er ikke lom 
denne holdt i 1ste person, sa stilen er for s& vidt bedre kJ en nem fart. Det 
hedder altsA i v. 10: Sa red han gig til 81kon'n dnr, og i v 12: De slowest i 
daww, de Biowest i tow o. s. fr. Desuden har jeg et vera fra maler Agersnap 
med melodi. 

35. .Mand leger med kone. 

Der haves nogle flyveblade. Svensk findes den i Cav. og Stephens V D 
48, Mad Mingtrel II 1, Dybecka m. folkemel. 71, Dybecks ttuna 86. Norsk 
i Bugges mnskr. 184. Også i S. Or.s utrykte Baml. 

A. 

1 . Manden og konen de satte dem ned, 
de talte om spøg og gammen. 
»Jeg tror vist aldrig, at da var mø, 
den tid vi kom tilsammen«. 

Var jeg ikke me, sa er jeg, som jeg kan, 
jeg er lige så god kone. som du er mand. 

Hurra for dig og mig, siger jeg, 

og den dag forglemmes aldrig. 

2. Manden rat ad sin hOjre hånd, 
slog konen på sin øre; 

sådan bOr hver dannemand at gjør', 
når konen vil ikke høre. 
>Hvor jeg dig byder, der skal du leb', 
og derfor så monne jeg husbond hedd'«. 

3. Konen tog spinderokken i bånd, 
slog manden den i panden, 
sådan bflr hver dannekon' at gjør', 
når manden går fra forstanden. 
•Hvor jeg dig byder, der skal du leb', 

og derfor så monne jeg madmoder hedd'«. 

4. Manden han gik ad skoven gron 
og skor Big de kjæpper hvide; 



i b ¥ Google 



3dje gruppe. Om atgteaknbet. 

konea han svor red Bio ære og tro, 
hun dem på hans ryg vil opslide. 
Der manden kom, så gik det jo i gang, 
så stumper og stykker på bænkene sprang. 

5. Sådan blev de ved i dagene tre, 
og konen blev værre og værre, 
til sidst faldt manden på bare knæ 
og kaldte konen sin herre. 
»Hvor du mig byder, der vil jeg løb', 
og derfor så må da madmoder bedd'f . 

K. Manden gik ad dttren ud, ' 

der mfidte ham hans nabokvinde : 

»Og nu har jeg leget med konen min i dag, 

så begge mine Ojue de rinde«. 

Og er det dog ikke en hæslig spil, 

at manden skat gjøre, hvad konen vil. 

8. »Og har du lei^et med konen din i dag, 
så begge dine ojne de rinde; 
så har hun vist nok banket dig i dag, 
og det som en ærlig dannekvinde. 
Sådan har jeg hørt, at du bar gjort ved din, 
og sådan vil jeg hjem at prygle på min«. 
Hurra for dig og mig, siger jeg. 
og den dag forglemmes aldrig. 

Mette Skrædder, Sundby. 1889. 



1. Manden og konen satte sig ned, 
talte om fryd og gammen : 
»Aldrig så har da været rig 
førend vi kom tilsammen*. 

:,: »Er jeg ikke rig, så gjilr jeg, hvad jeg kan, 

jeg er lige så god koue, som du mand«. 
Hu hej for mig og dig siger jeg, 
den dag glemmes aldrig. :,: 

2. Manden rakte nd sin bojre hånd, 
slog konen på sit øre : 

så gjSr hver ærlig dannemand, 
når konen ej vil høre. 



i b ¥ Google 



26. Mand leger med kone. 121 

»Hvor jeg dig byder, der skal du være, 
derfor jeg husbond monne hedde«. 

3. Konen hun tog siu spinderok, 
slog manden den i panden : 

så g-jor hver ærlig dannekvinde, 
når manden er fra forstanden. 
»Hvor jeg dig byder, der skal da lebe, 
derfor jeg madmoder monne hedde«. 

4. Manden han gik i skoven ud 
for at skjære kjæppe hvide: 
Konen hun svor på ære og tro : 
»Dem skal da selv opslide«. 

Da han kom hjem, gik det i gang, 

så stumperne på bord og bænkene sprang. 

5. Det gik så ti! i dagene tre, 
konen blev værre og værre : 
Manden faldt ned på sine bare knæ, 
kaldte sin kone herre : 

Hvor da mig byder, der skal jeg løbe, 
derfor du madmoder monne hedde. 

6. Manden han gik af stuen ud, 
modte sin nabos kvinde : 

»I dag har jeg leget med kjællingen min, 

så begge mine 3jne rinde«. 
:,: Er det dog ikke et satans spil, 

mandon skal gjere, hvad konen vil. 
Ha hej for dig og mig siger jeg, 
den dag glemmes aldrig. :,: 

Et ældre håndskrift ved Tb. L. 
Følgende optegnelser haves: 

a. Karen Marie Ea™ oasen, Linde. Efter en håndskreven visebog fr> 
33. 

b. T. Kristensen, Eonslund. 
C. Lars Frederiksen. 

tf. Student P. Jacobsen, Kl.li. Fra Bag herred, fc'jeu. 

e. Ane Grtinkjssr, Ildsgird. 1873. 

f. Niels Uglso, Sønder-Os. 

g. Laurits Thastnm, Kristrup. 1885. Eller A Olsens enke der. 
h. Ane Katrine Sørensen, Gjeaner. 

U Annette Jensen, Udby, Møen, 



i b ¥ Google 



122 3iijn gruppe. Om ægteskabet. 

J, J. Jensen, tte&halegard. 

k. Hikkel Siiretisen. Tilsagt ham af pigen Karen Sorenaen i Bjert nip 
ved HOnriog. 

I. Et sldre hAudskrift med ukjendt hjemsted. 

». Et do. 

1. Ramaiue Rasmussen, Jegsen mark. 

De indbyrdes afvigelser er meget smft, ni det kunde se od til, at alle 
opskrifterne slammer fra det følles flyveblad. De første vers bar jeg fundet 
aftrykt i slntuiugeu af Christopk. Maurbrecherg miserable betragtninger over 
Rejsers ildebrand shistorie. Her stir dog : 

Og kj ællingen soer ved sten og ben, 
han skulde dem selver opslide. 

a, e, f og k har strofen 1 ■ siledes: 

Aldrig si troer jeg, at dn var me. 

b, e og f bar omkvædet sådan : 

Hurra (c hurra hej) for mig og dig, siger jeg 

har i 4: Ja, manden gik ad skoven grim, 

skar de kjæpper grå og hvide: 

kjælliiigen soer pi torlig ed og tro: 

De skal pi dig selv opslides. 

Da kjepperne kom ret i deres gang, 

stumperne over bord' og bænken' sprang. 
C 4 i: Si stumper af borde og bænke sprang. 

• og f har i 6 i; Manden matt' ud af dorer rend', 
h har i S •: Derfor er jeg mor og madmo'r tillige, 
ogi5i: derfor er jeg mand og husbond tillige. 

1 har i 4 s ■ : midt »pi gulvet der holdes et ting, 

te stykker og stamper de fliij stuen omkring. 



£<3. Den længselsfulde. 

. Der var en gang ea flieku, 
der gjærne vilde gifte sig sig sig, 
der var en gang en flicka, soui vilde gifte sig, 
hun havde sådan længsel, huha, længsel, 
med sådan hjærtens trængsel, for efter at bli' gift. 

. Der var en gammel gubbe, 
som også havde lyst dertil, 
der var en gammel gubbe, som havde lyst dertil, 
hans ben var krappet kraget, huha, kraget, 
haus ben var knoklet staget, det var en prægtig fyr. 



i b ¥ Google 



26. Den læugaelafnlde. 123 

3. Hud tog ham for hans penge, 
»g for hans korte liv liv liv, 
hun tog ham for hans penge og for haiis korte liv, 
han mente det fik ondo, hnha, fik ende, 
men dette varte længe, i fem og tyve år. 

Ane Kirstine Sfirensen, Gjenner. 

Kunde nok tyde på at værn af svensk oprindelse, men dot er dog ikke 
absolut givet, fordi ordet flieka forekommer i v. 1. Dette ord er man over- 
hovedet en del tilbøjelig til at bruge i viser, da sangerne synes, at det lyder 
si kjont, meget kjonnere end pige, og derfor sætter de det helt vilkårligt ind. 
Visen er fiwevrigt ret vel kjendt af mange. 



37. Manden« hjemkomst. 

1. Når Bom manden kommer hjem, 
kommer hurtig kjællingon ftem 

og er vred i sit sind. 
Hej dikkom dikkom dikkom dikkom dallaldem. 

2. »Hvor er saltet, du bar kjSbt?« 
— »Pengen' har jeg drukket op 

udi Voldenborrig by«. 
Hej dikkom dikkom .... 

Synges som vekselsang og hvert strøfepar gjentages tre gange, alts! ; 

1. Hvor er saltet . . . 

2. Pengen' . . . 

1, Hvor er saltot . . . 
9. Pengen' . . . 

I og 2. Hej dikkom 

Johan Pingel, Ellidshøj 

Af denne vise har jeg ikke mere end dette brudstykke. V. 2 forekom- 
mer nok i en anden vise, men som det synes uden nogen organisk forbind- 
else med det øvrige. Mere af denne vise kande ønskes. 



38. Lyst til ægteskab 

Har dn lyst til ægtestand, ægtestand, 
får dn aldrig bedre mand, end Bom ban. 



i b ¥ Google 



124 3dje gruppe. Om agteekabet. 

Han er rig, han er rig, 

han er også skikkelig, ejOmios mig. 

2. Han bar guld og :,. penge nok, :,: 
kroner, daler :,: i en flok, :,: 
gnldermg', skjOone ting 

hænger på ham :,: rundt omkring. :,: 

3. Pigen raod sin :,: røde gold, :,: 

siger han: »Vil du :,: ver mig huld? :,: 

Straks på stand, denne gang 

der blev knyttet :,: venskabs bånd. :,: 

4. »Her, min hjærtens :,: lille tøs, :,: 
dn er alt for :,: ung en knøs, :,: 
om j«g eu gang fåror vild, 

så må du og :,: tie still' :,: 

5. »Her, min hjærtena :,: lille niaud, ;,: 
jeg det ikke love kan eller tor, 

du er sær, du er tvær, 

jeg det ikke love tor eller vil« . 

6. Manden ban blev :,: gram i hu :,: 
»Hvad jeg siger, :,; lyder du, :,: 
ellers og får du nok 

smag æpå mi :.: hesselstok :,;«. 

7. >Hør, min hjærteDS :,: lille mand, :,: 
er du ret ved :,: din forstand? :,: 
jeg dig ej lyde vil, 

slår du mig endog ihjel og ihjel*. 

8. Manden ind i :,: stuen sprang :,: 
råbte alt på :,: brændevin. :,: 
■Jeg er en karl, penge har, 
drikker, ligger :,: kvar og kvarl :,: 

Mada Skriver, Mollerup Mors. 
Krat bruges i More og Ty foc stille, rolig. Man harer tit udtrykket : 
At tie kvar. 

Q&. M!and føder kone. 

Findes i 3*anings hAodskr. II bl. 28, hvilken form er aftrykt i Nyer. og 
Raam. II 41 og i A. Olriks Danske Folkeviser ur. 50. Der omtales en fynsk 



i b ¥ Google 



IS. Mund føder kone. 125 

variant ved pastor 0. D. Luthen, der har samme omkvæd som den her 
meddelte, men begge er forakjellige fra håndskriftets. Fremdeles i H. F. 
Feilberga >Fra Heden. a. 186, i J. Madsens Folkeminder s. B6 og i S. Gr.H 
samlinger. Norsk haves visen hos Lind em. 342 og i Bugges mnskr. nr. 160. 
Svensk hos Cav. og Stephens V D 32, Had Minstrel 1 15, ar. i. VII 6 s. 59. 
Fæøisk i Lyngbyen anbang 6, Svabo III 6. Tysk hos Simrock 236 o. S. 

1 . Manden og konen do gik til seng, 
de snakket s& meget om gammel : 
»Hvad så vil du fede mig med, 
Dår vi bliver begge to gammel?« 

Med æren så vil jeg føde dig. 

2. — »Og har, du kjære kone, 
jeg sværger dig ved min tro : 
så vil jeg tage en plejel i hånd 
og tærske på bondens lo*. 

3. »El vad så vil dn fede mig med, 
når bonden ej længer har korn?« 

— »Så vil jeg vær' en hyrde 
og blæs' i forgylden horn«. 

4. »Hvad så vil du føde mig med, 
når bonden ej længer har kvæg?* 

— »Så vil jeg være en pottemager 
og mage de potter af ler'. 

5. »Hvad så vil da føde mig med, 
når leret det vil frys'?« 

— »Så vil jeg være en guldsmed-svend 
og smede det guld så lys*. 

6. »Hvad sa vil du føde mig med, 
når jomfru ej længer bær gu'.d?« 

— »Så vit jeg være eu hattemager 
og mag« de hatter af uld*. 

7. »Hvad så vil du føde mig med, 
når ridder ej længer bær hat?« 

— »Så vil jeg tage dig ved min hånd, 

ad landet så vil jeg lukk'«. 

8. »Hvad så vil du føde mig med, 
når landet og den bliver ød'?« 



i b ¥ Google 



3dje gruppe. Om ægteskabet. 

— »8å vil jeg give dig Gud i vold, 
og så skal ban dig fed' c 

H. »Hvad så vil do fede mig med, 
Dår Gud mig ej længer vil hav 1 ?« 

— >Så vil jeg tage en spade i bånd, 
dig dybt udi jorden nedgrav'*. 

10. 'Hvad eå vil da føde mig med, 
når jorden ej længer* kan hold'?« 

— >Så vil jeg toge en naver i hånd 
og bore for dig en told«. 

Med æren så vil jeg føde dig. 

1 1 . »Hvad så vil dn fode mig med, 
når tolden ej længer' kan hold' ?< 

— »Så vil jeg give dig Fanden i vold, 
og så akal han dig behold'«. 

Med æren så bliver jeg skilt ved dig. 

Ane Johanne An derud atter. 



Fjerde gruppe. 

Om frieri og mandevalg. 

30. Hvad datteren vil. 

Sml. hermed en endnn utrykt rise i D. g. F. (502 i A. O. 'i registr.) 
Ligeledes fransk Helaaine 1878 pag. 641. 

1. »Datterlil! hvad vil da lære? 
vil du lær' å sy o ramm' ?« 
— »Nej, kjær moder I det må være, 
det er ej for noder end dem, der er Innim'«, 
[Jeg vil od og mig fornøje, 
hvor jeg karlen' har for 8je]. 
Går jeg ud, og går jeg ind, 
gywteo står udi min sind. 

aatized by GoOgk 



30. Hvad datteren vil 

2. »Datterlill hvad vil du lære? 
vil du lær' å sy å skjær'?« 

— »Nej, kjær moder I det må være, 

det er ef så nem å lær'. 

Skjonne klæder, som jeg vil bære, 
dem må ånder sy å skjære«. 

3. »Datterlill hvad vil da liere? 
vil da lær' å v6v' å spind'?« 

— »Nej, kjær moder! det må være, 
hvem ka' altid stilles ind'. 

Hellere vil jeg i byen gange 
ved de unge kflle mange«. 

4. Datterlill hvad vil du lære? 
vil du lær' å bryg 1 å bag' ?« 

— »Nej, kjær moder I det må være, 
det gjfJr altid til umag'. 

Hvedekage, som jeg vil smage, 
dem skal ånder til mig bage«. 

5. »Datterlill hvad vil du have? 
vil du have dig en mand ?« 

— »Tak, kjær moder! skal du have, 
kom med gaven din på stand ! 

Tii en mand, der mig fornøjer, 
meget godt med ham jeg di'tjei« . 

Går jeg ud, og går jeg ind, 

gywten står udi miu sind. 

Ane Pov Udatter, 



31. Læng-sel efter mand. 

1. »O, moder, giv mig dog en mand, 

— Tit lippe lippe lip til stiv stiv stiv. - 
som mig fordrive tiden spille ville vil, 
gom mig fordrive tiden kan. 

2. »O, datter, du er altfor ung, 

jdu vente må endnu eo stund«]. 

3. »Jeg har proberet smedens Mads, 
[jeg ønsker mig soldaten straks«]. 



i b ¥ Google 



4de gruppe. Om frieri og mandevalg, 

•Har du proberet smedens Mods, 

så bliver du ej soldaten tilpas«. 

»Ja, bli'r jeg ej soldaten tilpas, 

— Til lippe lippe lip til stiv stiv stiv. — 

så Fanden gal' i smedens spille ville vil, 

sa Fanden gal' i smedens Mads«. 

Pastor Engberg, Hemmet. 



33. Bejlerne. 

Findes i 8kgr. IV 409, 410 og V 48», pa Svensk i Nyland nr. 221 
Eva WigstrSm II s. 61, sv. 1. VII 6 s. 34, 11 em. medd, nr. 3 s. LX. 

A. 

1. »Ungkål holder her ude, fru moder 1« 

— »Og sp&rg ham, hviid han agter, min datter U 

Dom dillilej I 

SJ. »Han agter til mig bejle, fru moder!« 

— »Ja, spOrg ham, hvad han haver, min datter!« 

3. »Han hår tow snese daler«. 

— »Å, det er altfor ringe l« 

4. »Ungkål holder her ude«. 

— »A, sporg ham, hvad han vil dal« 

5. »flan agter til mig bejle«. 

— »Ja, sptirg om, hvad han haver«. 

6. »Han hår tow tusind daler*. — 

— »Å, læ ham slunter ind så«. 

7. »Hur skal den bejle sidde?« 

— »Å, han skal sidde oppe ved bordet*. 

8. »Hvad skal den bejle spise?« 

— »Han skal spise harsteg og rar steg«. 

9. »Hvad skal den bejle drikke?« 

— »flan skal drikke brændevin og spansk vin«. 

10. »Hvor skal den bejle ligge? fru moder!« 

— > Ja, han skal ligg' i sengen ved din side, min datter I • 

Dom dillilej 1 

Ane Po visdatter. 



i b ¥ Google 



1. >Nu kommer den første bejler, mutter lille, hahaU 

— »Elvor mange penge haver ban, min dalter Jnllia?« 

2. >Tre hundred eller fire så tæller han op«. 

— »Luk dorsu i, lad ham gå bort, min datter Jnllia !* 

3. »Nu kommer den anden bejler, mutter lille, hahaU 

— »Hvor mange penge haver ban, min datter Jnllia?« 

4. »Tre tusind eller fire så tæller han op«. 

— »Luk dflren i, lad ham gå bort, min datter Jullia!« 

5. »Nu kommer den tredje bejler, mutter lille, hahal« 

— »Hvor mange penge haver han, min datter Jnllia?« 

6- »Syv tusind eller otte så tæller ban op«. 

— »Luk diiren op, lad ham komm' ind, min datter Jullia!« 

7. »Hvor skal den bejler sidde, mutter lille, haha?« 

— »På din stol alt ved dit bord, min datter Jnllia ! * 

8. »Hvad skal den bejler spise, mutter lille, haha?« 

— »Haresteg, rare steg, min datter Jullia!* 

9. »Hvad skal den bejler drikke, mutter lille, haha?« 

— »Red vin med sukker i, min datter Jnllia 1« 

10. »Hvor skal den bejler ligge, mutter lille, haba?« 

— »I din seng alt ved din side, min datter Jullia !« 

11. »Jeg er bange, der skal bliv 1 bOrn, mutter lille, haba!« 

— »Lad der blive, hvad der Vil, min datter Jullia 1< 

Mette Marie Nielsen. 1873, 



C. 

1. »I morgen kommer frieren, min datter«, 
— Dum d ir 1 ir lir lu m 1 — 

i morgen kommer frieren, min datter. 

2. — »Hvor skal ban så sidde, fra moder?« 

3. »Opp' i storstuen for vor bordend', min datter«. 

4. — »Hvad skal han så spise, fru moder?« 

E. T. KriBteusen: 100 (kuske skjæ; 



i by Google 



130 ^de grnppe. Om frieri og mandevalg. 

5. »Steg og fine kager, min datten. 

6. — >Hvad skal han så drikke, fru moder?« 

7. »Godt el og vin, min datter«. 

8. — »Hvor skal han så ligge, fru moder?« 
d. >I storstuen i silkesengen, min datter«. 

10. — »Hvor skal jeg så ligge, fru moder ?« 

11. »Slæng særken og spring i sengen, min datter«. 

12. — »Så bli'r jeg en hore, fru moder.« 

13. »Det var jeg, fiirend jeg fik dig, min datter«, 
— Dum dirlirlirlam I — 

det var jeg, forend jeg fik dig, min datter. 
Sungen i Borre. Lærer N. £. Hansen. 

En meget almindelig vise, hvoraf jeg desuden hor følgende opskrifter 
iggende : 

a. Værtshusholder Jens Nielsen, Ringkjøbing, 

b. Ane Johanne Jensdatter, Mammen. 1873. 
e. Arkitekt P. C. Hummeln.hr, Kjebenhavn. 

d. Anne Andresen, Snogbæk, Sundeved. 

e. Rasmus Bjerre, Sir t. Holstebro. (Indsendt af M. Maller). 

f. Mikkel Sorensen. Brundby, Sams. Fra Trnnbjærg. 

g. Lærer Knode, Heldum v. Lemvig. 
b begynder sådan: 

Bejlen holder ber ude, fru moder, 

— Tirrelirrelit 5 hahaha I 

bejlen holder her ude, fru moder. 
Der er ellers intet ejendommeligt ved nogen af opskrifterne. O er sunget 
af en tjenestepige, Johanne fra Ry i 1847, og der bemærkes, at moderens 
vers blev sunget med en meget dyb og grov raandfilkestemme, men datter- 
ens med en meget fin og spæd barnestemme, hvilket væsentlig gav visen sin 
komiske karakter. Her siges, at der skal bredes silkehynde pft stolen for 
frieren, at han skal spise spnitbakkelse i panden, drikke fransk vin, ligge 
i silkeseng lil loftet og gjøre hende en ung prins, som skal hedde Klavs. 
Om denne synges i sidste v. ; 

Hen skal lære at spille, min dalter. 



i b ¥ Google 



f hu følgende slutning: 

Hvis mi frieren løb sin vej [efter at hun havde flet den omtalte prins). 

Lad ham løbe vi kan ham fode, min datter Julia. 

b har sådan i 

Ja, hvad skal den lille prinse gjere, fru moder? 

Han skal lege med de andre smukke drenge, min datler. 

Tirrftlirrelit å hahaiutl 



33. De syv bejlere. 

1. Syv sk jon bejlere haver jeg haft, 

— Falden raiden ral de ral — 

men ingen af dennem eå haver jeg fat. 
Nå nå nå nå, så så så så I I stilier jer vell 

2. Den første det var så gammel en mand, 
men ikke turde jeg slå min lid til ham. 

3. Den anden det var så liden en dreng, 
men ikke turde han gå med mig i seng. 

4. Den tredje det var en smed så sort, 

han puste så læug', han Bæ Owwerbegjoor. 

5. Den fjerde det var en skrædder tro, 
men han havde lus i både hoser og sko. 

6. Den femte det var en skomager begestjært, 
hver gang han risped', så slog han en fjært. 

7. Den sjette det var en kjCbmand fin, 

og han havde guld i både kister og skrin. 

8. Den syvende det var en vakker nngsveod, 
men skam få de klaffer', de dette forvend' 1 

9. Så rejste jeg mig på landet ud, 

— Falderi ralderi raldera I — 

jeg fik mig en bondesøn, ban hedder Knud. 
Nå nå nå nå, så så så så 1 I stiller jer vel I 

Karen Kirstine Pederedatter, Ajt. 1 



S t,zed by G00gk 



4de gruppe. Om frieri og mandevalg. 

34. Forskudt af fem. 

1. Til pigers sande ros og ære 

— Hejderum deridderal — 
skal denne lile vise være. 

— Hejderum deriddera ! — 

Jeg ser mig om blandt alle kvinder, 
om jeg kan finde mig en tro veninde, 
jeg sværger på, jeg ingen finder. 
Hej dernm deridderal deriddera. 

2. Men hold, kanske jeg mig forhaster, 
det hele kvinde kjdn at laste, 

ti jeg dem alle. ej har proberet 
og udi kjærlighed exereeret, 

skjiindt jeg er ud af fem fixeret. 

3. Dan første var en yndig pige, 

af stand hun og kuad' vær' min lige, 
men til min fortræd hun nu bortrejste, 
med standen hale ad Holsten bejsté 
og lod sig der af karle knejse. 

4. Den anden næppelig jeg kjendte, 
for hun sit bjærte til mig vendte, 
men snart hnn griller fik i panden, 

og godt var det, lad hend' gå for Fanden, 
hnn er besovet hos en anden. 

5. Den tredie hun vandt mit bjærte, 
at elske jeg da nu først lærte, 

men snart hun sig til en riger' holdte, 
det mig stor sorg udi hjærtet voldte, 
nn aor hun ekjævt til mig, den lille stolte. 

6. Nummer fire står endnu tilbage, 
hun elsket mig i nogle dage, 

men så hun mig ej længer kande lide, 
og hvorfor ikke, det må hjorten vide, 
jeg ene og forladt må tiden slide. 

7. Ja, hvem skal nummer femte være? 
ja, det skal eftertiden lære, 

jeg tror ej mere, at jeg sådant vover, 



i b ¥ Google 



34. Fonkodt af fem. 133 

nu er det bedst, at det driver over, 
ti ingen holder, hvad de bror. 

8. Men snart igjen den sorg jeg glemte, 
påny jeg kårede den femte, 

I må ej le ad mig, arme synder, 
fordi jeg sådanne ting begynder, 
mig selv stor sorg og harm' forkynder. 

9. Men da en ra&ued var til ende, 
aå mistede jeg dog også hende, 

så han ej mere på mig mon tænke, 
men det mit hjærte ej stort skal krænke, 
jeg na den femte gang er bleven enke, 

10. At jeg kan pigerne berømme, 

— Hej denim doriddera ! — 
det kan ingen ærlig dflmme. 

— Hej denim deriddera! — 

jeg håber ej, at I dennem skylder, 
ti deres bftor de ej opfylder, 
jeg ønsker de var på djer bag forgyldte. 
Hej denim deriddernl deriddera. 

Niels Nielsen Hauge, Tinnet. 1002. 

Et enkelt vers med melodi har lærer K. Bjerg i Hemmet annget for 
j, Han har lært dette i Husby v. Ringkjabing. 



35. Q-ammel og ung mand. 

A. 

1.. Kjællingeo hnn rejste sig lidt op i Und, 

— Kovs op i top, å titler ud i tiller ud i tåler udenåå. 
hun fæstede sig så gammel en mand. 
Om han havde knras udi baj baj baj udi balli udenåå. 

2. Hun fæstede ham, og hun føvr ham hjem, 
hun vilde hannem forsøge udi seng. 

Om ban .... 

3. Om morgen tidlig, dette blev dav, 

og folken' de kraved' djeres morgensgav', 
Om ban .... 



i b ¥ Google 



134 *de gruppe. Om frieri og mandevalg. 

4. Ja, hesselstokk' de gik omkring, 

og somme fik fire, og somme fik fem. 
For han havde skavank udi baj baj baj udi batli udenåå. 

5. Ja, kiæltingeu hun rejste sig lidt bedre op i land, 
hun fæstede sig lidt yngere mand. 

Om han havde kuras udi baj baj baj ndi balli ndenåå. 

6. Hun fæstede ham, og hun føvr ham hjem, 
hun vilde hanrem forsøge udi seng. 

Om han .... 

7. Om morgenen tidlig, dette blev dav, 
folkea' de kraved' djeres morgensgav'. 

For han .... 

8. Ja, stegte hons de gik omkring, 

og somme fik fire, og somme fik fem. 
For han havde kuras udi baj baj baj udi balli udenåå. 

9. Den ungersvend fik smdr og æg. 

— Kovs op i top, å tiller od i tiller ud i tåler udenåå. — 
-Og nu vil vi hænge den gamle på væg.« 
For han havde skavank udi baj baj baj udi balli udenåå. 

Moren Mikkelsdattor i Tvevad, Novling. 1872. 

B. 

1 . Der boww en gammel kjælling lidt sønden Avenro, 
— Klingende gik hendes klok klok klok. — 

og der vild' de med både store og små. 
For hun vild' ha' hildet hendes rokke rokke rok, 
for en hunder tusend bjålderer & jen jen jen. 

2. Så kom der gangend' så gammel en mand, 
og hun vild' i seng og forsøge ham. 

Om hun kund' få bildet hendes . . . 

3. Om morgen så tidlig som det blev daw, 
hende folk de kraved' djer morgengav'. 

Men hun had' ej bildet . . . 

4. Ja, hesselstok' gik rundt omkring, 
somm' fik fir', og somm' fik fem, 
den gamle mand fik fir' gang' fem. 

For han kund' ej bild' ... 



i b ¥ Google 



35. Gammel og ung mand. 

5. Så kom der gangend' »a ung kavaler, 
og hun vild' i seng og forsøge ham, 

Om hun kund' få bildel; . . . 

6. Om morgen så tidlig som det hlev daw, 
hende folk de kraved' djer morgengav'. 

Da had' hun fat hildet . . . 

7. Stegte hiius gik rundt omkring 

— Klingende gik hendes klok klok klok. — 
og eomra' fik fir', og somm' fik fem, 
den unge kavaller fik fir' gang fem. 
For han kunde hilde hendes rokke rokke rok, 
for en hunder tusend bjålderer å jen jen jen. 

Kirstine Hansdatter, Eskeliind, Brørup sogn. 



30. JL>en rette mand. 

Forud er en form trykt i Skgr. III 904 ved Mikkel Sornnaeu. En anden 
variant ved samme ae nedenfor. Islandsk* Giftingahjal, Vikivaku 8. 115—121. 
Jvf. Tysk : E. Mejer o. fl. 

A. 

1. »Kjære engel fin, kjære datter min, 
vil dn dig en smedesvend have?« 

— »Ak nej, ak Dej, kjære moder, nej, 
en smedesvend siger jeg nej. 

Om dagen da smeder han bolt om bolt, 

om natten sover ban som en galt«. 
Ak nej, ak nej, kjære moder, nej, 
en smedesvend siger jeg nej. 

2. "Kjære engel fin, kjære datter min, 
vil du dig en snedker have?« 

— Ak nej, ak nej ... . 

Om dagen bruger ban yws og hOvl, 
om natten da sover han som en dfiwU. 

3. »Kjære engel fin ... . 

vil du dig en skrædder have?« 

— »Om dagen da syer han klud på klud, 
om uatten da sover nan som an stud«. 



i b ¥ Google 



4de gruppe. Om frieri og mande valg, 

4. ». ... vil do dig en skomager have?« 

— »Om dagen da syer han BtOvler og sko, 
om natten da Bover han som en bo«. 

D. >. . . . vil du dig en sadelmager hare?« 

— »Om dagen da bruger han risp og tyl, 
om natten da sover ban Bom en tyr«, 

6. ». ... vil du dig en spillemand have?« 

— > Om dagen da spiller hu ti stmmgpa streng 
om natten da sover han som en dreng«. 

7. >. . . ■ vil du dig en skolemester have?« 

— »Om dagen da bruger han tamp og ris, 
om natten da sover han som en grise 

8. »Kjære engel fin, kjære datter min, 
vil du dig en ridder have? 

— »Ak ja, ak ja, kjære moder, ja, 
en ridder ham vil jeg ha'. 

Om dagen rider han hest med spor', 
om natten da ligger han ved mit lår. 

Ak ja, ak ja, kjære moder, ja, 

en ridder barn vil jeg ha'«. 

Lærer L. J. Kunde, Heldum. 

B. 

1. »Lille Inger fin, kjær' datter min I 
vil du dig en snedkermand ha' !« 

— »Ak nej, ak nej, kjær' moder, uej, 
en snedkermand tager jeg ej 1 

Om dagen hdvler han med sin hovl, 
om natten sover han som en dowl. 

Ak nej, ak nej, kjær' moder, nej, 

en snedkermand toger jeg ej!« 

2 vil dn en smedemand ha'? 

— - Om dagen slår han med sin hammer, 
cm natten sover ban i en kammer. 



.... vil du dig en vævermand ha' ? 
— Om dagen slår han med Bin skytt', 
om Datten sover han i en bøtt' . 



J¥ Google 



Dan rette mand. 



4 . ... vil du en spill'mand ha'? 

— Om dagen spiller han pa sin fiol, 
om natten sover han som en Btykk' stål. 

5 vil dn en skomager ha'? 

— Om dagen syer han læjer o læjer, 
om natten sover han som en væjer. 

6 vil du en skræddermand ha'? 

— Om dagen syer han kind på klud, 
om natten sover han som en stud, 

7 vil du en møllersvend ha'? 

— Om dagen maler han med sin kvan, 
om natten lægger han sig i dval'. 

8 vil du en bondekarl ha' ? 

— Om dagen bærer han flint ng kår', 
om natten ligger ban ved mit lår. 

Ak ja, ak ja, kjær' moder, ja, 
en bondekarl ham vil jeg ha' ! 

Gotfred Nielsen, Ildsgård, Simda. 

Jeg har desuden liggende tre opskrifter nemlig fra; 

a. Jeeper Kristensen, TVærmose. 

b. Karen Marie Jensen. 
e. Mette Marie Nielsen. 

og dem har jeg kunnet sammenarbejde til følgende form : 

1. »Bitte Inger fin, kjær' datter min, 
en tækkemand skal være din*. 

— »Ak nej, ak nej, kjær' moder, nej, 
en tækkemand ta'r jeg ej. 

Om dagen da tækker lian på eit hus, 
om natten da sover han som en mus. 

Ak nej, ak nej, kjær' moder, nej, 

en tækkemand ta'r jeg ej«. 

2. >. . . . en spillemand skal være din«. 

— >. . . . om dagen spiller han på hans tin lin, 
om natten da sover han som et svin«. 

3. ». . . . en skrædder hai skal vtere din>. 

— ». . . . om dagen lapper han kind på kind, 
om natten sover han som en atnd«. 

4. ». . . . en skomager skal være din«, 

— ».... om dagen syer han over sin læst, 
om natten sover han som et bajet*. 



i b ¥ Google 



138 4de gruppe. Om frieri og mande valg. 

5. i. ... en Bmedemnnd skal være din'. 

— >. . . . om dagen banker hun på sin ambolt, 
om natten sover han som en galt. 

6. ■. . . . en snedker skal være din«. 

— om dagen hovler han med hans hBvl, 

om natten sover han som en diSvl«. 

T. >. . . . en guldamed skal være din<. 

— ». . . . om dagen banker han pa salv og guld, 
om natlen pisser han sengen fuld*. 

8. >Bitte Inger fin, kjær' datter min, 
en rytter skal være din«. 

— »Ak ja, ak ja, tjær' moder, ja, 
en rytter ham vil jeg ha' ; 

Om dagen rider han pa sin hest, 
om natten ligger ban hos mig næst. 
Ak ja, ak ja, kjær' moder, ja. 
en rytter ham vil jeg lin'!« 
Dei foreligger endnu en opskiifl fra Mikkel Soreusen, Samsø. Han 
skriver i en anmærkning, at ban ikke ønsker at fa visen trykt, og det kan 
jeg fuldstændig billige med ham. Den egner sig virkelig beller ikke til 
det, da der ikke er et eneste anstsandigt vers i den. Alt er af den aller- 
groveste art, endda meget grovere end de her foran aftrykte varianter. Op- 
tegneren vilda blot sende mig visen for at vise mig den, og han siger, at 
han har optegnet den efter en tjenstedreugs sang fra Tranbjærg. 
Det iøréte vera er sådan r 

>Og hør du så, skjon jomfru fin, 
vil du en guldsmed ha' ?■ 
— >0 nej, mo'r, o nej, mo'r, 
jeg vil ingen guldsmed ha'. 
Om dagen han arbejder i sit gnid , 
Om natten han skider aengen fuld. 
O nej, mo'r, o nej, mo'r, 
jeg vil ingen guldsmed baV 



37. Konevalg. 

Forud er trykt en form i Skgr. XII IS og. et brudstykke i XII 225. 
Fremdeles i Fylla v. M. Eskesen 1874 nr. 52. Et flyveblad begynder sådan : 
Og ta'r du dig en ung. S. Gr. 

A. 

1. Tag du dig ej en mø! huu fylder dig huset med b6rn, 
de råber alle om brød, de vil Lave klæder og føde, 
du sBrger dig selv til døde. 
Hvorledes du ta'r, du vogter og var dig vel for den, du vakre 
ungersvend. 



i b ¥ Google 



2. Tag du dig ej en hOi I det gjælder dig, du arme mand i 
både silke og l'ntoj, nun vil have klæder mange, 
dertil både vid' og lange. 

li. Tag du dig ej en lav i ti arbejd' er Kun ej skikket til, 

hun kan ikke trælle en dag, alt bvad hun skal have til [eje], 
det må du med penge opveje. 

4. Tag da dig ej en gammel I en runken prunken pulverheks 
[så grim og hæsselig], hun haver de brune tænder, 

dertil de snerpende hænder. 

5. Tag du dig ej en tyk I en bouimerut, en bærmemær, 
hnn seler sig i drik, hun går i kjekken og kjælder, 

agter ej, hvad skjæppen gjælder. 

6. Tag du dig ej en enk' ! hindes forrige mand du høre skal, 
det kan dit hjærte krænk', ja, alle dyder og laster 

hun dig på næsen kaster. 

7. Tag du dig ej en smuk 1 så Bnart hun ser en ung kavaler, 
buu vinker straks ad ham, det vil dit hjærte krænke, 

derpå så vil du tænke. 

8. Men ser du dig en from, der frygter Gud og elsker dig, 
beflit du dig derom, hun kan dit hus bepryde, 

så du kan ære nyde. 
Og tag og tag og tag og tag du den og den, du vakre ungersvend 1 
Ane Gritakjær, Ildegård. 1872. 



1. Min son, om du vil gifte dig, tag ej en gammel ranken mær, 
en grim og hæsselig, hend' må du vel forsage, 

hun forkorter dine dage. 
du vogter og varer dig vel for den, du vakkere ungesvend. 

2. Men ta'r du dig en hvid, så snart hun ser en ung kavaler, 
så vinker hun barn hid, hun gjor for dig et svinke, 

det må du ret betænke. 

3. Men ta'r du dig en nng, hendes ungdoms lyst og dårlighed, 
det spiller i din pung, hun vil ha' klæder mange. 

og slider dem op ej længe. 



i b ¥ Google 



140 4de gruppe. Om frieri og mandnvalg, 

4. Men ta'r du dig en nu, dit bus bli'r fuld af borne små, 
de alle råber om bred, de vil ha' klæder og føde, 
det volder dig sorg og møde. 

5 Men ta'r da dig en smal, en ginte og en sladderbals, 
der altid gj5r sig gal, bun vil i byen rende, 
passer ej på buset hjemme. 

6. Alen ta'r dn dig en tyk, en bærmetend', en bommerut, 
der altid søler i drik, hun går i kammer og kjælder, 

agter ej, hvad akjæppen gjælder. 

7. Men ta'r dn dig en from, Bom frygter Gud og elsker dig, 
bekymrer sig derom, hun vil din bo formere, 

det må du ret betænke. 
Dn taler, dn taler så venlig til hend', dn vakkere nngesvend. 
Maren Jensdatter, Feldborg bede. 

Der foreligger desuden optegnelser efter : 

a. Kirsten Sdrensdiitter, Nørrebrogade, Kjobenhavn (Ira Saballe, Venge 
sogn v. Skanderborg). 

b. Andreas Anderson, Niirbj i Visby, Senderjylland. 
C. Ane Sofie Lavrsdatter, Osterbording v. Silkeborg. 
d. Kiraten Uarie Povlsdatter Husby. 

e> Kristen Frederiksen, N. -Bindslev. 

Af disse opskrifter kan vi mærke os følgende : 

Min son om dn vil gifte dig, 

tag ej en gammel ranken kvind', 
c. hun er så sur at se, 

hun haver brune tønder 

Og dertil rankede hænder. Elier : 

Tag du dig ej en gammel, 
en rnnkendo flunkende pulverheks, 
a, han har aå aurt et sina, 
og ban bar rådne Uender 
og dertil au re hænder. 

Du tager dig ej en huj, 

du arme mnnd, det gjælder, 
a. dig både silke og lintoj. 
C, hun skal have skjorter mange, 

ja dertil vide og lange. 

Du tager dig ej en tynd, 

med spidsen næs' og blegen kind, 
a. en bister djævel ind', 
c. hnn selv vil herren være, 

bon vil selv bokserne bære. 



i b ¥ Google 



Men tagsr du dig en smal, 

en gin te og en sladdertask', 
b. hun gjiir sig ofte gal, 

i byen Til hun rende 

og passer ej buset inde. 

Du tager dig ej en smuk, 

så snai'l hun ger en smuk kavaller, 
C. hun giver ham et vink, 

(hun vil ham vel behage, 

forkorter dine dage]. 

Men tag du dig an trom, 

som elsker Gud og ærer dia, 
d. bekymre dig derom, 

dit bus kan hnn regjere, 

dit gods kan hun formere. 
mk vredet er i n : Jeg råder, du vogter dig vel vel vel for den den den 
— og : Jeg råder, du lager dig den den den, tag du kun den. Ib: Du 
vogt, du vogt, du vogt, du vogt dig vel for den — og: Men tag, men tag, 
men tag, men tag dig sådan én. 1 C: Du varer, du vogter dig vel vel vel 
for den den den — og ; Og tag du, og tag du den den den. 1 d : Du agter, 
du vogter, du varer dig vel for den — og: Da agter ej for den. 



38. Tilbud og afslag. 

Findes også i J. P. II nr. 89, i J.F. XI ur. 108, og i Skgr. XII 235 
og 236. A— D (4 cpskr.) I disse forud trykte opskrifter fremtrseder visen 
mere fuldstændig end her, 

A. 

1. »Jeg giver dig et par handsker små 
med selv og guld udstukken på, 

om du vil hos mig sove«. 

2. »O nej, så marri jeg ikke Til, 
men da skal love mig lidt mere til. 
om jeg skal hos dig sove«. 

3. >Jeg ril give dig skibe i æ sa, 
[hvormed dn kan sejle op under »]. 
om da vil bos mig bovo<. 

4. >0 nej, så marri jeg ikke vil, 
men du skal love mig lidt mere til, 
om jeg skal hos dig sove«. 



i b ¥ Google 



142 4de gruppe. Om frieri og mandevalg. 

5. »Jeg vil giv* dig min egen liv, 
om du vil være min ægteviv, 
om dn vil hos mig sove«. 

(5. »O ja, så marri, o ja, o ja, 

du fik jeg den, jeg gjtern 1 vild' ha', 
nu vil jeg hos dig sove«. 

Ane Katrine Siiremen, Gjenner. 

B. 

1. »Jeg giver dig min fadere gård 
med fald besætning, som den står, 

:|: i fald du hos mig sove vil. :|: 

2. »[Nej, jeg det ikke gjare vil,] 
du må lægge lidt mere til, 
ffirend jeg hos dig sove vil«. 

3. »Jeg giver dig kareter fem 

med seks par heste for hver af dem c. 

4. »Nej du må lægge lidt mere til . . .c 

5. »Jeg giver dig en silkesærk, 
og det udaf det fine værk«. 

6. »Nej du må lægge . . .* 

7. »Jeg giver dig mit eget liv, 

og jeg hos dig vil bygge og bo«. 

8. »Ja, nu jeg hos dig sove vil, 
du skal ej lægge mere til, 

:|: ti jeg nu hos dig sove vil«. :|: 

Pastor P. Riemaon, N .-Nebel. 
Det ser ad til, at versene er bleven ombyttede. V- 1 må komme efter 
6 o. h. v. sæl. J. F. II 83. 

Desuden er der optegnelser fra i 
a. Lierer J. M. Jeusea, Stenum. 1898. 
b UvBt Armrni, Bovlund. 

Et brudstykke af denne sidste er det, der er trykt i Skgr. XII 235. 
Jeg har siden personlig hos ham faet visen fuldstændige«. V. 7 er 
siledes. 



i b ¥ Google 



iJeg giver dig mb bete gård 

med køer og heste, og som den stir, 

om jeg må hos dig sove. 
>r sådan: 

Jeg giver dig min' handsker smil 

med guldbroderede roser på, 

hvis du da hos mig sove vil. 
r han hende først sit halve hjærtc og endelig det hale. 



30. Enkemand og ungersvend. 

Former af denne vise er trykt i J. Madsens folkeminder s. 91, i J. V. 
II 96 og i Skgr. 111 908 og XII 132. 

En hermed meget beslægtet gammel vise fiudes i Sophia Sandbergs 
håndskrift ur. 42 og i Dorothea Thotts håndskrift nr. 119. Trykt i J. F. 
II s. 337. Svensk: B. WigstrBm II 63. 

A. 

1. Den enkemand byder mig ind ad sin gård, 
— ja, ind ad sin gård. 

Taget var rådden, og væggen' var brådden, 
De råder mig til, jeg det ikke vil, 
den enkemand er jeg ej voksen til. 

2. Den enkemand byder mig ind ad sin dOr, 

jeg ku tul' ej komm' ind for ene små bom. 

3. Den enkemand byder mig et stykk' mad. 
Ja, maden var liden og dugen var skiden. 

4. Den enkemand byder mig et drik Ol, 

Ja, oliet var brun, og kruset var muggen. 

5. Den enkemand byder mig til sengs med sig. 
Ja, sengen var hard, og manden var grå. 

6. Den ungersvend byder mig ind ad sin gård, 
der ej jeg kund' komm' for gjedder og får. 

De råder mig til, jeg vover det spil, 
den ungersvend er jeg vel voksen fil. 

7. Den ungersvend byder mig ind ad sin dur. 
Duren var malet, og alting var pralet. 



i b ¥ Google 



4di: gruppe. Om frieri og mandevalg. 

8. Den ungersvend Vyder mig ot stykke mad. 
Ja, maiion var fed, og dugen var hvid. 

i). Ben ungersvend byder mig et drik Ol. 
Knisen var rød, og (Silet var sød. 

10. .Den ungersvend byder mig til sengs med sig, 
— til sengs med sig. 
Ja, sengen var blød, og karlen var Bød. 
De råder mig til, jeg vover den spil, 
den ungersvend er jeg vel voksen til. 

Skolelærer J. C. Sønderby, Rind. 



1. En enkemand bed mig gå ind i sit bus, 

— gå ind i Bit hus. 

Doren var liden, og gulvet var skiden. 

De lokked' mig til, så nådig jeg vild', 
den enkemand er jeg ej voksen til. 

2. Den enkemand bød mig :|: at sætte mig ned. :|; 
Stolen var rådden, og benene brådden. 

3. Den enkemand bed mig :]: at drikke lidt Ol. :|: 
Kruset var åbent, og (»Ilet var dovent. 

4. Den enkemand bød mig :): at spise lidt mad. ;|: 
Maden var liden, og dugen var skiden. 

5. Den enkemand bød mig at sove hos sig, 

— at sove hos sig. 

Dynen var lappet, og manden var skabet. 
De lokked' mig til, så nødig jeg vild', 
den enkemand er jeg ej voksen til. 
Lærer H. Hansen, Hjallese, ham foresungen af tækkemand Hans Andersen, 
der igjen har lært viaen af en Hans Tysker, hvis moder boede ved Tønder 

C. 

1 . Alle min' venner gik sammen i rad, 
de vilde, jeg skulde en enkemand ha'. 

De lokked' mig til, jeg vover mig ved, 
for da var jeg ej voksen til. 

2. Det første jeg kom i enkemands gård, 
da knnd' jeg ej høre for børnenes skrål. 



i b ¥ Google 



38. Tilbad og afslag. 

3. Alle min* venner gik sammen i råd, 
de vilde, jeg skulde en ungkarl ha'. 

De lokked' mig til ... . 
for nu var jeg alt voksen til. 

4. Det første jeg kom i ungkarls gård, 
da knnd' jeg ej høre for geder og tår. 

Horen Fausbøl, Brandenip. 



40. .Den gumle bejler. 

1. Den gamle svineryg han lå og tænkte, 
han vilde bejle til den gamle enke, 

og gFiromel var hun, og det var vist, 
og penge ha' de hun, og det var frist', 

2. Og to rigsdaler og fire skilling 
det var kjællingens hele middel, 
en luset hdne og en skurvet bo 
det var kjællingens hele bo. 

Karen Toxværd, Sillestrnp. 

En meget lignende opskr. i S. Gr.s samlinger. V. ! i i, er afidau her : 
en vakker datter og en ovsen ko 
og det var enkens hele bo. 
Dernæst findes her et vravlevornt slutningsvers, som sikkert aldeles ikke 
hører herben : 

Ug kjendt' du gj enten i den gule lue? 
ja, du mk tro, hun er den rette true . . . 
En anden opskrift har 3u: 

en kat, en hane og så en ko, 
ja, det var hele enkens bo. 



41. Hvis bejleren kommer, 

En variant findes forud i Skgr. XII 241. 

A. 

1. Dersom der sknld' komm' en bejl' i min gård, 
— Som a tænker wal, der gjOr, 
der hår alle tid gj<>r så, dev kan li?å jrjcir' ino. — 
. T. Kristensen : 100 danske skæmteviser. 



i !V Google 



4de gruppe. Om frieri og mandevalg. 

og da skul han ej få hans hest i mi' stald. 
Det skal a visseligen lov' ham for. 

2. Ja, dersom han skuld' få hans hest i mi' stald, 
Og da skal den ej få mi hawer å smååg. 

3. Og dersom 'en skuld få mi' hawer å smååg, 
da skal han ej sjel komm' i stuen min. 

4. Og dersom han skuld' komm' i stuer min, 
da skal hun ej komm' i knmmeren ind. 

5. Og dersom han skuld' komm' i kammeren ind, 
så skal han ej få mi' kååg å smååg. 

ti. Og dersom han skuld' få mi' kååg å smååg, 
så skal han ej komm' i sengen min. 

7. Og dersom han skuld' komm' i sengen min, 
så skal han ej føle patterne min', 

S. Og dersom han skuld' føle patterne min', 
— Som a tænker wal han gjor, 
ban hår alle tid gjor så, ban kan liså gjor' iuo. - 
så skal han ej fole længere ned. 
Det skal a visseligen lov' ham for. 

Lnvst Johansen. 1872 



1. Ja, dersom der skuld' komm' en bejl' i min gård, 
— Som a tænker wal der gjOr ; 

han hår så gjor 'et for, ban gjor lisådan ino, 
han gjor alle tider så. — 
da ska! han ej komm' ind i mi' stoww. 
Og det skal a visseligen lyr' ham for, 

2. Ja dersom han skuld' komm' ind i mi' stoww, 
da skal bau et' fo mi' bra' å smag'. 

3. Ja, dersom han skuld' fo mi bro il sraåg', 
da skal han et' fo mi' smflr å smag. 

4 Ja, dersom ban skuld' fo mi' brø' å smag', 
da skal han et' fo mi ol å smag'. 



i b ¥ Google 



41. Hvis bejleren kommer. 



5. Ja, dersom ban skuld fo mi ol å smag', 
da skul han et' komm' i sengkammer min. 

G- Ja, dersom lian skuld komm' i sengkammei' min, 
— Som a tænker wal han gjOr, 
han har så gjor 'et for, ban gjor lisådan ino, 
han gjOr alletider så. — 
da skal han et' komm' i sengen til mig. 
Og det skal a visseligen lov' ham for. 

Peder Host, Snejhjærg. 
Eudnu fire opskrifter nemlig fra: 

a. P. G. Humuieluhr, Kjfibenhavn. 

b. Lierer Mortensen, Brændskov. 

c. Husejer Sohiiaau, Holstebro. 

d. eu håndskreven visebog. 
a begynder sådan : 

Hvis min mand kommer fordrukken hjem, 
— Som a vente wal, han gji)', de plæje him oldti å gye, 
så blywer 'et wal lissedan ino. — 
så ska han it' komm' i kamret te » ind. 
De skal a low' ham fa. 
b begynder: 

Men hvis nu min mand han kommer fuld hjem i dag, 
— Som a tænker nok han gjiir. 
h.in hår sådan gjor det fur, ban gjor lia.ia ino, 
Bi skal han missel endt komm' i sengen te mæ. 
:,: Skal a lov' ham for. :,: 

Og dersom der kommer eu bejler i min gård, 

det ejiir alle tider så, det gjbr ligeså ino — 
[så skal han ej komm' ind i min stov]. 
Og det skal a så visseligen lov' ham for. 

I aften kommer Frederiksen op til min dur. 
— Det kan godt vier', han gjiir, han gjiir ret derudi. — 
men ban skal skam ej komm' i kamret til mig. 
Det skal jeg love ham for, 
1 alle varianter går hun les på indriiinmelser : Og hvis han .... så skal 

i ej 

Hvis ban sku' komm' i kamret te mæ ind, 

så nliti han it' kom i sengen le mæ op. 

Å hvis han sku komm' i sengen te mæ op, 

så ska ban it' komm' te A køs mæ po mi mond o. s. v. 



i b ¥ Google 



]4B 4du gruppe. Om frieri og mftndevalg. 

43. M!andevalg«t. 

Denne vise fiudes Ijftde pil norsk (Liudemann 208) og sveusk (Cavall. 
og Steph. VI A 39, 40. E. WigstriSra II 8- 57, bv. I. VII 7 or. 72), og der 
linvea et dansk flyveblad. Også i Skattegr. lindes den forhen trykt flere 
steder: II 801, III 394, 905— 907, XII 11 — 16, 224 (11 v*r.) Mnskr. hos 
S. Or. 

A. 

1. Jeg skulde vær« bondekou' og lær' at ploven kjøre : 
men syv gang' inden middag, slog han mig ander ure. 

En sommer og en Yinter. 

2. Bondekon' vil jeg ej vær' og lær' at ploven kjøre : 

så lover jeg mig en [farver, så får jeg smukke klæder]. 

3. Farverkon' vil jeg ej vær', jeg skal i kjedlen røre, 
men jeg vil mig en hyr'kusk tn.', så kan jeg altid kjøre. 

4. Hyr'knskkon' vil jeg ej vær' [ban er så lidet hjemme], 

så lover jeg mig en kræmmer, får hånd båd' gul' og grønne. 

5. Kræmmerkon' vil jeg ej vær', den skal så meget gange : 
så lover jeg mig en smedemand, så bruger jeg hammer og 

tange. 

6. Smedekon' vil jeg ej vær' og trække de tunge bælge: 
så lover jeg mig en snedker, så lærer han mig at tælio. 

7. Soedkevkon' vil jeg ej vær' og bære de tunge blokke: 

så lover jeg mig en spillemand og reder hans gule lokker. 

8. Spillemandskon' vil jeg ej vær', den skal så muget dandse : 
så lover jeg mig en skinder, så får jeg hvide handsker. 

9. Skinderkon' vil jeg ej vær' og røre de sure bede: 

så lover jeg mig en jæger, at jage med barn over hede. 

1 0. Jægerkon' vil jeg ej vær', ban skyder så tit til glippe : 
så lover jeg mig en skrædder, så lær' han mig at klippe. 

11. Skrædderkon' vil jeg ej vær' og klippe de mange klude : 
så lover jeg mig en kokker at sidde ved gryder og dne. 

12. Kokkekon' vil jeg ej vær' og to de skidne diske : 

så luver jeg mig en fisker, så lær' han mig at fiske. 



i b ¥ Google 



42. Mandevatget. 1 

Fiskerkou' vil jeg ej vær' og to du skidne glive: 
så luver jeg mig ph bådsmand, nu har jeg fået min lige ! 
Ed summer og en vinter. 

Sidsel Jensdatter. 1868. 



B. 

1. Jeg gik mig ud spaserende alt ud paa Ostergade: 

da m5dte mig en skræddersvend, som vild' mig gjærne have. 
Tralalatilalilala lalalila trallilalHHa. 

2. Nej, jeg vil ingen skrædder ha', så skul jeg sOmroe klude : 
men jeg vil mig en slagter ba', så får jeg fede stude. 

3. Nej, jeg vil ingen slsigter bit', så skal jeg skrabe tarme: 
men jeg vil mig en spillemand ha', ban kan mig bedre varme. 

4. Nej, jeg vil ingen spillemand ha', for jeg kan ikke dandse: 
men jeg vil mig en maler ha', s& får jeg malet krandse. 

o. Nej, jeg vil ingen maler ba', så får jeg smudsig' fingre : 
men jeg vil mig en guldsmed ha', så får jeg gulderinge. 

fi. Nej, jeg vil ingen guldsmed ha', ti de er mig for fine : 
men jeg vil mig en kjdbraaud ha', så får jeg ny gardiner. 

7. Nej, jeg vil ingen kjobmand ha', ti de vil folk bedrage: 
men jeg vil mig en bager ha', så får jeg varme kager. 

8. Nej, Jeg vil ingen bager ha', så skal jeg bag' for bønder: 
men jeg vil mig en brygger ba', så får jeg 01 i tønder. 

9. Nej, jeg vil ingen brygger ha', ti de vil folk beruse : 
men jeg vil mig en snedker ha', så får jeg møbler i buse. 

10. Nej, jeg vil ingen snedker ha', så skal jeg trække hfivlen : 
men jeg vil mig en smede ha', så får jeg jærnestovler. 

11. Nej, jeg vil ingen smede ha', så skal jeg slå med hammer: 
men jeg vil mig en sømand ha', så kan jeg ploje vandet. 

12. Nej, jeg vil ingen sømand ba', så skal jeg bo på vandet: 
men jeg vil mig en bonde ha', så kan jeg bo på landet. 

13. -Nej, jeg vil ingen bonde ha', ti de er mig for dorske: 

men jeg vil mig en fisker ha', så får jeg hvilling og torske. 



i b ¥ Google 



150 4de gruppe. Om frieri og nrnndisvalg. 

14. Nej, jeg vil ingen fisker ha', ti de er altid våde : 

men jeg vil mig en skomager ha', så får jeg sko på mode. 

15. Nej, jeg vil ingen skomager ha', så skal jeg smøre rispe: 
men jeg vil ikke gifte mig, så kan jeg gå alene. 

Tralatalilalilala lalalila trallilallilla. 

Fra Okaenvad sogn, Haderslev amt, ved Mikkel Sorensen, Maqnoketa, Jown. 



1. Jeg vil mig en skrædder ha', så får jeg smakke kjortel 

Drejlejla å drejlejla å drejiejlalilalalalala. 

2. Nej, jeg vil ingen skrædder ha', så skal jeg skrabe klude ; 
men jeg vil mig en slagter ha', så får jeg fede stude. 

3. Nej, jeg vil ingen slagter ha', så skal jeg skrabe tarme : 
men jeg vil mig en spill'mand ha', han kan for mig aliarme. 

4. Nej, jeg vil ingen spill'mand ha', for jeg kan ikke dandse: 
men jeg vil mig en maler ha', så får jeg Bmukke krandse. 

5. Nej, jeg vil ingen maler ha', så skal jeg gnide male: 
men jeg vil mig en bager ha', så får jeg varme kager. 

6. Nej, jeg vil ingen bager ha', så skal jeg hugge brænde : 
men jeg vil mig en guldsmed ha', så får jeg gulderinge. 

7. Nej, jeg vil ingen guldsmed ha', for de er af de fine : 
men jeg vil mig en kræmmer ha', så får jeg til gardiner. 

8. Nej. jeg vil ingen kræmmer ha', for de vil folk bedrage: 
men jeg vil mig en styrmand ha', han kan jo mig ledsage. 

9. Nej, jeg vil ingen styrmand ha', så skal jeg vær på vande : 
men jeg vil mig en smede ha', [han bruger hammer ogtangej. 

10. Nej, jeg vil ingen smede ha', for de er af de sorte : 
men jeg vil mig en bødker ha', så får jeg tøndegjorte. 

1 1 . Nej, jeg vil ingen bødker hi', for jeg vil vær' alene : 
så kan jeg drik mi' kaffe i ro og sov' til halves middag. 

12. Og jeg vil aldrig gifte mig, [og ingen ha' for Oje] : 

så kan jeg svæve rundtomkring, hvor jeg [mig kan fornoje]. 
Kirstine Jensdatter, Sneftrup linse. 1873. 



i b ¥ Google 



43. Mandevalget. 151 

Der er også en skomager med, og der huskes : 

så får jeg sko på fddder. 
Altså har der vel også været bonde og fisker, og dette bar vel nok 
været efter styrmand (som i å); 

Men jeg vil mig en bonde ha', sil kan jeg vær' på landet. 

Nej, .... ingen bonde . ., for de er af de dorske: 

men .... fisker . ., så får jeg ferske torske. 

Nej. .... fisker . ., for de er af de våde: 

men .... smedesvend , ., for de er af de hårde. 

D. 

1. Jeg vil aldrig gifte mig, var det kuos for det eDe: 
uår andre to de går til sengs, så sover jeg alene. 

2. Jeg vil ingen skomager ha', for han er sort og bege: 
men jeg vil mig en farver ha', så får jeg smukke klæder. 

3. Nej, jeg vil ingen farver ha', så skal jeg vaske klude : 
men jeg vi! mig en slagter ha', så får jeg fede stude. 

4. Nej, jeg vil ingen slagter ha', så skal jeg skrabe tarme : 
men jeg vil mig en bager ha', så får jeg varme kager. 

5. Nej, jeg vil ingen bager ha', eå skal jeg hugge brænde : 
men jeg vil mig en brygger ha', så får jeg godt 51 i min tønde. 

6. Nej, jeg vil iDgen brygger ha', så skal jeg akrnppe tønder: 
men jeg vil mig en pastor ha', han skrifter mine synder. 

7. Nej, jeg vil ingen pastor ha', han skrifter alt for længe: 
men jeg vil mig en skrædder ha', han følger mig i senge. 

8. Nej, jeg vil ingen skrædder ha', han kan ej for mig dandse: 
men jeg vil mig en kjobmand ha', så far jeg perlekrandse, 

9. Nej, jeg vil ingen kjcibmand ha', jeg bærer ingen krandse: 
men jeg vil mig en spiU'mand ha', han spiller, nårjegdsndser. 

10. Nej, jeg vil ingen spiU'mand ha', [han vil sin kjærest svige] : 
men jeg vil mig en bund' mand ha', så finder jeg min lige. 
Birgitte Kirstine Pedersdatter, Staby. 1873. 



1. Jeg var mig en lille bitte én, jeg gik på gulvet og dandsed' : 
da kom der mig en skinder ind, gav mig et par lådne handsker. 



i b ¥ Google 



1 52 4de gruppe. Om frieri og mandevalg. 

2. Jeg vil ej don akinder ha', han lugter så ilde af bede: 
men jeg vil ha' en slagtere, så kan jeg få sappen den fede. 

3. Nej, jeg vil ej den slagter ha 1 , jeg gider ej skrabe de tarme : 
men jeg vil ha' en bagere, så kan jeg få kagen den varme. 

4. Ja, jeg vil ej den bager ha', jeg gider ej slukke de brande : 
men jeg vil ha' en bryggere, så kan jeg få Ol i min kande. 

5. Nej. jeg vil ej den brygger ha', jeg gider ej skrappe de tender: 
men jeg vil ha' en præstemand, der kan forlad' mig alle mine 

synder. 

6. Nej, jeg vil ej den præstemand ha', han skrifter mig så længe : 
men jeg vil ha' en spillemand, der kan spille mig til senge. 

7. Nej, jeg vil ej den spillemand ha', han spiller alt for længe: 
men jeg vil ha' en ung soldat, så får jeg sft mange morsomme 

drenge. 
Fra Longeise, Langeland. 

Lærer Engbergs kone, Martha Hansen, Havborup. 

Foreligger deanden i optegnelser efter : 

a. Maren Kristiansen Kjelddal, Bomme dige. 1898. (Ligner besynder- 
ligt nok B i alt væsentligt endog i personernes rækkefølge). 

b. Kiraten Marie Kristensen, Hyrup hede, Sø oderjy Iland. 

0. Kristen Rasmussen Egendal, T'em. 

d. Niels Nielsen Rask, Mundelstrup. 

e. Jesper Kristensen, Tværmose. 

f. Lavet Arnum, Bovlund, .Senderjylland. 

g. Helene Johansdatter, (irre. 

h. Mette Marie Nielsen, Møborg. 1873. 

1. Kristen Frederiksen, Bindslev. 1900. 
Desuden enkelte vers fra : 

j. Albert Nielsen, Mammen. 

fe. Jens Kr, Koldbore, S. -Nissum. 

1. Iver Pedersen, Lind. 

a har følgende omkvæd: Sjov soldat, min levekammerat. h har: Sov 
soldat, levekammerat. b Hejtså falladera, drejtså drolladera (og derefter 
gjentagelse af 4de strofe), f: Hejt sa falladera (og derefter gjentagelse af 4). 
C : Dralderalderallera dralla lallaldera (og sk gjentagelse af de to sidste strofer). 
e: Hulledera hulledera hullela hnllela hullelala. g: Hejsa fallildera hejsa 
fallildera hejsa falderide faldelidelumda. j : Hejsa fallaldera og lalala. De 
øvrige har intet omkvæd. 



i b ¥ Google 



42. Mandevalgst. 1&3 

Af væsentligere afvigelser nia-rliea : 
■ 1 »: all ud på Holmens gade 

2 i : så skal jeg samle klude. (Skrædder). 

4 i : han maler smukke krandse. (Moler). 

6 t : Kræmmer. 

8 i: så akal jeg hugge brande. (Bager). 

9 ■ : for de vil drnkke ruse. (Brygger). 
t : så får jeg smukke huse. 

10 i s c Bå skal jeg stå og save, 

men jeg vil ingen styrmand hu', så kan jeg få til krave, 
IS i i: men jeg vil ikkuus ene g«, så kan jeg mig selv råde. 
b har Hollands gade. (Ligeså f). 

2 t : for de er af de arme. (Skrædder). 

4: så får jeg rosenkrandse. (Haler), 
fi i : så får jeg hvide krave. (Sømand). 
b har næsten alle ovenstående læsemåder forakjellige fra B og fælles med a. 
C og d bar meget til fælles med C. 
C 1 er sådan: 

En gang jeg udi sinde tik, at jeg mig vilde gifte i 
der kom til mig en skræddersvend, han vilde med mig fægte, 
dl: En gang så vil jeg gifte mig, imens jeg er alene: 

så vil jeg mig en skrædder ha', han kan mit brød fortjene, 
f har i 8 t: for han skal bag" for bønder. (Bager). 
«: så får jeg iil i tønder. 
9 ■ : for han er af de vage. (Brygger). 
g 5 i: har: for de er af de stolte. (Kræmmer). 
4 : så får jeg fede golte. (Bonde). 

7 4: for de er af de gode. (Sømand). 

I ligner meget E men bar dog nogle særegenheder ; 

Jeg vil mig en bandsk'mager hu', 

så får jeg vakre handsker, 
efter præeteu : men jeg vil mig en ungkarl ha', 

han følger mig til senge. 

Nej, jeg vil ... . ungkarl ha', for han vil hoi mig sove; 

men jeg vil . . . nntt'mager ha', så får jeg hat på hoved. 

Nej, jeg vil ingen hatt'mager ha', 

så skal jeg lær' at kante . . . 
1 hor: Jeg vil ingen farver ha', jeg skal i kjedlcn rttre; 

men jeg vil mig en hyr'kusk W, så kan jeg altid kjaro. 



i b ¥ Google 



154 6te gmppe. Om kjæreatebesøg. 

Femte gruppe. 

Om kjærestebesøg. 
43. Møllerdatteren. 

Denne vise har Ymret oveni rdeutlig y lul et, ug der fureligger også en uhyre 
mænade opskrifter af den. Jeg har 42 liggende, og forud trykt fiodes deo 
i Nyer og Itaam. Il 53, i J. F. I 11, Skgr. II 755-763. V 791. XII 70, 71. 
Efterslæt 121 (13 var., hvoraf den ene her meddeles fuldat »n di gere), Berg- 
greens Folkemelodier, A.F. Vinding s. 148, GI. M. I 106. S.Gr. skriver her: 
Den kjendes i alle egne uf Danmark og nvngpn desuden bade i Norge, i Sve- 
rige og på Island, på Lysk, polsk og vendisk og alt for 500 ir siden var den 
kjendt i Italien og i England, da Bocuucio gjorde en novelle. Chancer en 
rimet fortælling af den. Desuden er der flere flyveblade og inuskr. i S. Gr.e 
samlinger. Norsk tindes også et flyveblad. Fremdeles: Lnudstad 821. Lin- 
da mann 70, 116, 2G3, Bugges mnskr. 130, Svensk: Cav. og Steph. V D 27' 
H. Miustrel II 3. Djurklo'i 111. Dybeck bv. viaor I 58. E. WigstrSm II 
59, Sv. 1. VII 6, 5. 32. Nyland 249. Tysk : Zurmtlbien nr. 24. 

Alle de af mig indsamlede 12 opskrifter af visen (eller brudstykker deraf: 
har jeg sammenarbejdet til følgende opskrift: 

1. SkomBger og skrædder gik sammen i rad, 
de vilde til møllerens datler gå. 

2. Skomager hm 
og førte ham 

3. Skomager bar skrædder til mølledam, 
der stod den møller og dæmt' for sit vand. 

4. Og der han kom til den møllebro. 
der stod den møller i tW sølvspænded' sko. 

5. »Og bør, du møller båd' faver og fin, 
kan du mal' min pos' uden tolden at gi'«, 

6. »Hør, kjære bonde, hvad er udi sækken din, 
du vil så forbyde mig tolden min?< 

7. »Foroven er der byg, og forneden er der hved', 
som de små mus vil så gjæme ed'. 

8. Der er i sækken både hvede og byg, 
og hvor kan a sætt' den, at den kan slå tryg?« 

D. »Og møllesækken din den låner jeg hus, 

så den kan forvares for rotter og mus. 
10. Du sætler den på min m alleloft, 

i morgen maler jeg den si fin som dort<. 



byGoogle 



43. Møllerdattøren. 



for rotter og mus kan ed raæ en op>. 

12. »Da sæt den si ved vor datter* seng, 
der er slet ingen musereud«. 

13. Om aftenen sildig, da duggen drev på, 
sækken tog til at krybe og gft. 

14. iOg har, tjære fader, I tænder et lys, 
jeg tror, der er tyve udi vort bus>. 

15. S& klapped' han hende ved snehvide kind: 
»Ti stille, det er jo allerkj såretten din<. 

16. Hun råbte: 



18. »Og hør, du kjælting, i vrå du lå, 

i morgen skai du i æ mølleå. 
18. Hold mund, du kjælliag, te du far skam, 

i tnorgeii skal du i møllerens dami. 

20. Om morgenen så tidlig den skrædder han opstod, 
bnn k.isted' den kjeelling i møl led ammens flod. 

21. Ja, mølleren han stod på det tSrreste land, 
kjællingen hun 14 udi vandet og Rang. 

22. Ejfellingeu sak, og posen Sød, 

og alt hendes mel det blev til grød. 

23. ila, det var ikke sært, nt den kjælling hun var tu 
da kunten og roven vejed' hundrede pund. 

24. Mølleren med sit tyVke liv 

var bange, han skolde miste sit liv. 

25. Den møller han havde sa kroget en tand, 

den hug han i kjavllingen og trak hend' til land, 

26. Det fil. vor datter for musegang, 
hun fik to vugger for hånd' seng. 



28. Og de vokst' op, og de blev stor', 

den jeun blev en tyv, og den åån blev en hor. 

39. Den jenn blev hæeud, og den Aftn blev bræviid 
— Tyrilus udi Ibndom — 
og dermed har min vis' en æænd. 
For i aften var vi lystig. 

En anden slutning (B 14-17) er ikke lå ilde og endda u 



i b ¥ Google 



6te gruppe. Om kj«re»tebe*Bg. 



Opsk rifterne have« fra følgende meddelere ; 

a. Frands Povlsen, Grbdde, Ikast. 1871. 

b. Ane Povlsdetter, Tværmose 1873. 

0. Ane Jensdatter, Rind. 1874. 

d. Jans Kristensen, Ersted. 

e. Elisabeth Uvirti! atter, Fårup, Vindum. 1876. 

f. Kristen Rasmussen, Egendul, Tem. 1900. 

g. Ane Marie Rasmusdatter, Bording.. 1872. 
li. Sidsel Jensdatter, Lundgård. 1868. 

1. Ædel Tbomasdalter, Sands. 1871. 
j. Niels Kragelund, Amborg. 1877. 
k. Lavst Araiim, Bovlund. 

I. Lærer F. V. Lind, Onlleatrup. 

ni. Kristen Frederiksen, N.-Bindslev. 1000, 

n. Kristen Hdjbjerg, Stab;. 1873. 

O. Kirstine Hejssl, Gjeuner. 

p. Kirsten Hansdatter. 

r. .Tens Kristian Stirensen, Fly. 1875. 

S. Maren Thomasdntter, Hårby. 1887. 

t. En unævnt. 

u. Niels Madsen Bratten. 

T. Kristen Broks kone, Slaby. 1879. 

X. Lavst Nielsen Klem, Ulvborg. 1873. 

y. Maren Mikkelsd atter, Tvevad. Nbvling. 

Z. Karen Jensdatter, Giver. 1900. 

IC. Lærer Mortensen, V.Vedsted. 

». Peder Brun, Braodstrup. 1376. 

aa. Friskolelærer Lars Sorenaen, Forlev v. Slngelse. 

bb. Madam Breum, V.-Flornnm. 

cc. Lierer G. P. Andersen, Liirslev. 

dd. Lærer H. P. Nielsen, Sejling. 

fe. Bovlund, 

ff. Pastor A. H. Nielsen, Ålborg. 
gg. Bogholder Knud Larsen, Århus. 
hh. Ane Marie Møller, Bovlund. 

II. Lavst Johansen, Soagra, Tjorring. 1871. 



i b ¥ Google 



43. Malierdatteren. 

jj. Rasmine Rasmussen. JegMD mark. 1901. 

kk. Boatved. 

11. Lærer P. K. Madsen, Staby. 

mm. En unævnt. 

nu. Lærer N. E. Hansen, Borre. 

00. Enke Mariane Sunddal, He. 1902. 

Af mere betydelige afvigelser herfra mærkes : 

li. 7. Det var imeld midnat og da, 

den pose tog til at krybe og gå. 
I 6 : lige sådan, 

r 6; Da lyset nu var slukket, og alle var i seng, 

da så han den havresæk kom krybend' omkring. 
10 i: Da råbt' den gammel kjælling. i slagsengen lå. 

12 Da fyrretyve uger nn fare forbi, 

da Mode to vagger med lo drengebom i, 

13 Den ene blev en moller, den anden blev en smed 
og sålede« det alle vore møllepiger gå. 

8 6: ligesom r 6. 

10 i: ligesom r 10 i. 
t ti: Om nattetider da alting sov, 

da begyndte den sæb både at krybe og gå. 
10 i: bar slagbænken. 
■ 9i: har bænkkrogen. 
¥ 7 : Ak tys, ak tys, allerkjæresten min, 

da er og skal blive allerkjæresten min. 
X 1 ■: og trillede ham hen til den møllebæk. 

ilt; og den bar hau til møll' for en havresæk, 
6: Han striig hende på rosenskind: 

Og nu akal du være allerkjæresten min. 
8: Da var det også en fandens kat, 

den har både støvler og sporer på. 
al2: De to de holdte sækken op, 
den tredje udi sækken sprang. 
8: Og kjæUingen sank, og pelsen flad, 

og al hendes vælling den blev til grød. 
di 2 i: ligesom fta i. 
e.o 1 : Da han bom til møllerens gård, 

da atod den maller og kruset hans hår. 
Gi: og all' hend' gryn di blow tit grød. 
ff 3 : Kjællingen i krogen sad : 

Jeg tror, den kat haver bukser på. 
bil 1 : Her er en sæk, kan den blyw raåld, 

men den må it blyw musMkiu. 
jj 4 : Så gjorde de en krog så laug, 

og så fisked' de den kjeelling i land. 



i b ¥ Google 



158 ot« gruppe. Om kjærestebesøg. 

kb 1 : Der er godt rug og gammel hvede, 

srnn ui ub og rotlei de gjærne vil ede. 

nu 1 : Kjtellingeo sank, og pelsen flød, 

og mølleren stod på landet og græd. 

OU 2: Og der han kom til mølledam, 

lier stod den møller og stemte vaod. 
4 i: ti der falder ingen musegjæng' 
Gi: Og der det Inkkcd' ad midnat på. 
6 i : Op, op, bjære moder, og tænd' os lys. 

Omkvædene er i de forskellige opskrifter yderst forskellige. Ojennem- 
gående er det meningsløse remser. Der er næsten altid både indkvæd og 
bngkvæd. 

g. har Wolle Htng, Wolle Geng — Klem i hakkels bjør i reog, Svend 
pivver i lys, Simmi Såk å Si>r«n Kåk, & så rejner a mi frøndskaver åp, fa 
den Buclder å den sme, få den skrædder båppad te, fyrileja. 

h. Huhejsi komfallaldera I — Fidererib fiderik fiderak. 

i. Håhåjfi dallaldera! — Fiderik tiderak, til møllen trækk'. Fiderik 
fiderik fiderak. 

j. Wolle Måtensou, Kræ Krog igjen. Jeep ær et bloweu ekræjer ino — 
Hingel vringel, kjør i diagel, doo kaveldejå. Hurra prin3 murrå, hirft prins 
toira, evasfiig å brætilli, for Klæmen vild' hend' gilli. 

k. For en siubelkvang for en dau. — For en aseus knavvere ravverak, 
for en tusend signede gywiv. 

1. Enge) vengel kjør i dcngel kom kanel i deje. — Arn prins ara, svan- 
ser op op siera, klæmmeu ligger i liera. 

III- (Indkvæd mangler). Kat nee kat nee kalue pressen pæssen pressen 
glassen, balver massen og svansaa jule dandsa der. 

Også synges med følgende omkvæd : 

Skru ruu rumpen fæ, få de jumpede mæj, filli dom filli dæj filli jak 
jak jak filli dom filli dom filli jak. 

n. In let omkvæd. 

O. Hvemmel rommel sura. — Wolls do hing, wolls do ging, få den mak- 

kels kør i denng, få den sakke Siirren Kåk, å så vel vi ræjn vore frønd- 

sknber åp, få den surrer å deu smej, få den skrrerrer å få dæj, krankelirom. 

]». Lavt møller låvl. — Lavt vedde lavt, knt hedde måww, va?j 

stormer, væj de bonner, va?j de låk låk låk, meine lieber møller liwt. 

q. Hingel vringel kjør i dingel. — Hingel vringel kjør i dingcl don 
Liffelidejå hara fon sara svartse Abraham forglemmer tillig for vildtue gilde. 

r. Huja hnja huja og ja og ja og ja. — Fidrilov fidrilov fidrilalalalnla 

S. Aja åja åja åja åja. — Viddelåwn, viddelåww viddevang. 
t. Håhåhåhål — Fiddelejj fiddeluu nddelvakvakvak, fiddelejj fiddeluu 
fiddelvak. 



i b ¥ Google 



43. Møllerdatteren. 159 

il. Truru rumpenfejj — Fillidom fillidasjj fillijakjakjak fillidom fillidæjj 
flllijak. 

T. Huhajaja! — Fiderum fideri fideralderaldera hejsA kom falderaldera. 

X. Huhajaja ! — Didelnmdi didelnmdi, didelumdn, didelnm didelum 
didelum didelnm da. 

j. Huhåja. — Fitlibom ffllibom fnlderallelatlela hejsA fafofafaldera. 

Z. Aja, i en sæk (gentagelse af det sidste af forrige strofe) — Fildera 
fildera filderallaUla 

M. Ajajaja! — Daddela daddela daddelalalalala daddela daddelallalala. 

ø. Ajajii! — Fiderilr fiderak fidevakvakvak, fiderik fidarak fidera. 

aa. Hejsasa I — Å hej billejong billejokjokjok A hej billejong billejok. 

bb. (Iudkvæd mangler) Ole hing Ole ding, Svend pivver i ring, Siiren 
Sok å Per Kok, nu ville vi regne vore frøudskaber op, for en synder og en 
am ed, for en skrædder, apoteker kanselirium. 

CC. Bnha huha huhahuhaliuha ! — B'idelejj Rdeln Uddel vakkel vakkel 
va fiddelej fidela fiddelva. 

dd. Kloster i rå kriller i strå, skrulli lidt komtrarara. — Skrnlleri 
rulleri lidt kom leje, bom beje akrulleri lidt kom trararu. 

ee. Mangler omkvæd. 

ff. Tyrilus udi løndom. — Stande nattelus, somme rispe dua somme 
ridera bu au aeja. 

Sg- Ahåha. — Firrelom, firrelæjj, firreljakjukjak firrelomfirrelæjj firreljak. 

bh. Rommel i skrammel i aura. — Svend Sok å Pe Kok, s& ville vi 
regne vore frøudskaber op for en søndu rakke sniej for en skrædder nppetik 
kancelliråd. 

II. Lof, møller, lof. — bof med di iof med di kjiiune bitte musk, kom 
silli med di kunni med di luf lof lof, mand liden møller lof. 

jj. Mangler omkvæd. 

hk. (Har intet indkvæd) Lakkkeluu å lakkelæjj. 

11. Hvingel diugel kjør i hvmgel. — Hare præsare lire præsire, klæme 
lifT^er i lire. 

mm. Engel dengel kyr i vengel don kavelidejA. — Her er a printarn 
svarser A prinsira, klemmen ligger i lira. 

H1J. Ram mel i rim mel i sulu. — EAmiuoli, råmmeli anla. Har også 
dette omkvæd r Ola heug Ola deng, Svæu pivver i reng, Siiren SAk å Pter 
Kik, an villa vi rsejun vart fadderskav åp, får en Kønnere smed for en akræd- 
dera abetek kanselirmn]. 

00. Hahaja! — Fivvilik hvvilak (og gentagelse af sidste del af late 
strofe), fivvilik fivvilak, liwilak kvak. 

Desuden et omkvæd, optegnet af lugeborg Kristiansen, Ribe: Engel 
vrange], kjør i dengel, dmineri hoppen deja. — Prinsen a prinaira, klemmen 
ligger på lira. 

Ane PovUdutter, Tvænuosc, kunde følgende omkvæd: Hengel vengal 



i b ¥ Google 



160 5te gruppe- 0m kjærestebeoøg. 

kjor i dengel, don kavveldej, — Hirum Frans mirum evassi og frønayrfi, di 
klemmer djer horn i nyrå. 

De i visen fremtrædende personer, der lægger råd op om besøget hos 
møllerens datter, er i opfkr. g— «| en mand (Gammelmand, bondemand, Las), 
der putter siu siin i sækken, i opakr. r— (, T — » er det skomager, der 
pulter skrædder i sæk, og i n og ø— dd er det to (tre) skjsslmer (skalke), 
hvoraf den ene kommer i sækken og bliver baren (eller kjørt) til møllen af 
den anden. 1 00 er det fattigmand og siiu. 

Endelig vil jeg meddele opskrifterne a — f, Biledes som jeg har optegnet 
dem. Dog ligger b sa nær ved il. at jeg kan har behøvet at anføre de 
små afvigelser i anmærkning. Særlig ejendommelig er f, der kunde synes 
at være en helt anden vise, men da der i t findes følgende to vers: 

14. Mølleren med sit tykke liv 

var bange, hnn skulde miste sit liv. 

15. Mølleren med sin lange tand 

hug den i kj ællingen og trak head' i land. 

og i 11 dette vers : 

Den møller Lau had sa kroget en tand, 
kost i rSven af kjælling og trak he'r i land. 

sa er dette ikke noget tilfældig indløbet træk, og det viser sig da, at f er 

en videre udformning af dette enkelte træk. 

A. 

1 . Wollo Maten stopper hans sfio i sæk, 
-- Wollo MateDsOu. — 

og så vild' ban til mallen trækk'. 
Batel EakildsOn, Wolle Måtensttn, Jods JerrigstSn, 
Kræ Krogian, Jepp' ban blow i skrædderen. 

2. Og der ban kom til melledara, 

der stod den møller og stemt' for hans vand. 

3. »Ja, hor du, meller favr og fin 1 
og vil du mål' mig posen min ?« 

4. — »Du sætter din pose på min loft, 
jeg ekal mol' dæ 'en li'så små som duft«, 

u. »Nej, et sætter a mi pos' o di loft, 
for rotter og inus kan ed' mæ 'en opc 

6. — »Du sætter den for min datters seng, 
der falder slet ingen musegang<. 



i b ¥ Google 



43. Møllerdatteren. 161 

7. Ja, sildig om aften, duggen drev på, 
den sæb tog til at kryb' og gå. 

R. »Og min kjær moder, I tænder op lys ! 
jeg tror, der er tyr' i m ol forhas * . 

9. Ja, ban klapped' hond' ved hvidon kind: 
»Du tier still , allerkjærest min I« 

10. »Og min kjær moder, 1 slukker æ lysl 
det var vor kat, der bed en mas«. 

11. Ja, op vund gammel kjælling i vrå: 

>A trower, den kat hår sporer ol« 

12. — - »Ja, ti du, kjælling, til du får skam I 
i måån skal du i æ møllerdam«. 

13. Ja, tidlig om morgen, dette blev dag, 
de kyld den kjælling i mnilerdsm. 

14. Ja, kjællingen sak, og posen flød, 
og all' header mel det blev til grad. 

15. Det fik den pig' for musegang : 
hun fik to vugger for hender seng. 

16. Ja, de vokst' op, rg de blev te, 

den jænn blev en sudder, deu åån blev en smed. 

17. De vokst' op, og de blev stor', 
— Welle Måtenstm. — 

den jæuu blev en tyv' og den åån blev en hor'. 
Batel EskildsSu, Wolle Mfitensdn, Jens Jerrigsiiu, 
Kræ Krogian, Jepp' han blov i skrædderen. 

Frands Povlsen. 1871. 

B. 

B. har omkvædet : Wolle MatenBiin ! — Jens Jerrigsiin, Johan Kroge- 
Jeppe han bliiw skrædderen. 

V. 5: A bar mie en skip hvede, 
å det vil musen ede. 

7 i : Det Ink ked' hen meld' minntet 6 då. 

8 i: har >iiider' i stoden for »moder', og i 10 ligeså. 

E. T. Kristensen: 100 danske skjtemte viser. 11 

3, S t.zed by G00gk 



2 6te gruppe. Om kjnrestøbewg. 

9: Men han kUpped* hende red hvidesten kind: 
»Og hjertens allerkjæreat, du styrer diti sind«. 
14 — 17 er anført i den sammenarbejdede vise, 

C. 

1. Manden stap hans sOn i sæk, 

— Fidelum fidelum fideljakjakjak I — 
og så lod han til møllen trækk'. 
For i aften var vi lystig 

2. »Og har da, meller båd' faver og fin ! 

og vil da mal' mig sækken min foraden told ?« 

3. — »Og hvad har da i sækken din, 
mens jeg m& ej få tolden min ?« 

4. »Jeg har rag, og jeg har hved', 

Bom rotter og mns vil så gjærne ed'«. 

5. — >Da sætter din sæk for min datters seng I 
der er slet ingen nusegang«. 

6. Sildig om aftenen, der mørken fild på, 
den aæk tog til at ruller og gå. 

7. »Stat op, min lijær fader, I tænder wos lys! 
der er en tyv udi vor hos«. 

8. Ban klapped' hende på hviden kind: 

»Og ti du still', allerkjærest min !« 

9. >I slukker nn lys, kjær fader min! 
det var en kat, der bed en mus*. 

10. Det svarte den kjælling. på bænken hun IA: 
»A tror, den kat har sporer o«. 

11. — »Å ti du still', til da får skam 1 

i måan ska du korom' i melledam 1« 

12. Om morgen tidlig, da dette blev daw, 
de kylt' den kjælling i melledam. 

13. Kj ællingen sak, og posen flød, 

og åld hendes mel det blow i gr«d. 



i b ¥ Google 



43. Møllerdattaren. 

14. Det fik den kjælling for sladder sin, 

— Fidelum fid«lum fideljakjakjakl — 
for hun skuld' ba' holdt munden sin. 

For i aften var vi lystig. 

Ane Jensdatter, Rind. 

D. 

1. Skrædderen og skomageren makkede et råd, 

— Lagoli og lejj, lagoli. — 

om hvem af dem møllerens datter kunde få. 
Lagoli og lagolejj, møllerens datter kunde fa. 
Lagoli og lagolejj og lagoli. 

2. Skrædderen putt' skomageren ndi en sæk, 
så førte han ham til mølleren væk. 

3. »Hor, kjære møller, kan du male den sæk? 
men du må slet ingeD told deraf ta'«. 

4. — »Har, kjære bonde, hvad er udi sækken din, 
du vil så forbyde mig tolden min ?« 

5. »Der er i Bækken både hvede og byg, 

og hvor kan jeg sætte den, at den kan stå tryg ?« 

6. — »Den kan du sætte ved min datteres seng, 
der stander den fri for rotter og mus«. 

7. Men da det blev udi den skumleste vrå, 
da tog denne sæk til at krybe og gå 

8. »Hør, kjære moder, du tænder et lys, 

jeg tror vist, der er skjælmer udi vort huB«. 

9. Så klApped' han hende på hvideston kind: 
»Og nu skal du være allerkjæresten min«. 

10. »Og bør, kjære moder, du slukker dit lys, 
det var jo vor kat, som der spændte en mus« . 

11. Ja, hun fik vel bedre for hendes musegang, 
så fik bun to vugger for hendes seng at stå. 

12. »Og bør nu, du kjælling, du pakker dig væk, 
i morgen skal du i møllerens bæk«. 



i b ¥ Google 



Me gruppe. Om Iqærestebejeg, 

13. Og mølleren stod på det Wrroete land, 
kjællingoD hun lå udi vandet og sang. 

14. Ja, det var ikke sært, atdenkjæliinghun var tung 
— Lageli og lajj, lagoli. — 

da kunten, Og rilven vejed hundrede pand 
Lagoli og lagolejj o. s. v. 

Jens Kristensen, Ersted. 



1. Der stod to skjælmer og tænkte en rad, 

— Å ja ja ja I — 
hvordan da skold' møllerens datter fa, 
Fidilik fidilak fidivakvakvak, fidilik fidilak fidilejå. 

2. De stopped' djer aOn ndi en sæk, 
og så lod de til mølleren trækk'. 

3. Da de kom til mellerebro, 

der stod en stork og i . . ked' en bo. 

4. Da de kom til den mølleredam, 

der stod den møller, og han var stam. 

5. »Og hør, kjær møller både iåver å fin I 
kan jeg fa min sæk måld uden told å gi ?« 

6. — > Ja, hvad haver dn i sækken din, 
imeu dn er så bang' for told å gi?« 

7. »Ja, for oven er der byg, og for neden er der hved', 
og det vil småmus så gjærne ed'«. 

H. — > Ja, dn sætter 'en i vor møllerehns, 
for der er hverken rotter eller mus. 

9. Du sætter 'eu ved min datteres seng, 
for der har småmuB slet ingen gang*. 

10. Om aftenen sildig, duggen fild på, 
den sæk tog til at krybe og ga. 

11. »Og her, kjære fader, I tænder jer lys, 
for der er tyv' i vor møllerebus« I 



i b ¥ Google 



43. MaUerdatterm 



12. flan klapped' hende ved hviden kind: 
»Ti still", du er »Herkjæreeten min I« 

13. -Og her, kjære fader, I slukker jer lys 1 
det var vor kat, der bed en mus«. 

14. Da svared' den kjiBlling. i krogen hun la: 
»Den kat har både støvler og sporer på«. 

15. — »Ti still', dn kjælliug, te da får skam, 
i måån skal dn i vor mulleredam*. 

16. Om morgen tidlig, ftir dette blev dag, 

de kasted' den kjælltng i den mølleredam. 

17. Ja, kjællingen sank, og posen flød, 
og al hendes mel det blev til grød. 

18. Fyrretyve uger forgangen var nu, 

da kom vor mellers datter hendes mnsegang i hn. 

1!). Der stod to ngger ved vor datterea seng, 

i den jenn var en pig', i den åån var en dreng. 

20. Ja, de vokst' op, og de blev stor', 
— Å ja ja ja 1 — 
den jenn blev en tyv, og den åån blev en hor'. 
Fidilik fldilak ndivakvakvak, fidilik fidilak fidilejå. 

Elisabeth Lavstdatter, Farup. 1876. 

Den mere afvigende og ret euastaaende opskrift ¥ findes pft aide 188. 
PA de herefter følgende aider findes en oversigts! av le, der giver et overblik 
over alle opskr.s fordeling af versene. De tal, der findes i allersidste række 
ned efter, angiver versene i min sammenarbejdede form, som foran er aftrykt. 

Det sidste vera i Nyer. og Eaam. II 5* tyder således ; 
Og kjerlingen sank, Og pelsen flød, 
den arme mand sad på landet og græd. 

Dette forudsætter en forbindelse mellem mølleren og kjællingen, hvilket 
der også er hentydning til i flere af de for nævnte opskrifter. Det samme 
træffes også hos 3. Or. (01. M. I). Der hedder det; Og manden atod pA 
landet og græd. 



i b ¥ Google 



5te gruppe. Om kjæx-eatebsagg. 



Btized by G00gk 



43. Møllerdfttteren. 



i b ¥ Google 



168 6 te gmppe. Om kjærestebewg. 

F. 

1. Den kjælling gik til møllen hen 
— Få di kåpsen sraælt. — 

nit med en pose på hendes læud. 
Fil di kåpsen smælt hendes syrum, 
for hun var slagen udi rasken bom, 
hun sad på den guldering og spilled' på den knap konselirnm. 

2. Ja, kjællingen gik over den møllebæk, 
hun vilde til mellen med sin sæk. 

3. »Og her du, møller fåver og fin, 
og kan du male mig sækken min?« 

4. Men der hun hjem over spanget gik, 
hun faldt i åen med hendes sæk. 

5. Hun flød så hnrtig ned ad det vand, 
det så den møller, som stod på land. 

6. Ja, kjællingen sak, og posen flød, 

og ål hendes mel det blQv til grød. 

7. Den møller, han havde så kroget en tand, 
han hak den i enden og trak bend' i land. 

8. Den kjælling hun vånded' og jamrede sig: 
>Nu er jeg spoleret for levetid« . 

9. Ja, kjællingen blo*w så let æbag, 
hun Owerbegjoor bådde tatter å tag. 

10. Ja, kjællingen op ad kjrjbstedgåd', 

der mOdt hend' en guldsmed så wal te måd'. 

11. >Og hør du, guldsmed fåvr og fin, 
kan du forgylde mig enden min?« 

Kristen Rasmussen Egendal, Tein. 



■4:4:. Besøget hos præstens datter, 

A. 

1. Jeg red mig til præstens gård, 

— Måtte jeg lege med den den der. — 

3, S t.zed by G00gk 



U. Besøget hoa præsters datter. 169 

og der stod vor præst og f . . ket en får. 
For i aftes da var jeg lystig og glad. 

2. Så så jeg mig en lidt bedre i vrå, 

da så jeg præstens datter, i sengen som hun lå. 

2. Så streg jeg hende på hvide-en ben, 
han lå så still' som en jegegren. 

4. Så streg jeg hende på hviden-en knæ, 
hnn lå så still' som en jegetræ. 
Der er 7 vers. Slutningen kan ikke aftrykkes. 

Ane Johanne Andersdatter, Mammen 1871. 

Desuden har jeg 5 fuldstændige opskrifter i 
s. P. Chr. Hnmnwluhr, Kbh. 
b. Jakob Jorgeiuen, Firgårde. 
C Niels Mikkelien, Grove. 
d Jesper Kristensen, Ivan-mose. 
e. Peder Host, Snyj bjærg. 
De ligner hinanden aa meget, at jeg har kunnet sammenarbejde dem 
til eD følles opskrift: 

B. 

1. Jeg spænded' mine sporer, jeg sadled' op min hest, 
— Hopsieal jeg sadled' op min hest. — 

si red jeg hen til vor sovnepræst. 
Hopsisa og falderallala! Hvordan gik det da? 

2. Og da jeg ind kom alt til den præstegård, 
da lå der en pige og klippede får. 

3. Jeg bad da den pige at give mig lidt mad, 

hun sagde: »Hor på gården slikker præsten selv sit fad«. 

4. Jeg bad da den pige om at give mig lidt Q\, 

hun sagde: »Her på gården drikker præsten det selv«. 

5. Så tapped' jeg godt 61 udi kander og i krus', 
så drak jeg så længe, til jeg fik en rus. 

6. Så tapped' jeg godt ol i kander og i glas, 
aå drak jeg så længe, til jeg blev tilpas. 

7. Jeg så mig nu om udi denne gode vrå, 
der blev jeg va»r, hvor hans datter hun lå. 



i b ¥ Google 



170 5te grappa. Om kjweitebeiag. 

8. Jeg streg hende på hvidesten kind, 
hun lå så still' som en afbrækket pind. 

9. Jeg strøg hende paa hvidesten knæ, 
hun lå så still' sum et afhugget træ. 

Resten, mindst 8 ven, er uf den beskaffenhed, at den umulig kan trykket;. 

Alle opskrifterne bur i det sidste omkvæd: Hvordan nik det da? soni 
en opfordring til at høre godt efter, hvad der videre kommer, og enkelte 
tilhørerkredse har maske vær=>t meget interesserede, men der horer unæg- 
telig mod og frækhed til nt synge en sådan vise for mange mennesker af 
begge kjon Og at detle tit er sket. er der ikke mindste tvivl om. Men 
man var jo vant til at bore en del af den slags naturlighed, så dot anfægtede 
ikke så m»get, som man skuiile tro. Mens disse viser er hleven sungtie for 
mig, har reldre kvinder siddet og hørt på dem med et skuldertræk og en 
hovedrysten, men intet videre. 

C og d har i omkvædet: Jullia hopsasa, julli julli jullia. d bolder visen 
ikke i første, men i tredje person og fortæller dn om en bondemand, der red, 
■ siger, at prnrstens pige sad og malkede far, d, at hun stod og flottede sit 
bar. 1 a og e spftrger han selv præsten om at få mad og ol. 

45. Låsen. 

Findes på svensk: Nyland nr. 22.1 „g sv. 1. VII 7 s. 83. 

1. Manden stod i gården og banked' på sin hjul, 

da kom til ham en lille dreng tre dage for end jul. 

2. >Og her du, sjællandske bonde, vil du ikke leje en dreng, 
som kan tjene dig huld og tro og felge din datter i seng?« 

3. — »Nej, jeg behever ingeu svende, min datter er altfor ung. 
og hør dn. lille lumpen dreng, den sorg var altfor tung«. 

4. Manden gik til smeden hen med jærn og kul og stål, 

ti ban vilde til sin datters kammer alt have en klingrende lås. 

6. Drengen gik til smeden hen med jærn og kul og stal, 
ti ban vilde have en uøgle alt til den samme lås. 

(i, Manden stod i stalden og strigled' på sin hest, 

da herte han i kammeret ind' den klingrende lås slog smæk. 

7. Manden gik i gården og hørte låsens klang, 

han herte den mange gange og ind i kammeret sprang. 



i b ¥ Google 



8. »Gad nåd', mig arme bonde, hvad skal jeg nu hitte på 
min datter er spoleret, og jeg har set derpå. 

9. Den Onde gal' i smeden, som bor i denne by, 
den hængelås, han slog mig, var af det bare bly«. 

J. Jensen, RefghalegArd. 

Sammenarbejdet af to nærliggende opskrifter, den ene er sougen af hui 
mand Anderg Lavrsen i Kragelund. 

Fra Anders Pedersen i Håsum hede har jeg ogsi et brudstykke a 
denne »ise. Det begynder sådan ; 

Manden stod i gården og drejede på sit hjul, 
der kom til ham en lumpen dreng en fjorten du™ for jul. 
Fra Iserer Norregård i Egholt har jeg blot følgende begynde laesve ri ; 
Tammes gik i goreu u bonket le hang hyivl, 
der kam en lillebitte dreng fjorten daww far ywl. 
Htejj dom gicjj, trow do mej, 
bonden ville vi prise, fepskjæg. 



40. Natte bosøget. 



Findes i Skgr. I 443, XII 124. Melodi og 1ste vers også i J. F. II 
1. Mukr. hos S. Gr. Jfr. en tysk vise hos Bøhme. 

A. 

1. Jeg var tnig så liden en mø. 

— Jaja, eå liden en mø. — 
jeg vogt' min faders kalve ru'. 

For di n6ja. 

2. Der kom en ridder ridend' frem : 

— Jaja, kom ridend' frem. — 
>Og pige, vil du ej gift' dig end?« 

3. — »Nej, ej lår dn :,: min ær' Og tro, :,: 
får dn gi'er mig en bjærk' afgnid*. 

4. »Ak nej, min pige, :,: sig ikke sål :,: 
der bli'er vel bedre kjob at få«. 

5. — »Nej, ej far dn :,: min ær' og tro, :,: 
før du gi'r mig en alter af af gnid*. 

6. >Ak nej, min pige, ;,: sig ikke så! :,: 
der hH'r vel bedre kjob at få«. 



i b ¥ Google 



6te gruppe. Om bjcrestebesog. 



7. — »Nej. ej får du :,: min ær' og tro, :,: 
fftr du gi'r mig et par sølvspænded' sko«. 

8. >Ak Dej, min pige, :,: sig ikke sål :,: 
der bli'r vel bedre kjeb at få«. 

, 9, — »Nej. ej far da :,: min ter' og tro, :,: 
får du gi'r mig en par handsker småt. 

10. »Ed par handsker små :,: skal du ve) fl, :,: 
men når må jeg eå tit dig gå?« 

11. — »Ja, kom så :,: i morgen, : 
så går min fader til torgeni. 

12. »Nej, ej kommer jeg :,: i din faders gård, :,: 
for den hvide band vil bid' mi' lår. 

13. — »Den hvide hund :.: ham gi'r du bred, :,: 

de andre la'r dn løb' og gjø. 

14. Gak så ind ad :,: vor norredftr :,: 
og luk den til, som den var for ! 

15. Våor sft :,: din hvide ben, :,: 

du steder den ej på vor syldesten ! 

16. Våer så :,: din hflje hat, :,: 

du støder den ej på vor svålelat I 

17. Våer så :,: din hvide bånd, ;,: 
du ta'r ej pølsen af vor ran' 1 

18. Se så imeld :,; æ ovn og æ væg, :,: 
der står en pnud' fuld af smiir og æg. 

19. Æd så, :,: imen du lyster, 
og drik eå, imen du tøster! 

20. Gå så :,: lidt bedre frem, :,: 
der står en dejlig oprej seng. 

21. Ta' så ved :,: den hvide lin, :,: 
der finder da allerkjærøBt din«. 

22. Den ungersvend :,: i sengen sprang, :,: 
ban gjord' eo dreng, der var femten al' lang. 



i b ¥ Google 



46. Nftttebesøftt. 

23. Den dreng han vokset!' og blev så stor, 

— Jaja, han blev så stor, — 

at han blev gift udi sin ottend' år. 
For di Doja. 

Peder Brun, Brands trup. 

B. 

1. Jeg var mig så lido! en mø, 

— Håja, så lidel en mø. — 

jeg vogt' min fader hans kalvekø'r. 
For de ntfje. 

2. Og dem vogt' jeg så længe, 

— Håja. så længe. 

jog vogt' ungkarl* i senge. 

3. »Ja, kom til mig :,: i morgen, :,: 
da ta'r min fader til torgen«. 

4. — > Ja, hvorskuldjeg :,: komm' optil dig? :,: 
din' hunde de vil jo bide mig«. 

5. »Den store hund :,: den gi'r du brød, :,: 
den lille ligger, som den var død. 

6. Og gå aå til :,: vor bagdOr :,: 

og Ink den op, som du gjord' for. 

7. Og gå så til ;,: vor ånestien, :,: 

der står en pand' fald af amfir og stieg. 

8. Ja, ed å drik, te :,: da rdvner :,: 
put så i lommen det, du Iowaer. 

9. Og går du dig en :,: lidt bedre frem, :,: 
der står en seng med silkeombæng. 

10. Den unge svend :,: i sengen sprang, :,: 
han gjord' en dreng, der var atten al' lang. 

11. Den første dag :,: lå den og sov. :,: 
den anden dag kjor' den å plov' ! 

12. Ja, mange tænker, at det er tant, 

— Håja, at det er tant. — 



byGoogle 



5te gruppe. Om kjsreitebeMg. 

mon det er både vist og sandt, 
For de ntVje. 

Iver Pedersen, lind. 1871, 

C. 

1. >Kom op til mig udi morgen, 

— Håja, i morgen. — 

da vil min fader til torgen.« 
For di noja. 

2. — »Ja, hnr skuld' a komm' :,: op til dig, :,: 

for dine hundo vil bide mig«. 

H. »Den lille bund den :,; gi'r du brød, :,: 
den stor' den ligger, aom den var død. 

4. Så går du til :,: vor bagedtir, :,: 
du lukker den op. som du gjord' fOr. 

f). Du lukker den op :,: på lirka, :,: 
så ingen det skal mærka. 

6. Så går du til :,: vor amesteu, :,: 

der står en pand' fuld af smiir og steg. 

7. Æd så, til :,: du revner, :,: 

put så i lommen det, du levner. 

8. Så går dn :,: ad kammeret ind, :,: 

der stander en seng med silkeomhæng«. 

9. Den ungersvend :,: i sengen sprang. :,: 
han gjord' en sttn, der var atten al' lang. 

10. Den første dav :,: lå den å sov, :,: 
om anden dav kjor' den æ plov. 

1 1, .la, mangen tænker, at det er tant, 

— Håja, at det er tant. — 
men det er både vist og sandt. 

For di nfija. 

Nieli Kragelund. 1877. 



1. »En la'rdags aften kom op til mig, 

— Hej syng op faldera, kom op til mig I - 



i b ¥ Google 



jeg har sA meget at fortælle dig. 
Hele nattao «. 

2. — »Nej, jeg tor ikke :,: komm' op til dig, :,: 
din faders hånde de vil bide mig«. 

3. >Min faders hvide hund :,: kan ikke gjw, :,: 
den sorte giver du et stykke brød*. 

4. — »Og når da kommer :,: op til min port, '.,'. 
så skal du passe på', der ingen står. 

5. Og når du kommer :,: op til min trapp', :,: 
så kan du hænge dér din sorte hat. 

6. Og når du kommer :,: i kamret ind, :,: 
så står portanien med ol og vid. 

7. Og når du kommer :,: op i min seng, :,: 
så skal da lave mig en vakker dreng. 

8. Og når jeg kommer ;,: så i barselseng, :,: 
så skal du vugge for min lille dreng«. 

9. >Og når du kommer :,: hjem til din mor, :,: 
— flej syng op faldera, hjem til din mor ! — 
så skal du sige, den blev gjort ifjor. 

Hele nattanc 
Tilsagt af husmand Siireu Pedersen i Torlmid og opt. af Lærer T. Kri- 
sten a en i Ronslunde. 

Denne sidste skriver : Jeg bar hørt den to vers længere, men de ere 
ikke kjHnne, derfor har jeg udelukket dem, tilmed da de slet ikke ere 
nødvendige for fuldstændighedens skjld, synes jeg. 

S. Grundtvig tUféjer den bemærkning: Rimet morgu i>j torga (i Niels Al- 
brektsens opskrift) viser, at traditionen egentlig er norsk. Jeg kan dog ikke 
give ham ret her i. Formen : morga er helt dansk, sådan har de gamle 
meget ofte sunget i bevislig danske viser, de vilde gjærne have » eller & i 
steden for e i endestavelsen. Det er da let nt forklare sig forgå eller torga 
som en bestræbelse for at f'ii velklingende rim. Kristine Andersens opskrift 
har da også tor vil. T Kristensen har raoria cc toria. 

Desuden meddeles et par brudstykker, der tydelig viger hen til opskrift D : 
Den sorte gi'r du en bid brød, den hvide tor slet ikke gjø. 

Si sejlede vi, hurra, og nok en gang hurra. 
Nar du kommer op til min dor, sil hænger nøglerne som for. 

Svend Knudsen, Trojborg. 



i b ¥ Google 



6tu gruppe, Om kjærestebefliig. 



Og nar du kommer op fil mi 
— Hej kom faldera, op tit a 
der hænger nøglerne endnu e 
Hele natten, 

Endnu foreligger følgende optegnelser : 

a. Kiels Albrektsen, Kølvrå. 

b. Kristine Andersen, Fastrup, Gjellerup. 

C. T. Kristensen, Ronslunde (fra en anden kilde 
Bli bar; jeg skulde vogte min faders kalvekø'r. 

Udi enga. 
Men de øvrige ven bar i omkvædet: For di noja. 

6 i : gak sa om til min ovnevæg, 
C 8 : Ja, midt på gulvet der star en seng, 
»om er el dejlig med silkeomhseng. 
7 : Ja, stryg så op den hvide lin, 

der under ligger al lerkjse resien din. 
For di noja. 
resten har hver af disse opskrifter 
I den ene mangler et enkelt ven, o; 



Mikkel Sdronsen. 



le fortrin, men også sine 
den anden et andet, som 



Ingen af dem viser afgjort lighed med nogen af de 



mugb 

fiudes i den her Irykli 
her optagne. 

En her hen hørende fra Sverige stammende opskrift hidsættes til 
ligning. 

E. 

1. »Og kom til mig en lørdagskvæld, 

— Sjung boffaderallalala, en lørdagskvæld, 
så skal du få det, jeg lovte dig. 

Gossa lille«. 

2. — »Og jeg tør inte :,: gå til dig, :,: 
for din faders hunde de bider mig. 

Plicka lille «. 

3. »Og giv den hvide :,: et Btykke brud, :,: 
den sorte den orker inte gje. 

Gossa lille. 

4 Og når du kommer :,: ved min trapp', :,: 
så ta'r du genast af dig din hat. 
Gossa lille. 

5. Og når du kommer :,: i forstugan ind, :,: 
så ta'r du af dig kavaj din. 



i b ¥ Google 



6. Og når do kommer :,: ved min dar, :,: 
så vri'r du på lason, [som du gjord'] far. 

7. Og når du kommer :,: i kammeren ind, :,: 
der står en flaske med reden vin. 

8. Så tar du dig :,: en dygtig sug, :,: 
så du kan hærde over natten ud. 

it. Og når da kommer i min seng, 
— Sjung hoffaldera, i min seng. — 
så lad mig se, da er en rasker dreng. 
GoBsa lille«. 

Ane Kirstine Jaiobadatter. 1876. 



47. Besøget hos jomfruen. 

Denne vise ligner meget den foregiende og sættes derfor umiddelbart 
efter. Det kan dog ikke regnes for at være samme vise, om også det samme 
æmna behandles pi en lignende mide. 

1. »Hvor skal jeg binde hesten min?« 

— Skjonneste jomfru, fin & fin å fin. — 

— »Udenfor min dor er en ring, 
der kan da binde hosten din«. 

Frisk op med vin, så bliver du min. 

2. »Hvor skal jeg komme til dig ind?« 

— »Udenfor min dor der er en pind, 
trykker da på den, så kommer da vel ind« . 

3. vH vor skal jeg hænge handsker og hat?« 

— > Indenfor min dor der er en knap, 
der kan du hænge handsker og hat*. 

4. »Hvor skal jeg lægge bukser og kjol' ?« 

— »Udenfor min seng der er en stol? 
der kan du lægge bakser og kjol'«. 

5. »Hvor skal jeg komme til dig op?< 

— »Udenfor min seng der er en trapp', 
træder du på den, så kommer du vel op«. 

E. T. Kristensen: 100 danske skjwmteviaer. 12 



i b ¥ Google 



: g 6te gruppe. Om kjawstebeaag. 

6. »Hvor skal jeg sætte munden min?« 

— »Sæt din mund på min mund, 

så kysser du mig af hjærtens grunde 

7. »Hvor skal jeg lægge brystet min?« 

— >Læg dit bryst på mit bryst. 
(Resten af (lotte og 3 vers til kan ikke trykkes.) 
Omkvædet kunde også lyde således: 

Hold d<g frisk, ■& bliver du mio. 

P. C. Hummeluhr, Kbh. 

En meget lignende opskrift ved Jens Peter Smed, Lading. 2 har : der 
nin gang, der er eu knag. Omkvædet er det samme. Fra Sønderjylland 
r jeg følgende enkelte vers ; 

På min dflr der er en pind, 
rokler du ved den så kommer du her ind. 
Hold dig frisk og tin, så får du viljen din. 

Ane Kristiuo Pedersen, Galgehus v. Møgeltønder, 



48. Klskov i engen. 

Findes i J. Madsens Fol kern. s. 86. 

A. 

1. Den jomfru gik i engen alt for at skjære strå, ja strå, 
den jomfru gik i engen alt for at skjære strå, 

da kom den ungsvend ridende — bnja, ridende, 
bød hende stille stå. 

2. »Og hvorfor skal jeg stå og ikke skjære strå, , 
når jeg siden kommer hjem — huja, hjem igjen, 

min moder vil mig slå«. 

3. — »Så tager du en linnedlap og binder om din store tå, 
og siger, du bar skåret dig alt på det skarpe strå. 

4. »Du lær' mig godt at lyve, det står mig ikke an, 
langt heller vil jeg sige, en ungsvend har mig kjær«. 

Rasmus Toxvserd Siltestrnp. 

Resten, 8 hele vers, er sådan, at den umulig kan trykke«. Det er 
groveste af alle de viser, jeg kjander. 



i b ¥ Google 



46. Elskov i engen. 

B. 

1. Ed pige gik i enge for at ville skjære strå, å strå, 
der kom til hend' en jæger, — Diderallalalala ! — 
der kom til hend' en jæger og bad hend' stille stå. 

2. »Hvorfor aå skal jeg stille stå eg ikke skjære strå? 
hvad vil min moder sige, når jeg har ingen strå?« 

3. — »Der har da nn en kind, bind den alt om din tå, 
og sig så, dn har skåren dig opå det hvasse strå«. 

4. >Du lær' mig godt at lyve, det går jo ikke an, 
langt heller vil jeg sige, en jæger hos mig lå«. 

Resten kan ikke gjengives. Denne opskrijt er ligeså plat, 

P. C. Hnmmelubr, Kjbbeiihavu 



40. TCjærostoenak. 

A. 

1. iHvor skal vi henrejse?« — Forbarmer du dig dig I — ) 
Hvor skal vi henrejse ? — Forbarmer du dig I 

:,: — »Til Holsten, lille Lisbet«. :,: Kom nu, kom så, kom du 
kuns med mig I 

2. »Hvad skal vi der spise?« — »Sort snpp', lille Lisbet!« 

3. »Ja, hvad skal vi have mere?« — »Grdnvælling, lille Lisbet 1« 

4. »Ja, hvad skal vi da stege?« — »Skyd* en ræv, lille Lisbetl« 

5. »Ja, hvor skal vi da ligge?« — »I silkedyne, lille Lisbetl« 

6. »Ja, hvad skal vi da gjere?« — »Gjere btSrn, lille Lisbetl« 

7. »Ja, hvad skal barnet hedde?« — »Fiddimikkel, lille Lisbet I« 

8. »Hvem skal barnet dabe?« — Forbarmer du dig dig l 
Hvem skal barnet døbe ? — Forbarmer du dig ! 

:,: »Sorten ravn, lille Lisbet«. :,: Kom nn, komså, kom du kuns 
med mig I 

Tilsagt af husmand Saren Pedersen i Torluud. Meddelt af lærer T. 
Kristensen, Riinslunde. 

la« 

aatized by GoOgk 



180 6te gruppe. Om kJB?reate!i«Mrg. 

B. 

1. Kom med mig, baronen, — Forbarmer du dig dig dig. 
Kom med mig, baronen, — Forbarmer du dig. 

:,: Kom da kan, lille Lisbet, kom nu, kom så, kom dn kims 
med mig. 

2. »Hvad skal ti gjor' bag ovnen?« 

3. — »Bu bod, lille Lisbet!« 

4. »Hvad skal vi få til svøb 'et?. 

5. — »Rød silke, lille Lisbet.« 

6. »Hvad skal vi få til liste?« 

7. — »Blå silke, lille Lisbet*. 

8. »Hvem skal ham vngge?« 

H. — »Lad vngge, hvem der f . 



Jes Smidt, Kjiibenhoved, 

Herefter følger en opskrift fra. Slabj, der er meget forskjellig fra hver 
af de foregående. Det er ret ejendommeligt, tit der er varianter fra tre oi. 
vidt forskjelligq egne af denne ubetydelige viee. 

C. 

1. »I maan skal vi til markindV — Forbarmer du dig! — 

— >Om sommeren, stumpe Dort'.« 
Kom aå, kom då i sengen med mig 1 

2. »Ja, hvad skal a kjøb' i markiod' ?• 

— »En skjort, stumpe Dortf«. 

3. »Mi' SkjOrt er altfor snæver«. — »Spræk' en op.« 

4. »Ja, hvad skal a spræk 'en op mæj ? — »Med din kniv«. 
6. »Min kniv vil ikke bide«. - Sliv 'en å«. 

8 »Ja, hvad skal a sliv 'en å i ?« — Forbarmer dn dig I 

— »I di olli, stumpe Dort«. 
Kom bb, kom då i sengen med mig ! 

Birgitte Skomager i Staby. 



i b ¥ Google 



68. Studenter (matroier) of piger. 181 

50. Studenter (matroser) og piger. 

Findes i Skgr. XII 238 og 390 og på iveoak i Njland ur. 332. Muikr. 
hos S. Or. 

A. 

1. Der Btod to piger og plantede kål, 
— flommer i lom, hommer i lom. — 
de talte så meget om giftermål. 

Hommerilom, hojter og fl&jter og piber og tromra', 
harpen den rille ri lege på. 

2. Der stod en student og hørte derpå, 
han rilde så gjærae til pigerne gå. 

3. De satte et halmstrå for deres diir, 
studenten Bknlde ej komme dem nær, 

4. Da kom der på dOren en hvirvelvind, 
og diiren sprang op, Og studonten ind. 

5. Så blev han der den nat så lang, 
hvorover han glemte eis morgensang. 

6. »Hvor haver du været den nat eå lang, 
hvorover du glemte din morgensang? 

7. Og haver da været hos pigerne net, 
så skal dn na stå skoleret.< 

8. Femten ferler og eå et ris, 

de skal nu gjøre studenten via. 

Pastor P. ffiemuQ, Nebel. 

B. 

1. Der gik tre piger og planted' kål, 
— Hurum og enrnm. — 

de talte eå meget om giftermål. 
Hejter i flbjter i piber i tromm', 
harpen ville vi lege på. 

2. Og der kom vejr og vestenvind, 
diiren sprang op, studenten sprang ind. 

Prent B. åjhkob, GftTenlond. 



byGoogle 



■2 5te gruppe. Om kjærestebesøg. 

C. 

1. Der stode to piger og planted« kål, 
de talte så meget om giftermål! 

— Fisseralialala, fisse ral lalak ! — 
de talte så meget om giftermål. 

2. Der stod to matroser og harte derpå: 

»I aften så vil vi til pigerne gå«. 

3. Men pigen bandt dttren med bast og med bind, 
så ingen matroser til dem kund' komm' ind. 

4. Så blæste der op en sydowstelig vind, 

og dorcn sprang op, og matrosen kom ind. 

5. Han satte sig på det forgyldene skrin, 
hvor han blev trakteret med kage og vin. 

6. Han satte sig på den forgyldene stol, 
hvor han kunde se både måne og sol. 

7. Han lagde sig i den forgyldene seng, 

og laved' ekon jomfrn en krølhåret dreng. 

8. Den ene blev styrmand, den anden matros, 
de styred' så herlig til pigernes lås. 

— Fisseralialala, fisseralialala! — 
de styred' så herlig til pigernes lås. 

Optegnet i Brandby efter Mejerist Tønnes Rudes sang; han er fra Brnndby. 
Mikkel Sørensen, Brmidby, Saroso, 

D. 

1. :,: Der stander to piger og plantede kål, :,: 
de talte så meget om giftermål. 

— Ja, hojt op i toppen, ja, laDg tud i flokken. — 
De talte så meget om giftermål. 

2. Der stander to matroser og hørte derpå : 
»I aften så vil vi til pigerne gå. 

3. Ja, i aften vil vi til pigerne gå, 

om vi deres venskab kan vinde og få«. 

4. Ja, det blev osten- og nordenvind, 

ja, doren sprang op, og matrosen gik ind. 



i b ¥ Google 



60. Studenter (matroser) og piger. 



5. Og der lå de den Dat så lang, 

ja, pigen forglemte hendes altergang. 

Da matroserne kom tilbage til skibet, stillede kapiUinen dem op i i 
rad ug gav dem tamp. 

6. :,; »Vi får vel vort skind igjen, :,: 

men pigen får aldrig hendes mødom igjen*. 
— Ja, højt op i toppen, ja, langt nd i flokken. — 
Men pigen får aldrig hendes mødom igjen. 

Kristen Brok i Staby. 

Følgende optegnelse, der stammer fra Sverige, er helt fuldstændig c 
udfylder det manglende i opskrift D. 

B. 

1 . Der stode twå flickor, planterade kål, 
de talte så roycket om sit giftermål. 

— Å sjung faderalla I — 

De talte så myoket om sit giftermål. 

2. Der stode twå sjomanner og lytted' derpå : 
• I aften så skal vi til flickoroa gå«. 

3. De bommade døren med stikker og strå, 
så ingen sjomanner ind til dem skulde gå. 

4. Så blæste der op en nordvestelig vind, 
så ddren røg op, og sjømftnner gik ind. 

5. Sjøman de satt' Big på forgyldande stol, 
ogfliokor dra'r af dem både strømper og skor. 

6. Og flickan bedda sengen, og det gik så En, 
ogsjøman røg til væggen, og det gik gesvindt. 

7. Der lågo de begge den natten så lang, 

ja, hun som en hustru, og han som en mand. 

8. Sjømannerna sprang til gamle sjobro, 
der trftfde de sin sjokapten så god. 

9. » Hvor har Inu været denne natten så lang?* 

— »Der fliokor var mest, og Øllet var bedst « . 



i b ¥ Google 



6te gruppe. Om kjeereetebeeøg. 



10. »Har I nu ræret der, fliokor var mest, 
så skal I få kjende på karbasen til rest«. 

11. Ben kapten han stelte Bit folk uti ring, 
og femten karbåser gik laget omkring. 

12. »Og kjære sjøkapten, slå in te så hårdt, 
det gjOr så ondt i skindet vort. 

13. Og Tel får vi vort skind igjen, 

men aldrig får fllickau sin medom igjen«. 

— Å sjung faderalla! — 

Men aldrig får fliekan sin medom igjen. 

Ane Kristine Jakobadatter, Feldborg hede. 1875. 

Desuden her jeg følgende mindre brudstykker af visen : 

1. Der stander to piger og planter kil, 

de talte sil meget om giftermål. 



r og hørte derpå : 
»I aften vil vi tit pigerne gå>. 
3. Ja, der kom osten- og yestenlige vind, 
te dciren sprang op, og mahosen gik ind. 

Maren Jensdatter, Feldborg hede. 
1. Der atod to smukke piger og planted' en kål, 
de anakked' så meget om giftermål. 

— Siden bop sop sop sara, kom fållalderara ! — 
de anakked' så meget om giftermål. 

Kirsten Jensdatter, Sneftrap hase. 
Der stauder to piger og planter kål, 

— Kom hej hop sam sa, kom falderaldere I — 
de talte så meget om giftermål, 

Kom soffri soffri sulja sej, kom toppre toppre tul ja tej, 
å hejsa å vil dn vil dn felderiddera. 

Peder Andreaa Nielsen, Have, Gjellerup. 



51. M.atroe og pig©- 

Viseu, der begynder sådan: Bo bondemand kom rideode, (indos optaget 
i forskjellige visebøger. Der er også et flyveblad og muskr, hos S. Gr. 

A. 

1. Der spaserede så ung en person alt ud på den grOnooste vold 



i b ¥ Google 



61. Matros og pige. 185 

der modte ham en skon jomfru, rar både kysk og bold, 
Falderalderalla falderalderalla, hej falderaldera 1 

2. De spaserad' dem en lidt bedre alt udi den gr5n neste eng 

eng eng, 
der for dem monne stande en dejlig opred eeng. 

3. »Er du lige sådan Bindet som jeg, så ræk mig nu din hånd, 
så vil vi sammenknytte en kjærlighedens handl 

4. De begge to af klæderne drog, og så til sengen mon gå, 
og der lå de og akrumlte og tumlte og gjorde en dreng. 

5. Om morgen dadeu jomfru hun vågnede op så hun sig lidet om, 
• Der har du tvende skjellinger alt for din jomfrudom le 

6. »Ja, dersom min moder ban vidste nu det, da blev der Fanden 

af af af: 
da vilde hun mig prygle alt med en hesselstav«. 
Falderalderalla falderalderalla, hej falderaldera 1 

Ane Povlsd atter. 



1. :,: Matrosen han spasered' alt udi den gronneste lund lund lund,:,; 
.-,: han ptukked de dejligste roser og blade af træ og redte sig 

en seng. :,: 
Trallilallilallilallilallilal 

2. Men da han nu var færdig med denne dejlige seng, 

så kom der til ham en skjon jomfru og sov hos barn i den. 

3. Og da de nu opvignede af denne dejlige seng, 

så mærkede straks den ekjftn jomfru, at hun var med en dreng. 

4. »Gad nåd mig, arme jomfiu, min ære har jeg mist 1« 

— »Men tager jeg hende til ægte, så er hun sorgen kvit. 

5. Men hør, min søde pige 1 det jeg slet ikke kan, 

mit skib det ligger for anker, skal gå til fremmed land«. 

6. :,: Og i det samme lettede han ved sin blanke hat hat bat, :,: 
:,: så bed han straks den skjon jomfru en god og rolig nat. :,: 

Trallilallilallilallilallilal 

Jesper Kristensen, TVwrmoBe. 



i b ¥ Google 



186 6te gruppe. Om kjeeresiebesog. 

C. 

1. Der kom for mig en finmand, dertil en ung matros, tros tros, 
han vilde sig forlyste alt med en dejlig ros'. 

Kom falderaldera, kom falderaldera, så mangen en godnat. 

2. Den ungersvend forlysted' sig alt i den grønne dag dng dug, 
han plukked' af de blade og af de roser skjonn' ? 

3. Han plukked' af de blade og af de roser skjfjnn', 
så gjorde ban sig alt en opredte seng. 

4. Da han havde roser plukket' og redet sig en seng, 
så kom der en skjon jomfru og sov hos barn i den. 

5. Den bonde han kom ridendes alt på den sorte mær mær mær, 
så red han op på brinken og ser, hvad sømand gjor. 

6. »Hvad tiJr I bønder sige om sådan folk som vi, 
vi ere alle raske mænd, som farer til koffardis. 

7. Så sov de hos hinanden i den opredte seng, 

om morgenen så tidlig da var hun med en dreug. 

8. Den jomfru græd så bitterlig for mødom sin har mist: 
»Tag du nu mig til ægte, så bliver min sorrig kvit*. 

9. »Ak nej, min hjærtens jomfru, jeg ej det gjøre kan; 
se, skibet ligger færdig at gå til fremmed land*. 

10. Den sømand han begyndt' at lette alt ved sin sorte hat hat hat, 
så sagde ban den skjon jomfru så mangen en godnat. 
Kom falderaldera, kom falderaldera, så mangen en godnat. 

1>. 

1. Den rytter ban kom ridende alt på sin broget mær, 
den rytter ban kom ridende alt på sin broget mær, 
den jomfru hun kom agende alt på sin gumpekærr', 

Didrulilu didrulilu, alt på sin gumpekærr'. 

2. :,: Så gik de dem spaserende udi den grtfnno væng, :,: 
Bå plukked' de de urter alt til den blomsterseng, 

Didrulilu dridrulilu, alt til den blomsterseng. 

3. :,: Så la' de dem at sove på denne fæle seng, :,: 

da jomfruen hun vågnede, :,: så var hun med en dreng. :,: 



i b ¥ Google 



61. Matros Og pige. 18? 

4. :,: Mtn hjertenskjære ryttere, ban har min ære skjændt, :,: 
nar æren den er borte, :,: så er det slet bevendt :,: 

5 :,: »Derkrigsmannermus døien so vielesondt, acbCnrottU :,: 
mus trinken saren valle :,: und eten rabenkost :,: 

6. :,: Og haver han drukken vallen sur, så drikker han 

klaren vin, :,: 
så går ban hjem i brakkerne :,: og sover som et svin. :,: 

7. :,: Ben ryttere ban lettede på sin besnoret bat, :,: 
så ønsked' ban den jomfru så mangen godnat, 

Didrulilu didruliln, så mangen godnat. 

Optegnet uf A. Levinsen, indsendt af A. Olrik. 
Optegneren bar hørt den i Bjerre herred af nfdødp hoapitalaforstandei 
Hjerrild. 

Fru Jena Mikkelsen i GI. -Hodsager bar jeg det første vers af visen, og 
det ligner meget B. Omkvæd: Dralderilde dratderildo dalerildera ! 



53. Uen narrede ungersvend. 

Hermed kan jævnføres D, g. F. 230 og 231, hvis emne ikke er uligt denne 
vises. Mnskr. boa S. Gr. Norsk findes den i Bugges mnskr. 263. Svensk 
i Dybecks svenske visor 1847 og bos Tellander e. 106. 

A. 

1. Den ungersvend og den lille mø, 
— Barn hum ha. — 

de gik ad eng og skuld' riv' hø. 
For det lo hun ad, 
Hum bum ha, for det lo bnn ad. 

2. Den første stak de rev i eng, 

og der ied ban hende brudeseng. 

3. »Der kan du se brudeseng din, 
og vil du nu gjoY villi min?« 

4. — »Ja vel vil jeg gjOr' villi din, 
vat jeg blot af trøjen mini. 

5. Den ungersvend gjorde sig umag', 
og han drog pigen trojen af. 



i b ¥ Google 



5te gruppe. Om kj Brest ebeg»g. 

6. »No er dn af trøjen din, 

og vil dn nu gjør' villi min?« 

7. — »Ja vel vil jeg gjflr' villi din, 
var jeg blot af skjorter min'«. 

8. Deo ungersvend gjorde sig umag. 
og ban hjalp pigen skjorter af. 

9. »No'er dn af skjflrter din', 
og vil dn nn gjør' villi min?* 

10. — »Ja vel vil jeg gjør' villi din, 
var jeg blot af BtrOmper min**. 

1 1 . Den ungersvend gjorde sig umag', 
og han hjalp pigen strømper af. 

12. »Nu er dn af strømper din', 
og vil dn nu gjør villi min?« 

13. — »Ja vel vil jeg gjør' villi din, 
måtte jeg blot for moderen min«. 

14. Den angersvend gjorde sig umag', 
han spurgte pigens moder ad. 

15. Men pigen sked for både skad' og ring: 
— Bom hum ha. — 

»Og stå un der, din diassepind 1« 
For det lo hun ad. 
Hum hum ha, for det lo hun ad. 

Ane Povlsdatter. 

B. 

1. Skjøn ridder og den lille mø, 
de skulde ud at rive hø. 

For det lo hun ad . 

2. Den første dyst de rev i eng, 
da redte han en brudeseng. 

3. »Og må jeg nu få viljen min, 
for nu hal jeg redt aeng til dig?« 



i b ¥ Google 



63. Den nu-rode ungersvend. 



4. — »Ja vel mi du gjærne fa viljen din, 
sar jeg var udi kamren min*. 

5. Skjiin ridder han gjorde Hig lidt umag, 
så hjalp han hend' i kamren sin. 

6. • Ak, må jeg nu fa viljen min, 
for nu er du i kamren din?« 

7. — »Ja vel må du gjærne fa viljen din, 
når jeg var udaf skjOrtern' min'«. 

8. SkjCn ridder han gjorde sig lidt umag, 
så hjalp han hend' af skjortern' sin'. 

9. >Ak, m& jeg nu få viljen min, 
for nn er du af skj&rtera' din'?* 

10. — »Ja vel må du gjæme få viljen din, 
når jeg var udaf klokken min«. 

11. SkjOn ridder han gjorde sig lidt umag, 
så hjalp han hend' af klokken sin. 

12. »Ak, må jeg nn få viljen min, 
for nu ur du af klokken din«. 

13. —- »Ja vel må dn gjærne fa viljen din, 
når jeg var udi sengen min«. 

14. Skjftn ridder han gjorde sig lidt umag, 
så hjalp han hend' i sengen sin. 

15. »Ak, må jeg nu få viljen min, 
for nn er du i sengen din ?« 

16. — »Ja vel må du gjærne få viljen din, 
når jeg var udaf særken min*. 

17. Skjou ridder han gjorde sig lidt umag, 
så hjalp han^hend af særken ain. 

18. »Ak, må jeg nn få viljen min, 
for nn er du af Bærken din ?« 

19. — »Ja vel må du gjærne få viljen din, 
men du skal gå lidt ud og ind«. 



i b ¥ Google 



5te gruppe. Om kjærestebesøtr. 

20. Skjon ridder han gik både ud og ind: 
så skød hun for ham båd' skad' og pind. 

21. Så skød hun for ham skad' og pind : 

> Gid djævlen nu mere skuld' lukk dig' ind 1 c 
Det lo hun ad. 

Niels Mikkelsen. 



53. Den narrede pige. 

A. 

1. »Husker du den lille hytte, da du ind af vinduet sprang ?« 

— »Aldrig var jeg i den hytte, aldrig jeg af vinduet sprang !« 
flop hejsa, falderallala 1 aldrig jeg af vindnet sprang. 

2. »Husker du de gr5nne enge, da da der fik viljen din?« 

— »Aldrig var jeg i de enge, aldrig fik jeg viljen min !« 

3. »Kom og se din mnnd og næse, kom og se dit eget baml« 

— »Hvor skal jeg se mund og næse, jeg, som ej er barnefa'r I« 

4. »Vil du mig til eegte tage, så er al min sorrig kvit?« 

— »Hvam skal jeg til ægte tage, jeg, som ingen skyld har her 1 « 

5. »Å Gud nåde mig arme pige, som nu altid skal ugift gå!« 

— »Pige har du en gang været, pige var du ej i fjor l« 
Hop hejsa falderallala, pige var du ej i fjor l . 

N. E. Hansen, Borre. 
Denne fise ble* sungen omtrent lige sådan pfi Bornholm. 

B. 

1 . »Husker du de gronne enge, den gang vi hos hverandre sad ?« 

— »Aldrig husker jeg de enge, aldrig hos hverandre sad I« 
Hopsisa traldera 1 aldrig hos hverandre sad. 

2. »Husker du den lille hytte, da du ind ad vinduet sprang?« 

— »Aldrig husker jeg den hytte, aldrig ind ad vinduet sprang ! « 

3. »Husker du de opredt' senge, da vi hos hverandre lå?« 

— »Aldrig husker jeg de seage, aldrig hos hverandre lå! 



i b ¥ Google 



63. Den narrede pige. 

4. >Ve, o ve mig, arme pige, skal jeg gå så længe ugift! c 

— »Gift dig, når da kan, du er en hore, det er sandt!* 

5. »HiVje bjærge, dybe dale, de skal vidne, det er sandt!« 

— »HOje bjærge, dybe dale, de slet intet vidne kanl« 

6. »Vil du med til præsten gå om at være barnefar 1 ?'; 

— »Aldrig jeg til præsten går, aldrig være barnefa'r! 
Hopsiea t raiders I jeg er da nu lige glad«. 

Tilsagt af husmand Niels Andreas Jensen i Hedegård. Med< 
lærer T. Kristensen i Rotalunde. 



54. I fjor og i år. 

I en skreven anmærkning sammenligner S. Gr. deune vise med den 
norske: I fjol gæt' eg geita i djnpaste dalom. Se også J. H. Moe og 1. 
Mortensen: Norske Fomkvæde og Folkevisur I »■ i}2. 

A. 

1. I fjor da gik jeg ud i Rosenborgs have, 

— Og vedst du hvad, hvad hvad, i Rosenborgs bave, og vedst 

du hvad? — 
i år må jeg gå med en glut udi mave. 
Og vedst du hvad? en glut i min mave, og vedst du hvad? 

2. I fjor da sad jeg ved min spinderokke, 
i år må jeg gå med min' bare sokker. 

3. I fjor da gik jeg med de guldbandelokker, 
i år har jeg næppe da Bærken til kroppen. 

4. I fjor fik jeg ny sirts til eu trOje, 

i år må jeg gå som en anden sioje. 

5. I fjor fik jeg ny sirts til en kjole, 

i år er jeg bleven besovet ved Ole. 

6. Det var dog en søndags morgen jeg lod mig besnære, 
jeg tænkte, jeg kunde ej lade det være. 

7. »Og her, lille Ole! og vil du nu ha' mig?« 

— Og vedst du hvad o. s. v.? — 



byGoogle 



5te gruppe. Om kjærestebeaag. 

»Nej, sagn vil a ej, få di fåor vil slå mig«. 
Og vedst da hvad. 

Jens Olesen, Brejuiug. 



1. I fywr kun a danda i mi hy.vhæler skow, 

— For en ædelige banod. — 

nuen i or mo a danda mæ mi træskur opå. 
For de kukke kukke lær, for de klojj imæld mi knær, 
for de gul' å de grtinn', å de fåvr' å de skjdnn', 
for vi lefled' s& herlig i mørke. 

2. I fywr kund' a danda mæ mi udalaven hor, 
men i or mo a sed tnæ en glot ve mi lov. 

3. I fywr kund' a sed ve mi rok a spennd, 
men i or mo a sed ve mi ung å grennd, 

4. I fywr kund' a sov' i mi horgåns-særk. 

— For en ædelig buund. — 

mæn i or hår a fat mi rov under værk. 
For de kukke kukke lær, for de klojj imæld mi knæer. 

Peder Huet, S nej bjærg. 

C. 

I fjor kund' jeg gange med min udslageu når, 
— For di bomp bomp bomp. — 
i år må jeg gange med en glut ved mit lår, 
Falden å faldera, falden å faldera 1 hvad »om er, 
kryber på knæ, di ganger så vakker udi mørke. 

Helene Johanadatter. 

D. 

1. I fjor da gik jeg med min' guldbandelokker, 

— Og ved du hvad ! — 

men i åt må jeg gå med min 1 bareste sokker. 
Og ved du hvad. 

2. I fjor da gik jeg med karle i byen, 

men i år må jeg sidde ved vuggen og sye. 

3. I fjor da fik jeg ny sirts til en troje, 
men i år må jeg gå som en arrigste slOje. 

Sidsel Nielsen, Søoderdal, Timiet. 1903. 



i b ¥ Google 



54. I fjor og i år. 193 

E. 

I fjor da gik jeg med fl&jelskravet trOje, 
— :,: Det ved jeg så vel :,: — 
i år må jeg sidde ved vuggen og gråte. 
:,: Det ved jeg så vel. :,: 

M. Pingel. 

Ved Chr. H. Møller har jeg en opskrift, der meget ligner A. 4 > lyder 
således : men i år må jeg gå som den arrigst« støje. 

Fra Anders Pedersen, Hfesum hede, har jeg desuden nogle brudstykker, 
der er ret ejendommelige, så det er skade, han ikke kan huske mere. Ran 
siger, at visen i Himmerland kaldes Fåre-Kirstens vise. Omkvajdet er her : 
Ak, véd du hvad? 



55. I3et farlige natteleje. 

A. 

1. En karl der ned ad gaden gik, 

der så han un jomfru i vinduet sad, 

— Hu hu å ja ja ja ja! — 

der så han en jomfru i viudnet Bad. 

2. Den karl han lafted' på sin hat : 

>Å her, skjon jumfru! må jeg sove hos dig i nat?« 

3. — »Javel må du sove hos mig i nat, 

men vogt dig for den lille grå missekat«. 

4. Den karl drog ud sin lange kniv, 
og stak i denne grå kattes liv. 

5. Den karl krøb op til hOjesten top, 

der så han en krebs, der kom krybende derop. 

6. Den karl der ud af vinduet sprang 
med begge dele i højre hånd. 

7. Den karl han ganger lidt længer' mod strand, 
der så hao, tre vildand kom BvSmmende på vand. 

8. »Og hjælp mig dog, du saute Johan 1 

jeg troer, den djævel er til lands og vandst< 
ti. T. Kristensen: 100 danske akj amt e vise r. 



i b ¥ Google 



6te gruppe. Om kjæreetøboBøg. 

9. Den karl han ganger lidt længere mod nord, 
der så han, tre kjællinger kom eejlend' i en båd. 

10. Døn ene var ror, den anden var rat, 

den tredje faldt ned og rev le på en knot. 

11. Den karl han ganger lidt længer mod syd, 
der så han tre bønder, der slagted' et føl. 

12. Den ene han flåed', den anden han stak, 
den tredje Bad langt ud' i rovhullet og drak. 

13. Nu vil jeg ønske de tre bønder levvel, 
for nu har de stukket den djævel ihjel. 

Fra Næstved -egn. Mikkel Sørensen. 



1. Den ridder han fornojer :,: den jomfru med et kys :,: 

:,: til ... . (kan ej trykkes). :,: 

2. Don første nat akj'm ridder hos jomfruen lå, 
da fandt han hos hende den store tå. 

3. Den anden nat . . . . I 

} {kan ikke trykkes). 

4. Den tredje nat . . , . J 

5. »Og hør dn, min skjSn ridder, tag handsken på band, 
den djævel den haver så hvas en tande 

6. — »Og hør, min skjftu jomfru, du nu sige mig vil, 
hvor mangen at den djævel haver bidt ihjel«. 

7. »Ja, sA bed den fire, og aft bed den fem, 

og så bed den tredive af kongens hovmænd. 

8. Ja, så bed den degn, og så bed den præst, 

sfi. bed den en landsenér med saddel og hest«. 

9. Skjfin jomfru hun .... (kan ej trykkes). 

10. SkjSn ridder springer op fm den jomfru på stand, 
og bukserne haver han i den hojre hånd. 

11. Skjon ridder han springer sig ned ved en strand, 
og der så han en krebs komme krybendes til land. 



i b ¥ Google 



56. Det farlige natteleje. 1 

12. >0g hjælp mig nu G . . Og skabermand, 

nu tror jeg, den djævel er til lands og til vands«. 

13. SkjOn ridder han springer sig ned ved et kjæv, 1 ) 
og der så han tre rakkerer, der flåede en mær. 

14. Den ene don stak, :,: og den anden den sprak, :,: 
:,: den tredje den sad ved rumpen og drak. :,: 

Anders Olesen, Dastrap. 89 ar. 

C. 

1 . Den første nat Svend Peter hos jomfruen lå, 
da følte han hendes den ene store tå, 

— Åja, hos jomfruen lå, — 

da følte han hendes den ene store tå. 

(De to næste vers kan ikke aftrykkes). 

4. Svend Feter blev bange, løb ned til den strand, 
der så han en krebs komme krybende i land. 

5. Svend Feter blev bange, krøb op i træet« top : 

■ Mon G. ., hvad skal jeg gjøre, hvis den kommer herop!« 

6. Svend Peter blev bange, løb ben til et hal, 2 ) 
der så han tre rakkere, som flåede et føl. 

1. Drengen han flåede, og svenden han stak, 
og mesteren sad omme ved roven og drak, 

— Aja, flåede og stak, — 

og mesteren sad omme ved rOvon og drak. 
Fra Ringsted -egn en. Hikkel SSrensen. 

I>. 

1. Ja, først bed den otte, og så bed den ni, 
og så bed den en Svenske i sit hele liberi, 

— A-åja, både otte og ni, — 

og så bed den en Svenske i sit hele liberi. 

2. Ja, så bed den en hovmand, ja, så bed den en præst, 
og så bed den en landaenér med saddel og med hest. 

— A-åja, både hovmand og præst. — 

') Maske: et gj»;rd'. 
■) Skal nok være: hol. 



i by Google 



196 6,B Efiippe. Om kjærestebesøg, 

3. »Å, kjæreste ridder, tag handsken på hånd, 
det dyre det haver så hvasse-en tand*. 

— Å-åja, tag handsken på hånd. — 

4. Den ridder han blev nu så hjærtelig ræj, 
han sprang ud af sengen, for han blev iklæj. 

— Å-aja, så hjærtelig ræj. — 

Jens Peter Smed, Lading. 
E. 
Den unge Svend Peter han letted' på sin hat: 
»Og gid jeg måtte eove hos skjQn jomfru i nat, 
— A ja, letted' på sin hat, — 
°g gid J e S måtte Bove hos skjou jomfru i nat«. 

Fra Vendsyssel. J. M. Jensen, Stenum. 

Desuden har jeg nogle brudstykker af denne vise fra Anders Pedersen i 
ITiesum hede. Sidste vers lyder siledea her (om de tre rakkere) : 
Den eue han prak, den anden han stak, 
den tredje ban sad udi riiven og drak. 
— Aja! — 
den tredje .... 
Desuden et vers, der ikke findes i nogen af de her meddelte variautei , 
men i Anders Olesens opskrift, og som til dels giver forklaring på det tilsyne- 
ladende meningsløse. Men dette vers kan ej trykkes. Der er sikkert nogen 
sammenhæng mellem denne vise og nr. 4 her foran. 
Pi svensk haves den i sv. 1. VII S s. 33. 



5*3. Kejserens datter. 

1. Vor kejser han havde en datter så bold, 

— Sikken en snak var ikke den. — 
hun tog alle de angi karle med vold. 

Nej såmænd gjorde hun ej, jo, så min sandten gjor' hun så. 
Hybsk min lille skjOn", skal man elske udi Ion med stor ære 

2. Ja, hun tog af de store, og hun tog af de små, 

— Sikken en snak .... — 

ja, hun tog alle dem, som på vejen monne gå. 
Nej såmænd gjorde hun ej ... . 

3. Ja, hun tog vor foged, og hnn tog vor præst, 
ja, hun tog den ridder alt ned af sin hest. 



byGoogle 



50. Kejseren! datter. 197 

4. Den jomfru af glæde så hjertelig lo, 

så sprang hun i sengen, og en sk . . hun da slog. 

5. Den jomfru fik ære, den ridder fik spot, 
— Sikken en snak var ikke den. — 

for ban vilde slet ikke til at gjøre godt. 
Jo så mænd vilde han så, nej, så min sandten vilde han ej. 
Hybsk min lille skjcin, skal man elske udi ldn med stor ære. 
N. E. Hansen, Borre. 

Sungen uf Spilleskrædderen i Budsemnrk. Som man nok vil se, er det 
en vekaelsang, der skal synges af (o personer. Af den slags har vi jo liere 
f. ex. : Udi Kalmar stad. 



57. GKllesvendeti. 

Findes forud i J. F. IX a. 151, i Skgr. I 143 og XII 124. Mnskr. 
hos 3. Or. 

A. 

1 . Jeg var mig så liden en svend, så Uden en svend, 

jeg gik mig til jordemoderen hen, spurgte hende derom, 
hvorfra jeg et godt giftermål sknlde få. 

2. »Ja. præsten han har piger nok udi sin gård, 
og hver af dem, du begjære vil, den kan du få«. 

3. Jeg gik mig hen i præstens gård både favr og fin, 
der m&dte jeg præstens kone, gjennem døren trin. 

4. Jeg lokked' præstens kone i kjortelen grån 

og så den lille bitte pige, fordi han rar så skjoo. 

5. Jeg lokked' også pigen, som neglen bar, 

og så den gamle kjælling, som i krogen sad. 

6. Jeg lokked' også præsten i forstuen ud 

og så degnen, som boede tæt norden derfor. 

7. Det lakked' hen mod juletid, det år var omm', 
og alle de folk i præstens gård var tykk' om liv. 

8. Ja, præstens kone fik et barn udi kjortelen grån, 

og den lille bitte pige to eller tre, fordi hun var skjon. 



i b ¥ Google 



5te gruppe. Om kjæreatebesøg. 



!'. Ja, pigen hun fik også ét, som nøglen bar, 

og den gamle kjælling fik en marekat, som i krogen sad. 

10. Ja, præsten fik en tyrkalv, og den var grå, 
og degnen et brogmæret føl, det red han på. 

11. Og præsten red til kirke på sin grå kalv, 
og degnen foer bag efter, som han var gal. 

Sunget af Helles -Karen. Frederik Poulsen, Brandby. 

1, v. i denne opskr. er ftbenbart summen fojet af to vers. En opskr. 
Morten Eskesen hos S. Or. begynder s&dan : 

er døde bort, 

som da skulde Røre mig godt. 



Begyndelsen af A kan da have lydt omtrent således: 
Jeg var mig så liden, f6 liden en avend, 
og tog mig for at ride til fostenno'r hen. 



B. 

1. A gik til min fostermo'r, spuar hend' om råd, 
har a sknld' hen i aften en ven at få. 

2. »Du rider dig til præstens gård, den ligger først, 
og hvikken én du giljer, den sover du næst*. 

3. først giljed' a præsten i kjcrte! blå, 
og så giljed' a degnen i kjortel grå. 

4. Så giljed' a vor præstkou', for bnn var skjon, 
og så giljed' a vor datter i kjortel grim. 

5. Så giljed' a vor' lååkåål i æ lo, 

og så giljed' a æ tjenestepig', der paat' æ so. 

6. Så giljed' a den lille pig', som nøglen bar, 

ja, så giljed' a den gammel kjælling, på bænken sad. 

7. Det lider fast mod juletid, og tiden går, 
alle folk i præstegård de syge lå. 



zeo by G00gk 



57. Gillesvenden. 199 

8. Vor præst han fik en tyrkalv, og den var grå, 
vor degn ban fik en inårføl, den rej han o. 

9. Præsten rej til kjerke o hans grå kal, 
og degnen bagefter, som han var gal, 

10. Vor præstkon' hnn fik en søn, for hun varskjon, 
hendes datter fik en datter udi kjortel gr8n. 

11. Vor' lååkåål i æ lo fik hver eu lam, 

vor tjenest'pig' en bundehvalp, det var en skam 

V2. Den lille pig', der ringlen bar, tik tow eller trej, 
den gammel kjælting en mårkat, der løb hans vej, 

Sammenstykket af 10 opskrifter, hvoraf nogle lidt ufuldstændige. 3 af 
disse omtaler også >vor kappellan«. Hnn fik en bak, og sættes i samme 
vers som ladekarlene. Om ham siges, da han var giljet, at han løb hans 
kås- Én af opskr. begynder således: 

A gik to mi laers bowr, a od så let, 
a dierfår hår a venner nik, dæ gjo mæ gåt. 
V. 3 lyder også som følger: 

Så giljet a vor præst i hans stowwdar, 
å så giljet a vor dejn i ham naardar. 
V, 7 haves også i denne form : 

Det lakked' hen i måneder, ja måneder få, 
alle folk i præstens gård de syge lå. 
Opskrifteroe er fra : 

a. Niels Madsen, Brntten (ligner meget A). 

b. Ane Povlsdatter, Tværmose. 

c. Jens Olesen, Brejniug. 1877, 

e. Maren Jensdatter, Feldborg. 

f. Ane Johanne Andersdatter. 1871. 

g. Peder Hosts kone, Snejbjærg. 
h. Ane Jensdatter, [Und. 

I. T. Kristensen, Rbnslunde, 

j, Kirsten Marie Povlsdatter, Husby. 

k. Kristen Rasmussen Fgendal, Tern. 

e har verset: 

All djæ klål i lade goer fæk væjelam, 

djeer kapellåftn ftek en bokkid, dænd løv si koes. 

g har omkvædet : Lad gå, lad gå I 



i b ¥ Google 



200 6te gruppe. Om utroikab i ægteskab. 

Sjette gruppe. 

Om utroskab i ægteskab. 
58. Den søde Lise. 

1. »Og Lise, vil da tjene, rå kom og tjen hos mig, 
:,: jeg giver dig hundrede daler :,: og et par nye sko, 

om da vil tjen' mig tro«. 

2. Den pige han kom gangendes for bendes frne ind : 

:,: »Eders herre vil hos mig sove, skal jeg ham lad' det gjør'?« :,: 

3. — » Vil min herre hos dig sove, og jeg del ikke véd, 

da reder en seng både bred og lang, jeg lægger mig i den«. 

4. Ben herre han kom gangendes i hviden skjorte sin, 

han hanket på doren to tre gange: »Og Lise, lak mig ind! 

5. Den frne hun kom gangendes i roden slåbrok sin, 

hun lukked' da ind sin egen mand, ban kyste og trykte bend'. 

6. Han kyst' hend' vel tusende gauge udi eu fjerd' del stund ; 
»Ak, havde min hustru så sød en mund, så sukkersød en mund«.' 

7. — »Og hør, min kjære herre, véd I ej, hvem jeg er, 
jeg er din egen hustru så kjær, som du så ntro er«. 

8. »Mon hvor er da vor Lise, det sukkersøde lam ?« 

— »Ja, hun er alt udgangendes lil hendes kjæreste«. 

Sunget af Peder Pedersen i Skjoldelev. P. C. Hommeluhr. 



50. Fætter Mikkel. 

Jeg ved ej, om jeg således 

kan den lange fætter Hikkel tro; 

ti min kone, kan jeg forsikre, 

han har for den lange slyngel ålet ingen ro, 

han sætter ham en vis tid ior, 

kysser og klapper ham oven i kjøbet derfor. 



i b ¥ Google 



59. Fætter Hikkel. 



Men imidlertid så duer det ej, og er det ret? 
at min kone hun ej kan leve uden fætter Mikkel, 
den lange rakkerknægt. 

2. Når som han ud i haven ganger 
og skal torve klæderne, 

Mikkel den lange alt om hende svæver 
og vil føle hendes bare knæ ; 
i aftes da øved' han ret sin lyst, 
just som en abe alt på bendes bryst. 
Men imidlertid .... 

3. Det hændte sig forgangen aften, 
sildig jeg fra rejsen kom hjem, 
da fandt jeg ved hendes side, 
Mikkel den lange havde lagt sig hen, 
og hvor det mig i hjertet skar, 

Mikkel den lange min svoger jeg blev vuer. 
(Men jeg akuld' vet ikke tro, at Fanden skulde fore i knægten, at han 
skulde tage et spænd eller to dybere end sædvanlig). Dette tales. 
Og imidlertid så duer det ej, og er det ret? 
at min kone hun ej kan leve uden fætter Mikkel, 
den lange rakkerknægt. 

4. Men dersom præsten han ej i tide 
vil -til denne hersens gjerning se, 

da kan I tro mig, at enden vil blive, 
at der vist vil en nlykke ske. 

(Ser du, en anden aften, uår jeg kummer sildig hjem fra rejsen, så 
sætter jeg mine træskoer, lister mig sagte op ad trappen, tager gardinerne 
til side og sporger: Børn, born, hvad bestiller i her? Wast waet, med de 
keine machen). 

Men imidlertid så duer det ej, og er det ret? 
at min kone hnn ej kan leve uden fætter Mikkel, 
den lange rakkerknægt. 

Jens Kristensen, Evated. 



ØO. Manden i eng-en. 

Findes forhen trykt i Basks Morskabslæsning 1811 s. 258 og i nvvebl, 
at i Skgr. V 739 og VI 2. Få norsk luves den i Bagges mnikr. 269, 



i b ¥ Google 



202 6te Etuppe. Om utroskab i ægteskab. 

pa svensk i Caval. og Steph. V D 46, Nyland nr. 218, pa tysk hos Uhland, 
i des Knab. Wimderh. ra. m. fl. steder. 

A. 

1. En bonde han havde en viv gå fin, 
hun ynded' ej slfflben og slid ; 

hun daglig sagde : »Kjær husbond min ! 

i marken da passer dia id*. 
Ja, nu kjører du hen efter hø h«hø høhø, 

hu nej diddilej, hu hej diddilej, 
ja, nu kjerer du hen efter hø. 

2. Den bonde han tænkte så lumsk ved sig: 
»Ved snak gjOr man sagen ej klar, 

jeg her bag dOren vil stille mig, 
så ser jeg, hvad spas for hun har«. 
Ja, ou kjører ban hen efter hø. 

3. Hvad sker, uu kommer en ung soldat, 
og Grete modtager ham fro : 
»Velkommen*, huu siger, »min sflde skat, 
for sladderen bar vi nu ro*. 

For nu er ban kjørt efter hø. 

4. Soldaten han kvæder en glædessaog 
og gjdr op til loftet et bop, 

men pludselig Hans ind ad doreu sprang, 
og råbte et mægtigt: »Nej stopl« 
Nej, jeg var ej kjørt efter hø. 

5. Men bonden, som bag diiren stod, 
kom ganske vred herfrem, 

ban havde en prygl udi sin hånd, 
han hilset dem begge med den. 
I tænkt', jeg var kjørt efter hu. 

6. »Kom, lille mand, kom søde mand, 
og vær ikke længere vild, 

jeg laver klumper til dig på stand, 
(eller : jeg giver dig stegt' æg i pand') 
det vist vil gjøre dig mild*. 
For jeg tænkt', du var kjørt efter bø. 

7. — »Hvad euten jeg var kjørt efter hø, 
eller også jeg var det ej. 



byGoogle 



du derfor ikke nødig har 
at elske en anden end mig*. 
For du tænkt', jeg var kjørt efter hø. 

8. »Hvad enten jeg var kjørt efter hø, 
eller jeg var agen til strand, 

du derfor ikke nødig har 
at elske en anden mand«. 
For du tænkt', jeg var kjørt efter hu. 

9. Den, som jer denne vise kvad, 
helt ofte den kvæder med lyst, 
det var en yngling så hjærteglad, 
med verden han prøved' en dyst. 

Han måtte selv hente det hø høhø høhø, 

hu hej diddilej, hu hej diddilej. 
Han måtte selv hente det hø. 

Kristen Rasmussen Egemlal, Tern. 

B. 

1. Bonden han havde en kone så bold, 
hun passer så vel ein hus, 

hun siger til sin kjære mand: 

»Vil du ikke kjøre til by?* 1 ) 
Vil du ikke kjijre til hy hy by hej da la? 
Vil du ikkekjore tilby? 

2. Bonden tænkte ved sig selv: 
»Den tale var meget god*, 
æbag sin dor så vilde han stå, 
vilde se, hvad hans kone tog sig for. 

Hun ment', han var kjøret til hy hyhy hej da la. 
Hun ment', han var kjøret til by. 

3. Manden han vendt ryggen til, 
kom der en kavaler: 

han tog hans kone ved sin hånd, 

gik med hend' i kammeret ind. 

For hun ment', han var kjøret til hy. 

4. Ja, Bonden blev så grumme vred, 
da han fik det at se, 



*) Til hy o : eller hø. Efter sangerens forklaring. 

3, S t.zed by G00gk 



6 te gruppe. Om utroskab i ægteskab. 

han tog en knippel i sin hånd, 
vild' hilse sin kone i den. 
For han var ej kjøret til hy. 

5. »Ak, kjære mand. ak, kjære mand! 
ak, skån mig denne gang, 

jeg giver dig både æg ng flæsk 
og dertil en god dram ! < 
Jeg ment', du var kjøret til hy. 

6. — »Hvad enten jeg var kjøret 
til hy heller strå: 

så skal dn aldrig elske fler' 

pa denne verdens jord. 
For jeg var ej kjøret til hy, 
for jeg var ej kjøret til hy hy by hej da la, 
for jeg var ej kjøret til hy. 

Ane Povlsdatter, Tværraose. 

C. 

1. Der var en gang en bondemand, 
han havde sig en kone ung og smuk, 
hun sagde en gang til sin mand: 
»Vil du ej rejse bort?« 

Vil du ej kjør' efter hø? 

vil du ej kjør' efter hø hø hø? 

vil du ej kjør' efter hø? 

2, Manden tænkte ved sig selv: 
»Den tale var ej god«, 

han stilled' sig bag doren ben, 
men så var han rejst ud. 
Men så var han rejst efter hø 



it, Ja, manden, som bag dSren stod, 
og Ber på, hvad som sker, 
ban blev fortrydelig herpå, 
ti det var ej plaser. 
For han var ej rejst bort. 

Han var ej rejst efter hø 

Kirsten Mnrie Povlsdatter, Husby. 



i b ¥ Google 



61. Præsten og Terkilds hnatrn. 205 

61. Præsten og Terkilde hustru. 

Der haves ogs4 et flyveblad. Her er det ridefogden, der besøget Terkilde 
hustru, og hun hedder Tulle. Mnskr. hos S. Or. 

A. 

1. Toikild var så gammel en mand, han vild' til Rummen ride, 
og det var for hans hustru væn, en dejlig rosens lilli. 

Så brygger hun hender halvtønd' målt, så slagter hun den fede galt, 
for Terkild var ej hjemme. 

2. Tyland tal' jo til sin svend, som holdt ved ploven lange: 
»Du skal slagt' den fede ko, hun kan ej længer gange ; 

først den hvid' og sa den giå, og så skal tyr bagefter gå, 
for Terkild er ej hjemme*. 

3. Tyland tal' jo til sin pig' ; > Ja, du skal vær' min næste, 
ja, du skal gå lidt op i sovn Og byd' mig nogle gjæste. 

Fest skal da by' vor sovnepræst, han skal vær' min aftensgjæst, 
for Terkild er ej hjemme«. 

4. Pigen op til præsten sprang og bad, om han vild' komme, 
ja, præsten han var lystig nok, tog bogen i sin lomme. 
Han trak i sin kjortel grå, og ned til Tyland lod han stå, 

for Terkild var ej hjemme. 

5. Så fik de sup', så fik de steg, så fik de rare retter, 

så fik de fisk, så fik de grød, så fik de til djer nætter. 
De fik dem en grisesteg, de holdt dem en lystig leg, 
for Terkild var ej hjemme. 

6. De sad dem en lidt til bords, det vared' ej så længe, 
præsten om på gulvet sprang og lod, som ban vild' hjemme. 

Hun greb i hans kjortel fast: »De skal sov' hos mig i nat, 
for Terkild er ej hjemme«. 

7. Terkild han kom ridend' i gård, som han var vant at gjøre, 
der udenfor stod hans lillebitte dreng og klæd' hans bukser 

nede. 
■ Yelkommen, Terkild, til os hjeml Præsten han har din kone 
i seng«, 
For da var Terkild kommen. 

8. Terkild stod og betænkt' sig lidt, hvad stød han her skuld' hovne, 
på ilden stu en gryd' kogend' vand, de slu han po dem begge. 



i b ¥ Google 



206 6t e gruppe. Om utroskab i ægteskab. 

De fløj op af Beng med hast, pust' og blæst', og det var fast. 
For da var Terkild kommen. 

3. »Ak, Gud nad' mig, arme præst, hvor er jeg ilde faren, 
for din forbandede lumpne tes, du har mig sådan narret. 
I går var jeg en indbojen gjæ-st, i dug er jeg en hjemskold' præst < . 
For da var Terkild kommen. 

Ane Gronkjfer, Ildsgard. 

B. 

1. Terkild han varBågammelen mand, til Rom så vilde han ride, 
Tydelil stod og tænkte sig om, hvad hun skulde du bestille, 

så brygged' hun' en halv tønd' målt, nå slagted' hun den fede galt. 
For Terkild han var ikke hjemme. 

2. Tydelil talte til sin karl, som holdt opå ploven den tanga, 
han skulde slagte den fede ko, for hun vilde ikke malke, 
ja. først den fede, og så den grå, og så matt' tyren bag efter gå. 

For Terkild han ... . 

3. Tydelil talte til sin pige: »Og du skal være min næste, 

og du skal gå mig lidt om by og byd' mig nogle gjæste, 
og du skal byd' mig adels (Ottes) præst, for han skal vær' 
min aftensgjæst«. 
For Torkild han er ikke hjemme. 

4. Pigen op tit præsten gik og had, om han vild' komme. 
Jo, præsten han var villig nok, put bogen i sin lomme- 
Han trak da sin kjortel på, og op til Tyde lod han gå. 

For Terkild han var .... 

5. Så spiste de en liden stund, det vared' dog ikke længe, 
for præsten ud på gulvet stod og Sagde, han vild' hjemme. 
Uden hun tog ham i armen fat : »Nej, du skal sov' hos mig i nat«. 

For Terkild han er ikke .... 

6. Ja, Terkild ham kom ridend' i gård, som han var vant til 

at gjøre, 
og ud' så stod den liden smådreng, var klædt i kjortelen rede. 
(»Velkommen Terkild til os hjem, og var duså i Rommen hen?s] 
For Terkild var nu kommen. 

1. »Ja, hvor er Tydelil, hustru min, og er hun dragen ad gilde?« 
— »Mej, så marregi er hun ej, vor præst han ligger hos hende« . 



i b ¥ Google 



61. Præsten og Tarkilds (metra. 207 

]Det ærgrede Terkild, han blev gram, at Tyde vild' gjere 
ham sådan skam]. 

For rm er Terkild hjemme. 

K. »Og er det sandt, du siger for mig, og vil du ikke lyve, 
tænd så et lys og lad mig se, om ban hos hende bliver*. 
Og han løft' op i lagenen små, og dér hos Tydelil præsten lå. 
Og nu var Terkild hjemme. 

9. Terkild stod og tænkte ved sig, hvor han skuld' harmen hævne, 
på ilden stander en kjedel med lud, den hældte han over 

dem varme; 
ja, de blev varme alt i en hast, de pusted' cg blæste, og det 
var fast. 
For nu var Terkild hjemme. 

10. sÅ, Glud nåd mig, arme mand I hvor er jeg bleven dåret, 
min rov den har de skoldt mig op, te hnd er af min' låre, 
i går var a en velkommen gjæst, i dag er a en opskold præst* . 
For Terkild er nu hjemme. 

B er udarbejdet efter følgende opskrifter (dog hovedsagelig ft, men med 
varianter hentede fra b og c); 

a. Karen Marie Rasmussen, Linde (foresagt hende af Niels Olesens 
kone i Linde). 

b. Niels Madsen, Bratten. 

C. Ane Povlsdatter, Tværmose. 

b har i 9 : Så tog Terkild en kjedelfuld supp' og kasted' den over præst- 

a har helt igjenuein Tilig, som navnet på Terkilda hustru. 



ØS. Hovmand og præstens hustru. 

Denne vise er en af de almindeligst forekommende af alle vore skjremte- 
viscr, ng den findes også både på svensk (Cavall. og Stephens Mad Minstrel. 
I 28, Werner 95, Wigstrom II 64, K. B. Visbok 18, sv. 1. VII 7 nr. 88) 
og på tysk (Hoffmanu o. s. v.). På dansk er den forhen trykt i J. Madsens 
folkeminder fra Hnnved s. 90, i Skgr. IV 411—117, V 489 (8 opskr.) og i 
Dania I e. 307. Hojst mærkelig er Danias udgiveres ukyndighed over for vore 
ekjæmteviser, hvilket bevises ved, at de aftrykker den som en forespørgsel 
(om nogen anden skolde kjende den), uden at oplyse det mindste om dens 
tidligere forekomst. Mnskr. hos S. Or. 



i b ¥ Google 



8to grappa. Om utroskab i cgteikab. 

A. 

»Der kommer en hovmand ridende«, 
sagde præsten. — 

— >Skynd dig hen, byd ham ind«, 
sagde præstens hustru, 

»Hvor skal hovmands heste stå?* 

— »På min stald ved min faller bold«. 

"Hvor skal mine heste stå?« 

— »I min gård hos min' får«. 

»Hvad skal hovmands heste æde?« 

— »Havr' og hø, frammeBt byg«. 

»Hvad skal mine heste æde?« 

— » Ærtefoder, muggent halm«. 

•Hvad skal hovmands heste drikke?« 

— »Kent, vand i min spand«. 

»Hvad skal mine heste drikke?« 

— »Følevand, møddingvand«. 

»Hvor skal hovmand sidde?« 

— »På en stol ved mit bord«. 

»Hvor skal jeg da sidde?« 

— »I en krog bag vor ovn«. 

»Hvad skal hovmand spise?« 

— »Flæskemad, snpp' i fad«. 

»Hvad skal jeg da spise?« 

— »Sure kål og rådden ål«. 

»Hvad skal hovmand drikke?« 

— »Rød vin med snkker i«. 

»Hvad skal jeg da drikke?« 

— » Skidden vand i en spand«. 

»Hvor skal hovmand ligge?« 

— »I min arm ved min barm«. 



i b ¥ Google 



63. Hovmand og præstens hustru. 209 

15. »Hvor skal jeg da ligge?* 

— »Bag vov lo ved vor sot. 

16. »Hvad skal han bestille der?« 

■ — »Kysse mig og klappe mig«. 

17. »Hvad skal jeg bestille dér? 

— »Kysse soen i sin rOv«. 

18. »Lop og lopper bider mig«. 

— »Vend dig ten, bid igjen«. 

19. »Jeg tror, dn er en hore«. 

— »Ligeså var min moder«. 

20. »Jeg troer, da er i bande«. 

— Ja, det sidder i min pande«. 

21. i Jeg tror, at Fanden plager dig«. 

— »Ja, Fanden dig, hovmand mig«. 

22. »Jeg ta'er en kjæp og prygler dig«, 
sagde præsten. — 

— »Ta'er da én, så ta'er jeg to«, 
sagde præstens hustru. 

Sammenarbejdet af følgende opskrifter, jeg har liggende: 
S, Lars Frederiksen, Bredballe {ham tilsagt af en 15-ars pige, hun 
hor lært den af en gi. kone i Ryslinge). . 
b. Lærer J. M. Jensen, Stenum. 
C. Lavet Nielsen, Klem, Ulfborg. 

d. Ungkarl Soren Hansen, Giver. 

e. H. L. Jensen, Nygård (sungen for ham af Mathilde Hansen). 

f. Figen Lise, Brandstmp. 

g. Ungk. Kristen Graven Lavridsen, Skallerup. 

h. Anne Andresen, Snogbæk, Sundeved. Isle var. 
I. F. Wennerwald, Maribo. 
j. Martin Dyrholm, Brudager. 
k. Niels Madsen, Bratten. 
1. Lærer Knude, Heldum. 
m. Kontorist M. Lauritsen, Kolding. 
n. Ane Johanne Andersdatter, Mammen. 1871. 
O. Lærer H. Petersen, Fårbæk. 

p. Ungk. And. Kriat. Kristiansen, Tarup (han har hort den på Hindsholm). 
q. Professor H. V. Rasmussen, Kjjbeuhavu. 
ti. T. Kristensen: 100 danske skjæuteviser. 14 



i b ¥ Google 



210 BU< grnppe. Om utroskab i ægteskab. 

r. Ungb. Kristoffer Holm, Sønder-Hå. 

S. bærer V. V. Lind, Gullestrup. 

t. Anne Andresen, Snogbæk. 2dsn var. 

ti. Jes Smidt, Kjobenhoved. 

T. Karen Andersdatter, Kølvri. 1874. 

X. P. C, Hommeluhr, Kjijbenhuvn (sungen for aura af pigen Johanne 
fra Ry 1847—48). 

y. Jenny Lind, Mårslet, 

e. Ida Falbe-Hansen. Kbh, 
og følgende brudstykker : 

m. Lærer J. Nielsen, Sjelle. 

ø, UhrmBger Fogh, Viborg. 

å. Planter Andreas Christensen, Hesaelvig. 

an. Lærer N. E. Hansen, Borre. Møen. 

bb. Adjunkt P. Abell, Ribe. Fra Horaens-egnen, 

Af mere ejendommelige varianter skal inærkas ; 

1 9 : På en torv omm' bag en dor. 10 : Suppe, steg, vin og kag'. 13 : 
Kjærnemaslb, vand iblandt. 

b 12: Fransk vin, spansk vin. 13: Klart vand udaf min spand, 

C 10 : Haresteg, rare Bteg. 

d 21: Plager han ej mig, plager ban dig. 

10: Haresteg, dyresteg. 12: I min stald, hos min ka'l. 13: Surt iil 
og rådden mjød. 

f 9 : På en knipp' ris ved vor gris. 1 1 : Velling og vand ibland' kan 

g 13: Råddent vand af vor brønd. 

b 13: Surt iil med vand iblandt. 19: Ja, horer jeg, så stjæler du. 

1 1 : Rend omkring, luk ham ind. 1 1 : Kådden Al, vissen kål 

k 1 : Byd ham ind og skjænk ham vin. 9 : Det var vel bedst, bold ud' 
ved hans hest. 10: Æggemad på selierfad. 11 : Vælling og vand kan godt 
gå an 18: Svinelusene bider mig. Her er det helt igjennem bonden og 
bondens h'istm. 

m 8: Slå dem løs' og lad dem gå. 19: Ligesom h. 

Il 2: 1 vor stold, ftvr og bold. 10: Hår'steg og brådateg. 

P 21 : Nu tror jeg, Fanden rider dig, rider han mig så ta'r han dig. 

r 1 : Spring omkring .... 21 : Nej, hovmand mig og pokker dig 

t 1: Lad ham koimn', her er rum. 10: Æggemad på sølverfad. 11: 
Velling og vand, det går vel an. 15: Ud' i æ sti ved vor gris. 19: Ja, 

X ; Her er bonden og bondens hustru. 

Z : Her er en bisp i stedeu for hovmanil (eller flere steder en rytter). 

bb har en herremand. 1 ■ : Gå omkring, luk ham ind. 



i b ¥ Google 



62. Hovmuud og præstens hustru. 



B. 

»Der kom en soldat forbi byenl« 
sagde bondon. — 

— »Byd ham ind, skjeenk ham vin lf 
sagde bondens hustru. 

»Hvor skal soldaten sidde?« 

— »På en stol ved vov bord«. 

»Hvor skal jeg selv da sidde?« 

— >På en stol ved as d6r*. 

»Hvad skal soldaten spise?« 

— »Steg og mad af min sølverfad«. 

»Hvad skal jeg selv da spise?« 

— » Villing og vand kan vel gå an«. 

■ Hvor skal soldaten ligge?* 

— *I min seng, i min arm«. 

»Hvor skal jeg da ligge ?* 

— >I ib lo ved vor so«. 

»De svinelns vil bide mig I c 

— »Vend dig om, bid igjenlc 

»Jeg tror, at Fanden rider dig!« 
sagde bonden. — 

— »Ja. Fanden dig, og soldaten mig!« 
sagde bondens hustru. 

Ane Povl sdal ter. 

C. 
»Her kommer fremmed' på vor gård,« 
sagde bonden. — 

— - »Gå dog nd og bed den gå ind!« 

svarede bondens hustru. 

»Hvor skal soldaten sidde da?« 

— »Ved mit bord på guldstol«. 

»Hvor skal jeg selver sidde da?« 

— »I voi trapp' hos vm kat«. 



i b ¥ Google 



6te gruppe. Om utroskab i ægteskab. 



4. »Hvad skal soldaten drikke da?« 

— *Mjød og vin går vel ind«, 

5. »Hvad skal jeg Belver drikke da?« 

— »Skyllevand går vel an«. 

6. Hvor skal soldaten ligge da?« 

— »I min Beug på min arm«. 

7. >Hvor skal jeg selver ligge da?« 

— »Under vor lo hos vor so«. 

8. »Der bider svinelusen' mig«, 
sagde bonden. — 

— »Vend dig om og bid igjen 1 
svarede bondens hustru. 

Ad« Kristine Jakobsdatter, 1 



♦33. De underlige syn. 

Denne vise er forhen trykt i flyveblade, det ene fra 1799. Norsk i 
Dugges mnskr. 249. Svensk i Dvbecks Runa I 8», Afzel. 111 109, II 286, 
sv. landsm. V 2 8. 9H. Tysk hos Sirorock 249, ZurmUhlen 116 o. 11. Skotak 
og engelsk. 

Der er henvist til visen i indledningen til D. g. F. 304, og noget af 
det ene flyveblads te.tt er her anført. De to viser er i indhold noget be- 
slægtede, og et par opskrifter der er blevne noget påvirkede af skjæmtevisen. 

A. 

1. Manden kom fra marked hjem, der så han et syn, 
i stalden stander hestene én to tre. 

Jeg råbte: »Kjære kone, du est min halve sjæl, 
hvorfra kom disse heste, det vedst du jo vel?« 

— >Å, du halve tosseskunkel, jeg tror, Fandeu plager dig, 
det er jo disse malkekøer, min moder sendte mig« . 

— »Malkekøer med Badler pål Hu hillimændl 

Jeg or en mand, Gud bedre mig, som alle andre mænd« 

2. Manden gik i gangen ind, der så han et Byn, 
i gangen hænger kjolerne én to tre. 

Jeg råbte: »Kjære kone, du est min halve sjæl, 
hvorfra kom disse kjoler, det vedst du jo vel?« 



i b ¥ Google 



68. De underlige syn. 21. 

— »Å, du halve tosseskunkel, jeg tror, Fanden plagor dig, 
det er jo disse rejsekapper, min moder sendte mig. 

— »Rejsekapper med ærmer ved I Hu hillimænd! 
Jeg er en mand, Gud bedre mig, som alle andre mæcd<. 

3. Manden gik i stuen ind .... 

på gulvet stander stevlerne én to tre par. 

Jeg råbte .... disse stevler. 

malkespande. 

Malkespande med sporer på ... . 

4. Jeg så mig lidt bedre om ... . 
på væggen hænger vesterne .... 
Jeg råbte .... disse vester. 

malketrfljer. 

Malketrojer med gule rabatter på ... . 

5. Jeg så mig lidt bedre om ... . 
P& stolen hænger bukserne. 

bordduge. 

Bordduge med lommer i . . . . 

6. Jeg så mig lidt bedre om ... . 
På bordet stander hattene. 

nødebøtter. 

Flødebøtter med dusker ved .... 

7. Jeg gik mig i kammeret ind .... 
I sengen ligger rytterne. 

malkepiger. 

Malkepiger med knebelsbart .... 

8. Jeg lettede ved dynen, der så jeg et syn, 
der nede sidder pindene én to tre. 

Jeg råbte ; > Kjære kone, du est min halve sjæl, 
hvorfra kom disse pinde, det vedst du jo vel?« 

— iÅ. du halve tossesknnkel, jeg tror, Fanden plager dig, 
det er jo disse vindepinde, min moder sendte mig*. 
'Vindepinde med nåssier ved! Hu hillimænd! 

Jeg er en mand, Gud bedre mig, som alle andre mænd«. 

Sammenarbejdet af fire opskriften 

a. Ane Povlad&tter, Tværmose. 

V Karen Jensdatter. 1873. 

e. Anne Andrejen, Snogbæk, Sundeved. 



i b ¥ Google 



214 6te gruppe. Om utroskab i ægteskab. 

(1. Lavet Ariuim, Bovlund. 

a har i v. 4: Tørklæder med kraver ved. 

b har i v. 3: Mal kn al ripper. 7: Malkepiger med luer på. 6: Vinde- 
pinde merl stene ved. 

C bar i v. 1 : Malkekøer med saddel og bidsel på, 6 : Ostekopper med 
bånd og spænder på. 

d har i v. 2 : Silkeskjorter med rabatter på. 

B. 

1. Manden gik i stalden, ja se, ja se, han så, 
han ser tre dejlig' hoste, som der i atalden stå. 
»Her du, min hjærtens kone, hør du, min halve sjæl, 
hvorfra kommer disse heste, det véd du jo vel ?« 

— »Ak, du tossede bondemand, nu plager pokkererj dig, 
det er jo malkekøerne, som min moder sendt« mig< . 

— »Malkekøer med saddel på, ak, du hillemænd I 

Jeg er en mand, Gud bedre mig, langt frem for andre mænd«. 

2. Manden gik ind i køb' net, 

der ser ban tre par støvler, som under bordet stå ... . 
hvorfra kommer disse støvler? — Det er jo malkespandene. 
Malkespande med sporer på. 

3. Manden gik ind i stuen, 

der ser han tre sjakoer, som der på bordet lå ... . 
hvorfra kommer disse sjakoer? — Det er jo mælkeskålerne. 
Mælkeskåler med skygger ved. 

4. Han så sig om i stuen, 

ban ser tre blanke sabler, som der på væggen bang .... 
hvorfra kommer disse sabler? — Det er jo de brødknive. 
Brødknive med dusker ved. 

5. Han gik ud i gangen, 

han ser tre lange kapper, som der på væggen hang .... 
hvorfra kommer disse kapper? — Det er jo bordedugene. 
Birdeduge lyseblå. 

6. Han ser sig om i gangen, 

der ser han tre pistoler, som der på væggen bang .... 
hvorfra kommer de pistoler? — Det er jo lyseformerne. 
Lyseformer med skjæft og lås. 

7. Manderj gik i kamret ind, ja se, ja se, han så, 
han ser tre lange karle, som der i sengen lå. 



i b ¥ Google 



63. I)a underlige syn. 215 

»Har du, min hjærtens kone, hør du, min halve sjæl, 

hvorfra kommer disse karle, del véd du jo vel?* 

— »Ak, du tossede bondemand, nu plager pokkeren dig, 
det er jo malkepigerne, som min moder sendte mig«. 
»Malkepiger med bakkenbart, ak, du hillemænd! 

Jeg er en maud, Gud bedre mig, langt frem for andre inænd«. 

Tilsagt af husmand Jens Haudenip i Hedegård. Han tilføjede til for- 
ståelse af visen, at der hos inaiideo i hans fraværelse var kommet tre dra- 
goner i indkvartering. 

Lærer T. Kristensen, Romlunde. 

C. 
1. Jeg gik mid lidt bedre frem, at ae, at se, at se, 
i skoven der lå rævene én to tre. 
»Og hor du, lille kone, sig, du er min halve sjæl, 
hvorfra kommer diase ræve her, det vedst dn jo vel?« 

— »Og du en artig tossekunte, plager Fanden dig, 
det er jo de gimmerlam, min moder sendte mig«. 

— »Gimmerlam med ræverumpe, nå, hillemænd! 

Jeg er en mand, Gud bedre mig, aom mange andre mænd«. 

2- Og jeg gik mig lidt bedre frem, for porten det lå hundene, 
Hvorfra kommer disse hunde her? — Det er jo de pindsvin. 

Pindsvin med t 



3- Og jeg gik mig lidt bedre frem, i porten der atod vognene. 
Hvorfra kommer disse vogne her? — Det er jo de mælketønder. 
Mælketender med hjul på. 

4. Og jeg gik mig lidt bedre frem, i stalden der stod hestene. 
Hvorfra kommer disse heste her? — Det er jo de malkekøer. 
Malkekøer med sadler på. 

5. Og jeg gik mig lidt bedre frem, på bordet stod parykkerne. 
Hvorfra kommer disse parykker her ? — Det er jo de potter. 
Potter med krøller på. 

6. Og jeg gik mig lidt bedre frem, på væggen hængte sablerne. 
Hvorfra kommer disse sabler her? — Det er jo de nødeskeer. 
Flødeakeer med sølvbeslag. 

•*■ Og jeg gik mig lidt bedre frem, på sengen der stod støvlerne. 
Hvorfra kommer disse støvler her? — Det er jo de kjaerner. 
Kjærner med dasker i. 



i b ¥ Google 



216 6te gruppe. Om utroskab i ægteskab. 

8. Og jeg gik mig lidt bedre frem, i sengen* der lå rytterne. 
Hvorfra kommer disse ryttere her ? — Det er jo de malkepiger. 
Malkepiger med knebelsbart, nå, hillemænd I 
Jeg er en mand .... 

Niels Pedersens kone, Vejleby. 

D. 

1. Og manden ind i stuen gik og aknlde se, 
For doren stod de garderstwvler én to tre. 

Og så siger han til konen: »Hvad er det for støvler tre?« 

— »Jeg tror. Fanden plager manden, og Satan rider dig, 
det er jo de malkespande, moder sendte mig«. 

— 'Malkespande med sporer på, det så jeg aldrig for. 
Og jeg er dog en mand, som alle andre mænd. 

2. Og manden hen til sengen gik og skulde se, 
i sengen lå de garderkarle én to tre. 

Og aå siger han til konen: Hvad er det for karle tre? 
Det er jo de malkepiger .... 
Malkepiger med skjæg på ... . 

3. Og manden letted' på dynerne, da så han de garderp . . . 
Hvad er det for p .... tre ? 

Det er jo de vindepinde .... 
Tindepinde med hoveder på. 

4. Og munden letted' på p , da så han de gardern 

Hvad er det for n tre? 

Det er jo de garnnøgler .... 
Garnnøgler med hår på. 

5. Og manden letted' på n da så han de r 

Hvad er det for b tre ? 

Det er jo de flæsk eskin ker .... 
F) ankes kink er med filipenser på. 

6. Og manden letted' på b da så han de r 

Og så siger han til konen: Hvad er det for h tre? 

— Jeg tror, Fanden plager manden .... 
Det er jo de sennepskander .... 
Sennepskander med 1 .... i, det så jeg aldrig for. 

Og jeg er dog en mand som alle andre mænd. 

Hektor Sigurd Mliller, Kolding. 



i b ¥ Google 



83. De underlige syn. g 

E. 

1. Jeg gik mig ind i stalden, der så jeg, se, ja se ! 
i stalden der stod bestene én to tre. 
»Min egen kooel« spurgte jeg, hun var min halve sjæl, 
»hvor kommer disse heste fra, det véd du jo vel?« 
— »Nå, alle tossers konge, og plager Fanden dig, 
det er jo malkekøerne, din moder sendte mig«. 
■ Hi)j. ja hillemænd! malkekøer med sadler på, én to tre. 
Jeg er en mand, Gad bedre mig, en mand som andre mænd. 



gik jeg ind i forstuen, i forstuen hængte sablerne . . . 
. . kosteskafterne. — Kosteskafter med håndfang på. 



gik jeg ind i stuen, i stuen hængte støvlerne .... 
. . mælkebøtterne. — Mælkebøtter med sporer på. 

gik jeg ind i kjekkenet, i kjøkkenet hængte buerne . 
. . Bibetterne. — Sibøtter med snorer på. 

5. ' Jeg gik så ind i kammeret, i sengen lå soldaterne 
. malkepigerne — malkepiger med knebelsbart. 

Ingefred Kråse, Grev 
F. 
I- Og manden tren i forstues ind, og se, og se, og se. 
på væggen hang der garderhuer én to tre. 
Og manden ss' til konen: »Hvad er disse huer tre?« 

— »Det er de pispotter, som din moder sendte mig«, 

— »Aja åjal Pispotter med kvaster i. 
For jeg er eo mand, som meget kan forstå. 

2. Og manden tren i i stuen ind .... 

på væggen hang der garderstøvler én to tre 

.... disse stevler tre. 

Det er de mælkespande, som din moder .... 

— Aja åja! Mælkespande med sporer i. 

3. Og manden tren i kammeret ind .... 
i sengen lå der garderrove én tu tre, 
.... disse rfjve tre. 

Det er flæskeskinker, som din moder .... 

— Åja åja ! Flæskeskinker med rovhnl i. 

4. Og manden tren til sengen hen ... 
under dynen lå der garderp ... e én to tre. 



i b ¥ Google 



218 "te gruppe. Om utroskab i ægteskab. 

Det er de rullepølser, som dm moder sendte mig. 
— Aja åja ! Rullepølser med krølhår på. 
For jeg er en mand, som meget kan forsti. 

BjObenbavn. Adjunkt K. Knudsen, Ribe. 

Endnu en opskrift (kun et enkdt ven) ved Adjunkt P. Abell i Ribe. 

Den slutter sig til D, og nævner garderhucr og sennopskrukker. Omkvædet 
er: Åja, lad gå, jeg er en skikkelig mand, som alting kan forstil 



Syvende gruppe. 

I værtshus og ved gilder. 
04. I værtshuset. 

1. Æ vild' ruæ ad Ålborg rid', 

— Hejsa falidera lideral lalal — 
da vidst æ hverken af sorg eller kvid' 
Hu ha I hvor gik hun da ! 

2. Ja, æ red op ad Ålborg gad', 
Per Masens hus den stoi te mad'. 

3. Per Masen han håd så venlig en mø, 
hun bor ruæ ud b&dde våst å bro. 

4. Æ åd så læring a de våst å brø, 

æ tændt, æ had test mi horde de. 

5. Æ spunr, om di haj 51 å sææl, 

di spnur, om æ haj pææng å tææl. 

6. Di tappet i kander, di tappet i krus', 
ja, æ drak mie så stærk en ras. 

7. Ja, æ drak næ så stærk en rus, 

æ slow i atøkker bådde kander å krus. 



i b ¥ Google 



64. I værtshus. 219 

8. Di tow mæ i mi tjallerhætt', 

så vild' di mæ aj Ålbårre aætt'. 

9. Så Bod æ dær i fjowteo daww, 

så begøndt 'ot ræt å skromp mi maww. 

10. Di spuur mæ aj, hwa vænner æ haj, 
æ saa, æ var aldti læt å glaj. 

11 . Æ har en søster, dæ boer i Skat, 
hun har ej Gud forudden en påt. 

12. Æ bar en bro'er, dæ boer i Swig, 
han har ej Gud forudden mig. 

13. Mi oldefar han er så gammel å så gro, 
han bar lange tænd' mæ kroge på. 

14. Mi oldemor hun er så gammel en nonn', 
— Hejsu falidera liderallala ! — 

hun bar ikk' en tænd', der ka' bid' en krumm'. 
fiuha! hvor gik hun dal 
Anders Hansen, Vester- Vedstod v. Ribe. 1893. 

Jeg har endnu en opskrift fra gjccstgiver Martin Schmidt i Ribe. Den 
begynder sådan: 

Da a vAr mæ i ÅlbArre riig, 
da vidst' a hwærken a sorg eller kvid'. 
For resten er den meget lig denne. MAlet er dog ikke eanderjjdsk, og 
personen i visen siger a til sig selv. 



85 Olkonen. 
A. 

1. Og jeg drog op ad Skanderborg gåd' 
med atten avildgrå beste, 

og nu har den Sllekon' legte med mig, 
jeg haver ikkun en af de værste. 
Larri larri værste, humhu, med de værste. 

2. Ja, jeg drog op ad Skanderborg gad' 
med atten røde guldringe, 

og nu har den ollokon' legte med mig, 



i b ¥ Google 



220 Tetide gruppe. I værtshus og vod gilder. 

jeg haver kuns en skovl fuld af pinde. 
Lam larri pinde, bumfaa, med de pinde. 

Ordet BUekon' hørt som : eliebon'. 

Frands Povlsen. 1871. 

B. 

Jeg rejste mig op ad Skandelborrig gåd', 
da havde jeg atten a'lgrå hejstå : 
nu hår den ttllekown så handlet med mig, 
te jeg hår ikkim én af de vejstå. 

:,: Lårri lårri væjsta. :,: 
Nu hår jeg ikkun en af de væjstå. 

Peder Frøkod. 1872. 

Der findes endnu en opskrift af denne rise i Berggrens Folkesange og 
Melodier. 1 8. Gr.s Samlinger Undes en anden utrykt ved Morten Eskesen 
efter hans fader, Eske Mortensen i Lyne. Her er et begyndelsesvers, der 
tyder således: 

Og jeg drog op ad Skanderborg gåd', 
min kjortel vor foret med skinds, 
den ollekuen hun stander i hendes dur, 
Haha faaha inda, hmhm hmhm inda. 
bahaha boihmhm, hun bed mig indft. 
J. P. Pedersen i Vejle siger, at hans bedstemoder, der døde, da han 
var 9 år, kunde den altsam men. Der er nogle fiere vers. Hun sang også: 
Skandelborg. 



0(3. Xjas og soen. 

Forhen er trykt af denne vise en ældre form og en ny, sammensat af S 
brudstykker. De findes begge i J- F. 11 91, den ældre efter Hans Svauings 
håndskrift Siden har jeg kun optegnet dette lille brudstykke. Las sidder i 
værtshuset og drikker, og sil kommer en so med sine grise og lober med 
hans madpose, som han har sat uden for duren. 

1. Las ban ud ad vinduet så med sin fulde snude : 

»Hvad mon det er, vor' svin har for, de er forsamlet her ude ? 
Og Gud bewår mi madpos' i ro, 
for tåer de den, så sniter a ibjel«. 
:,: Hejsa velan I så Las. :,: 

2. Soen op ad gaden sprang med sraørasken i munden, 

Las bag efter med træskoen i hånd, sukkede af hjærtens grunde. 



i b ¥ Google 



»Du akuld' ba' fåt skam, da svottebroget sow, 
du sk uld' ba' lat mæ hat mi smOrask i ruwi. 

Den vise den er stakket og kort, og den er snart til ende, 
og den er digtet i vor by og skrevet på kirkens ende, 
og den er digtet af bnlde grå to, 
at Las var efter den swottebroget so. 
:,: Hojså velan! så Las. :,: 

Soren Bal t husar Johansen, Tange. 1879. 



07. Skrædderen og- soen. 

Findes i et flyveblad af 1804. Dernæst i Skgr. V 1 og XII 221—223. 
Hnskr. hos S. Gr. Ogaa hos Berggreen. 

A. 

1. Når drukkenskab forfør en mand, som sker så tit des værre, 
man drikker beller vin end vand, så gik det med vor skrædder. 

Læ mæ læ mæ læ mæ si en bok, bukke bukke mæk mæk mæk, 
hej vidde vidde vom bom bom, så gik det med vor skrædder. 

2. Han drak, så han ej kunde se på væggen mer' en flue, 
og da ban hjem ad vandrede, sa faldt han over en tue. 

3. Hans næs' i jorden plojedo, så den blev ganske grimet, 
der kom en so og så derpå, hun havde nær besvimet. 

4. Den skrædder gik til soens do>, han monne der indkige : 
■Og du skal sov' hos mig i nat med min' små gris' tillige«. 

b. Hun kyst ham for hans favre mund med hendes liflig tryne: 
»Og vi vil rede os en seng foruden ble og dyne. 

6. Giv dig tilfreds, min kammerat, jeg skal dig ikke svige, 
og jeg skal sov' bos dig i nat med alle mine grise*. 

7. Den so hun stod så tidlig op, lidt for end som hun plejer, 
så standed' bun en frokost god alt til vor bolde sk nejer. 

8. Deu ?o hun spændt' for hendes lille vogn, og den tog til at 

snurre, 
så kjørt' hun op for Bkræddorens dor, haus kj ælling tog til 

at knurre. 



zeo by G00gk 



222 7ende gruppe. I værtshus Og ved gilder. 

9. »Hvor har du været, dit slemme skam, og alt ditgods fortæret, 
og drukket op den klædning ny, som jeg har dig foræret? 

10. Jeg mente, du var i Amsterdam at hente ny modeller, 
men du har sovet hos svinet)' i nat, det horer jeg fortælle. 

11. Til mig kommer du ira aldrig mer', det vil jeg dig nu sige, 
men jeg vil ha' mig en anden til mand, der bedre kan være 

min lige«. 
Oiu'ivædet også »Åledes: 
Lemme lemme lem liden bok, bobke bukke bok væk væk væk, 
hej] filli filli bom bom bom, så gik det med vor skrædder. 
Sammensat al 10 opskrifter fra forskjellige egne. Da la alle hverandre 
temmelig nier. Den mest ejendommelige var Ane Povlsdattera af Tværmose. 

a, Jena Murer, Jegsen. 1901. 

b. Ane Povlsdatter, Tværmose. 1872, 
C. Albert Nielsen, Mammen. 

d. Niels Kragelund, Arnborg. 1877. 

e. Maren Moiteusdatter, Rærop, Farsø. 1889. 

f. Jensine Lavrsen, Ans. 1872. 

g. Lærer N. Vad, Ttirriog. 
h. Jea Smidt, EjBbenboved. 

1. Lærer N. Thomsen, Tindbæk. 

j. Lærer Mortensen, Brændskov. 

Desuden følgende brudstykker : 

k. N. Er. Meller, Fårup. 

1. Hans Kr. Eristensen, Fegsøhus, Torsted 

Af varianter skal kun mærkes følgende : b bar i v. 4 : Den skrædder 
gik til eoena diir, han monne der indkige. d har I 5 i: med lopper og lus 
til dyne. eS ': Ban slog hang næse i en lort. J har eådant omkvæd : 
Viber i vamp ma sén på på på på mik inik hæjj viber i vamp vamp vamp, 
1 har: nikkedenik bukkedebnk. Flyvebladet har sådanne lo vers- 

Den so og så den skrædder-skat, de monne disputere : 
■Hahaha, min kammerat, du vi! os nok likaere?' 



Kristen Kogter i Andsnger mølle kunde kun disse tre vers 
sang om sig selv < 

En aften jeg i tanker kom, at jeg vilde ud at svire, 
når jeg betaler, hvad jeg får, behøver jeg da at fire? 



i b ¥ Google 



67. Skrædderen og s 



B. 

1 . I aftes gik vor skræddere til kroen for sig at more, 
roen da han dybt i kruset så, blev ban lidt er i ho'de. 

Lem lem lem fur sig en buk, mek mek mek, 

hojså virri virri vom bom bæjj, blev han lidt ør i ho'de. 

2. Og da han bjem ad ravede, sa taber han sin hue, 

og da han vild' den tage op, eå faldt han ned ad grue. 

å. Der kom en so i samme stund og hvisket barn i øret: 
■ O tt o o, min kammerat, hvad har du her at gjøre?« 

4, Hun kyst' barn på sin losenamund alt med sin rynkne tryne, 
så redd hun seng i samme stund foruden lagen og dyne. 

5, Om morgenen, da det blev dag, kom alle folk på færde, 
men soen hun lå trygt og sov hos skrædderen, sin kjmre. 

6. De bander de kom kjorendes og vilde hen at skove, 
de så den so og skrædder, de til hobe lå og sove. 

7. De løfted' skrædderen på deres vogn, debitte hywl de Bnurred'. 
men da de kom til skrædderens bjem, da stod den kjælling og 

kuurred . 

tf. >Jeg ment', du var i Frankerig og lære ny modeller,, 
men da sov du hos svin i nat, som andre mig fortæller«. 

9. Hud nkjældte ud den arme mand, så han gik fra forstanden, 
sa tog hun fat hans persejærn og slog ham det i panden. 

Kristen Frederiksen, Bindslev. 

C. 

1. Der korn to karle kjørende, for de skuld' ud at plove, 
så fandt de der en skrædder lå, alt hos en so at sove. 

Lemme lemme lem, bok bok bok, mek mek mek, 
hejsa villi villi vom bom bom, alt hos en so at sove. 

2. De tog den skrædder i deres vogn, det lille hjul det snurred', 
og al den stund de kjerede, lå skrædderen i vognen og knurred'. 



i b ¥ Google 



224 7eudi! gruppe. I værtshus og ved gilder. 

3. Og hun stod op og tændte lya og så den hele jammer : 

»Og du ser ud påkjol' og krop, som du bad' været i klammer«. 

4. — > Ja, hvis jeg sandt skal sige dig, fordi du est min kvinde, 
så har jeg været med en so i strid, det kan jeg vel forvinde«. 

Mail am Breum, Vester- Hornum. 



08. Jens Kristian i kroen (staden). 

A. 

1. Fe Krestjan æ kjoer te stajs, 
— Molak, molak, falladeral — 

men da han kom op for æ Kjæjamølledig', 
så Bkuld' han ha tæend sin piiv. 

2. Mæu da han fæk stappet å tæend, 

da kom hans dreng mæ båj fræ æ mower, 
te han sknld' kom hjem æ klik tåw. 

3. Da klokken den slow tåw, 

da sad Pe Krestjan i god rov, 
og de wa i Hvilsted krow. 

4. Du klokken den slow trej, 
da wa Pe Krestjan e( å se. 
hans kon' sad hjem ro å wa vre. 

5. Da klokken den slow fiir. 

da kom Pe Krestjan hjem å wa fuld, 
hans kon' sad fajemm' å spand' uld. 

G. »Er de å kom hjem æ klåk tåw? 
da drikker 'et åp, hwa vi æjer å håer, 
te sist så sæel du wå klæjer«. 

7. — »A håer kon soeld mi hat. 

å dierfår hår a fat en lille kasket, 
der kleer mæ så net«. 

8. »Har du pænng i di pong? 

ja, du kjor te stajs mæ fiir tender row, 
å pænng hå vi båt behow«. 



i b ¥ Google 



68. Jens Kristian i kroen (staden). 

— »Javel hår a pænng i mi pong, 
her æ hwæ skjelling, a ejer å håer, 
[å de gjo wal sagen klåer]«. 

MettS Maris Nielsen., EgSgSrd n;ark 



1. :,: Jens Kreetjan drow te stajs :,: mak mak, 
Jens KreBtjan drow te stajs, 

a så tov han end i Besballe krow, 

— Molak molak trallalalal — 

men han akuld' væ hjæmm' æ klåk ts'iw. 

2. Så holdt hau ud hans spesbowelin, 1 ) 
å da han fæk stapped å tænd, 

så kam dær en baj fræ hans hjæm. 

3. »Do lowed' å kom hjæm æ klåk tåwU 
Mæn den ble* trej, & den blew fiir, 

å han wa så fuld som en liir. 

4. Jens Krestjan kam hjem te hans mover, 
hane kun' hun sad ino å spand' uld, 

å han kam hjæm å wa fuld. 

5. >Hå do nå pæng' i di pong? 

do drow te stajs mæ fiir tønde row, 
få pæng' hå vi håt behåw. 

6. Do æ da en fåbandede knæjt. 
do sæler ålld de, vi hår å ejer, 
te eist så skrier di klæjer«. 

7. — >A hår da kon soeld mi hat, 

å kjojt mæ en splentemøj kaskæt, 
å si, bur den klæer mæ næt. 

S. Ja, sågu hår a pæng' i mi pong, 
mæn bur manne a håer, de véd a it. 
får æ liikjøv dæn fæk vi frit*. 

Sammenstykket af 6 optegnelser nemlig: 

a. Værtshusholder Jens Nielsen, Ringkjøbing. 



') hnua pibeslonge med spids. 

E. T. Kristensen : 100 danske skjæi 



i b ¥ Google 



226 7ende gruppe. I værtshus og ved gilder. 

b. Lterer M. Heller, Sir {sangen for ham af ungkarl Feder Møller 
Olesen i Sir, han bavde lært deu i Ile. Den ligner meget »). 

C. E. T. E. (her kaldes personen Hans Kristian). 

(1. Pastor H. F. Feilberg, Darum. 

e. Stud. mag. Chr. Blinkenberg, Kbb. 

Andre opskrifter af visen findes i H. F. Feilberg*: »Fra Heden« s. 187 
og i J. Madsens Folkeminder s. 113, Ku næsten ligelydende opskrift, men 
dog i noget andet folkemål, har jeg ved redakter P. Skovrøj, Tønder. 



00. Den drukne bonde og hane hustru. 

1. :,: Ja, når bonden kjører ud for at sælge bid sæd, :,: 
drikker han sig fuld. 

— Hej om dik, hej om dak, sikke nej snak, løvver om de hej 
om dik om dak, om dik om dak om tralalala 1 — 
Ja, uår bonden kjører ud for at sælge sin sæd, 
drikker han eig raid. 

2. Ja, når bonden kommer hjem, kommer kjællingeu frem, 
gjør det hæslige vrøvl. 

3. »Ja, de penge, du har fat, de er alle drukken op 
udi pigernes skål. 

4. Jeg skal føre dig i strid både med okse og kniv, 
så det gjælde skal dit liv. 

5. Jeg skal klage dig an for vor gamle oldermand, 
så du skal få skam < . 

6. — »Ja, vor gamle oldermand sad i kroen i går, 
drak sig sprfijlefuld*. 

Sungen af ungkarl Rasmus Larsen Bjerre i Sir, som har hart den i Navr. 
Oldermand skal nok være oldefåer for rimets skyld. 

M. Maller. 

70. JDet knappe gilde. 

Nogle vers i denne vise er aftrykt i J. F. IX s. 148 og 149. 

1. Johann' Vrå hun er bådde stor å stærk, 
— Kom let i fad ! — 



i b ¥ Google 



70. Det knappe gilde. 



hun gywt hende dætter forud den særk. 
Få Jens Kastowt ban od æ klimper aw. 

2. Pæmten al' vi' å sejsten al' si', 

å så æ dær endda engen ærmer i. 

3. Tærkild hans fenger wa så næmm', 
han sknld' særken fa næjen eæmm'. 

4. Tygge hans fenger di wa så smo, 
han skuld' sy æ kneplinger o. 

5. Æ fad' wa smo, å æ villing wa fo, 

æ pandekag' kund' slet ingen ster no. 

6. Præjsten mæ hans guldbonden loww, 
han vild' ow mæ i den pott' å doww. 

7. Soren mæ hans pivvere kiaww, 
han såt ålld æ kjællinger i laww. 

8. Johann' bon to te å viiin å vråån: 

»Bæær mo nåk en heøn mier nier fræ æ råånd« . 

9. Æ kusker di begendt å hvisk åtiskr 
>Ska' vi et dowels ba' te wå fesk ?« 

10. Inger Vrå, bun sat Bæ nied & skrfiww, 

bon gjord' en klemp i Jens Kastowt bans nOww. 

11. Jobann' Vrå mæ hend' søl'slawen skow, 
bon glåånt i æ vtejr som en åwsend kow. 

12. Jens Nielsen i hans hvide skjort', 

ban wa så sulten, ban ku' ha' ædt en 1 . . . 

13. Jens Taæraeseo han kam lævvend' så fååg, 
han liev i skidt liig te bans bååg. 

14. Povl Torlund han vræj hans feddel i laww : 
— Kom let i fad ! — 

»Hreær hår vi hat trej sutdten dawws. 
På Jens Kastowt han od æ klimper aw. 

Samlet af 3 brudstykker, hvorat de to dog temmelig fuldstændige. 
a. .lund Meltlgård, Or re. 



i b ¥ Google 



228 Tende gruppe, I værtshus og Ted gilder. 

b. Kirsten Marie Jensdatter, Romlunde. 1902. 
C. Lærer P. Kristensen, Omvra. 

Bn 4de opskrift er kun et enligt vers og lyder således : 
Kokkekons kuyw hed piQikeu nak, 
hun skar en roer i femlen stykk', 
til det Bulten gild', der i Hjermind var. 

Josef Kristensen. Hier. 
Opskrift b, der er den mest fuldstændige, er tidligere (1881) optegnet af 
T. Kristensen, Rfraslunde, efter samme kilde. 

I Jydske Samlinger V s. 68 og 99 er anført to vers af denne vise, og 
deu stedfæstes til Horen sogn, hvor gildet skal have stilet i forf.s ungdom* 
tid. Det er nok muligt, der har været noget her at knytte visen til, men det er 
dermed dog ikke afgjort, at den absolut hører hjemme i Hoven, hvilket sees 
af verset fra Mer. Det er med denne vise, som med flere, at det er en gi. 
folkevise, man har haft lyst til at lempe efter forholdene. Jeg har optegnet 
flere viser om gilder, hvor det gik knapt til, meu dog med et andel verse- 
ui ål og af lidt nyere støbning. Med denne vise kan jævnføres følgende til- 
syneladende nyere nidvise i S. Gr.s samlinger. 

1. Jakob Dieu mre di skor re hænder, 

han soo : »Den kast vel spiir's i manne lænder* (lande). 

2. Klaws Mads mæ di skjøww bien, 

han soo: 'De var en renng kast fa præet A dien<- 

3. Æ brujsmøkker mæ dænd statele trak, 
hon m£t hjælp sæ mæ manne tak. 

4. Lell' Klaws mæ dæn ronnd bat, 

han soo: >De ha ret væt en plaeier dæn jæ nat<. 

5. An Kæstien mæ dæn næt heil, 

bon soo : >Æ vil & gjærn' ha' et fnll« (brudefølge). 

6. An Mari mæ æ doak a æ sko, 

hon soo: »Ven Pær Henningsen kon vel lamte i roi. 

7. Frederik Elert mæ den brce mond, 

han soo: »Æ bruj var int ret jartsond«. 
Fortalt af moer Knutz, en datter af Jakob Degn. Aue Kirstine er ned- 
skriverens tante, iler levede endnn 1861. 

J. A. Jorgensen, Stenbjærg skole. 



i b ¥ Google 



71. Ed flot kavallér. 229 

Ottende gruppe. 

Om håndværksfolk og forskjellige livs- 
stillinger. 

71. En flot kavallér. 

A. 

1. Tro ej, fordi jpg går gelant, 

— FalJalderallalderallala ! — 
jeg klæderne på gåden fandt. 

Vidde vidde vi bom bom I 

i 2. Min skrædder er min daglig gjæst, 
jeg skylder barn for bovser og vest. 

3. Den vaskekjælling ligeså, 

hun må til mig hver morgen gå. 

4. Tro ej, jeg gi' er hend' store ting, 
nej, sæben koster ingen ting. 

5. Ben pige, som skal rede min seng, 
hun haver fed' en lille dreng. 

fi. Hun siger: »Det har du bestilt, 
dn har mig ved min mødom skilt*. 

7. Den værtshuskjælling tyk og fed, 
gid Dævlen rywwer hend' op og ned I 

8. Ved vin og pnns og keglespil 
hun mine penge røve vil. 

9. Min vært han er en svigegast, 
min' penge råned' han i hast. 

10. Nu kvæder jeg min afskedssang, 
og siger tak for denne gang. 

11. Gid Dælen blywwer i KjObinghavn! 

— Pallalderallalderallalal — 



byGoogle 



230 Sade gruppe. Om håndværksfolk og forekjellige livsstillinger. 

tin rejser jeg til Kristiansbavn 
Vidde vidde vi bom bom I 

Ane Povladrtter. 1872. 



1. Tro ej. fordi jeg går gelant, 

— Vidde vidde vom bom bom 1 — 
jeg klæderne på gaden fandt. 
Viddevidde vom bom bom. 

2. Min skrædder er en daglig gjæst, 
han kræver mig for kjol' og vest 

3. Min skomager banker på min dOr: 
>flvorfor har du ej betalt mig for? 

4. Din' løfter er kun lidt bevendt, 

i morgen bliver dig en stævning sendt«. 



det er en slemme rakkermær, 

6. For puns og vin og keglespil 
hun alle mine penge have vil. 

7. Så synger jeg min afskedssang 
og siger tak for denne gang. 

8. Fanden galer i Kjobenbavn, 

— Viddevidde vom bom bom I — 

uu flytter jeg til Kristiansbavn l 
Viddevidde vom bom bom ! 
Skolelærer Sønderby, Rind v. Herning. 1877. 

€. 

1. Skrædderen er min daglig gjæst, 

— Vivide bom bom I — 

han syer mig bukser, kjol' og vest. 
Fadelide, didelide didelide dom. 

2. Du troer, fordi jeg går gelant. 
jeg klæderne på gaden fandt. 

3. De piger så beprydet er 
med deres silkeforreklæ'r. 



i b ¥ Google 



71. En flot kavallér. 2 

i. Ja, de er skåren i tretal, 

mærk nu, hvad det betyde skal. 

5. Den pige, som har redt min seng, 
ja, hun er med en liden dreng, 

6. bnn riger : * Det har du bestilt, 
du har mig ved min mødom skilt«, 

7. Gå du din vej. din Blomme kvind. 
— Vivide bom bom 1 — 

ti du var klæjt i fåreskind. 
Fudelide didelide didelide dom. 

Ane Katrine Sorenaen, G jernur. 

Jeg har eudna en opskrift hei af ved Marer Mortensdatter, Rærnp, Fur 
Den er mårten som B. ogaa i omkvædet. 



73. Soldaten hos sjællandske bonde. 

A. 

1. »Og hør, du sjællandsk' bonde, jeg kjender dig jo nok, 
for jeg har lagt her én gang fOr udi aoldaterflok. 

2. Og hør, dn sjællandsk ' bonde, hvad jeg vil sige dig, 
jeg skal dig nok kurere, kom dn knns hid til mig«. 

3. Så koged' de melgrød fem dage udi rad, 

og hvad der blev tilovers, det skal soldaten ha'. 

4. Soldaten sad ved bordet og pudsed' sin pistol, 

og fejællingen gik på gulvet og rørt' i hendes kål. 

5. Soldaten sad ved bordet og spiste æg og flæsk, 

og kjællingen gik på gulvet og snåred' sum en hest. 

6. Ja, msnden går i gården, foruden stromper og sko, 
og det er da bevisligt, at kjællingen er en so. 

7. Husaren går på gaden alt med hans sporer på, 
og det er da bevisligt, at han til piger går. 

8. De piger, som i byen er. de er jo så i lyst, 

de går omkring til karlene, og tigger dem for et kys. 



i b ¥ Google 



32 8nde gruppe. Om håndværksfolk og forskjellige livsstillinger. 

>. Og er de ikke hjemme, så går de straks igjen, 

så tænker de jo ved dem selv: »Hvor Kanden er han henn'i 

Udarbejdet efter to opskrifter: 

a. Jens Orneborg, Ikast. 

b. B. T. K. 

Ed tredie meget Afvigende variant begynder sådan: 

B. 

Og her dn, sjællandske bonde, vil du fæste dig en dn»ng, 
som bade kan læse og skrive og felge din datter i seng. 

Trallala trallala trallilallalilala 1 
som både kan læse og skrive og følge din datter i Berjg. 

Jesper Kristensen, Tvasrinose. 1873. 



73. Håndværkssvenden. 

1. Min berliner den er snørt, og jeg skal rejse, 
jeg skal rejse og véd ej hvorhen, 

skal jeg rejse, ja, jeg skal, 

jeg skal rejse, men komme fajum igjeu 

2. Og min flaske den er tom, og den skal fyldes, 
den skal fyldes med kornbrændevin, 

skal den fyldes, ja, den skal, 

den skal fyldes, men tommes igjeu. 

3. Og min pige Lnn er syg, og hun er dårlig, 
og hun græder, men véd ej hvorfor, 

skal hun græde, ja, hun skal, 

hun skal græde, men holde op igjerj. 

4. Mine venner, som her er til stede, 
vil jeg sige et kjærligt farvel, 

nu farvel og nu farvel, 

nu farvel da, vi modes igjeu. 

P. V. Jensen, Stige. 

Denne vine har sikkert en temmelig ny oprindelse i aam men ligning med 
mange af de viser, den er kommen i selskab med. Jeg har dog ment det 
forsvarligt at optage den, særlig for at fa en prøve af de mange viser, der 
er lagt om svendelivet 



byGoogle 



74. Skweddervisen. J 

74. Skræddervisen. 

1. Mig forlov, I skræddere! jeg en viae sjunger, 
kommer I forsultene arme lusekooger. 

I vil gjærne høre nyt, det jer ret fornojer, 
kommer bid til mig og lyt, I skal høre tøjer. 

2. Har, hvordan fra forst« tid, skræddere til er bleven, 
slog en sk . ., det bar . . . skreven ; 

den han nd af bukserne nuje sammen sk råbte, 
fir' og tyve skrædere ban der ad af skabte. 

2. Han straks dette lumpne kram ud i verden jager, 
er besat med nål og saks, alle folk bedrager; 
ingen af os kan ga fri uden åt skolerea, 
og det Satans tojeri idelig formeres. 

4. Stolte ind til liv og sjæl ere disse hunde, 

lus de næpp' kan slå ihjel, lopper ingenlunde, 
andres fejl de let kan se, egnes de ej mærker, 
far nu vel, I skræddere, Satans egne lærker. 

b. Skrædderen halvandet lod, er det mest ban vejer, 
store ord og gassemod er det mest', de ejer, 
stærke ere de som s mælt, arrige Bom Fanden, 
mangen myrdisk karl de vælt', slog barn midt i panden. 

6. Det var just ved juletid, vi det véd for sande, 
at tre skræddere på én tid skulde ud i landet; 
for at skjære og at sy de sig lod forene, 

alle tre kund' skjær' af ny, men mester var det ene. 

7. Vognen efter dennem kom, hvorpå de skuld' kjøre, 
mesteren han var så dum, at han vilde spare, 

om en agestol der var, hvorpå han kund' sidde, 
ellers han jo som en nar skuld' i vognen ligge. 

8. Agestol ban ikke så, hvorpå ban kund' sidde, 
men en so i vognen lå, hvorpå han kund' ride; 
mesteren, ja, han blev vred, han sin' støvler smorte, 
hurtig hen ad vejen strøg, mens de andre kjørte. 

9. Det ej længere går an, at jeg dig skolerer, 
men udi din adelsstand jeg dig estimerer ; 



i b ¥ Google 



234 8nde gruppe. Om håndværksfolk og forskjellige livsstillinger. 

når din handske da ta'r på, da kan jeg nok mærke, 
du en bond' ej være må; farvel, I skræddere stærkel 

Sammenarbejdet af fire opskrifter, der ligger hinanden meget nær og 
dog er fra meget forskjellige egne, så man næsten skulde tro, de stammede 
fra et flyveblad. 

a. Elisabet Lavstdatter, Fårup. 1878. 

b. Jena Jensen Maller, Fårup. 

C. Lærer T. Kristensen, ROnalund, Ejstrup. 

d. Lovise Hansen, Hurup. (Stinget for hende af Mads Andresens kone 
i Randhusene ved Hobro. 

C har endnu et vers, som jeg ikke ret vod hvor hører hen. Måske det 
dog bar sættes mellem 8. og 9. Desuden ser det ud til at være forkvaklet, 
hvorfor jeg har maltet rette lidt på det, maske dog været uheldig dermed. 
Skrædderen han sprang nu op med næverne i siden: 
■ Og vil I nu trodse os, fordi vi er så liden 1 
men i samme lag en las krybend' mon fremkomme, 
skrædderen tog sit nfilehus, krab ind i sin lomme. 
De fire første vers nf O tilsagt af gartner Jens H. Hansen, og de to 
sidste af Kirsten M. Jensdatter. Både versemal og enderim tyder på visens 
yngre oprindelse. 

75. A. B O 

1. A B C, ae hvilken skræddere, 
hau sidder og lapper klud på klud, 
han mener, det aer herlig ud. 

A B 0, se hvilken skræddere. 

2. DEF, vor skrædder Bkjær på træf, 
han skjær det bedste som han kan, 
han mener, det skal nok gå an. 

3. OHI, vor skræddnr er ej rig, 
han har ej dyn' at ligge på, 
han ligger på det bare strå. 

4. K L M, du skal vor skrædder hjem, 
nu kalder han på drengen sin : 
>Stat op og børst min kjole fin I* 

5. N O P, nu skal I bare se, 

hvor stolt vor skrædder han kan gå, 
når ban får kjol' og støvlen' på. 



i b ¥ Google 



6. Q R S, na skal vor skrædder på græB, 
for det er bleven skik i år, 

at skrædderne på græs skal gå. 

7. T U V, nu er der falden sne, 
nu kan han ej på marken gå, 

nu skal ban hjemme i stalden stå. 

8. X Y Z, der står ban pænt og net, 
han star i stalden ved vor ko, 
ban ligger i leje hos vor so. 

9. Z Æ 0, nu er vor skrædder da', 

nu bar han drukket hans afsked spæg I, 
nn har h:io sagt vor ao farvel. 
Z Æ 0, nu er vor skrædder ded. 



t af fire opskrifter: 
a. Jens Olesen, Brejning. 1877. 
D> Jens Esbensen, Akkerup. 
C. Jorgen JBrgensen, Langemark, Samsø. 
il. Niels Kr. Olesen, Hedegård, Ejstrup. 
Der var knn meget fft afvigelser, 
b og C hnr i v. 1. 

San ayer to iijne på en klud, han synes det ser prægtig ud. 
b bar i 8: 

Ban står og glor den halve dag, men det må blive hans egeu sag. 
d har i v. 4 : 

K L M nu er vor skrædder i klemm', 
i stalden ved vor røde stud 
der står han og ser diy'lig ud. 
Desuden havea et HU* brudstykke fra lærer J. M. Jensen, Stenum, 



70. "Vævervise. 

1. Så plnkker han, så plukker han, — Mei libbere man, 
i Absalon stånfr&jden an,_ så pinkken, så pinkken. 

2. Så fanser han, så kradser han, — så kradsen. 

3. Så fanser han, så spinder han, — med rokken. 

4. Så fanser han, så hasper han, — med haspen. 

3, S t.zed by G00gk 



Snde gruppe. Om håndværksfolk og forakjelliga livsstillinger. 



5. Så 

6. Så 



'anaer han, så vinder ban, - 
'anser han, så trender han. 



■ med vinden. 

- med trenden. 



7. Så fanser han, så bommer han, — med bommen. 

8. Så fanser ban, så kammer han, — med kammen. 

9. Så fanser han, så seller han, — med selleri. 

10. Så fanser han, så rerer han, — med reren. 

11. Så fanser han, så væver han, — med væven. 

12. Så fanser han, så balherer han, — Mei libbere man, 
i Absalon ståu frøiden an, — med væven, med væven. 

Birgitte K. Pederedatter {Skomager), Stab;. 



77. Knud Fut. 

Findes i Skgr. I 414 og 446 og XII 1—5 (7 var.), samt i J. F. 
149. Også hos Berggreen og tjek hos Zurmtihlen. 

A. 

1. Å, kjære Knud Fut, ka du gjO' mæ et på bywl, 
— Fut falderi dalderida! — 

di pæng' ska' da fo do å de inden ywl. 
Fut fatderi dalderida I Hov I bæjsa fut falderida. 

2. Å, kjære Knud Fut, gjO' dem fast udi nav, 
få a ska' så tit kje' mæ frowwen te Byhaww. 

3. Å, kjære Knud Fut, gjft' dem fast udi ring, 
få a ska' så tit kjø' mæ frowwen te ting. 

4. Å, kjære Knud Fut, gjs' dem fast udi jægger, 
få u ska' sa tit kje' mæ frowwen te Netter. 

5. Å. kjære Knud Fut, gjO' dem fast udi dewling, 
få a ska' så tit kjø' mæ frowwen te NiJvling. 

6. Mæn jæn åaw a kjoor sa po Kuækkelbjærre baft', 
så kam dær en fæl å slo mæ i mi mk'. 



i b ¥ Google 



77. Knud Ful. 

7. Å dænd gang a kjoor med pa Ejsing brow, 
så gik bod' mi hywi å mi wowu i tow. 

8. A så( DS så mænd po æ hwæjer å tu(, 

— Fut falden dalderida ! — 

Gu' nåå mæ få mi hywl, som a kjowt a Knud Fut. 
Fut falderi dalderida! Hov I hæjså fut falderidn. 
Lærer N. Thomsen, Tindbæk. 1886. 

B. 

1. »Her, Tygge Fut! kan du stand' mæ en par hywl, 

— Falladerifiderallala] ~ 

for a skal kfljr få wå pigget' i ywl. 
Huhej falderi falde ru faldera falderal al der a. 

2. Di mo endelemol væ stærk i æ naw, 
for a skal kujr få wå pigger i æ traw. 

3. Di mo endelemol væ stærk i æ duwlinger, 
for a skal køjr få wå pigger te bøwling. 

4. Her, Tygge Fut! kan du stand' mæ en pa råd', 
for a skul køjr for æ pigger o egådV 

5. Så kjoor han nejd i æSunderviggåd', 
så skild' hun ed ad bodde hywl å råd'. 

6. Kusken han stod i wownen å tut, 

»Di war skit, dem bywl a fæk a Tygge Fut!« 

7. Kusken han stod i wownen å pist. 

å pigge™' di tu i bannem å rist. 
Hubej falderi falderu faldera falderalaldera. 

Mette Marie Sieiaeu. 1874. 

C. 

1. Å høe do, Niels Fut, ka do slOv mæ et pa hywl, 

— Falderi faldera faldera I — 

såen a ka' kjø' ben te mi maste i ywl. 
Falderi faldera faldera. 

2. Å høe do, Niels Fut, slå dem fast i naw, 
såen a ka' kjø' te mi maste i traw. 



i b ¥ Google 



Bude gruppe. Om håndværksfolk og forskjellige livsstillinger. 

8. Å hee do, Niels Fut, gj3' dem fast i fel, 

sfien a ka' kye så stærk a vel. 

4. Å hee do, Niels Fut, jrjo' dem fast i jæg', 
orne a skn hen te mi moste å leg. 

5. Men da a sku' kjø' ewe Suet-waj. 
gå skiides mi uen a min hywl aj. 

b' Å så sad a po longuenen å tnt, 

Gad Dåd' mie, såen hywl han hå lav't, Niels Fat. 
S. P. Jensen, Vole. 



1. Lavst Jensen han solgte sin rødhjelmed' stud, 
— Allery allery alleralala! — 

for han skulde hen og tjen' hywl af Knud Fat. 
Futri fallala. 

2. »Og kjære Knud Fut, ka do sltJw mæ et par hywl, 
for a kjerer så tit mæ wå pigger i ywl. 

3. Og kjære Knud Fut, gjor dem stærk' udi nav. 
for & kjerer så tit mæ wå pigger te bal«. 

4. Men som han kjoor åp ad Sandby bakk', 
så skiides 'et ad bådde jægger å nav. 

5. Lavst Jensen han Bad udi vejgrøft å tut: 

»Å, Guj nåå mæ den daw, akjOwt hy wl å Knud Fut« . 
M. A. S. Lund, Vium. 

Sangen af snedker Berteljensen i Vium 1884. Ea meget lignende op- 
tegnelse har jeg taget i Helstrup ved Banders, og den er sungen for mig af 
SSren Smed 1897. E. T. K. 

Deanden har jeg opskrifter fra : 

a, Peder Host, Snejbjoerg. 

b. Peder Nielsen, Hodsager. 
0. Ane Grønkjær, lldagård. 
d. Lavst Johansen, Søagre. 
0. Mette Marie Nielsen. 

f. Lærer Knude, Held nm > 

g. Soren Jiirgensen, Engesvung. 
h. J. P. Pedersen, Vejle. 



i b ¥ Google 



77. Knud Fut. 239 

De tro sidste er brudstykker. 

a har i 7. 3: Og bjute Knud Fut! gjør dem fast udi jiegger, a skol så 
tit kjur' mie frowen te Ljærprav. V. 6 : Den gang han kjoor a Lj3rring bak, 
da kam der en fel A sin ham i haus nak. 1> 2 : Å di skuld' vær' stærk 1 
bode hywl il naw, får nier a Mejer aanud, vel a helst kjør i traw. 4 1 Ja, 
konken han kjoor i galop å i traw, så skildea ed ad både hywl å nuw. 6 : 
Den arme Knud Fut stil po bjwleu å pest, hans kjælliug hon tow i bans 
amåtov u reet. C 2 har : k hejsa, Knud Fut, kil dem fast udi fæ], a køjr 
så tit mæ jomfruer i træl. V. G har Snejbjærre bak. d 2 : . . naw, ti jeg 
skal så tit kjør med fruer te hav. f har : Knewelbårre bak. h 4 ■ har ; 
meu eå sku Dæwlen rvww ad Knud Fut. 

Omkvædene er i •: Fut falderi dallalal — Fut falden dallala, fut falderi 
dallalal I b: For ril li å rilli å rallala! — Hej fadi fut fut fut fat fut fut, 
hej fudi rat fat failadcral I g: Billiuin rillium raldera! — Fut fut i fat 
fut i faldera! I h: Farili farili fnraHala! — Får æ fut fut fut, får te fut 
fut fut fadderalkla. 



78. Hver med sit særkjende. 

1. Rid'fogden med bans bredskygget!' bat, 

han lider ind ad Hulled, og han kræver skat, 

han rior, og han traver, æ bunder hau piaver. 

Det rummeler, det bummeier, det bum bummelum. 

2. Mølleren mæ sin dovte hat 

i rielled skal ban steges alt på en jærnrist, 
[i koppen ban holder, og dygtig ban tolder]. 

3. Præsten med haus pibere krav', 

han klawer sæ om månen, han hår ondt i hans mav' ; 
men præke gjor hnn ikke, hans rov skal degnen slikke. 

4. Degnen med ban store brede flab, 
han synger i kirken hver helligdav, 

han hujer, og ban skræber, og de andre med ham stræber. 

5. Smeden med sin hammer og sin tang', 

ban slår nogle søm. der er syv tommer lang', 

han smejor, å ban banker, han skidder, Le han stanker. 

C>. Snedkeren med sin hOvl og sin bøvl, 

han er imod sin kone som den arrigste dovl, 

ban bovler, og ban rubber, han skider, og han skrubber. 



i b ¥ Google 



240 Saåe gruppe. Om håndværksfolk og forskjellige livsstil li ager. 

7. Bødkeren mod hans tingsel og fil 
han sætter piggeren en stav .... 

han støder, og han han stopper, og han . . . 

8. Skomageren med nons syl og hans hap, 
til Hølled kommer han ganske vist, 
han prikker, og han syer .... 

9. Skrædderen med haus nål og hans tråd, 
hans rov er løben op, den syer ban opå. 

han syer og han stikker, på lommer og på fikker. 

10. Væveren med hans krogede kjæp, 
han skal en gang til Heilede flytt', 

for tøjet han afskjærer, og trommerne han bortstjæler. 

1 1 . Vævkonen med hend vævild og hend' skytt', 
hun væver sig ned i Hølledes pyt, 

for garnet hun stjæler, og folket hun besnærer. 

12. Stovpigen med hendes løgler så små, 
hun lader sig gjærne 

hun visker, og hun fejer, kålen's senge rejer. 
Det rummeler, det rummeler, det barn bummelum. 

Udarbejdet efter 7 opskrifter nemlig ved : 

a. Jens Kristensen,, Ersted. 

b. Ane Kristine Pedersen, Galgehos v. Møgeltønder. 1901. 
C. Siiren Balthasar Johansen, Tange. 1871). 

d. Kirsten Marie IV visdat ter, Husby. 

e. Helene J oh an sd atter, Hodsager. 

f. Lavst Arnum, Bovlund. 

g. J. P. Pedersen, Vejle. 

Der er ikke så få forakjelligheder imellem disse varianter, og adskillige 
af dem egentlig ikke ilde, andre meget platte. 

O har omkvædet: Det rumler, og det tumler og det tøj dumler om. g 
har : De romler, de bomler i rom bombelom. Det, jeg ikke har ønsket at 
aftrykke, er betegnet med prikker. 



70. Hver kommer med sit. 

Gammel kjjelling kom gåwwend' mæ hend' kow å hend' kal, 
hon råvt så gal mæ hend' hjoorkjæp ve' hend' sii. 



i b ¥ Google 



79. Hver kommer med sit. 24! 

Få en væn sakkebom, få en fiH' lakkerom, 
få en hejtid skinken så from. 

2. Skrædderen kom gawwend' mæ hans nøl å hans tro å 

fengerring po, 
å mæ hanB pæajan ve hans sii. 

8. Smeden kom gawwend' mæ hans hammer & hans håwtång, 
slov en lot så lang mæ hans ambolt ve hans sii. 

T. Kristensen, Kunst unde. 
Meddeleren abriTer: Jeg har hart den i min ungdom. 



80. Hvad de havde. 

A. 

1. Bondemanden han har én, han har én, 

så krom en én. 
Der er ikke én udi hele Jyllands land, 
der er én, der er én, så krnm en én, som den han har. 

2. Og bondekonen hun har én . . . — så dyb en én. 

3. Og bondekarlen han har én . . . — så lang en én. 

4. Og bondepigen htm har én . . . — så rund en én. 

5. Og smeden han har én . . . — så hård en én. 

6. Og smedekonen hun bar én . . . — aå pudset en én. 
1. Og mølleren han har én ... — så skrnppen en én. 
8. Og møllerkonen hun har én . . . — så fin en én. 



9. 


Og møllerkarlen han har én . . 


— så 


Btiv en én. 


10. 


Og degnen han bar én . . . — så knartet en én. 


11. 


Og degnekonen 


hun har én . . . 


— såg 


lat en én. 


12. 


Og præstemanden han har én . 


. — så bred en en 


13. 


Og præstekonen 
Kristensen: 100 d 


hun har én . . . 


— aå 


ulden en én 


E. T 


anske akjtemteyiaer 





i b ¥ Google 



242 8nde gruppe. Om håndværksfolk og forftkjelligø livsstillinger. 



14. Og bondemandens don krumme, den kramme, 

t er lians plojeplov, som han pløjer jorden med. 
var det, jeg mente, men ikke det, jeg sagde. 

bondekonens den dybe, 

er hendes kjærne fin, som hun kjærnor smørret i. 

bondekarlens den lange, 

er hans plejel fin, som han tærsker kornet med. 



det 
Det V 


16. 


Og 

det 


16. 


det 


17. 


Og 

det 


18. 


Og 

det 


19. 


Og 

det 


20. 


Og 

det 


21 


Og 

det 


22 


det 


23. 


Og 

det 


24 


Og 

det 


25. 


Og 

det 


26. Og 

det 

Det va 



bondepigens den mode, 

er hendes malkekrands, si 



i hun bærer mælken på. 



møllerens den skruppede, 

er hans kværnesten, som han maler melet på. 

møllerkonens den fine, 

er bendes sigte fin, som hun sigter melet i, 

møllerkarlens den stive, 

er hans stempel stang, som han stempler melet med. 

smedens den hårde. 

er hans ambolt fin, som han banker jærnet på. 

smedekonens den pudsede, 

er hendes blæsebælg, som hun blæser ilden med. 

degnene den knartede, 

er hans knartekjæp, som han banker børnene i. 

degnekonens den glatte, 

er hendes handske fin, Bom hun putter hånden i. 

præstemandens den brede, 

er hans prækensbog, som han præker Guds ord af. 

præstekonens den lådne, 
er hendes muffe fin, som hun putter hånden i. 
ar det, jeg mente, men ikke det, jeg sagde. 

Smed Iver SSrensee, Sal ten. 

B. 

1. Præsten han båd jen, og han håd jen, og han båd jen, 

så trind en jen. 
Der var ikke én så viden omkring, der havde så trind en jen. 



i b ¥ Google 



80. Hrad de havde. 243 

2. Præstens kone hun båd jen, — så lojen en jen, 
.H. Degnen han håd jen, — så knottere en jen. 

4. Degnens kone hun håd jon, — så 

5. Mølleren han håd jen, — så hårdere en jen. 

6. Møllerkonen han håd jen, — så vippere en jen. 

7. Bondekarlen han håd jen, — så hvassere en jen, 

S. Bondepigen hun båd jen, — så piggere en jen. 
Der var ikke én så videre omkring, der havde så piggere en jen. 

3. Præsten han håd jen, — så trindere en jen. 
Det var hans krave [så hvid] .... 

Det var det, jeg mente, men ikke som jeg sagde. 

10. Præstens kone hun båd jen, — så lojen en jen. 

Det var hendes muffe så fin, som hun bar på hænderne sin'. 

11. Degnen . . . hans kjæp. 

12. Degnens kone . . 

13. Mølleren . . . hans møllesten. 

14. Møllerens kone . . . bendes driftetrug. 

15. Bondekarlen . . . hans hølé. 

16. Bondepigen . . . bendes rive. 

Det var det, jeg mente, men ikke Bom jeg sagde. 

(T. 4 og 12 kunde sangeren ikke huske, og det er ej underligt, do han kno 
har hørt visen én gang, nemlig af bogholder Ziebea kones fader i Viborg, 
da han kjørte til marked med ham for mange ir siden). 

Peder Brun, Brandstrup, Vindnm sogn. 



C. 
1. Præsten han har én, han har én, 

så tyk en én, 
så der næppe er én udi hele Sjællands land, 
som har én så tyk som han. 



byGoogle 



244 8nde gruppe. Oro håndværksfolk og forelqellige livretillinger. 

2. Og præstekonen hun bar én, hun bar én, 

så lukken en én, 
så der næppe er én udi hele Sjællands land, 
som bar én så lukkeu som bnn. 

3. Degnen han har én . . . — så knudret en én. 

4. Degnekonen hun bar én . . . — så sort en én, 

5. Bonden han har én . . . — så krogen en én. 

6. Bondekonen hun bar én ... - - aå dyb en éo. 

7. Bondekai len han har én . . . — så lang en én. 
S. Bondepigen hun bar én . . . — så rund en én. 
9. Mølleren han har én . . . — så hård en én. 

10. Møllerkone'.! hun hnr én ... — så fin en én. 



11. Præstens ieu tykke, det er bibelen, 

som han læser Guds ord af. 
Det var det, som jeg mente, men ikke det, I tænkte. 

12. Præstekonens den lukoe, det er muffen, 

som hun putter hænderne i. 

13. Degnens den knudrede, det er tampen, 

som han tamper bornens med. 

14. Degnekonens den sorte, det er gryden, 

som bun koger maden i 

15. Bondens den krogne, det er ploven, 

som han plover jorden med. 

16. Bondekonens den dybe, det er hendes kjærne, 

som hun kjærner amorret i. 

17. Bondekarlens den lange, det er plejelen, 

som han tærsker kornet med. 

18. Bondepigens den runde, det er betten, 

som han sier mælken i. 



byGoogle 



80. Hviid de havde. g 

19. Møllerens den hårde, det er stenen, 

som han maler kornet på. 

20. Møllerkonens den fine, det er sigten, 

tom hun sigter melet med. 
Det var det, som jeg mente, men ikke det, I tænkte. 

Bagning Toxværd, Silleslrup. 
Et enkelt vers fra Ane Johanne Jensdatter : 

Pr fe ate konen hun had jen, og hun had jen. 

Det var hendes muffe ni. fin, 

og den bar hun pi hænderne gin'. 



81. Hyrdepigen. 

1. Udi mine unge år var jeg hyrdepige, 

jeg en tjenest' mig påtog, nat og dag tillige, 
vogted' gæslinger så slem, så jeg knap ktind' styre dem. 
Hylii, tylli, lille pylli, kom igjen, I bitte smal 

2. Jeg kom om og fik mig gjort nok så snært en svøbe, 
piaked' dem så hårdt og ttt, mens de kunde løbe ; 
tit jeg tog en liden sten, pikked' på deres pandeben. 

fiylli, tylli, lille pylli, kom igjen, I bitte små! 

3. Fa'r og mo'r kom til mig hen, ser, der fattes mange 
[de fik hortig fat i mig, jeg blev dygtig bange.] 
Kjæppen dandsed' på min ryg, jeg fik dertil dygtig stryg. 

Eylli, tylli, lille pylli, kom igjen, I bitte smal 

Villada Jensen Risum, Ulfborg. 1879. 



83. Hyrdedrengen. 

A. 

I Idestrup er bønder tre, 
de haver nok hver sommer, 
bos dem kan jeg fa mælk og grød, 
i hvilken gård jeg kommer. 
Hos præsten var jeg og en gang, 
jeg busker godt, hvad der skete : 
den sidste gang da jeg var der, 
da måtte jeg læse i abcede. 



i b ¥ Google 



246 Snde gruppe. Om håndværksfolk og forekjellige livsstillinger. 

2. I Tjæreby kom jeg til en smed 
for at hjælpe barn at blæse, 
der tænkte jeg, jeg stod i fred, 
så levned' smedens næse ; 

han smed både hammer og tang, 
og nd af smedien rendte, 
og jeg bag efter, tralled' og sang, 
jeg tænkte, smedien brændte. 

3. I Stovby kom jeg til en mand 
for at hjælpe konen at brygge ; 
men jeg kom til at bære vand, 
det var til min ulykke. 

Jeg faldt i brønden med tov og værk, 
konen sagde : »Lad ham kons ligge, 
han er jo både stor og stærk 
og går dog om at tigge ! * 

4. I Vejrløse kom jeg til en mand' 
for at hjælpe konen at kjærne ; 
men jeg kom til at vogte lam, 
det vilde jeg meget gjærne ; 
men ræven tog mit bedste lam, 
og soen tog min stumpe. 

Om aftenen da jeg kom hjem, 
da fik jeg ris i min rumpe. 

5. I Badbjerg ere bønder fem, 
de ere alle rige ; 

den sjatte han kom gangendes frem 

og viste mig sin pig«. 

»Hvad har du gjort, dit slemme skarn, 

da du var her forleden, 

du har jo gjort min pige med et barn, 

det siger folk og smeden 1* 

6. Jeg stod en gang ved Bjerregård, 
hvor det slet ikke kunde blæse; 
der talte jeg alle mine æg, 

da havde jeg atten snese. 
Jeg kjørte til Gåbense færgegård hen 
for at bage mig en kage ; 
men da var alle mine æg itu, 
så måtte jeg gå tilbage. 
Denne vise brugtea forhen over hele Falster og kan passe til undre byer 
«ud de nævnte- C. Johanaeasen, Vseggerløse. 

3, S t.zed by GoOgk 



83. Hyrdedrengen, 



1. Nu har jeg aldrig hørt gå galt, 
midt på Lemp gade 

der sad en kjcelling og prygled' sin galt 

imellem to sprukne fade. 

Jeg tænkte også, jeg vilde med, 

jeg kunde så herlig snakke, 

meD kjællingen tog sin krogede kjæp 

og slog mig over min nakke. 

2. Jeg kom også til en by, 

skulde hjælpe en kone at kjærne ; 

jeg kom ud at vogte får, 

det vilde jeg så gjærne. 

men ræven tog det bedste lam, 

og soen tog det stumped'; 

om aftenen, da jeg kom hjem, 

så fik jeg ris i min rumpe. 

S. Jeg kom også til en by, 

skulde hjælpe eu kone at brygge, 

jeg kom ud at hente vand, 

det var en stor ulykke. 

Jeg faldt i brønden med spand og værk, 

de lod mig også ligge, 

og hun er både stor og stærk, 

og hun går om at tigge. 

4. Jeg kom også til en by, 

skulde hjælpe smeden at blæse, 
men allerbedst som jeg blæste, 
så revnede smedens næse. 
Smeden han snap hammer og tang 
og dermed smeden rendte, 
jeg bag efter og tralled' og sang, 
jeg tænkte, smedien brændte. 



Fra Ringsted-kanten. 




Ida Falbe- Hansen. 


Desuden bar jag 


en optegnelse fra Lolland 


ved H. ": 


Petersen, Farbæk. 


Den begynder sådan: 


Skaby er en 
der er altid s 


herlig by, 






og der fortsættes om ti 


-. som i A 1. V~, 


2. er næsten som 


A 4, men dette 


henlægge« til Gårslev. 


Åt visen også e 


■r kjendt i 


Jylland, 


viser en optegnelse 



i b ¥ Google 



248 8nde gruppe. Om båudatrksfolk og forskjellige livsstillinger. 

fra Ronslund ved T. Kristensen. Verset om smeden slutter her sådan : Kjæl- 
lingen han bag efter ham, hun tænkte, smeden brændt«. Andre former fin- 
des i Skgr. V 6SS og i Efterslæt s. 173. I S. Grundtvigs saml. (Skjæmte- 
viser nr. 90) findes den også med stednavnene Stirby, Bosted, Gamlinge, 
Vemmelese. Denne form blev sungen i begyndelsen af forrige århundrede og 
ansåes allerede den gang tor en meget gammel vise. Også kjendt i Korsør. 



Niende gruppe. 

Viser af særegen bygning og besynderligt 
indhold. 



83. Kj ællingens skrifte. 

Findes i S. Gr.: »Gamle danske minder II« s. 205 og 397, i J. F. Il 
nr. 96 og i Skgr. VI 740—744 (6 opskrifter). Også mnskr. hos 3. Or. 
Norsk haves den i Bugges mnskr. 160, svensk i Cav. og Steph. V D 36, 
36. Mad. Minstrel II 2, Arw. III 138. Også færøisk. 

A. 

1. Ja, kjællingen kogte grød til datteren sin, 

— Noni noni noni noni I — 

"[og så miidte hun en hovmand så fin]. 
Fatte r i tt e ri tte ral la 1 

2. »[Hvad er det, da haver i bøtten din?]* 

— »Det er grød til datteren min.* 

3. Så tog hovmand bøtten og slog mod en sten, 

[så grøden den flød i agerren.] 

4. [Den kjælling blev vred og tog til sin kniv] 
og stak den i vor hovmands liv. 

6. Så tog han vor hovmands hest 

og red til vor sognepræst. 



i b ¥ Google 



6. >0g hør, du præst, vil du skrifte mig, 
for jeg har stukket vor hovmand ihjel?« 

7. Så skrift' han hnnde for vejr og for vind, 
så skrift' han hende i Helvede nid. 

H. Der træffer hun kromanden med sin falske tøndetap 1 ) 
[og fogden med sin h(ije hat.] 

9. Hun træffer også sorte broder Knnd : 

— Noni noni noni noni. — 

i Skal jeg herind, så skal du herud!* 

Fatte ritte ritte ral la ! 

Bogtrykker Kr. Eriksen, Kbh. 

B. 

1. Kjællingen hun kogte mælk udi grød, 

— Fall alder ideraid alders I 

dem kommer hun udi bøtten sin. 
Fallalderidelara I 

2. Kjællingen marserede med bøtten sin, 
straks meder hen d' en hofmand så fin. 

3. >Hvad haver du udi bøtten din?« 

— "Jeg haver mælk og grød derudi • 

4. Hovmand slog bøtten imod en steo, 
så at mælk og grød det væltede ud. 

5. Kjællingen tog til sin rustede 1 } kniv. 
den stak huu i hovmandens liv. 

6. Kjællingen hun tog til hovmandens hest. 
så rider hun, som hun kunde bedst. 

7. Kjællingen hun red til Helvede i hast. 

— Fallalderideraldaldera ! — 

for hun kund' så dygtig på gulvet mårs', 
Fallalderidelara! 

Elisabeth Lavstdatter Fftrap. 
Sangersken sluttede visen med følgende meningsløse vers : 
Under en rosenknop 
vakainer mig der en pomeranseatok. 



') Meddelt: Tap og tand'. Sml, D. g. F. 100. *) blev udtalt: rostokke. 

3, S t.zed by GoOgk 



250 Sende gruppe. VUer »f au regen bygning og besynderligt indhold. 

C. 

1. Kjællingen hun sadler hendes gangere grå. 

— Tirre lit um dej l 

så red hun sig ad præstens gård. 
Tirre lit um dej, tirre lirre lime Hrre lit nm dej! 

2. »Og hør, kjære præst, han skrifte mig vel, 
og jeg haver stukket en hovmand ihjel.« 

3. — »Nej, jeg kan ikke skrifte dig vel, 
for provsten han er over mig.* 

4. Kjællingen hun sadler hendes gangere grå, 
så red hun sig ad provstens gård. 

5. »Og hør, kjære provBt, han skrifte mig vel, 
og jeg haver stukket en hovmand Ihjel.« 

6. — »Nej, jeg kan ikke skrifte dig vel, 
for bispen han er over mig.« 

Så red hun til bispen og derfra tit kongen og kejseren. Denne 

15. »Nej, jeg kan ikke skrifte dig, 
for Fanden han er over mig.« 

16. Så red hun sig ad Helled ind, 

— Tirre lit um dej I — 

og der blev hun med krop og skind. 
Tirre lit um dej, tirre lirre lirre lirre lit um dej l 

Ane Gronkj«er. 

O. 

1. Og kjællingen sadler sin ganger den grå, 

— Divelidomda! — 

så rider hun op i bondens gård. 
Divilidomda, divelivelivelivelivelivelivelidomda. 

2. »Og hør, br. bonde, vil du skrifte mig, 
og jeg bar slået Niels Havmand ihjel.« 

3. »Nej, jeg vil ikke skrifte dig, 
for degnen ban er over mig.« 

4. Og kjællingen sadler sin ganger grå, 
så rider hun op i degnens gård. 



i b ¥ Google 



83. KjællingeuB skrifte. 251 

Han viser hånde til præsten, denne til provsten, så til bispen, 
så til kongen, tit kejseren, til paven og endelig til Fanden. 

23. >Og bør, hr. Fanne, vil dn skrifte mig, 
for jeg bar Blået Niels Båvmaud ihjel.« 

24. »Ja, jeg vil gjærne skrifte dig, 
for ingen er jo over mig.« 

25. Nn sidder hun omme bag Helvedes mur 
og baver endt sin ridetur. 

Chr. H. C. Gundorph Jorgeuseu, Silkeborg. 
Hørt af hans plejemoder, fra Sodemaan i Veggerliy. 

E. 

1. Kj ællingen satt' sig på sin bukke blå, 

— For det ringler, og for det rangfer. — 
og så red hun ud præstens gård. 

Så listelig kom hun danglend'. 

2. »Og bur, du præst, vil du skrifte mig, 
for jeg har slået en hovmand ihjel?« 

3. »Ja, jeg kan ikke skrifte dig, 
for bispen han skal skrifte dig.« 

Så rider hun til bispen, og ban viser hende til paven, paven 
viser hende igjen til bispen, og bispen til præsten, præsten til degn- 
en, og degnen til rakkeren. 

»Har du myrdet en kat så grå, 

— Trem tram aremra. — 

så skal du gå med mig at flå « 
Lamm' sudder på simmela 

Niels Kragelund, 
Som mau »er, har meddeleren hørt visen nyrige pS to mader og med 
to forakjellige omkvæd. Det ene anføres da her ved det femte vers, og det 
andet ved det sidste. 

Desuden har jeg fclgcudo opskrifter: 

a. Ane Margrete Eskildsen, Torning. 

b. Professor H. V. itasrnupsen. Kjobenhavu. 1878. 
C Pigen Ane Nielsen, Torning. 

d. Anders Kristian Jensen, Vildbjærg. 

e. Lærer J. Nielsen, Sjelle. 

f. Siiren Knudsen Brun, Selling. 1891 



i by Google 



252 9ende gruppe. Viser af særegen bygning og besynderligt indhold. 

Omkvædet er i a: Trem tran) under rem ram. — Langt over 8emlaiid, 
i b: Hu bejl i c: Illuomdal i 4; Dirrelil om dej. — Di rreli tomdej, dir- 
reliirelirralitomdej, i ei I'allade ritte rallelallera. — Fallalderittiralle. 

I a siger hun lil præsien: Hine Hynder est bekjendt for dig — og vi- 
dere: Ja, en gri kat den har jeg mord. Hun bliver ved til kejseren, der 
aiger: Dn knu ingen anden skriftemål få, med rakker« skal du gi og 6å. 

I b bliver han ved til Paven, der viser hende til Fanden, som er 
over ham. 

Så red hun sig til Helvedes port. 



1 d kommer hun først til klokkeren og kommer endelig til Torherres 
gård. Han siger til hende' 

Nej. kjære kjælling, jeg skrifter dig ej, 
ti Djævelen er over dig. 
Så red hun sig ad porten ind, 
og alle de smådjævle plot bendes skind. 
o har i v. 2 . . . sin rustskafted' kniv, i 3: Kjællingeti satt' sig på sin 
hvide hest. Til præeten siger hun: Å, kjære fader, skrifte mig, jeg haver 
slået en kat ihjel (der siges endda fiSr i opskr., at hun jager kniven i hof- 
mandens liv). 

f er omtrent lig B. 



84. Den bagvendte vise. 

En overordentlig udbredt vise, som her til lands har været særlig udsat for 
at blive korrumperet, idet den jævnlig er giet over til at blive vriivle remse. 
En gammel form findes i Langebeks kvart håndskrift ur. 29 og 20 b, aftrykt 
i Nyer. og Rasm. II 86. Andre former i GI. M. II s. 1*7, i Skattegr. II 
731—744, 802, i Molbo- og Aggerbohist. s. 162 (6 var.), i Bomerim, Bem- 
ser og Lege s. 412 (7 var.). Ogsi i mnskr. hos S. Gr. Desaden pi norsk 
[Landstad s. 833, viser og stev. nr. AT), Bugges mnskr. 151, Moe og Mor- 
tensen 33), svensk (Arw. 3, 186, flyvebl.), tysk (MUllenh. 474, Simrock, Zur- 
mllblen o. m. fl.) engelsk, fransk, miihrisk, estnisk. 

1. Jeg rejste mig op tre mile for dag, 
jeg bryggede, frtrend jeg hedte. 

2. Jeg spændte to hankatte for min karm, 
og så kjørte jeg, til de svedte. 

3. Jeg kom til solen, da skoven løb op, 
og de bøge de flov i bromsene top. 



i b ¥ Google 



84. Den bagvendte vise. 2F>3 

4. Djer får fl.<5w til raånd, og djer honsed fik lam, 
og kirkfin den gik i tolken og sang. 

5. Di løst' for djer peng' og gav præsten djer pång, 
djæ køer de tnalked djær piger i svang. 

Altså er visen bagavet. 

6. Da jeg kom til Bloksbjærg skov. 
bræmserne lå der så fede og sov. 

7. Jeg bandt mit sværd ved et gjærde 
og tog min beat på min hærde. 

8. Så red jeg til den hellige præst, 

som i kirken stod og præked' [og mest'] 

9. Jeg redte min ild og raged' miu seng, 
jeg mente, det arbejd var alt bagvend. 

Altså er visen bagaved. 

Poreligger i mange til dels meningsløse og forkvaklede opskrifter, hvoraf 
denne fæl leaopskrift er sammensat. 

a. Karen Jensdatter, Giver (de 5 første vers). 

b. Lars Frederiksen, Ryslinge (de 3 sidste vers). 

C. Mads Jepsen, Kongsted (hans opskrift er pil 7 vers, der dog bærer 
præg af at være forbedrede af ham selv. Fra ham kun v. 6). 

d. Mads Jepsen. Denne variant siger han at have lært i Bredetrup 
af en tjenestedreng fra Vejle-egn. 

e. Jens Amom, Bovlund. 

f. C. A. Thyregod, Ans. 

g. Josef Kristensen, Iiler. De 3 sidste kun ubetydelige brudstykker. 
b har i v. 2 : Jeg spændte mine lergrave ... og i 3: De svin de nii.j i 

bøgetop. 

Af <l anføres nogle enkelte vers : 

Jeg stod op syv mile tSr dag, 

bagede, for jeg hedte. 

Spændte en kjeld (r>: brønd) for min vogn, 

kjørte, indtil den svedte. 

Ræven sidder i daehus, 

duen fanger rotter og mus, 

hunden sidder i svinesti, 

soen bider dem, der går forbi, 

katten den siger: Gjask gjæk gjæk, 

anden den lurer ved hul på væg. 
Den slutter med: Men kan du én (o: remse), der er dobbelt så lang, 
så skylder jeg dig en mark til sidste Vejle marked. 



i b ¥ Google 



264 Bende gruppe. Viser nf særegen bjgning og besynderligt indhold. 

85. Klædningsstykkerne. 

Mmkr. hos S. (Sr. Denne vise findes også på svensk (Gav. or Stepb. 
V D 4), Mad. minstrel, 1 4, færøiak og islandsk (Vikivaker a. 320). 

1. Der bor en pige i Kjøbinghavn, 

— Huennåhej l — 

og »11' hende kitejer det gav hun navn. 
Kom falden deral 

2. Og tag mig så mi gyldenatykk', 
og tag mig så mi aroækken-på-ryk. 

3. Og tag mig så mi bagelidands, 
og tag mig så mi forelisvaudB. 

4. Og tag mig så mi bjælken-i-brund, 
og tag mig så mi stikken derind'. 

5. Den via' er ikkun halvt sungen end, 
og nu skal a retten til at bekend'. 

6. Hendes skjort den kaldte hun bagelidands, 

og hendes forklæd' den kaldt' hun foreliavai'.ds. 

7. Hendes klæd' den kaldt' hun smækken-på-ryk, 
hendes trftj' den kaldte hun gyldenatykk . 

8. Hendes fingerbjærg den kaldte hun bjælken -i -brønd, 

— Huennåhej! — 

hendes synål kaldte hun stikken derind'. 
Kom faldeii deral 

Ane Jensdatter, Kind. 
Desuden er der eu gammel dausk opskrift, der ser således ud : 
1. Biapens dalter i Kjobenhavn, hun gav alle aine klæder navu. 
Hendes noder, hendes nej, hendes lige véd vi ej, 
hende prise må vi vel. 
Tag mig hid min ditigdang, glem så ikke stålstang. 
Tag mig hid min kruskop, glem så ikke læg-i-lok. 
Tag mig hid min snipflip, glem så ikke verdens skik. 
Tag mig hid min strimpelstreg, glem så ikke foranfri. 
Tag mig hid min trindtom, glem så ikke bind-om. 
Tag mig hid min klaprebog, glem gå ikke far-i-mag. 
Tag mig hid mit halspas, glem så ikke heftefast. 



i b ¥ Google 



85. Klædningsstykkerne. j 

Nu har visen ende, så ville vi den omvende. 
Nålepuden kalder hun dingdang, nåle i kalder hun stålslang. 
Håret kalder hun kruskop, huen kalder hun læg-i-lok. 
forklæd« kalder hun halvpas, knappenål kalder hun heftefast. 
Trbjen kalder hun snipflip, særken kalder hun verdens skik. 
Skjiirtet kalder hun st rimpe Utveg, forklædet kalder hun foranfri. 
Hoserne kalder hun trindtom, hosebånd kalder hun bind-om. 
Tofterne kalder hun klaprebag, skoene kalder hun far-i-mag. 
r omvendes. 



80. Helmisb ruden. 

Den i Skgr. V 2 meddelte vise antog jeg den gang for en særegen 
vise, og ikke nogen variant af Belmisbruden, uagtet jeg allerede da havde 
opskrift B. Endnu kan jeg heller ikke sige andet, end at den godt kun 
betragtes som en vise for sig selv, men det kau tillige heller ikke nægtes, 
«t den er så nær i forbindelse med den mere udvidede form, nt den ligesom 
må ansees for det første led deraf. I visse egnes tradition ban æmnet altså 
være blevat stående derved, medens det i andre er udformet videre. Det 
er for resten et meget morsomt eksempel på folkedigtningens udvikling, 
Mnskr. hos S. Or. Pindes i Skgr. V 2 og XII 126, 127. På svensk i 
Nyland nr. 230. 

A. 

1 . :,: A båd mæ en åtskjællingsstøk, 
— Trilleri hej! :,: 

:,: a kjovt en muul få mi atskjællingaatøk. 
Trilleri nåtterum bej ! :,: 

2. A trak mulen i stalden ind, 

a ga hiud tasken hawwer derinnd. 

3. Dær kom haus i muul binde kråås, 
dær wår ingen wand i wåås. 

4. Å kom igjen, a wår ej sjen, 

men da lo muul å ratt hinde bjen. 

5. Å stævt mulen a stalden ud, 

å dær kom rotter, å dær kom mus. 



i b ¥ Google 



256 Senile gruppe. Viser af særegen bygning og besynderligt indhold. 

6. Å dær kom skååd, & dær kom krååg, 
for all' så vild' de mulen smååg. 

7. Dær kom Stelen hans gro hund, 
den snap en stak, dæ væjet en pund. 

8. A stod å græd ftwwe mnnl hinde løkk', 
a båd ett andt fa mi åtakjællingsstek. 

Sunjret af Mariane Madsen fra Faster v. Skjern, nu boende i Bjdbeahavn, 
og optegnet at Bludent Jeppe Sorensen, Hornstrup v. Vejle. 

B. 

1. Mi faer ga mæ en hal mark, 
— Trilleramhej 1 — 

så kjajt a mæ en fol' så stærk. 
Trillers nuddera neja ! 

2. A ga ham bawr', a ga ham ha, 
ulliwal vild' mi fol' dø. 

3. A tu mi kiel, a tu mi spand, 

a gik til bækken at hente vaud. 

4. Og der a kom fra bækken ned, 
der lå mi fol' med udslawen hen. 

5. Så fæk a mæ en gåsepen, 

så blæst' a folen a sin skind. 

6. Så fæk a mæ en unge braj, 
så klæjj a heud' i den folehnj. 

7. Og der vi akuld' til kiærken fåår, 

så kuud' a hend' ent tår æ kragger fåwåår. 

8. Æ præjst han stu får æ alter: 
>Mig 8)3nnes, di bruj æ så pjalte.* 

9. Og hun nid om og slu en fjært, 

- Trilleramhej ! — 
og op så stu hendes bagostjært. 
Trillera nuddera nejal 

Kirsten Marie Povlsdatter, Huebj. 



i b ¥ Google 



86. Hel ro i ubruden. 

C. 

1 . Æ haj mæ en hal mark, 
— Trillerihej I — 

så kfjjt æ mæ en fool stærk. 
Trillerihej trillerilej trillerilitte rålejda. 

2. Æ taw koel, å æ taw spand, 
æ gik ned te æ bæk om vand. 



i ijæ 

ud rå 



da loi min fool mæ udråt hen. 

4. Æ taw åp min stompe knyw, 
å skild æ fool alt ve sin lyw. 

5. Æ taw åp min gåsepen, 

æ pust æ fool af sin skind. 

6. Æ haj mæ en unge bruj, 

å hend klæjt æ i æ folehuj. 

7. Æ ga hend halen te et krands, 
å øren te et par fengerhandsk. 

8. Min bruj hnn vild te kjerke far', 
æ kund hend int fur krager var'. 

9. Ja, int for krager å int for skad', 
de store hund' de vild hend had'. 

10. Min bruj hun ind i kjerken gik, 1 ) 
å åp så stoj hend awterstjært. 

11. Æ præst han sang for alter: 
»Hwi er din bruj så påldte?» 

12. Æ troer, te præsten han er blind, 
— Trillerihej 1 — ■ 

æ brnj er klæj i foolskind. 
Trillerihej trillerilej trillerilitte rålejda. 

Smed Rossens moder, Abild, Søudarjyll. 

') P. Skovroj har her: hnn tren ind i m kirk. 
B. T. Kristensen: 100 danske skjæmteviner. 



i !V Google 



258 Send« gruppe. Viser af særegen bygning og besynderligt indhold. 

D. 

1. A vild' hen og fæste mig en bruj 
— Trilleriheil — 

og klee hend i en helmishuj. 
Trillerihej trillpriautteubej&l 

2. Jeg gav hend' halen til en k rands 
å ører te en par fingerbandsk. 

3. Der vi vild' te kjerken får', 

da kn a hend' ej for kragger wår'. 

4. Og der vi kom te kiærgusdig', 

di banded' å avor, di håd filler sjet lig'. 

5. Der vi ind ad kjerken tren, 
forbandet da løjt hende rådden end'. 

Kristen Hjortkjter, Kamme. 1877. 

E. 

1. A kjfijt en helmus for en skjælling, 
— Jæa, tåw, trej, fiir å fywå l — 

å bjæssel for en hawerkjære. 
Sæjs å syw, ott' å ni å tywå. 

2. A tjowr æ bæst æbåg mi Iåå, 

di fåbandede hund' di gjoor mæ skåå. 

3. Di od æ kjod, di sled æ bejen, ' 

a beholdt ekk' and't end æ helmasskend. - 

4. A fæst en mø, a fOwr bend hjem, 
a klæj hend i æ helmusskend. 

5. A ga hend halen te en svends, 
a ører te en par fengerhandsk. 

6. Da vi skuld' te kjerken får', 

a kund hend et få kragger wår'. 

7. Fest kom ravn å så kom skad', 
åll uløkker vild' hend håd'. 

8. Da hun sæ for alter vænd', 
ild' så lowt hende rOdden ænd'. 



i b ¥ Google 



9. Bruden fe?'eld å si« en fjært, 

min elskelig' venner annammer det. 

10. Min elskelig' venner ! no hår I den ; 
— Jffin, tåw, trej, fiir å fywå! — 
no véd a, I hår fat nak hwæjæn. 
Sæjs å syw, ott' å ni å tywå ! 

Ane l'ovlsdatter. 

F. 

1. A vild mm te markend draww, 
— Jæn, tåw, fiir. — 

a kam dser et, far de wa daw. 
Sæjs å syw, ott' å ni å tyww ! 

2. A kjobt et helmis får en skjtefing, 
en bjæssel får en hawerkjann. 

3. A ræj en hjæm ibag mi låi, 

men æ hnnnd di gjoo tnæen Fandens skåi. 

4. Di oed æ kjOd, di sled æ bien, 
a baj ef andt end æ skind ijæn. 

5. Ja, a vild hæn å fæst mæ en bmj, 
a klæjj hend i mi helmishuj. 

6. A ga hend halen te et krands, 
æ ører te et par læjerhandsk'. 

7. Ja, vi sknld wås te kjærken draww, 
al fandenskav de vild hend knaww. 

8. Ja, vi skald wås ad kjærken ind, 
di low så smalle ad det skind. 

9. Ja, vi sko åp å åffer. 

mi brnj hon tavt hend taffel. 

10. Ja, vi skuld wås for alteret vænnd, 
imen forbandsat lowt hend bager ennd. 

11. Mi brnj flid om å slow en fjat, 
ja, åp så stoj hend bagBtjat. 



i b ¥ Google 



Hende gruppe. Viger af særegen bygning og besynderligt indhold, 

VI. Ja, ri skuld wås af kjærken ud. 
ja, mængde folk di falde mi brnj. 

13. Den ti vi kam hjem ad æ towt, 
ja, da begendt æ aat å Iowt. 

14. Æ flæsk gik får, men æ aat ibag, 

så ekejd boa ne?ed bodde latter å tag. 

Vilhelm Odesen. 

O. 

1 . A skuld mæ te markend draww, 
— Jæn, tåw, trej, fnr å tyve. — 
a kam der e£ far lowerdaw. 

Færa, sæjB, syv, ja, ott' å ni å tyww. 

2. A kjowt cd helmia for en ekjæiling, 
æ bjæsael for en hawertwelling. 

3 A ga en bawer, å a ga en kaje, 
ilowler vild mi bælmis døje. 

4. A slffivt en om æ-bag mi låå, 

di slemme hunnd di gjoor mæ skåå. 

5. Di oed æ kjtfd å sled æ bejn, 

a behåldt ef andt end æ haj ijen. 

6. Så vil a hæn å fæjst mæ en brnj, 
a klæjj hend i den helmosbaj. 

7. Ja, halen fæk hun te en krands, 
å æ ører te en par læjerhandsk'. 

H. Den gang vi skuld te kjærken fåår, 
a kund hend' knap får æ kragger wåår. 

i). Ja, fest få skååd å så få krååg, 
å ålld ulykker vild' hend' hååd. 

10. Å dær vi kam te kjærregoadiig, 

æ falk di bauded, di håd alder sjæt liig. 

11. De gang vi kam te kjærken hen , 
di grenned a hende helmosskind. 



i b ¥ Google 



86. Helmiabrnden. 261 

12. Den bruj hun gik ad kjærken ind, 
bågatter hend' kam en rodden vind. 

13. Den gang vi up for al te ren sto, 

for resten da løjt hende læend så ro. 

14. Å da vi aå for slteren vænnd, 

ja, Uld så Iowt hende rOdden ænnd. 

15. Bruden fild å sin en fjat, 

— Jæn, tåw, trej, fiir å tyve I — 
i vejret stu dien læjerstjat. 
Ftem. sæjs, syv, ja, ott' å ni å tyww I 
Efter 9 temmelig nær samstemmende optegnelser, de "4 fra Hammerum 
herred, t fra øeo Fur 1 fra Hinh. herred, 1 fra Ulfborg, 1 fra Bølling h. 
og 1 fra Sønderlyng h. 

Disse opskrifter hidrører fra: 

a. Ane Knudsdatter, Skibild 

b. Niels MeldgSrd, Orre. 

C. Johanne Benjamiaadalter, Tvis. 

d. Kristen Thomsen, Sunds. 1871. 

e. Lærer 1. K. Holmgård, Orre (sungen af en mand på Fur). 1871. 
f Lærer Lind, Gullestrap. 1872. Fra Tim. 

g. Birgitte Skomager, Staby. 

h. Jens Olesen, Brejning. 

t. Kristen Smed, Ol.-Asmild v. Viborg. 

a har Iste omkvasd sådan: Tow, trej, fiir 5 tyv-å, og slutningen af 2det 
er: ni & tfw-å, a, b, C, å, h har i v. 2 haverkjærre. I v, 3 har a og bi 
A bond mi helmis, c og h: A Bit en i gres æbfig mi UA, d: A tjowr te 
hest... I 7 har e: perlekrands. I 14 har e: Den gåug vi så far se alter 
traj end, å føj hvor løjt den htelmisskind. 

En ussel form af denne vise findes optaget i adskillige visabøger, og 
mærkeligt nok oplager nye udgaver eller nye visebøger stadig den samme 
i huj grad forkvaklede og misforståede variant, uagtet det vilde være såre 
let at få en bedre form. Et godt bevis på, hvilken kritik viseudgivero tit 
udøver. 

&7. Xjamlinken. 

1. Lamlinken htm linkede vesten om, 

— Nonnonni nonoi nonni nonni nonni nonl — 
og had' han ikk' sawt eu kjærest' doromra. 
Di nonnonni nonni non non non! 



i b ¥ Google 



262 Uende gruppe. Viser af særegen bygning og besynderligt indhold. 

2. Lamlinken han linkede til Gnlda præstegård, 
og der stjal ban både hOr og blår. 

3. Og der stjal bon både skruer og skrin, 
og der stjal han en messingsaks så fin. 

4. Ja, der stjal han et brød heller to, 

og der stjal han et par selvspændet sko. 

5. Og der stjal hun garn til nitten alen v&w, 
men da skuld' hun haj lidt smtek i hend' rOv. 

6. I fjowr da tendt han, han vild' ha' vot gywt, 
— Nonnonni nonni Donni nonni nonni non i — 
men heller' vild' han vær' en hor' som en tyv, 

Di nonnonni nonni non non non ! 

Ane Kristine Pedersen, Galgehus v. Møgeltønder. 

Skruer er vel skrud. 

E. Knudsen i Hedegård havde i 5 i: 

og så fik hun smæk i hend bare rov. 

Navnet Lamlinken er meget morsomt En sammensætning af to jyske 
udtryk for dårlig gang (at lamme og at linke) må absolut være en forstærk- 
ende betegnelse. 

Stednavnet Qulda kan ikke være Galde i Testrup sogn, da her ingen 
præstegård findes. Kande det være Guldager v. Varde, eller er det et svensk 
navn? 



88. Læderdreng-en. 

Findes forhen trykt i Skgr. II 234. Jvf. Holbergs: lo Leipzig war ein 
mann. Mnskr. hos S. Gr. Jeg finder, mærkeligt nok, hverken norske eller 
svenske opskrifter ai denne vise, 

A. 

1. Der var en gang en dreng, 
der var en gang en læderdreng. 
— Skuruæ, en læderdreng. — 

Der var en gang en dreng. 

2. Den dreng han fanged' en mus. 

3. Af den nåd' han æ skind. 

4. Af det skind fik han en pnng. 



i b ¥ Google 



5. Den pung vild' ban ha' til hans pecg'. 

6. For dem kjobt' han sig en kon'. 

7. Den kon' sknld' skjænk' ham en son. 

8. Den søn sknld' lær' at vær' præst. 

9. Og han skal forlad' os vor synd. 

Synges også således, at hvert andet vers fra v. 3 stiles aom spSrgsmål, 
og visen bliver da dobbelt så lang. F. eks : Hvortil vil han ba' den pung? 
Hvorfor skal han lær' at vær' præet? Sjngemadeo er også: 
— Snurr hurr, en læderdreng! — 
Samlet af 21 opskrifter. Disse hidrører fra: 
a. Mikkel Si>rensen, Samsø. 
. b. Kirsten Maria Povlsdatter, Husby. 
C. Jens Orneborg, Ikast, 

d. Bedaktør P. Skovrdj, Tander. 

e. Lærer J. Sørensen, Caroline Amalies skole. * 

f. Ungkarl Jeppe Jensen, Akja?r, Fly. 

g. Lærer H. Møller, Sir, (smigen for ham af en gammel kone i Sal- 
ling). 

fa. Mikkel Sorensen, Brundby, (snogen for ham af en dreng i Tran- 
bjærg, Samsø). 

i. Student Jeppe Sorensen, Hornstrup. 1898. (Sangen for ham af 
Mariane Madsen fra Faster) 

j. V. Weylandt, Kjobenbavn. 

k. Lærer N. Er. Pedersen, Grynderup. 

1. lngefred Kruse, Greve, (sungen for hende af hendes moder). 

ni. E. T. K. 

li. Professor H. V. Rasmussen, Kbh. 1878. 

o. Stud. med. P. Jacobsen, Kbh. (Fra Vejle). 

p. Seminarist J. P. Jensen (Virring), Ojedved. (Sangen for ham af 
en gammel kone i Lemmer v. Randers). 

r. Lærer T. Kristensen, RSnslund. 

S. Maren Kirstine Olesdatter, Hbjbjærg. 

t. Anders Pilkjær Nielsen, Vejlby v. Århus. 

n. Ungkarl Kristoffer Holm, Sønderhå. 

t. Marinus Stavnstrup, Flynder. 

Som man ser, er denne vise en af de i nutids tradition allermest fore- 
kommende og mest. udbredte at alle vore sk} eemte viser, og der kunde af mig 
have været taget endnu mange flere opskrifter, men dette antal forekom mig 
at være nok, da der så godt som ingen variation findes i æmnet, og dets udvik- 



i b ¥ Google 



264 Oeade gruppe. Viser af særegen bygning og besynderligt indhold. 

Ung er aa yderst, lidetsi gei ids. Som bekjendt anfører Holberg begyndelsenaf visen 
i »Jeppe på bjærget«, og muligvis har opskr. V haft påvirkning derfra. Den 
er altså, så ubetydelig den er, dog temmelig gammel. I de enkelte opskr. 
er der kim lidt at give agt gi. Begyndelsen er lidt forskjellig i I, j, k, r 
og V. p har: Ja, nu vil a syng' en vis', og u: Når båre jeg havde mig 
en mark, men stadig uden i t er det 1 æde ni ren gen, der skal være præst 
En tre steder kaldes han en løjerlig dreng, og der er altså det hele løjer- 
ligt. I n er der en videre udførelse, da der spfirges om, hvor ban har fået 
den synd, og der svares i Og den har jeg faet hos madam Krav' — Læder- 
krav', e bar syngetnåden: Hi ha, en lieder...., g har: Snurre mi turre mi 

læder p : Snurre drejen læder , , J l Snurre Og dreje om liijerlig . . ., 

1: Huhej en liijele . . ., n: Huhej leder...., o: Huha . . ., t har den af- 
vigelse fra alle andre opskrifter, at der for pengene kjabos en kringle til at 
putte i mumien, og den danner da som en slags overgang til opskrift B 
Fornvrigt kan enhver selv lave slige varianter. Den efterfølgende vise er 
vel sagtens da heller ikke andet end en anden udformning med lidt andet 
remne af samme syngemåde, der må bave været uhyre yndet 



1. Der var en gang en dreng, 
der var en gang en læjerdreng. 
— Stiurr hurr, læjerdreng I — 

Og hvad vil så den dreng? 

2. Og han vil ha' en pnng. 

3. Deri puf han hans peng'. 

4. Derfor kjobt' han en kjæp. 

5. Dermed slog han en hnnd. 

6. Den hnnd han bed en mand. 

7. Den mand løb i en skov. 

8. Den skov tog til at brænd', 
den skov tog til at læjerbiænd' . 
— - 8nnrr hurr, læjerbrænd' I — 

Den skov tog til at brænd'. 



i b ¥ Google 



89. Tømmermands- (bjeergumririe-; bukken. 265 

80. Tømmermande- (bjærgmarids-) 

bukken. 

Denne viae bar summe bygning som den foregående, og hvnd indholdet 
angftr, da er det også ligeså intetsigende. Vi har lor resten flere viser af 
lignende bygning, men det mi være nok her at tage endnu 
90, med af denns slags. 

A. 

1. :,: Dæ wa en gang en pig', ;,: 
dæ wa en gang en bjærremandapig', 

— Huhal bjærremandspigl — 

Dæ wa en gang en pig'. 

2. Dæn pig' han fæk en båen. 

3. Dæn båen blev te en bok. 

4. Dæn bok å dæn så bet>, 
dæn bok å dæn så bjærremandsbøø. 

— Huba! bjærremandsbøø ! — 

dæn bok å dæn så btiw. 

C. A. Thyregod, 1878. 

B- 

1. Jeg gik forbi det hns, 

jeg gik forbi det tømmermandshns. 
— Tommerømtømtømtumtøinnierniands bua. - 
•f eg gik forbi det hus. 

2- Jeg g>k ind i det h,ls - 

3. I det has der bor en madam. 

4. .Madam, bar han godt 31?« 

5. — »Javel har jeg godt Bl.« 

6. »Madam, hvad koster kanden?« 
1. — »Tolv skilling koster kanden.« 

8. »Skjænk op for mig en kande. 

9. Madam, hvor er eders datter?« 



i b ¥ Google 



266 Beiidp gruppe. Viser af særegen bygning og besynderligt indhold. 

10. — »Min datter hun ligger ved en karl.« 

11. »Så er hun jo en hore. 

12. Så f&r ban jo nn et barn.« 

13. Det barn det ligned' en bnk. 

14. Det barn fik fire ben. 

15. Det barn det knnd' sig' ben. 

16. Den bnk den æder hø. 
Men nu er den bak da død. 

Sammen (Bj et af 7 opskrifter. Diue et fra: 

a. E. T K. 

b. JSrgen Fausbøl, Branderup. 
C. Lanrits Top, Agerskov. 

i. Job Smidt, Kjøbenhoved. 

e. Svend P. Jenaen. Vole. 

f. Kristoffer Holm, Sønderhi, 

g. Lierer N. E, Hansen, Borre. 

Slutningen af g er lidt forskjellig. Efter sporgsmalet om, hvor pigen 
er, fortsætte«; Vores pige er pi gal. Hvad gjtir jeres pige på sal? Hou 
reder Kristians seng. Sft far jer pige et barn. Og hvad skal barnet hedde? 
Og det skal hedde Jakob. Syngemadeu er maten ens i alle opskr. I c: 
Li timm la tamm la timtnermands hus, d : Tom tæjj tom ta et tømraerm „,ei 
Tim.timtnelim et timmerm.., g: Tom ti tom ta tom tømmermands hus. 



ØO. "Vor duttere barn. 

A. 

] . Min mand han sejer en sko, 

min mand han sejer en dikkedikkeda 

— Å hop sop sa, å dikke dikkede I 

Min mand han sejer en sko. 



2. Ja. hvem skal ha' den sko? 

3. Ja, "de' skal vor dætter. 

4. Vor pig' han ligger syg. 



byGoogle 



90. Tor dalten barn. 

5. Hvad sygdom har hun da?« 

6. Ja, han vil fo en håen. 

7. Ja, hvem «kal bær' den båen? 

8. De skal Kriatjaune i Kovsgård. 

9. Moa komm' raæj te hassel? 

10. Å nej sagn mo du ett'. 

11. Og hvad .°kal banen hedde? 

12. Og den skal hedd' Wolle J&rren, 

og den skal hedd' Wolle dikkedikkeda, 
— Å bop sop sa, å dikkedikkeda I 
Og den skal hedd' Wolle JOrren, 

Marea .i ens dat. tor, Feldborg. 

B. 

1 . In Finland stander de huse, 

in Finland stander en dingel, en dangel, 
eu hæis, en soes, en tre kvarter lang. 
In Finland stander de hase. 

2. I kroen der har de en datter. 

3. Ja, hvor er jer datter henne? 

i. Vor datter hun er i kammeret ind'. 

5. Hvad bestiller jer datter i kammeret ind' ? 

6. Hun holder pa at fa en drenge. 

7. Ja, hvad skal drengen hedde? 

8. Ja, han skal hedde Lasse. 

V.iivst Amnm. 



01. Mos-Peter 

1, Mos Peter, Mos-Peter har ingen sko, 
ingen Bko, 
så gik han til mester og bad om to. 
Tralalalalalalal 



i b ¥ Google 



268 Sende gruppe. Viser af særegen bygning og besynderligt indhold. 

2. Mester bar iugnn til venstre ben, 

så Peter, Mos-Peter må najes med éu. 

3. Mos-Peter vil gjeBrae ha' sm5r i grød, 
så glemte ban rent, at deres ko var død. 

4. Så gik han til doren og talte til ti, 

talte til ti, 
så fik ban hele verden at dyppe i. 
Tralalalalalala! 

Gndnm Lind, Udby v. Kalundborg. 
Meddeleren bemærker, at det er en gammel bornesang, 



03 Alle mand og min mand. 

En gammel form findes i Steen Billes håndakrift. Andre former finde« 
i Ol. d. H. ni s. 204, i Feilberga: »Fra Heden« s. 135, i Jens Madsens 
Folkeminder s. 98, i Møllers Folkes. fra Bornholm s. G'l, hos Berggreen nr, 
190. i Skgr. 1 686 og XII 121—128 (S var.), i Dyrefabler og kjajderemser a. 
191—193 og 194 (4 var.). .Ivf. også Skgr. XII 226 og 474. Desuden på 
svensk i Nyland I ■- 348, Cav. og Steph. VII P 41, norsk; Lindemann 2fl, 
tysk hos forskellige, hollandsk og flamsk. 

Den gamle opskrift ser aådan ud i 

1. Alle mand haffue hatt, min baffuer ingen, 

så tugb iegh en flåen kat. giere iegb minn man en hat, 
Nn rier min man, fauer hatt haffuer han. 

2. Alle man haffuer noget, min haffuer inthet, 

wra jegh horait aff vor atud, patte på min bondia bugb. 
Nu rier min mand, fauert atudeborun haffuer han. 

3. Alle mand haffuer skiort, min haffuer ingen, 

tugh iegh mig itt bøge-laff, lagde pH min bondes rfiff. 
Nn rider min mand, faner skiorte har han. 

A. 

1 . Alle mand skal tid at ride, 
min mand vil også med, 
alle mand har smukke pibe, 
min mand haver ingen, 
så tog jeg skindet af en vibe, 
lavet manden smukke pibe. 

Hejj derit dom min mand, 

smakke pibe haver han. 



i b ¥ Google 



93. Alle mand og m'm mund. 269 

2. Alle mand skal ud at ride, 
min mand vil også med. 
alle mand har smukke batte. 
min mand haver ingen, 
så tog jeg skindet af vor katte, 
lavet manden smukke hatte. 

3 alle mand har smukke krave . . . 

&& tog jeg skindet af min mave, 
lavet manden smukke krave. 

4 smukke frakke .... 

jeg tog et stykke af vor bakke, 
lavet manden smukke frakke. 

5 smukke vester . . . 

så tog jeg skindet af vor healer . . . 

6 smukke bukser . . . 

så tog jeg skindet af vor okse . . . 

7 smakke sko . . . 

så tog jeg skindet af vor ko . . . 

S. Alle mand skal ad at ride, 
min maud vil også med, 
alle mand har smukke hoser, 
min mand haver ingen. 
Så tog jeg skindet af en pose. 
lavet manden smakke boser. 
Hejj dei'it dom min mand, 
smakke hoser så haver han. 
Kristen Møller Pedersen, Blendstrup v. Gjerlev. 

B. 

Alle mand vil ride, lille Peter vilde også 
alle havde fine veste, lille Peter havde ej, 
så flåd' vi skind af en heste, deraf syr vi lille Peter en veste. 
sikken veste havde han. 

Alle mand vil ride, lille Peter vilde også, 
alle havde fine bukse, lille Peter havde ej, 
så flåd' vi skind af en okse, deraf syr vi lille Peter bukse, 
sikke bakse havde han. 



i b ¥ Google 



270 tande gruppe. Viser flf særegen bygning og besynderligt indhold. 

3. ... kjole, så flåd' ri skind af en fole. 

4. ... hatte, så flåd' vi skind af en katte. 

P. Skovroj, Tander. 
I S. Grundtvigs skrevne samlinger findel Bare opskrifter, der er helt 
vrbvlevorne, galedes én vad Hanne Fenger og én ved Jens Madsen. I en 
anden ved Aleth Hansen nævnes: et hjulnav til en krave og vor grvnpos' 
til et par hos', samt jywer af vor so til et par sko. Det er der dog nogen 
mening i. 



Q3. Mit og dit. 

1 . Og her du, lille pige, da har så sod en snkkermand, 
og hør, du, lille pige, du har en sukkermnnd. 

Ben aukkormund her dig til, men kys på den hør mig til. 
Og hør, da lille pige, du har en snkkermnnd. 

2. Og her du, lilje pige, da har så red en rosenkind. 

Den rosenkind her dig til, men khtp på den hør mig til. 

3. Og hør du, lille pige, dn har så hvid "be barm. 

Rasmus 'J'oxværd, Silleatrop. 
Denne vise kun med Lidt opfindsomhed blive temmelig lang. Men den 
holdt sig nok ikke altid s4 meget pæn. 



04. Hos doktoren. 

»God morgen, min kjær' doktor, du vise, kloge mandU 

— »God morgen, god morgen, min gode mandl«) 
»Jeg har en begjæring, vil du den tage an?< 

— Således kan den være, min gode mand I«] 

»Jeg haver en hare, er skudt med en pil, 

min datter, An' Katrine, hun er så meget syg.« 

— »Det må være en meget rarlig sygdom ved denher arsens tid *] 

»Hun siger, han vil hverken ha' supp' eller steg, 
bnn siger, at maden den smager hende ej.« 

— »Er det altsammen godt stegt, så kund' man spis' en stykk' 

af det på stedet.«] 



i b ¥ Google 



94. Hoa doktoren. 271 

4. »God morgen, min kjær' doktor, hvad skal jeg fange an ?< 
f — »Alt det, som godt er.c] 

»om ban er med en barn, og bnn bar ingen mand.« 
[ — »Snak med din gårdskarl derom, din slengerhotøe U] 

5. »God morgen, min kjær' doktor, etå fadder til dette barn I« 
[— »Det skal hy wler å stejler å katten ud å Helled stå fadder til 

jer 1 honwgerl«] 
»Farvel nu, min kjær' doktor, jeg rejse må afsted.« 
[ — »For sjæl val, det er barn, der skal på rejsen I«] 

Ædel Thomasdatter. 1871. 

De med { ] indklamrede ord falder udenfor rytmen og skal fremsiges af 

den syngende, sa at der altså veksles med aang og tale, hvilket frembringer 

en atiirre komisk virkning. Desuden skal sangeren så vidt mulig give den 

talende, doktoren, forskjelligl udtryk i stemmen fråden syngende, manden. 



05. Fruen i Kjøge. 

Heraf haves flyveblade både pi dansk og svensk. Jeg har ikke kunnet 
trykke uden et enkelt af versene helt ud, men har dog givet antydning af 
visens bygning- Stor komisk virkning opnaes under gangen ved det, at en 
stemme eller koret falder ind med en bemærkning, som ogiA synges. Sale- 
des er i alt fald A og C blevet sungne, og det ma temmelig sikkert antages 
Sit være sket med alle former af visen. Uagtet de meget grove udtryk i den 
har den været meget yndet og er, det kan ikke nægtes, også meget morsom. 
Hvad jeg ikke bar kunnet trykke er, betegnet med prikker. 

A. 

1 . Der boet en fro' i Kjøge, i Kjøge, i Kjøge, 

bnn var den stOrste ski ska skjo, ski ska ski ska . . . 
En stemme: »Skjøge mener du I« 

— »Nej, jeg mener: SkjOnhed i den bele by, 

derfor var hun så bOjt i ry.« 
Juvel var det en frne, en frne, en frue i Kjøge by. 

2. Hun havde d&tre nette, ja nette, ja nette . . . 
de lod sig . . . 

En stemme : . . . 

»Nej. jeg mener: Kniplinger om deres skjorter sy, 
hvormed de gik så flink i by«. 



i b ¥ Google 



272 Bende gruppe. Viser af særegen bygning og beiynderligt indhole). 

3. Den ene hed nu Ladse . . . 
Ed stemme: 

•Nej, jeg mener: Kuffert tit sin søndagsstads, 
hvormed han gik til datids og fjas«. 

4. Den anden hed nu Lise ... 

• Nej, jeg mener: Fiske udi fruens paik, 
af dem, der koster halvfjerde mark«. 

5. Og doktoren hed Mads Mule . . ., 

»Nej, jeg mener: Piller og pulver give ind. 
for at styrke hendes svage maveskind«. 

6. Og tjeneren hed Mads Klumpe . . . 

»Nej, jeg mener: Rusten gaffel og rusten kniv, 
dermed har han sin tidsfordriv«. 

7. Ja, banden hed Finette . . . 



»Nej, jeg mener: Fedtede skål og fedtede fad, 
han logret med halen og var nok så glad«. 

8. Og ammen hed nu Maren . . . 

»Nej, jeg mener: Ta' glutten mellem sine ben, 
spy tf 'en i rOven og slikk' 'en ren«. 

9. Men pas nu på i tide . . 

når fruen hun skal . . .En stemme : . . . 

— »Nej, jeg mener; Skifte sit sølv og guld, 

så kan du få begge dine næver fald'«. 
Ja vel var det en frue, en fruo, en frue i Kjøge by, 
jli vel var det en frue, en frue, en frue i Kjøge by. 

Sangen for liam i Kjubeuhavu. Povl C. Hummeluhi-. 

B. 

1. En frue hed fru Mærta, 
hun slog så store fjas fjas fjæ 

Fjæle og planker om bendes gård, 
og hun gik klædt i sobel og mår. 
Så vel det gik den frue. 

2. Ud« ved husets porte 
der stod to store .... 

lumske hunde i jtsrn og bånd, 

som skulde beskytte mod røverhånd. 



i b ¥ Google 



»6. Fruen i Kjoge. 

3. Hendes tjener bed Klavs Klumpe, 
han viskede fruens ru ru ru . . . 

rustede knive og gafler af, 

og dette gjorde han meget brav. 

4. Hendes pige hed Lovise, 

hun knude så prægtig fi fi fi . . . 
fiske og fugle brodere og sy, 
og deraf gik så megen ry. 

5. Hendes doktor hed Hans Mule, 
han måtte 

pulver og piller give ind, 

som skulde skjærme om bendes skind. 

6. Og dersom I vil vide, 

nar fruen hun skal ski ski ski 
skifte både selv og guld, 
så kan I få jer' hænder fuld. 
Så vel det gik den frue. 

Rektor Sigurd Muller, Kolding. 
Hørt i Roskilde, da han gik i latinskolen dér som discipel. 

C. 

1 . Der var en frue i Kjege, i Kjøge, i Kjøge, 
hun var så stoi en ski aka akjo, en . . . 

[Så falder koret ind] : Skjege mener dn? 
Nej, ekjonneate frue i den by, 
derfor var hun i så stort et ry. 
Ja vel var hun en frue, hun var frue i Kjege by. 

2. Hun havde to diitre nette, ja, nette, ja nette, 
de lod sig gjærne . . . 

[Koret]: . . . 
Nej, kniplinger om deres skj&rter sy, 
for de vild' så gjærne gå i by. 

3. Og ud for hendes porte . . 
der stod to . . . 

[Koret]: . . . 
Nej, lådne lænkehunde på vagt, 
med dem gik fruen så tit på jagt 

B. T. Kristensen : 100 danske skjæmteviser. 



i b ¥ Google 



274 Bende gruppe. Viser nf særegen bygning og besynderligt indhold. 

4. Hendes doktor hed Mads Mole, 
han Tilde . . . 

[Koret] : . . . 
Nej, pulver og piller give ind, 
for hun kunde fa sin helsen igjen. 

5. Men nu til sidst må I vide, 

nar fruen hun skal ski ska ski . . . 

[Koret]: . . . 
Nej, skifte alt sit gods og guld, 
så får vi begge næverne fuld. 
Ja vel var hun en frue, hun vat frue i Kjøge by. 
Raamos Toxværd, Sillestrup. 
Desuden har jeg dine opskrifter: 

a. Niels Sky I vads kone, Gulleatrnp. 9 vers med omkvæd : Så renlig 
var den true. 

b. Kirsten Hansdatter, Eskeland. 1877. 6 vers med omkvæd : Og 
selv var hun en frue, og det af adelsstand. 

C. Povl C. Hummeluhr, Kbh. 3 vers med omkvæd : Ja vel var hnn 
en frue, en frue, en frue af adelsstand. 

d. Væver Peder Lukassen, Salten. 3 vers med omkvæd: Ja vel var 
hun en frue, en frue af adelsstand. 

I a nævnes tre dotre : Lise, Birgitte og Ludse (hver har sit vers), der- 
næst en amme, en tjener og en doktor. 

b har kun to dStre, Ludse og Birgitte, tjeneren Klavs Klumpe og dok- 
toren Mads Male. 

C har en datter Birte og så hendes hunde. 
d har piger nette og tjeneren Lars Mule. 

Denne vise med dens ejendommelige bygning har sagtens været forbilledet 
for den bekjendte nidvise fra det eDgelske overfald i forrige århundredes be- 
gyndelse, hvilken vise jeg i min barndom flere gange hørte synge, og som jeg 
senere har optegnet et par gange efter mundtlig meddelelse. Det 2det og 
3die vers lyder sådan: 

Ved Kjøge der samler man en armé 

af Sjællands kvæg ... af Sjællands kvæg — rige svende, 

og man mil tilstå, de fartede 

til skam og spot ... til skam og spot for vor fjende- 



og hi 



>idsen stiller sig Castenichiold, 

fejg . . ., og han var fejghedens fjende c 



i b ¥ Google 



S6. Tage i favn. 275 

Tiende gruppe. 

Legestueviser. 

Hartil hører ogsft J. F. II nr. 86, der dog vel egentlig er den samme 
s som nr. 96 ber neden for. 

©Q. Tage i favn. 



1. :,; Der stander to piger på Hojelands bro, 
det var dem stor ære, de>holdt deres tro. :,: 

2. Og noder den bro der rinder en Btrom, 
det kommer for om natten i en drøm. 

3. Og udi den Btriim der sejler to kar, 

det ene var af gnid, og det andet af kryetal. 

4. Det ene var fnld af mjød, og det andet af vin, 
drik mig til, drik mig til, allerkjæresten min ! 

5. Så tog jeg hende ndi min favn, 

så gik vi til senge ndi den Herre Gods navn. 

6. Ja, græsset det var gron, og pigen hun var skjon, 
om fyrretyve uger så fødte hun en son. 

7. Og Herre Gud nåde mig, arme nnge mand, 
nu må jeg strabasere ndi fremmede land. 

8. :,: I Holland og i Polen der har jeg mit kvarter, 
til Jylland og til Sjælland stod al min begjær. :,: 

Mathias Kristensen, født i Fedsted i Sundeved. 



97. Legestuen. 

En form heraf i J. Madsen : Folkeminder s. 114. Den ligner meget C 
her nedenfor og er tolitijet ligesom denne. Mærkes mft, hvad J. M. skriver, 
at visen har en nordligere oprindelse end Hanved. 



i b ¥ Google 



276 lOisnde gruppe. Legeatueviser. 

A. 

1. »A hå spaer, dæ skuld væ lieg, å de sku væær i awten, 
a vil jo så gjaan mæj, mæu de sku gu let sawte ; 

æ dær it i wå æjen bøj. så æ dær i Daldåwer, 
så tar a mi kjærrest mæj, å de æ jo de, a haver. 

2. Vi vel wås en gjænnvæj go ciwar Lasses tåwte, 

a vel ha mi stomphueser po å mi sønddes kåwte, 
Kjæsten hon vel åsse mæj mæ hend hywwrø ærmer 
å hend silkeluu o, 1% dænd så dæjle værmer. 

3. A vel dåånds mæ Mæt Mari å mæ "Wålles søster 
å mæ lelle An Soli, å de så lænng a løster, 

så vel vi ha wås en dåends te bonds, såen at de klæmmer, 

så vel vi ha wås en kaffepons i wå trætte læmmer«. 

4. — »Laves, hå do ren fåglæmt, hwa do mæ hå låwet? 
a hår wåer så beklæmt, do kan alder trow 'et; 

åldti dååndser do mæ Mari, alder sie do te-mæ, 
do go stneroms mæ fåbi, vel it kendes ve-mæ«. 

5. »Kjæsten lelle, o så sawt, a vild it aud priiww dæ, 
de hår ålde wåer min ajt, at a vild bedrOww dæ, 

a hå tændt, te aferoer skuld vi ha wå hatte, 
a for arrbed o æ goer, nær Fe Hansen flette«. 

6. — >De war reele om ijæn ! hwå mi bjaat blæw iættet, 
Lawes, do ær en fåle jæn, hwa do hår udrættet, 

ja, do smiler, a sier 'et nåk, Kjæsten lille tekkes, 
foeradæ, om de æ let småt, kan mæ åldteng lukkes«. 

7. * A hå snakket mæ wå faer, han djæ ståww wås læjer, 
dæn æ boode værra å råer, hwa kan vi ønsk wås bæjer ; 
om vi foer et it så fied, hwi sku vi bedrfiwwes, 

hwår dær kon ær kjærlihied, rigdom it behowweB«. 

Fra Bjerre herred ved A. Levinsen. Modtaget af en dame, hvis navn 
han bar glemt. 

B. 
1. »A bå hoer, dæ sku væ lieg, & de sku vææ i awten, 
a vild åsse gjaen mæj, mæn de sku go let sawte, 
blywer 'et it i wå æjen bøj. så blywer 'et i dæn åwe, 
a vel ha mi kjærrest mæj, få de æ de, a håwer. 



i b ¥ Google 



97. Lageetaen. __ 2 

2. Vi ska wås en gjæavæj go 8wer Hasses tåwter, 
a vel ha mi stondthos o å så mi sunddes kfiwte, 
Maren hon ska oase raæj i boud polkiærmer. 

å heud koov mæ pællsvævk o, få de æ de, dæ værme. 

3. A vel dåånds mæ Mæt Mari & mæ Wålles søster 
å mæ lelle Ad Sofi, så længe som a løster, 

a vel rele dåånds te bonds, dåånds så de klæmmer, 
så vel a ha en kaffepons i mi trætte læmmer«. 

4. — »Sååren, bå do rent fåglæmt, hwa do mæ hå låwet, 
n hå wåren så beklæmt, te do it ka trow 'et ; 

åldti dååndst do mæ Mari, ålde so do te-mæ, 

gik så stueroms mæ fåbi, vild it kendes ve-mæ«. 

f>. »A bå snakket mæ di fåe, han eu ståww wås læjer, 
dænd æ boode lun å rar, kan vi ønsk 'et bæjer, 
om vi foer 'et it så fjset, vi ska it bedrttwwes. 
hur å kjærlighed æ nåk, rigdom it behowwes«. 

Sungen af en ung pige, Mary Hansen, Hadbjierg. 

C. 

1 . *Æ bar heer, der skti væ leg, å de sku væær æ jawten, 
æ vild åsse gæærn mæj, men de sku gå lit sawte. 

2. Ær 'et it i vor asien by, så blywer *et i Stor-Dower, 
så tæjer æ min kjærrest mæj, de ær de, æ båwer. 

3. Så vel vi en gjænnvæj go Ower Lasses tåwte, 
dær ska Marri Sessel mæj mæ hend flojels kåwte. 

4. Så dandser æ mæ Met Marri å mæ Valles sester 
å mæ lelle An Sofi, de så læring æ lysten. 

5. — * Lille Lawst, har do glæmt, hwa do mæ har låwet, 
æ har væt så hjarteklemt, alder ka du trow 'et. 

6. For aldti dandst do mæ Marri, alder so do te-mæ, 
do gik mæ så snært fåbi, vild ej kjærides ve-wiæ«. 

7. • Lelle Maren, trower do da, te æ vild bedrfiww dæ, 
de har alder væt mi awt, men æ vild kon prOww dæ. 

8. Kom, la vos få en hambårreskåsk, ret så de ka klæmme, 
å så ska vi ba vos en tevandsknæjt i vor trætte lemmer. 



i b ¥ Google 



lOende grnppe. Legestueviser. 

M ha tændt, t« ætteroer vild ri ha vort hotte, 

& lit en Btåww i Matens goer, for Per Horn aka nytte. 

Om vi har 'et it eå fedt, aka do it bedrflwwes, 
hvor 'et gæer mæ kærlihied, rigdom it behOwwea«. 

Ved P. Skovroj, Tønder. 



08. Karlen i legestuen. 

En form i J. F. I 84 og en anden i Skgr. V 648. 

A. 

1. Goj awten, goj awten tesammen i en slomp, 
så manne I er, bode pigger å kåål ! 

hej, spellemand, spel åp o di fjol l 
Å skønd dæ å stræv eå, a vi ka fo den wals. 

2. Å Stafen, å Stafen, den påels den kan a it, 
a vel sæt roæ ne;d å taål mæ di søster, 

di ander di ka dååns så læring di løster. 
Å skønd dæ å stræv så, a vi ka fo den wals. 

3. A vel dååns mæ Mæt Mari 
å raæ "WMles søster 

å mæ den lelle An Soffi, 
så længe som a løster. 
Å skønd dæ A stræv så, a vi ka fo den wals. 
Der er 2 melodier hertil, den ene til det sidste vers. 

Md. Andersen, Suldrup, 

B. 

1. Spel åp, spellemand, å fiol po din feel, 
så vel a hæn å dands po mi hææl. 

Skønd jær let å stræv så, te vi kan fo æ wals, 

2. A ka sku ét høør få de jæwer å de knæoer, 
å dands mæ di pigger de vel a så gjænn. 

Skønd jær let å stræv så, åsæt jærpo mi knæ. 

3. A trower sku daw, a trower sku dåw, a hår et ævvel ino. 
[å håer a 'et, så skal do fo 'et, mi pug]. 

Skønd jer let å stræv så, å læ wås fo æ wals. 

Sunget for mig af en gi. kone i Odense. 

Ida Falbe-Hanien. 



i b ¥ Google 



9». Hans og Karen. 279 

09. Sans og Karen. 

Denne vise har flere gange Tæret trykt som flyveblad. De fire første 
vers fitidea i RnsmuHaeo og Nyerups Udvalg af Danske Viser II nr. 24. Dir 
angives milet at være ram Jydsk fra. Vendsyssel, og dens alder begyndelsen 
af det 18de Srbnndrede. Visen er omtalt (og 1ste v. aftrykt) i Dania II a. 30. 

1. >Å, bette Karen, å ved do hwa, a trowe Bagi, a vel ha dæ, 
a hlfiw mi sandten da så glå i aws, vi føk wå natter ; 

a tet, do low så smalle a-wiæ, så ska dær engen ånder ha-mæ, 
å hwea do tøkkes, te de ka løkkes, så vel a tåål mæ mi faer«. 

2. — »J.)e ka mi sandten ålde net, a véd, te Masses Kræjsten, 
som no te mekkelsdav ska flet å ba en goer i æ væjsteo, 
ham vel mi faer, te a skal æjte, & de kan a jo ålde næjte, 
fuldskjOndt allywel a liig sin yuæl hår håldt ræt møjet a-(7æ*. 

3. »Å, bette Karen, å véd do hwa, i fald di faer vel nøø des, 
så véd do jo, a ka endda så gåt som nåwen føø dæ, 

a ska nåk fo mi faers goer mæ øeg å fæi, som dæn no stoer, 
ta mæ i fawn, de æ det gawn, å Bæ; mæ så di skjfmnest«. 

4. — »Å, Hans, do æ sågi så sæer, hwa skam skal a gjft ve dæ? 
a trowo sgi ålde, de to væer få mæ å hålld mæ te-dæ ; 
desndden vel mi muer å faer nåk ved, hwæm a te kjærrest bier, 
ii, skjøtdæsjæl, hwaæ 'et do vel, do ska vre frææmiskjøwter«. 

5. »A , bette Karen, go dæ mæ mæj, dær ka jo ingen si wås ; 
i fald do skn kom skit a Btæj, så kan æ præjet jo vi wås; 

a ska siæt engen uuud gjii ve-dæ, a skal nåk sorre for dæn bette, 
om de kon spøg skn gjø dæ trøg, som a no ålde trower«. 

6. — »Ja, de wa relie gromme gåt å bålld, hwa do hå I&wet, 
mæn de wa dow en stue spat, om a skn blyw besåwet, 
fådæsåsannd, som ahi Karen, hår ingen kål i den bielewftren 
wåt mæ så nær, som do wa dær, a ska sågi fåklaww dæ«. 

7. »A, bette Karen, trow mi ner, å go te ingen anden, 
fa bådde di faer å di muer a gir få ræsten Fanden. 

få vi bår en forordning fåwen, te tiele sammelgång begåwen 
mæld kåål å kvender, gjfl'r ingen hinder, nær di vel ha 

h wæ rander t. 

Sunget af Povl Skrædder, Lille-Povl, Gammelby, Bjærge herred, tin død, 
og optegnet af A. Levinsen. Sangeren mente, der var et vers til, som han 
ikke knude buske. 



i b ¥ Google 



280 lOende gruppe, Iiegeetneviser. 

Jog har endnu an opskrift efter Niels Kragelund i Araborg. Den e 
meget lidet forskjellig fra denne her trykte 
følgende læsemåder kan dog mærkes ; 
li: aå vil vi ha hwrerander. 

! i, i, i: Ti hår jo den forordning fat, 

næer det til Hammen ganger gat, 

de ki&l & kwender, kan Alder hinder. 



IOC Mandens død. 

Sml. hermed Skgr. XII 240. Ogea i Gr.e saml. Der er et flyveblad. 
der begynder således: Ak, Mons, du hjem må skynde dig. I Tyakland er 
visen meget udbredt. Findes også nederlandsk hos Hoffmann. 

1. »Nu, Karen 1 fra dandsen hjem du nu må, 

— Jerum jernm jerum 1 — 

din mand han er syg, han er gruelig slet«. 

— Jernm jernm jemm I — 

— > Ja, er ban gruelig syg, så dandser jeg først let. 

Eej hopsasa trallalala! 
En lille dands endnu, og så vi bjem ad går«. 

2. »Nu, Karen! fra dandsen og hjem du nu må, 
for doktoren har nu indfunden sig«. 

— »Ja, er den doktor kommen, behøver han ej mig«. 

3. »Nu, Kuren 1 fra dandsen og hjem du nu må, 
miksturen de ikke i ham kan få«. 

— »So vrid ham i næsen og tyl den i hans hals«. 

4. »Nu, Karen ! fra dandsen og bjem du nu må, 
din mand han er død, han er moksen død«. 

— »Ja, er han nu død, så dandser jeg først let*. 

5. iNu, Karen 1 fra dandsen og hjem du nn må, 
din mand han er død, han er lagt på strå«. 

— »Ja, er han nu død, så dandser jeg først let«. 

6. »Nu, Karen 1 fra dandsen og hjem dn nu må, 

— Jernm jernm jerum I — 

der sidder en knøs og venter på dig«. 

— Jerum jerum jerum I — 

— »Ja, venter knøsen på mig, så må jeg skynde mig. 

Hej hopsasa trallalala! 
Nu ingen flere dandse, men nn jeg hjemad må«. 



i b ¥ Google 



100. Mandens dad. 281 

Samlet af to opskrifter : 

a. Niels Nielsen, Uldum. Opt. fra Andst v. Kolding. 

b. Martin Frederiksen Skovbo, BSriug. 

il har omkvæd : Limm krum Hmm. Ellers passer de to opskr. ret godt 
til at udfylde hinanden, b har i Bi; s5 knib ham lidt i snuden. Som man 
ser, er denne vise også en vekaelaaug. 



Tillæg I. Tilføjelser. 

1. Rammet: Findes også i 8. Gr.s utrykte samlinger. For nylig har 
jeg filet endnn en variant, der følger nedenfor; 

D. 

1. Rammen han var sig en bedre mand, 
om han havde bedre klæder. 
Dronningen gav hannem klæder på stand 
af bolster det finest' og nettest'. 

»Dette vil jeg intet hav' «, sagde Kammen, 

»Dette står mig intet brav«, sagde Rammen til den unge, , 

2. Prinsessen hun gav ham klæder på stand 
af silke det finest' og nettest'. 
»Bolster og blårgarn er værre und ry, 
det kan du give tjenerne dine. 

Silke det står mig brav . . . 
Silke det vil jeg hav'« . . . 

3. »Tredaindstyve alen til bukserne 
og femten til buksernes remme, 

og de skulde være bådo vide og stor', 

at jeg i dem kunde sviimme. 
Disse står mig brav' . . . 
Disse vil jeg hav' «... 

4. Rammen han taklet til skibene syv, 
og han så hurtig mon sejle, 

så pejled' han over den sø så styv 

og ind for kjæmpernea lande. 
»Nu er vi kommen her« . . . 
» Vi sejler lige nær« . . . 



i b ¥ Google 



282 Tillæg I. Tiliejelær. 

5. .Rammen kasted' anker på hvidesten sand, 
sa skibet mod landet mon svinge, 

og alt så var Rammen den første mand, 

der ind på landet mon springe. 
»Nu er vi kommen her«, sagde Rammen. 
»Vi sejler lige nær« . . . 

6. Rammen han gik sig lidt bedre frem, 
der mfidte ham den sturige kjæmpe, 
tredsindstyve alen få var han bred, 
og hundrede vare hans længde. 

»Vel er dn bred og lang« . . . 
»Men har du lyst en gang« . . . 

7. Rammen han tog til sin gode kniv, 
sum han kaldte Dyppelingen File, 

så hug han den kjæmpe hans hovnd fra hans liv, 

te det liilj femten mile. 
»Såat du, det bed ej med skjel« . . . 
• Men det bed alligevel« . . . 

8. Her kommer et vers, hvori står, at han mOdte seks 
sturige kjæmper og slog bovederne af dem allesammen. 

9. .Rammen han takled' til skibene syv, 
og han så bnrtig mon sejle, 

eå sejled' ban over den s ø så stiv, 

og ind til kejserens lunde. 
»Nn er vi kommen ber« . . . 
»Vi sejler lige nær« . . . 

10 Rammen kasted' anker på hvidesten sand, 

så skibet mod landet monne svinge, 

og alt så var rammen den Tørste mand, 

der ind på landet mon springe. 
'Nn er vi kommen her« . . . 
»Vi rejser lige nær«. . . 

11. Og Rammen han gik sig lidt bedre frem. 
han kom så til kejserens hus. 

Der havde de lystighed og spil og dands. 

12. Og kejseren nd ad vinduet så 
alc med så sorgelig en mine . . . 



i b ¥ Google 



Tilise*. I. TUfbjelser. 283 

13. — »Min kjære br. Rammen, du lade mig vær' 

og gjoi mig slet ingen skade, 

min yngste datter da giver jeg dig 

og halvdelen af mit rige«. 
»Bet ejer jeg alen'« . . . 
»Jeg knager din liaisebena . . . 

14. Og Hammen tager kejseren i hans skjæg, 
sa kjedet det lfones fra hans tænder, 

han slog hans hænder så fast, 
te muren' de jævnes med jorden. 
>I!de griner du«, sagde Rammen. 
sMen værre ser du ud«, sagde Rammen til den unge. 
Maren Hansdalter, Astrup, Himmerland, 
Finn bar lært visen 1828 af en sypige Bodil Pederedatter i Astrup, som 
den gang var en snes år. 

3. Sjosllingen til barsel har jeg endnu filet fra J. P. Pedersen i Vejle. 
Den slutter sig nærmest til B. 3i i bar : I sætter mæ næst hos djer sovne- 
præst, der falder de retter flest og bedst! 4, 5 og 6 er sådan: 

4. Syv oksekrop' dem ad hun op, dertil fir' fede væjer: 

syv tønder ol hun atter slugt', hun tot endda, hun kn bæjer; 

s& krsved* hun hende opskjærmad, det bar de hend o en syvtand'fad. 

5. Kjælliogen over bordet sprang, hun svindsed', og hun svnndsed' : 
>I benter mig nu en spillemand, for nu lyster jeg at dandse<. 

Den gamle kj ælling hun hopped' og sprang, hun alov en sk . ., der var 

6. Det lakked' nu hen imod midontsti'er, den kjælling begyndte & jamr', 
hende særk var groven si fast ad hend lænd, lom den var klinket mæ hamr'. 
A hjate Pe Lænd, ta' ve mæ di tænd, å ryk den s& listele ud fræ mi lænd. 

Hop bop trarara, fa da wa den kjælling te bassel. 

5, Bispens datter i Pile. Ved et særeget uheld i trykkeriet er op- 
skrift B og C ikke kommen med. De sættes da her : 

B. 

1. Jespers datter i File 

— Hendes egegren. — 
hun pist' femten mile. 

— Imeld hende ben. — 
Bind hend' der en viek ved. 

2. Hun pist' for hendes fader 

— Hendes egegren. — 
tolv traver i laden; 

— Imeld hende ben. — 



i b ¥ Google 



284 Tillæg I. Tilfojelaer. 

plejl og skor], hvad der her' til, 
feder I du tærsker. Dår du vil, 
da tærsker, når da lyster. 
Bind hend' der en visk ved. 

De øvrige vers er ligesom i A, blot at ordet piased' brages for ønsked'. 
Hao bar altsA h«*rt visen nyrige pi begge mader. 

Kristen Burnussen, Egendal. 

C. 

1. Bispens datter i Pile, 
han pist' femten mile. 

Ja, han pist' alder så lille en tår, 
der kund jo femten møllere gå. 
Fiir hun begyndt' at hvile. 

2. Hun pist' alder så lille en tår, 
der kund' jo femten møllere gå. 

Med korn og kvaen, hvad der her' till 
Meller! I maler, nar I vil. 
I maler, når I lyster. 

3 Hun pist' for hendes feder 
femten gyldene lader 
med kom og plejl, hvad der hor til, 
fader ! 1 tærsker, når I vil. 
I tærsker, når I lyster. 

4. Hun pist' for hendes moder 
femten køer i base 

med stol og stapp', hvad der hør' til, 
moder! I malker, når I vil. 
I malker, når I lyster. 

5. Hun pist' for hendes broder 
femten skibe i floder 

med sejl og ror, hvad der her' til, 
broderi du sejler, når du vil. 
Du sejler, når dn lyster. 

6. Han pist' for hendes søster 
femten gyldene kister 

med lås og løgel, hvad der hor' til, 
søster! du gifter dig, når dn vil. 
Du gifter dig, når dn lyster. 



i b ¥ Google 



Tillæg I. Tilfojelser. 285 

7. Så pist' hun op på bjælker 
tolv forgyldene kjerker 

med præst og degn, hvad der bør' til, 
I præjker og synger, når X vil. 
I synger, når I lyster. 

8, Degnen han hed Jeppe Knud, 
og præsten han hed Peder, 

s så pissed' hun begge djer ywn ud, 

hun pist' en hel tand' tjære. 
Så pist' hun aldrig mere. 

Samlet af 6 opskrifter. Disse hidrører fra : 

a. Frands Povlsen, Grødde. 1871. 

b. T. Kristensen, Ronslund (ham tilsagt Hf Kirsten Marie Jensdatter 
red Rørbæk ae). 

C. Maren Johanne Olesdatter, Hedegård, Ikast. 1871. 

d, Niels Kragelund, Arnborg, 

o. Ane Johanne Jensdatter, Kølvrå. 

Desuden er der et enkelt vers efter Ane Povladotter i Tværmose, 1872, 
og Mads Jensen Bærs i Fly kj endte visens begyndelse således: Bispens dat- 
ter i Norge. — Hendes egen gren. 

Følgende afvigende ayngemåder er værd at mærke : 

a & i: med anker og tov . . . 

b 2 t: kværn og sten ... S s: plejl og karle . . . 4 i: piger og stripper . . . 
5 s : sejl og tov ... 8 * i Så pissed' hun femten tønder tjære. 

é) 1 t: der knnd' jo femten skivver gå,. 4 i i: femten par køer . . . 
stripp' og spand ... Si: femten forgyldene hester, spor' og bidsel skuld' 
der til, faderl dn rider . . . 

d 8 i, t, i : femlen egekister, og så kan hnn lås 'em, når hnn vil, og 
lås 'em, når hun lyster, i i, >, i, ■ : femten nye flåder med sejl og mast . . . 
og så kan han sejle, når ban vil, og sejle, når han lyster. 

e 1 ■ : hun pist' halvfemtend' mile. 

I en artikel, jeg i sin tid skrev i Viborg stiftstidende (Nr. 1)3, 1877): 
•Levende Kildespring!, omtaler jeg denne vise og beretter, at pastor Hege- 
lahre kone i Skarrild, som gudmoder ved en barnedåb, kom gående op ad 
kirkegulvet og smånynnede denne vise, som var meget godt kjendt dér på 
egnen. Det var formen med omkvæd: Under egegren. 

6. Stistpigen. Findes også på svensk i sv. landam.-tidsskr. VII 7 nr. 85. 

9. Den store krage. Findes i sv. laudsm.-tidsskr. VU 7 som nr. 83 og 88. 

19. Bjørneskindet. Den i Fylla meddelte variant findes optrykt i 
■Holte-Bødkeren og hans Folkesange' ved M. Eskesen. 1883. 



i b ¥ Google 



2S6 Tilise« I. Tilfbjelaer. 

23. Den onde kvinde. Heraf hnves endnu en opskrift ved Ane Marie 
Nielsen, Egsg&rd mark. Den slutter sig nærmest til B. Mærkes ml følg- 
ende læsemåder: 1 i: for kok begyndt' at gal'. S i, 4; da gav hun Lam 
alt skiddent tøj, at lian skulde til at to. 81: Da han havde toet det maget 
tøj. • : så gik han til hendes kammerdiir. 6 |, s : og strippet de mange får, 
op ia slog ... 81: Ja, op så sprang den dovne kjælling. t; ja nu skal 
dn bekjende for mig. Omkvædet er : Å, Herre Ond nåde mig, arme mand, for 
gi fte rm ålet, jeg pfifand, for kvinderne er onde, Gad nåde mig, arme bonde. 
Selvfølgelig er sproget ikke sønderjydsk. 

26. Den længaelåfulde. Hvis det skulde vise sig, at denne rise er 
svensk og i alt fald indvandret hertil i den nyeste tid, ml den altså gå ud 
af samlingen som dansk vise. For at tallet 100 paa titelbladet af denne bog 
vedblivende kan være rigtigt, aftrykker jeg til udfyldning efterfølgende vine, 
som bor indsættes i samme gruppe og under samme nr. 

3*3. Jeppe og Trine, 

Findes hos Ny«, og Basm. Il 78, Berggren II 14 og på norsk i Bugges 
muskr. 147. 

1. »Hvad biinger du fra marked' hjem?« 

— Jeppe, lille Jeppe. — 

— »Nye ako at dandae med, 

Trine, lille Trine«. 

2. »Forær mig det par nye sko«. 

— »Nej, du skal først fortjene dem«. 

3. »Hvormed skal jeg fortjene dem?« 

— »Ja, du skal gå i seng med mig«. 

4. »Ak, sådan snak forstår jeg ej«. 

— »Ja, det skal jeg nok lære dig«. 

5. »Hvormed vil du da lære mig?« 

— Jeppe, lille Jeppe. — 

— »Ja, jeg skal ta' klabasken frem, 

Trine, lille Trine«. 

Jens Nielsen, Lillebrænde. 

AS. Tilbud og afslag. Endnu et par opskrifter er ved en fejltagelse 
ikke komne med eller omtalte. De hidrører fra 1 

a. Maren Bonde, Vedersø (sunget for hende af Andreas Pedersens 
kone i Vedersø), 



1 b ¥ Google 



Tillæg I. Tilfcjelwir. 



b. Jena Peier Jokumsen, ireetrap. Do kan sammenfattes til f 
fællesopskrift. 

C. 

1. Ed aften jeg spaserede, 

da mbdte jeg min kjaereste, 
jeg hende straks omfavnede. 

2. »Hvor laDgt vil du spasere hen? 
vil dn ej følge med mig hjem, 
vil dn så bos mig sove da?« 

3. — >Ak nej, ak nej, jeg ikke vil, 
men dn må lægg' lidt mere til, 
filrend jeg hos dig sove vil«. 

4. »Jeg giver dig par handsker to, 
med selv og gnid og perler på, 
dersom du hos mig sove vil«. 

5. — »Ak nej, ak nej . . .« 

6. >Jeg giver dig en silkesærk, 
en kjortel udaf dyrelærk (?), 
vil du så hos mig sove da?« 

7. — »Ak nej, ak nej . . .« 

8' *-' e g giver dig kareter fem 

med seks par hopper fot hver af dem«. 

9. — »Ak nej, ak nej . . .« 

10. »Jeg giver dig et mølleri 

med karl' og piger derudi . . .« 

11. — »Ak nej, ak nej . . .« 

12. »Jeg giver dig min faders gård 
med fuld besætning, som den står«. 

13. — »Ak nej, ak nej . . .< 

14. »Jeg giver dig mit eget liv, 
vil an så vær' min ægteviv, 
vil dn så hos mig sove da?« 



i b ¥ Google 



288 Tillæg I. TitWjelaer. 

16. — »Habahaba, nu bier jeg glad, 
nu fik jeg det, jeg vilde ha , 
nu må du sove her hos mig«. 

« har i 6 ■ : og kjortel udaf samme værk, og i 14 ■ : og deler med dig 
sorg og fryd. 

b har ilt; med eøLv og gold udstakken på, og i 12 ■ : med femten 
fags, som den består. 

61. Prenten og TerkUdt hustru. Heraf har jeg endnu filet en op- 
skrift fra Ane Marie Nielsen, Egsgåid mark. Den er lidt mangelfuld, og jeg 
har prøvet på at indskyde det, der rar glemt, onder skarpe klammer. Hele 
risen ser da sådan ud: 

C. 

1. Terkild var en dannemand, han red hans ærend' til Romme; 
Tyland hed hans dannekvinde, den ædle rosenblomme. 

Der Terkild ud af gården red, fik Tyland travlt både op og ned. 
For Terkild var ej hjemme. 

2. Tyland taler til sin svond, som hun troede allerbedste: 
[»Da nu min mand er reden ud, så vil jeg rede til gjsestecj. 

Så brygged' ban en hel tande malt, så slagted' hun den fede galt. 
For Terkild var ej hjemme. 

3. Tylaud taler til sin pig', som og var rigtig kjirane: 

»Og rap dig lidt og skynd dig nu og slagt os nu en hane. 
Ja, slagt den gule og slagt den blå, og lad så kokken efter gå«. 
For Terkild er ej hjemme. 

4. Og Tyland taler til sin dreng: »Du sadler op vor heste, 
[og rid dig så lidt op i sogn og byd mig nogle gjæste]. 

DurideroptilJon. vor præst, for han skal vær' voraftensgjæst*. 
For Terkild er ej hjemme. 

5. [Drengen op til præsten sprang og bad, om ban vild' komme' ; 
præsten han var villig nok, tog bogen i sin lomme]. 

Og præsten kom, de spist' og drak, og alting det gik nok så glat. 
For Terkild var ej hjemme. 

6. ,Så spiste de en liden stund, det vared' ikke længe, 

for præsten nd på gulvet Ptod og sagde, han vild' hjemme]. 
Da hver en sjæl var gået til ro, gik præst og Tyland ind og sov. 
For Terkild er ej hjemme. 



i b ¥ Google 



Tillæg I. Tiliojelser. 289 

7. Og Torkild var en dannemand, kom hjem om aften Bilde, 

så spurgte han ad, hvor Tyland var, han frygted', hun var 
til gilde; 
uå Bvared' ham den lille dreng : >Nej, hnn er gået med præsten 
i seng«. 
Men nu er Terkild hjemme. 

8. — »Ja, er det sandt, du siger for mig, og du vil ikke lyve, 
så tænd at lys, og lad os se, om de tilsammen blive'. 

De tændt' æ lys, og Terkild så, at præsten ind' hos Tyland lå. 
Men nu var Terkild hjemme. 

9. Terkild stod og tænkt' sig om: Den skjæbne den erstrænge, 
men lige i det samme han så en hel kjedel lud i skorstenen 

mon hænge. 
Han pust' og blæst' ad ild så faet, og den kjedel lud blev hed i hast. 
For nu var Terkild hjemme. 

10. Og præst og Tylaud vågned' brat, og de tog til at hikke, 
aå spurgte Terkild venlig ad, om de vild' ha' lidt at drikke. 

Men præsten ud af sengen sprang, og meesingkjedleu efter sprang. 
For nu var Terkild hjemme. 

11. [»Ak, Gud nåd' mig, arme mand, hvor jeg er bleven dåret: 
min rov den har de skoldt mig op, og huden er af min' låre]. 

I aftes var jeg en velkommen gjæst, i nat er jeg en forskoldet 
præBt«. 
For nn kom Terkild hjemme. 

62. Hovmand og præstene hustru. Omtales i B. S. Ingemanns Lev 
uetsbog s, 99. Han har i sin barndom hørt den på Falster. Jeg har nu 
også laet en opskrift fra Ane Mario Nielsen, Egsgård mark, 

63. De underlige syn. Omtalea ligesom den forrige i B. S. Ingemanns 
Levnetsbog, Han bar hørt den i sin barndom, men mere fortjenstligt havde 
det været, om han tillige havde optegnet den og efterladt os den. Han siger, 
at disse to viser >var lidet siimmelige, men betegnende for tidsalderen!. (Vel 
også for en tidligere tid). 

67. Skrædderen og soen. Heraf har jeg nylig flet en opskrift ved 
Ane Marie Nielsen, Egsgård mark, og den slutter sig nærmest til li. Den 
er i sin helhed således : 

i mand igjennem byer og stæder, 
vand, så gik det med vor skrædder. 
2. Han drak sa længe randen om, som han knnd' se en line, 
den lid han ud på gaden kom. dn vælt' han om på grue. 
E. T. Kristensen: 100 danske akjæmteviser. 19 

3, S t.zed by G00gk 



290 Tilise« i. Tilføjelser, 

S. Hed m nejes i æ jotor å b teænd i te vejr, han bliSw tå meget grimet : 
der stod en so og så dero, han havde nær besvimet. 

4. Der kom to personer og tog ham op. 

5. De laa hun på en trillebaar, te lille hywl den snurret, 

den gang de kom for skrædderens dor, ni stod bana bon' og knurret. 

6. »A vidst et and't. end du var i Amsterdam og hente ny modeller, 
men da har du læjen vod æ sow i næt og drukken a hend' poteller". 

7. — »Ti du kun still', mi søde mottir, da skal ålet ikke stinke, 
i måfin til vi tit gjæstebud, og der mA noget vanke«. 

74. Skræddervigen er efter mine optegnelser aftrykt i Dania I s. 196. 

75. ABC er aftrykt i Dania I s. 194 og omtr ligesom her. Mærkes 
kan blot v. 6 i: Nu kan han ej sin føde få, derfor han må på græsset gå. 

78. Hver med lit aærkjende. I Hugo v. Beckers i Gudfars Æventyr< 
findes s. 116 og 116 (i historien Skrinkelben) et par vers, der viser, at visen 
ogaå er kjendt i Finland. Versemålet er det samme (hvis oversætteren hat- 
brugt originalens), og omkvædet omtrent lige sådan. 

89. Tømmermands- ((ftærgmands-) bukken. Opskriften g ved N. E. 
Hansen har følgende omkvæd.: Tømma ren, tømma røm tøm tømmermand ah ns 
(og ikke sådan som anført). Læsemåderne fra g må jeg berigtige derhen, 
at N. E. Hansen har givet mig to fuldstændige opskrifter, den ene udeluk- 
kende horende til nr. 89, den anden nærmest hørende til nr. 90. Det vil 
være rettest her at aftrykke begge opskrifter. 

1. 1. Ved vejen der ligger et hus, 

— Tummel mandshus, tømma ren tømma rom tøm tømmermandshus. — 
ved vejen der ligger et hus. 

2. I det hus der boer en madam. 

3. Den madam hun har godt ol. 

4. Hvad koster en finske fil? 

5. Hver flaske koster en mark. 

fl. Hvad bestiller jer datter i seng? 

7. Min datter har fået et barn. 

8. Det barnet det siger bæl 

9. Det barnet har fire ben. 
10. Det barnet ligner en buk. 

2. 1. Ved vejen der ligger et hus, 

— Et tømmermandshus, tom ti tom ttej tom tømmermandshus. — 
ved vejen der ligger et hus. 

S. Jeg gik mig ind i det has, 
8. Mama, bar I godt Øl? 



i b ¥ Google 



Tillæg I. Tiitøjelser. 291 

4. Mama, hvor er jeres pige? 

6. Vores pige hun er på' aal. 

6. Hmd gjiir jeres pige pa sal? 

7. Hun rader Kristians seng. 

8. Si får jeres pige el barn. 

9. Og hvad skul barnet hedde? 
10. Og det skal hedde Jakob. 

Der findes også en hel del teiter, som underlægges og synges til gamle 
kjendte dandsemelodier. Mange af disse teiter er næsten meningsløse, maske 
en særegen anledning skyldes deres fremkomst, men nogle er også ret mor- 
somme. I min bog »Danske Bomerim, Remser og Legei har jeg anført ad- 
skillige af dem. Den mest udviklede dandsetext, jeg har truffet, og som til- 
lige giver bade sang og tale, således som i et par af de forhen indførte 
skjaim te viser (or. 69 og 94 og egentlig også nr. 19 o. 11.), vil jeg her meddele 
fuldstændig. 

1 . Hej 1 rade ruderera hejdererud ruderera ! hejdere radere ralla I 
[talende: "Tag Feder ved hånden og sving med Kiraten og gå 

kjæde med Dortec]. 

Hej dere rudere ralla 1 

2. Heil rude raderers . . . 

[talende: »Tag det lille ved hånden, se, det rækker og vil med« 1J 
Hej dere . . . 

3. Hej I rade niderem . . . 

[talende: >Se, hvor I hugger det lille omkring i krogene, Dælen 
gale i jere ojensteneN] 
Hej dere ... 

4. Hej ! rade raderers . . . 

[talende : »Kan I ikke bedre dandse I da jeg var ung, kunde jeg 
dandse, så skjorterne slog om hovedet]«. 
Hej dere radere ralla I 

Ingefred Kruse, Greve, 



Btized by G00gk 



292 Tillæg II. Brudstykker. 

Tillæg II. Brudstykker. 

Del er noget, der ligger i sagens natur, at min ikke altid kan fa fuld- 
stændige viseopskrifter. Jeg har tit, meget tit, mattet lade mig niije med 
smi og tarvelige brud styk ker, hvilket denne min samling da også giver be- 
viser nok på. Meget kjedeligt er det, nar disse brudstykker er af ellers 
ukjendte viser. De giver tilkjende, at viseforrådet i nidre lid har vieret 
meget stilne end i vore dage, og man kun endog med sikkerhed alnite, at 
ikke si fa viser er giet aldeles tabt, si de ikke bar efterladt sig det mindste 
spor. Af nogle har jeg fået begyndelsen eller nogle la vers, men vedkom 
munde meddelere kunde ikke på nogen måde mindes mere. Sådanne brud- 
stykker skal jeg her give enkelte prøver af. Dog må jeg udtrykkelig gjøre 
opmærksom pi den kjeudsgjeruing. at ikke 13 af disse brudstykker er meget 
platte, så der altså har været et stiirre forråd af slige grove viser, end vi er 
komne i besiddelse uf, hvilket dog egentlig ikke er noget stort tab. Hen 
også af kjiitine skjmrateviser er der gået en det tabt, det er der også kjeude- 
tegn på. Ældre viser, der findes bevarede i gamle håndskrifter, er blevne 
bevarede i mindet ned imod vor tid, men er ogaå nu giede tabt. 

Et exempel herpå er følgende: 1 Anna Juels håndskrift findes en vine, 
hvis begyndelse er sådan : 

Hjordens kone tuder i boru, 
— Hejdum hej I — 
bondens kone hun såer korn. 
Hjordens kone bryder maj. 
Denne vise havde Povl Hadsen i Gadbjnrg hørt, men han kunde nu 
blot mindes omkvædet. 

I. 
Pigen hun be'r Dondtom, 
— Tirrelirrelit kom snavl — 
Bonden ban be'r Singelvriitgel. 
Truur om en trav. 
Bondens datter hun sidder i goden rtevgrav. 

Peder Povlsen, Tværmose. 
II. 

1. Per Terup mæ hans manne peimg, 

Jens Hus vild' gjænn ha' nower a dæmm. 
Fnglcn flyver og tæller op under de kroget eller. 
En smed i Hammen. 

2. [Poders] dætrer de river i eng, 
[Ivers] dætrer de pisser i seng. 

Fuglen flyver og tæller np under de gronue eller. 
Peder Bruun, Brands trup. 



i b ¥ Google 



Tilis« II. Brudstykkor. 

III. 

1 . Smeden og smedekonen de var jo to, 
og smedesvenden det var den tredje, 
så satte de deres ramper tilsammen 
og bygte så herlig en smedie. 

— Hej stie kante få de lie smedie. — 
Hur de fyger, å de knyger fra de norden under fjelde. 

2. Så lagde de kobber og messing i ild . . . 

P. C. Hnmineluhr. 

IV. 
De Hamborgs præstens piger, 
— Hej vep om si, kom fnllaldera ! — 
de bær de httje sæt. 

Jens Hikkelsen. 
Muren Jensdatter, Feldborg har; De Vandborg præstena piger. 

V. 

1. Las han soed ve en gjaar å sk . ., 
— Frostit ! si Las. — 

dm kam en sov i hans nasser å bed. 
Kom tgjenl så Las. 

2. Ja, hår do maj i min' nisser bedt, 
si hår a duo di tryn' beskidt. 

Kirstine Hansdalter. 1877. 



1 . Ja, skrædderen er jo den nssele krop, 

ban sidder ved bordet så kram som en stork. 

2. Hane hænder han vrider, han stikker med nål. 
han vrider og krymper sig ret som en ål. 

3. Ben arme stymper, han gir nn og krymper, 
ret bleg og ret hvid, han ligner et lig. 

4. Ja, når som den skrædder har været til dOr, 
da kommer han ind og ser ud som en død. 

Maren Mortenadatter Baerup, Farsø, Holmgårds mark. 

VII. 
Dend arme Hans Lod barre motte seb bejamre, 
få kjællingen Iran vilde i alle hans kamre! 



i b ¥ Google 



294 Tillæg II. Brudstykker. 

:,: Å ha, a hå ! i alle haus kararo! :,: 
Å såå dai ed nok, de håwed mæ et, 
A såå da; ed nok, do trowed mæ et, 
Å hå! 

Lærer Th. Kruse, Greve. 

vin. 

1. Pigen skolde ud og malke kov, 
koen gik i mosen og gnov. 

Kunde ikke mer'. Hopsa falderalda I 

2. Pigen slængte kande og krands 
ud for at trække koen tit lands. 

Kunde ikke mer'. Hopsa falderalda I 

Karen Toivawd, Sillestrup. 

IX. 

1. Ed ungersvend gik ud at spagere, han tænkte nu alt for sig selv, 
hvordan det kund' sig have, hvordan det kund' sig lave 

at klæde sig på fineste manér. 

2. Han sig en par bukser vilde have, og det nd af engelstøj så fin ; 
ja. bukserne var nette, haUbånden den var Mættet 

og hoser af fagreste uld. 

3 

gå snart han hører trommen, så griber han i lommen 
og smed en dalers penge eller to. 

Lærer Chrieteuaens kone, Hansine Mortensen, Skovland. 1902. 



Tillæg III. Tvivlsomme viser. 

1. Skrædderens jordefærd. 

Denne vise er sagtens lavet med iMallebroka« (Marlborongha) visa (il 
forbillede. Her hedder det jo: 

Han blev til graven baren af fire hædersmænd. 
Den ene bar hans sabel, den anden hans gevær. 
Den tredje bar hans harnisk, den fjerde ingen ting. 



zeo by G00gk 



1. Skrædderens jordefærd. 295 

Af Mallebroks vise findes der også et flyveblad, trykt i Ålborg, og visen 
er i det hele velbekjendt. 

1. Papskrædder gik til kroen, — Olrik, olrik, olrikke! — 
Papskrædder gik til kroen, :,: ban kommer nok igjen. :,: 

2. Han kommer nok i aften, i morgen tidlig vist. 

3. Morgen aften er forgangen, Papskrtedder kom ej igjen. 

4. Det var hans lange datter, hun så Ole Pebersvend komm'. 

5. >Hvad nyt, hvad nyt fra kroen, hvor går det min papa?e 
C. Piipakiædder er dod i kroen og lagt i en brændeviuatønd' 

7. Han blev til graven båren af fire skræddere. 

8. Den første bur huns synål, den anden hans pressojern. 

9. Den tredje har hans alen, den fjerde hans brændevinsglas. 

10. Da han til graven var båren, gik alle hjem igjen. 

Denne vise bar ban lært af sin fader, der i sin ungdom herte den på 
Sletten i Fy en. 

Herman Pedersen, Hammerum st. 

Samme vise bar jeg optegnet efter Niels Kristian Olesen i Hedegård i 
Ejstrup. Heri hedder det: 

t og slid og elendigbed. — 

Den ene bar harm pers'jærn, den anden bar hans saks. 
Den tredje bar hans måt'stok, og den fjerde nål og tråd. 
Så hk de ham begraven, — Med rbrt og slid og elendighed. — 
:,: så gik de hver til sit. :,: 



S. En forbandet kvinde. 

Er sikkert af ret ny oprindelse. Jeg véd ikke, om dun tidligere r. 
været trykt, men sandsynligvis er det tilfældet. 

1. Gid Satan være dag og nat hos en forbandet kvinde) 
som selve Satan har besat, når jeg ej står på pinde. 

DraUalalaialidera, Drallalalidera I 
som selve Satan har besat . . . 



i !V Google 



; Tillæg III. Tvivlsomme viner. 

Hun skjaelder ud og bruger mund, eå snart det gryr ud dagen : 
»Stå op, lav kaffe, din dovne hnnd, ti klokken fem er slagen I ■ 

Om vinteren om morgenstund, da er hun rent forbandet: 
®Gå ud på dOren, din dovne hund, og se dig om på landet 1 

Jeg haver gjort en hellig ed, så sandt jeg er en kvinde : 
du skal min sæl og salighed fa følgerne at finde. 

Er du en mand, som passer på, da, æsel, tag din lire, 
i støden for om du skuld' gå omkring på alle fire«. 

De bedste dage i mit liv har jeg i DyrehaveD, 

der har jeg og min tidsfordriv og får lidt godt i maven. 

Og når jeg får så til en pægl, eå er jeg så fornOjet, 

ret som jeg blev med krop og sjæl til himmelen ophojet. 

For husfreds skyld, ej for plaser, jeg kommer her til staden, 
og så forhjasket, som I ser, ta'r del i maskeraden, 

Vilhelm Udeaen. 



3. Den onde Birte. 

Er meget bekjeudt omkring i landet og er ligesom foteg&eude nok 
temmelig ny. Kimene tyder også derpi. Den findes i S. Gr.a samlinger og 
er tit bleven foresagt mig i mindre brudstykker. 

1. En bondemand var hårdt belagt med en forbandet kvinde, 
huu gav ham hug dg liden mad, ti fik han udi sinde. 

2. At vende al sin flid og konst sin Birte at formilde, 
men dette altid var omsonst, han lamenterte ilde. 

3. Han drog til kjitbstæd, kjobte der smukt sirts til skjdrt og troje, 
han tænkte så, den bandsat mær sit hjærte skulde foje. 

4. Men Birte stedse Birte blev, det sirts ej hjælpe knnde, 
hun manden ud af huset drev, elendig var den bonde. 

5. En dag han uformodentlig slog tåen af en gryde, 

hun sprang fra rokken vredelig og mon barn kjæppen byde. 

6. flan var ej sen, greb kjæppen fat, og hende leksien lærte, 
så hun ej sov den hele nat for pine, ve og smærte. 



i b ¥ Google 



3. Den onde Birte. 297 

7. Men se, så hastig og så snart, som det lod af at svie, 
huu efter gammel skik og art umulig kunde tie. 

8. Da sagde bonden; »Gid du var i Helvedo bos Fanden, 
brug der din mund, din slemme mær, og skån mig for din 

bandene 

9. Straks Fanden nu for dOren står, han sagde: »Kjære bonde, 
var det din alvor, som du svor, du mig vild' Birte unde?« 

JO. »Ja«, sagde ban, »tag Birte hen, forsikring vil jeg have, 
at bnn ej komme skal igjen, at pine mig og plage«. 

1 1 . Kontrakt blev skreven, Fanden tog den edderblanded' kvinde, 
til Helvede med hende drog, slap hende l«s derinde. 

12. Hun straks opvakte klammeri, do djævle til stor plage, 
der aldrig gik en dag forbi, der blev jo hart en klage. 

13. Ja, der kom bud fra Bebebub til ham, som band' indbragte, 
ban skulde fere Birte ud, hvordan han det end magt«. 

14. Til bonden lader Fanden stå og spOrger, om han vil tage 
Birte igjen, da skuld' han få af guld og rige gaver. 

15. Han sendte da to snedig' mænd, som bonden kund' indtage ; 
da han kontrakten tog igjen, blev Fanden fri for plage. 

16. Nu rygtedes i alle land, hun djævle kan uddrive, 

det hændte sig, en mægtig mand lod brev til hannem skrive : 

17. Min bedste karl er besat, du endelig må komme, 

og tjene dig en mægtig skat og rede guld i lommen. 

18. Han træder ind. men Birte står bag driren, Fanden sporger: 
» Hvem har vel efter dig haft bud, hvad har du her at gjøre ?* 

19. Da sagde ban : »Mit ærend' er at sælge to par stude, 
men ellers så står Birte her og venter på dig ude«. 

20. Ved disse ord far Fanden skræk: »Hvem har ladt hende 

stævne?( 
Så spOrger ban, og ta'r straks væk, da han her' hende nævne. 

21. 8å drog den bonde og Birte bjem.med guld og rige gaver, 
men Birtes vilje måtte frem, bonden til tusend' plager. 



i b ¥ Google 



298 Tillag III. Tvivlsomme viser. 

22. SpOrg da til sidst, hvor Birte kom, sim kande alle skræmme, 
i skjæraild fik ban intet ram, Helved' kan head' ej gjemme. 

2<H. Na er non i den mørke vrå, mar. Helveds foratu' kalder, 
der skal han som en porthund stå, det hende ej gefalder. 

Jens Kristensen, Ersted. 



4. Den dårlig« mave. 

Denne ubetydelige vise, der endog er halvt meningsløs, ser I 
at være af nyere støbning. 

1. A har så huslig ondt i min mave, 
— Hej fidini fidinnllidera. — 

de har a haj i fjowten dawe. 
Hej fidini fidinora. 

2. A var i en Cåle ne', 

n ku hverken lOww heller de. 

3. Så kom a hjem te mi roowr å mi moster, 
a sku kureres, i hwa de end kosted'. 

4. Sa fæk vi båj te en avetek, 
der fisk a sa mangen signet. 

5. Sa ilav te a wa kareret, 
så behOvet a ingen flere. 

6. Ålld di ander dem sootd a væk, 
nåwer te tåw å trejen mark. 

7. Så blflw a en file kåel, 
fir a war en svær krabat. 

8. Så knnd' a et vær' i frej for æ pigger, 

a mat go å kryyv ve æ gjaar å æ digger. 
Chr. H. Meller. 



i b ¥ Google 



1. Fonkjellige bejlers. 299 

Tillæg IV. Svenske viser. 

1. ForskjeUige bejlere. 

1. :,: A, kjære min flioka, vil du du som jag, :,; 
sti ville vi rejse til Stokholems stad. 

Å ja 1 til Stokholems stad. 

2. :,: Der bejles til hende en smedesvend, :,: 
han føget sin uio'er: »Skal jag nnta' den?« 

Å ja I skal jag nu ta' den ? 

3. :,: Der bejles til hende en skræddersvend, :,: 
han fråget sin mo'er : » Skal jag nu ta' den ? < 

Å ja I skal jag nu ta' den. 

4. :,: Der bejles til hende en bondesøn, :,: 
hnn fråget sin mo'er: »Skal jag nu ta' den?« 

Å ja I skal jag nu ta' den. 

5. :,: >Den Bmed baner du så aortaomen ravn, :,: 
den skrædder han er tsn forbandet lushnnd 1 

Å ja I forbandet lushund. 

6. :,: Den bondesOn har både ager og eng, ;,: 
dertil og så mangen stolt opredet seng!« 

Å ja I stolt opredet seng. 
Min fader har hørt den af sin fader, lom tor hen ved 100 år siden 
lærte den i Helsingør. 

Karen Toxvoerd, Sillostrup. 



S. Kjærestemøde- 

]. Rokken snurrer, lampen brænder, vinterkvælden er så lang, 
men lit nck den snart forsvinder under munterbed og sang. 
Hej king op fadderallalalla, hej Bing op fadderallala 1 

2. Denne vika går så mangen, søndag bli'er det snart igjen, 

så far jeg mig til kirken gange, rokna der min trogna ven 
Hej king op fadderallalalla, hej sing op fadderallala ! 



i b ¥ Google 



300 Tillæg IV. Svenske viser. 

3. Hilsa ferst på mig før løgau, fråga sådan, som jeg vil : 
»Gå et stykke med på vHgen«, og hun svarer ja dertil. 
Hej king op radderollalalla, hej sing op fadderallala 1 

Anders Pedersen, Hæaum hede. 



3. Syndsforladelsen. 

1 . >Hvad har da gjort, mit vakre barn? du monne beskedlig svare «. 

— »Den største synd, som jeg begik, var med den præst udi 
' Skare. 

Dog kan jeg aldrig glemme bai pastoren ndi Skare«. 

2. » For slig en synd, mit vakre barn, dn monne til Kom henføre « . 

— »Ak nej, ak nej, Deres hojvetbårenhed, ti sliga dom er svare. 
Dog kan jeg aldrig glemme bar pastoren udi Skare«. 

3. > Giv mig et kys, et favnetag, din synd dig forladt skal vaore« . 

— »Ak, hjærtens gjaerne, Deres b&jvelbårenned, ti sliga dom 

er svare. 
Dog kan jeg aldrig glemme bar pastoren udi Skare«. 

■ Fastor P. Kiemtran, N. -Nebel. 



Herhen hører maske også den som nr. 26 i denne bog indførte viae : 
Der var en gang en fliitka. Den i Jydake Folkeminder XI, tillæg 1, nr. 9, 
aftrykte vise mi ognå rettest høre til skjærnteviHcnie og altså sideordnes de 
ovenfor slående. 



i b ¥ Google 



Meddelernes navne. 

(De tilføjede tal angiver visernes nummere, og bogstaverne de til hvert nummer 
hørende tilsvarende bogstav. Anm. betyder de vedføjede anmærkninger). 

Adjunkt P. Abell, Ribe. 62 A hb, 63 anm 

Haler H. Agerenap. Mølholm v. Vejle. 24 anm. 

Husmand Niels Albrektsen, Kølvrå, Haderup. 46 a. 

Husmandskone Ane Johanne Andetsdatter, Mammen v. Bjerringbro. 7 B 

SB, 32 b, 44 A, 57 B f, 62 A n. 
Husmandskone Karen Andersdatter, Kølvrt. 11 J, 82 A v. 
Madam Andersen, Suldrup skole v. Stiivring. 98 A. 
Husmand Andreas Andersen, Visby, Sønderjylland. 37 b. 
Tjærer G. P. Andersen, Liirslev v. Hjiirring. 43 cc. 
Tækkemand Hans Andersen, Bjalleae v. Odense. 39 B, se li. Hansen, 
Husmandskone Kristine Andersen, Festrup v. Herning. 46 b. 
Bodil Marie Andreasdalter, Eskelund v. Brørup. 24 anm. 
Pige Anne Andresen, Snogbæk, Sundeved, 32 d, 42 A h og t, 63 A c. 
Mads Andresens kone, Sandhusene v. Hobro. 74 d, ae Lovise Hansen, 
Gårdmand Lavst Arnum, Bovlund, Søndeijylland. 9 a, 10 C, 11 c, 17 G 

og H, 38 b, 42 f, 43 k, 68 A d, 7S f, 84 e (Jens Amum), 90 B, 
Provst K. Assens, Oaversland v. Borkop. 50 B. 

Huskone Johaune Benjam i tisdatter, Tvis v. Holstebro. 86 O c. 

Lærer K. Bjerg, Hemmet v. Tårum. 34 anm. 

Rasmus Larsen, Bjerre, Sir v. Holstebro. 10 c, 33 e, 69, se M. Møller 

Stud mag. Chr. BUnkenberg, Kjiibenhavn. 68 B e. 

Lærerinde Moren Bonde, Vedersø v. Tim. Tillæg I 38 C a. 

Madam Breum, V, -Hornum skole v. Lagstør. 43 bb, 67 C. 

Kristen Brok (Hojbjærg), Staby v. Ulfborg. 3 A, 43 n, SO D. 

Indsidder Saren Knudsen Brun, Selling v. Hadsten. 19 B, 83 f. 

QArdejer Peder Kristensen Bruun, Braudstrup v. Rødkjær. G f, 20 g, 43 ii 

46 A, 80 B, Till. IL " 
Mods Jensen Bære. Fly v. Skive. Till I 5 anm. 
Plantør Andreas Christensen. Hesselvig v. Herning. 62 A i 
Pens. Lærer Joseph Christensen, Hier v. Ans. TO mim, 84 g, 
Lærerinde Ingeborg Christiansen, Ribe. 43 anm. 

Friskolelærer Martin Dyrholm, Brudager v. Svendborg. 62 A j. 

QArdejer N. Ehrenreich, Tamp v. Avning. 10 D. 
Pastor H. L, Engberg, Hemmet v. Taruro. 31. 
Bogtrykker Kr. Eriksen, Kjiibenhavn. 3 i, 83 A. 
Jens Esbensen, Akkernp v. Assens. 14 b, 76 b. 



i b ¥ Google 



302 Meddelernes navne. 

Gårdmandskone Ane Margrete Eskildsdatter, Torning t. Kjellerup, 2 aam., 
6 d, 11 A, 18 D b. 88 a. 

Oand. mag. Ida Falbe-Hansen, Kbh. 63 A z, 82 B, »8 B. 

Møller Jorgen Fausbøl, Brandernp mølle, Sønderjylland. 13 o, 89 B b. 

Møllerkone Maren Fanabøl, Brandernp mølle. 39 C. 

Pastor H. F. Feilberg, 'Darum v. Bramming. 19 E e, 68 B d. 

Uhrmager Fogh, Viborg. 62 A ø. 

Landskabsmaler Harald Foss, Kbh. 11 b. 

Husmand Kristen Frandsen, Gl.-Arnborg v. Herning. 6. 

Gårdmand Jens Frederiksen, Ringstrup t. Herning. 19 E i. 

Hnsmand Kristen Frederiksen, N.-Bindslev v. Sindal. 37 e, 42 i, 43 m, 87 B. 

Gårdmand Lars Frederiksen, Bredballe w. Vejle. 14 c, 25 c, 62 A a, 84 b. 

Gårdmand Rasmus Geltzer. Sinding v. Silkeborg. 17 d. 

Huskone Ane GrBnkjær, Ildagård, Sands v. Herning. 3 B, 6 b, 18 D h, 

25 e, 87 A, 61 A, 77 c, 83 C. 
Jens Handerup, Hedegård, Ejstrup v. N. -Snede. 68 B, se T. Kristensen. 
Kirsten Hansdatter, Vesterbølle v. Gjedsted. 23 F b, 43 p. 
Kirstine Hansd&tter, Bskeluud v. Brørup. 10 o, 36 B, 95 b, Till. li. 
Maren Hansdatter, Astrap *. Arden. Tillæg I 1. 
Anders Hansen, Vester -Vedsted v. Ribe. 10 a, 64. 
Huskone Ane Marie Hansen, N. -Ørslev, Falster. 9 J. 
Lierer H. Hansen, Hjallese v. Odense. 39 B. 

Gartner Jens H. Hansen, Romlunde v. N. -Snede. 74 c, se T. Kristensen. 
Jes Hansen, Egtved 7. Kolding. 10 k. 
JBrgen Hansen, Assing v. Herning. 19 E j. 
Lærerinde Lovise Hansen, O.-Hurup v. Hadsund. 13 a, 74 d. 
Fru Martha Hansen, Havborop v. Sorø. 8 h, 42 E. 
Pige Mary Hansen, Hadbjærg v. Hadsten. 97 B. 
Mathilde Hansen. 62 A e. se H. L. Jensen, Nygård. 
Niels Hansen, Okslnnd, Hoven. 19 E h. 
Niels Hansen (Niels Daniel), BjHdstnip v. Herning. 13 b. 
Lærer N. E. Hansen, Borre, Møen. 32 C, 43 mi, 53 A, 56, 89 B g, TUL 

1 89, 90. 
Ungkarl Soren Hansen, Giver ». Års. 62 A d. 
Lærer Jens P. Harbo, Asbo v, Brørap. 20 j. 
Allægtsmand Niels Nielsen Hange. Tinnet, Nykirke. 84. 
Huskone Kirstine Hejsel, Gjenner, Sønderjylland. 11 I, 43 o. 
Helles-Karen, Brntidby, Samsø. 57 A, ae Frederik Poulsen. 
Hospitalsforstander Hjerrild, Bjerre herred. 51 D, se A. Levinsen. 
Gårdmand Kristen Hjortkjær, Ramme v. Lemvig. 86 D. 
Ungkarl Kristoffer Holm, S.-Hå t. Tisted. 62 A r, 88 A u, 89 B f. 
Lærer I. K. Holmgård, Orre T. Herning. 86 G e. 



i b ¥ Google 



Meddelernes »avne. 303 

Husmand Ånden Kristian Hovstrap, Tara. 19 E b. 

Aftægtsmand Kristen Nielsen Hulmose, Hoven v. Tårum. 13 e. 

Arkitekt Povl C. Hummelnbr, Kbh. 32 c, 41 >, 44 B ■, 47, 48 B, 58, 62 
A i, 96 A c, Till IL 

Forlepianostemmer Hviid, Randers. 19 g, se Kbm. J. Petersen, Rodkjær. 

Husmand og Uhrmager Peder Huat, Snejbjærg v. Herning. 13 b, 41 B, 44 
B c, 54 li, 77 a. 

Peder HiSsts kone, Snejbjærg. 67 B g. 

Inger i Orrevad v. Herning. 13 j. 

Fnttiglem Jens Isaksen, Tvevad, Fly r. Skive. 6 h. 

Stud. mag. P. Jacobsen, Kbh. 26 d, 88 A o. 

Ane Kristine Jakobsdatter, Feldborg hede, Haderup. 46 B, 50 E, 69 C. 

Husmand Niels Jakobsen, Feldborg hede. 11 C. 

Ane Jensdatter, Rind v. Viborg. 43 c, 57 B h, 65. 

Ane Johanne Jensdatter, Kalvra v. Kamp. 6 e, 80 anm., Tilt. I 6, C e. 

Ane Marie Jensdatter, Hårby v. Skanderborg. 17 C. 

Karen Jensdatter, Giver v. Aars. 43 z, 84 a. 

Karen Jensdatter, Sneftrup huse, Orre. 63 A b. " 

Kar'en Marie Jensdatter (Niels Pedersens kone), Vejleby v. Holbæk. 63 C. 

Kirsten Jensdatter, Sneftrup huse, Orre. 42 C, 60 anm. 

Kiraten Marie Jensdatter v. Rarbæk gø, BSnslunde. 70 b, 74 e (se T. Kri- 
stensen), 74 anm., Till. I 6 C b. 

Maren Jensdatter, Feldborg hede. Haderap. 3 e »nm., 37 B, 60 anm., 67 
B e, 90 A, Till. II. 

Mariane Jensdatter, N-Bork skole v. Tårum. 9 N. 

Indsidderake Sidsel Jensdatter, Lundgård, Gjellerup v. Herning. 20 h, 23 G, 
42 A, 48 h. 

Ungkarl Anders Kristian Jensen, Vildbjærg v. Herning. 83 d. 

Lærerinde Annette Jensen, Udby, Møen. 26 i. 

Snedker Bertel Jensen, Vium v. Kjellerup. 77 D, se M. A. S. Land. 

H. L. Jensen, Nygård v. Holbæk. 13 c, 62 A e. 

Lærer J. Jensen, Billund v. Grindsted. 10 j. 

Ungkarl J. Jensen, Re&halegård v. Moselnnd. 26 j, 46. 

Lærer J. M. Jensen, Stenum v. Vrå. 38 a, 66 E, 62 A b, 76 anm. 

Seminarist J. P. Jensen (Virring), Gjedved. 88 A p. 

Ungkarl Jeppe Jensen, Akjter, Fly. 88 A f. 

Pige Karen Marie Jensen, Staby v. Ulfborg. 36 b. 

Niels Andreas Jensen, Hedegård, Ejstrup, 63 B, se T. Kristensen. 

Dyrlæge P. Jensen, Kværndrup. 7 D. 

Husmand Povl Jensen, Dyngbylund v. Odder. 17 b. 

Skomager P. V. Jensen, Stige v. Odense. 73. 

Husmand Svend Peter Jensen, Vole v. Silkeborg. 3 m, 9 L, 18 D c, 77 



i b ¥ Google 



304 Meddelernes narne. 

Sitren Jensen. Barslund, Hoven v. Tårum. 33 F c. 

Mette Jeppeidatter (Murmester), Tjiirring t. Herning. 13 d. 

Ungkarl Mads Jepsen, Kongsted v. Fredericia. 84 c og d. 

Pigeu Johanne fra By. 33 c, 03 A x, se: P. C. Bnrninelulir. 

C. Johannessen, Væggerløse, Falster. 83 A. 

Helene Johansdatter, Halkjær huse, Hodsager v. Holstebro- 7 Q, 11 a, 18 

D a, 20 c, 42 g, 64 C, 78 e. 
Husmand Lavst Johansen, Søagre, Snejbjærg. 2 anm., 10 g, 11 H, 41 A, 

43 ii 77 d. 
Maler Sliren Baltbasar Johansen, Tange v. Bjerringbro. 66, 78 c. 
Ungkarl Jens Peter Jokumsen, Årestrnp v. Stovring. Till. I 38 C b. 
Husmand Anders Jensen Jul, Siem, Himmerland. 9 K. 
Elev Chr. H. C. Onndorph Jiirgensen, Silkeborg seminarium, 88 U. 
Aftajgtsmand Jakob Jorgensen, Firgarde, Dover v. Skanderborg, 44 B b. 
Ungkarl Jorgen Jorgensen, Langem&rk, Samsø. 76 e. 
Mrs. Jorgensen, Sabula, Jowa. 11 K. 
Niels Jorgensen, Sejling v. Silkeborg. 19 C. 
Soren Jorgensen, Engesvang v. Moselund. 77 g. 
Soren Jiirgensen, Feldiogbjærg, S. -Felding. 3 a. 
Huskone Maren Kristiansen Kjelddal, Rammedige v. Lemvig. 42 a. 
Husfæster Lavst Nielsen Klem. Ulfborg. 43 x, 62 A c. 
Lærer L. J. Knude, Heldnm v. Lemvig. 33 g, 86 A, 62 A 1, 77 f. 
Huskone Ane Kuudsdatter, Skibild, Nøvling. 86 G a. 
Adjunkt K. Knudsen, Bibe. 63 F. 

Proprietær K. Knudsen, Hedegård, Yisbj, Sønderjylland. 87 anm. 
Gårdejer Svend Knudsen, TrSjborg, Sønderjylland. 46 anm. 
Sognefoged Jens Kristian Koldborg, S. -Nissum v. Ulfborg. 13 1, 18 D e, 42 k. 
Jomfru Charlotte Korsholm, Timriog skole v. Herning. 10 F. 
Aftægtsmand Niels Kragelund, Hølund, Arnborg v. Herning. 2 anm., 4 A, 

6 g, 7 anm., 17 F, 43 j, 46 C, 67 A d, 83 E, 90 anm., Till I 5 C d. 
Ane Marie Kragsnab, Sinding v. Herning. 3 anm., 9 b. 
Lærer P. Krogh, Hjerk, Salling. 17 I. 

Abelone Jobanne Kristensdatter, Gjellerup kirkeby v. Herning, 10 A. 
Ane Katrine Kristensdatter, O.-Hurup v. Hadsund. 13 a, se Iiovise Hansen. 
Huskone Kirsten Kristensdatter, Ersted v. Støvring. 14 a. 
Ungkarl Hans Kr. Kristensen, Fegsøhna, Torsted v. Tim. 67 A 1. 
Træakomand Jens Kristensen, Ersted v. StSvring. 4 anm, 11 E. 13 mim., 

19 E å, 43 d, 69, 78 a, Till. III 3. 
Fisker Jens Mathias Kristensen, Fjaltring v. Lemvig. 3 b anm. 
Ungkarl Jesper Kristensen, Tvær mose, Sunds v. Herning. 36 a, 42 e, 44 

B d, 61 B, 73 B. 
Pens, Lærer Josef Kristensen, se Joseph Christensen. 
Kirsten Marie Kristensen, Hyrup hede, Sønderjylland. 42 b. 



i b ¥ Google 



Meddelernes navuv. 305 

Ungkarl Lavst Kristensen, Fiakbæk v. Viborg. 10 G, ae Mikkel Sørensen. 

Mathias Kristensen, Hyrop hede, Sønderjylland. 9fi. 

Lærer P. Kristensen, Omvrå, S.-Omme. 70 c. 

Ungkarl Povl Kristensen, Tværmose, Sunds v. Herning. 13 a. 

Lærer Tøger Kristensen, Ronslunde, Ejstrup v. N.-Snede. 7 F, 23 F g, 

25 b. 46 c, 46 D, 49 A, 63 B, 67 B i, 63 li, 70 aum, 74 c, 79, 82 

anm., 88 A r, Till. I 6 C b. 
Maren Kristian sd atter (Jens Begs enke) Smidstrup v. Gjedsled. 9 F, 13 g. 
Ungkarl Anders Krist. Kristiansen, Tårnp, Hindsholroen. 62 A p. 
Frøken Tngefred Kruse, Greve skole v. Tåstrup. 8 D, 63 B, 88 A 1, Till. I. 
Lærer Tb. Kruse, Greve. Tilt. II. 

Bogholder Knud Larsen, Aarhus. 43 gg. 

Kontorist M. Lauritsen, Kolding. 63 A m. 

Husmand Peder Frøland Lavesen, Bredkjær, Niivling v. Herning. 3 A, 11 

D, G6 B. 

Spindekone Ane Sofie Lavridsdatter, 0. -Bording v. Silkeborg. 18 D i, 37 c. 
Ungkarl Kristen Graven Lavridsen, Skallerup v. Hjorting. 62 A g. 
Husmand Anders Laursen, Kragelund t. Silkeborg. 46, se J. Jensen, Reis 

haleg&rd. 
Pige Jensine Lavrsen, Ans. 67 A f. 

Aftægtskone Elisabeth Lavstdatter, Farup v. Rødkjær. 43 e, 74 a, 83 B. 
Gårdmand Kristen Lavtrup, Gestrup, Sønderjylland. 4 C, 17 D, 31. 
Adjunkt A. Levinsen, Horsens. 61 D, 97 A, 99. 
Lærer F. T. Und, Gulleatrnp v. Heroieg. 9 B, 18 D d, 43 1, 62 A s, 

86 G f. 
Gudran Lind, Udby friskole v, Kalundborg. 91. 
Frøken Jenny Lind, Mftrslet v. Århus. 62 A y. 
Pigen Lise, Brandstrap skole v. Bodkjær. 62 A f. 
Væver Peder Lukassen, Salten v. Silkeborg. 10 a, 19 E C, 96 d. 
Pastor M. A. 8. Lund, Vium v. Kjellerup. 77 D. 

G&rdkone Ane Kirstine Madsen, Lergrav, Ulfborg. 6 a. 

Mariane Hadsen fra Paster, nu i Kbh. 86 A, 88 A i, se Jeppe Sorensen. 

Niels Madsen, Bratten v. Frederiksbavn. 3 f anm., 7 H, 18 A, 14, 18 A, 

19 E f, 23 D, 43 a, 5T R n, 61 B b, 62 A k. 
Aftægtsmand Povl Madsen, Gadbjærg v. Vejle. 23 F e, Till. H. 
Lærer P. K. Madsen, Staby v. Ulfborg. 43 11. 
Dorte Marie i Knndstrup v. Kjellerap. 23 E. 
Husmand Jens Mark, Vokale v v. Nibe. 3 d anm., 20 e. 
Lærer J. S. Mark, O.-Hornuro v. Nibe. 17 E. 
Lærer N. P. Mathiassen, Dyngby v. Odder. IT a. 
Husmand Jens Meldgard, Orre v. Herning. 70 s, SU O b. 
Maren Mikkeladatter, Tvevad, Niivling v. Herning. 36 A, 43 y. 

E. T. Kristensen: 100 danske akjæmteviser. 20 



i b ¥ Google 



306 Meddelerne« natne. 

Jens Mikkelsen, Kølvrå, Haderup. 18 i, 10 E », Till. II. 

Niola Mikkelsen, Gl.-Hodaager v. Holstebro. 20 d, 61 anm., 62 B. 

Niels Mikkelsen, Grove, Haderup. 44 B c. 

Haren Mortensd atter, Bserup, Farm v. Gjedsted. 23 P a, 67 A e, 71 mim., 

TiU. II. 
Karen Mortens, Sandvig v. Præstø. 8 A, se H. P. Nielsen. 
Lierer Mortensen, Brændskov v, Tylstrup. 41 b, 67 A j. 
Hassine Mortensen, Skovlund, Andsager v. Vorde. Till. II. 
Lærer T. Mortensen, V.-Vedsted v. Ribe. 43 æ. 
Husmand Jens Murer, Jeggen v. Skanderborg. 67 A a. 
C. E. Muller, Vejle. 24. 
Rektor Sigurd Muller, Kolding. 83 D, B6 B. 
Ane Mario Møller, Bovlund, Soiiderjyll. . 43 bb. 
Gårdmand Christen Hansen Møller, Hedegård, Ringive. » E, 23 V d, 54 

anm., Till. III 4. 
Jens Møller, Grimstrup Mølle v. Varde, 9 I, se Ida Thomsen. 
Gårdmand Jens Jensen Møller, Fårup v. Rødkjærsbro. 74 b. 
Lærer M. Møller. Sir r. Holstebro. 10 c, 88 e, 68 B b, 69, 88 A g. 
Niels Møller, Hjallerup v. Løgstør. 13 m, ae Niels Sorensen. 
Seminarist N. Kr. Møller, Farup v. Rødkjær. 67 A k. 
Ane Katrine Nielsdatter, Vollerup, Sønderjyll, 20 i, 
Jakobine Nielsdatter, Mammen fattigbas. 6 c, 9 G. 
Albert Nielncn, Mammen fattighus. S II, 18 I) j, 42 j. 67 A c. 
Pastor A. H. Nielsen, Ålborg. 43 ff. 

Gårdmand Anders Pilkjer Nielsen, Vejlby v. Århus. 88 A t. 
Ane Nielsen, Torning t. Kjellerup. 83 c. 

Huskone Ane Marie Nielsen, Egsgard mark, Ringive. Till. I 23, Bl C, fl7. 
Gårdmand Gotfred Nielsen, Ildsgard, Sunds. 36 B. 
Lærer H. P. Nielsen, Sejliug v. Silkeborg. 9 A, 43 dd. 
Lærer J. Nielsen, Sjelle v. Århus. 02 A æ, 83 e. 
Jens Nielsen, Lille-Brænde, Falster. TiU. I 26. 
Værtshusholder Jens Nielsen, Ringkjøbing. 32 a, 68 B a. 
Lærer J. Kr. Nielsen, Grindsted. 10 i. 
Pige Mette Marie Nielsen, Egagard mark, Ringive. 68 A. 
Pige Mette Marie Nielsen af Møborg v. Vem. 32 II, 36 c, 42 h, 77 e, 77 B. 
Ungkarl Niels Nielsen, Uldum v. Vejle. 100 a. 
Ungkarl Peder Nielsen, Hallundbæk, Hodsager, 77 b. 
Husmand Peder Andreas Nielsen, Have v. Herning. 50 anm. 
Huskone Sidsel Nielsen, Tionet, Nykirke. 64 D. 
Lærer NSrregard, Egholt v. Kolding. 46 anm. 
Lærer L. M. Okkela hustru, Oster Bording v. Silkeborg. 17 B, 
Karen Olesdatter, Karup. 10 d, IS A. 
Maren Johanne Olesdatter, Hedegård, Ikast. Till. I 6 C c. 



i b ¥ Google 



Meddelernes navne. 307 

Maren Kirstine Olesdatter, Hiijbjærg y. Rødkjær. 88 A 9. 
Attæglsmand Anders Olesen, Døstrup v. Hobro. 1 C, 56 B. 
Jeus Olesen, Brejning v. Ringkjøbtng. 54 A, 67 B c, 76 n, 86 O h. 
Niels Krist. Olesen, Hedegård, Ejstrup v. N.-Snede. 75 d, Till. III 1 anm. 
Niels Olesens kone, Linde v, Randers. 61 B a, se Kar™ Marie Rasmussen. 
Ungkarl Ole Veter Olesen fra Ty, pa Hammerum hbjskole. 10 f. 
Peder Møller Olesen, Sir v. Holstebro. 68 B b. se M. Møller. 
A, Olsens enke, Kristrup v. Randers. 25 g, se Laurits Thastnrn. 
Indsidder Jens Orneborg, Ikast. 1 B, 72 A a, 88 A c. 

Birgitto Kirstine Pedersdatter (Skomager) Staby v. Ulfborg. 42 D, 49 C, 

76, 86 G g. 
Johanne Frederikke Pedersdatter, Vonge, Nykirke, 10 h. 
Gftrdkone Karen Kirstine Pedersdatter, Ajt v. Lavrbjærg. 33. 
Aftægtskone Maren Pedersdatter (Søgård), Brandstrap v. Rødkjær. 7 B. 
Husmand Anders Pedersen, Hæsum hede v. Stiivring. 4 B, 45 anm., 54 

anm., 66 anm., Till. IV 2. 
Ane Kirstine Pedersen. Galgebus v. Tønder, Sønderjyll. 9 C, 20 k, 47. 

78 b, 87. 
Stationsforstander Herman Pedersen, Hammerum. Till. III 1. 
Aftægtsmaod Iver Pedersen, Lind v. Herning. 13 b, 42 1, 46 B. 
Husejer J. P. Pedersen, Vejle. 66 anm., 77 h, 78 g, Till. I 3. 
Blev 3. P. Pedersen (lllorup), Gjedved seminarium. 10 d. 
Lærer Kristen Pedersen, Hals, Vendsyssel. 4 anm. 
Ungkarl Kristen Møller Pedersen, Blendstrup. 92 A. 
Lærer N. Kr. Pedersen, Grynderup, Strandby v. Løgstør. 88 A k. 
Peder Pedersen, Skjoldelev v. Irbua. 58, se P. C. Hummeluhr. 
Soren Pedersen, Torlund, Ejstrup. 46 D, 49 A, se T. Kristensen, 
Thomas Pedersen, Barslund, Hoven. 23 F f. 
Lærer H. Petersen, Farbæk, Hadsrup. 62 A o, 82 anm. 
Kjobman'l 3. Petersen, Rødkjær. 19 E g. 
Banevogter Johan Pingel, Ellidsboj. 27, 90. 
M. Pingel, Kjobenbavn. 64 E. 
Seminarist A. H. Poulsen, Silkeborg, 17 c. 
Lrøer J. H. Poulsen, Bording. 10 b. 
Pige Ane Povladatter, Tværmose. Sunds. 2 B, 7 A, 9 D, 12, 16, 22, 30, 

32 A, 43 b, 43 anm., 51 A, 62 A, 67 B b, 60 B, 61 B e, 62 B, 63 

A a, 67 A b, 71 A, 85 E, Till. I 6 anm. 
Krokone Kirsten Marie Povlsdatter, Husby v. Ringkjøbing. 2 anm., 3 C, 

10 e, 37 d, 67 B j, 60 C, 78 d, 86 B, 88 A b. 
Indsidder Frands Povlsen, Grødde, Ikast. 2 anm, 43 a, 65 A. Till. I 5 C it. 
Elev Frederik Povlsen, Brundby, Samsø. 57 A. 
Gårdmand Peder Povlsen, Tværmose, Sunds. 7 A, 12 c, 16. Till. II. 

20' 



i !V Google 



Brøndgraver Niele Nielsen Rask, Mundelstrup. 7 C, 42 d. 

Ane Marie Rasmus*! atter, Bording. 43 g. 

Professor H. V. Ra-muBBen, Kjbbenhavn, G2 A q, 83 b, 88 A n. 

Pige Karen Marie Rasmussen, Linde v. Randers. 25 n, 61 B a- 

Kristen Rasmussen, Egendal, Tero v. Silkeborg. ! g, S A, 8, 5 II, 11 F, 

17 A, 10 E 1, 42 c, 43 f, 57 B k, 60 A, Till. 5 B. 
Huskone Raemine Rasmussen, Jegsen mark v. Skanderborg. 25 n, 43 jj. 
Husmand Peder Jensen Remmer, Tiilst v. Århus. 11 B, 13 f, 19 E k. 
Pastor P. Riemann, N.-Nebol v. Varde. 18 B, 38 B, 50 A, Till. III 3. 
Gårdmand Villads Jensen Risum, Lergrav, Ulfborg. 81. 
Smed Bossens moder, Abild, Sønderjylland. 86 C. 
Mejerist Tønne Rude, Brundby, Samsø. 50 C, se Mikkel Sørensen. 
Kristen RbgWr, Andsager mulle v. Varde. 67 Anm. 
Enke Mariane Sanddal, He v. Ringkjøbing. 43 oo. 
Gjæstgiver Martin Schmidt, Ribe. 10 B, 64 anm. 
Enke Kristine Frederikke Snevoigt, Tindbæk, Skjssrn. 9 anm. 
Gårdmand Niels Schøler, Fastrup v. Herning. 3 d anm. 
Husejer Schonau, Holstebro. 41 c. 
Else Skole, Orre v. Herning. 2 anm. 
Martin Frederiksen Skovbo, Båring v. N.-Åby, 100 b. 

Redaktør P. Skovroj, Tønder, Sønderjyll. 68 anm., 86 anm, 88 A d, 92 B, 97 O 
Mads Skriver, Mollerup, Mors. 18 C, 28. 
Mette Jensdatter Skrædder, Sundby, Mors. 26 A. 
Povl Skrædder, G&tnmelby v. Horsens. 99, se A. Levinsen. 
Niels Skylvads kone, Gullestrup v. Herning. 96 a. 
Jens Jensen Smed, Sabro v. Aarhus. 23 C. 
Husmand Jens Peter Smed, Lading v. Århus. 47 anm-, 66 D. 
Kristen Smed, Gl.-Asmild v. Viborg. 86 G i. 
Soren Smed, Ilelstrup v. Randers. 77 anm. 
Jes Smidt, Kjøbenhoved, Sønderjyll. 17 g, 20 b, 49 B, 62 A u, 67 A h, 

89 B d. 
Niels Sneftrups enke, Lund huse, Gjellerup v. Herning. 3 j. 
Fru Sodemann, Veggerby præstegård v. Nibe. 83 D, se Chr. H. C. Gun- 

dorph Jorgonson. 
Spilleskrædderen, Bndsemark, Møen. 56, se N. E. Hansen. 
Ungkarl Marinus Stavnstrup, Flynder v, Lemvig. 88 A v. 
Frøken Anna Stolpe, Kbh. 13 n. 

Lærer J. C. Sønderby, Rind v. Herning. 20 m, 39 A, 71 B. 
Kirsten Sorensdatter Gjenner v. Åbenrå, Sønderjyll. 3 k, 11 G, 17 J, 20 1. 

26 h, 26, 88 A. 71 C. 
Kirsten Sorensdatter, Norrebro, Kbh. 37 a. 
Ane Katrine Stirensen, Gjenner v. Åbenrå, Sønderjyll. 3 k, 11 G, 17 J, 

20 1, 25 h, 26, 88 A, 71 C. 
Ester SHrensen, Bobøl v. Brørup. 17 c, se A. H. Poulsen. 



i b ¥ Google 



Meddelernes navne. 309 

Smed Iver Sorenaen, Salten V. Silkeborg. 80 A. 

Lærer J. Sarongen, Caroline Amalies skole, Ovre v. Nyborg. 88 A c. 

Jeua Kristian Summen, Fly v. Skive. 13 r. 

Sludent Jeppe Sorenaen, Hornstrup v. Vejle. 88 A i. 

Karen Sijrensen, Bjert rup v. HorrJng. 26 k, se Mikkel Siirenecn. 

Friskolelærer Lars Sorensen, Foerlev v. Slagelse. 48 tut. 

Ungkarl Mikkel Sorensen, Brundby, Samso (fro, Adslev v. Skanderborg). 
10 G, 19 0, 25 k, 22 f, 36 anm, 42 B, 46 mm., 50 C, 55 A og C, 
88 A a og A h. 
.Ungkarl Niels Sorensen, Logstør. 13 m. 

Ungkarl Laurits Thastum, Kristrup skole v. Randers. 25 g. 

Maren Thomasdatter, Hårby v. Skanderborg. 43 s. 

Mette Katrine TbomngdaMar, Lem v. Ringkjøhing. 1 anm. 

Ædel Thomasdatter, Sunds v. Herning. 1 A, 3 1, 43 i, 94. 

Fru Ida Thomsen, Odense seminarium. 9 I. 

Kirstine Thomsen, Hedegård, Ejstrup v. N. -Snede. 7 F, se T. Kristensen. 

AftægtBmand Kristen Thomsen, Sunda. 86 (! d. 

Lærer N. Thomsen, Tindbæk, Skjern. 67 A i, 77 A. 

Lærer C. A, Thyregod, Ans. 84 f, 89 A. 

Ungkarl Laurite Top, Agerskov, Sønderjyll. 17 e, 23 B, 80 B c. 

Pige Karen Toiværd, Sillestrup, Falster. 40, Till. II. Tilt. IV 1. 

Gårdmand Rasmus Toxvasrd, Sillestrup. 48 A, 80 C, 93, 95 C. 

Johanne Tygesdatter, Orre v. Herning. 2 C. 

Anders Udesen, Abildgård, Norup v. Vejle. 18 D g. 

Vilhelm Udesen, Ammitsbøl v. Vejle. 10 b, 18 D f, 19 E m, 20 a, 86 F. 
Till. m 2. 

Lierer Niels Ugls«, Sønder-Os, Sands. 25 f. 

Lærer Niels Vad, Torring, O.-Torslev v. Banders. 67 A g. 

Pastor L. Varming, Sal v. Vinderup. 10 B. 

Kontorist F. Wennerwald, Maribo. 62 A i. 

V. Weylandt, KjBbenhavn. 88 A j. 

Unævnte og okjendte kilder: 4 anm., 12 d, 13 k, 78 D k, 43 mm, q og 
t, 51 C, 68 B c, 72 A b, 88 A m og B, BB B a. 

Håndskrevne visebøger og ældre håndskrifter : 20 f, 23 A, 25 a (fra 1883), 
25 B (v. Th. L.), 25 1 og ra, 41 d. 

Ol. koner i Gjesing v. Avning 17 f og i Ryslinge, Fyen, 62 A a (se Lars 
Frederiksen). En kone i Rostved v. Bonde 43 kk. En smed i Mam- 
men Till. II. En dreng i realskolen i Hinnerup 7 E (min siin har hørt 
hum synge den). Et barn i Lime skole v. Randers 4 anm. Fra Visby, 
Sønderjyll-, 18 anm. og Vissing v. Kanders, 4 anm. Fra Bovlund, Søn- 
derjyll., 43 ee. 



byGoogle 



Indhold. 



Side. 
Første Krappe. 

1. Rammer. A— C 9 

2. Den store brud. A— C . . . 17 

3. Kjælliugeu til barsel. A— D IS 

4. Den slemme kjælling. A — C 27 

5. Bispens datter i Pile. A— C 31 

6. Hostpigen 38 

7. Den sære mand. A— H. . . 86 

8. Oksefaldet 40 

9. Den store krage. A— O. . . 41 

10. Ølbrygningen. A— G 54 

Anden gruppe. 

11. Bremsen og fluen. A — K. 64 

12. Hønens skriftemål 73 

13. Fuglegildet. A— B 75 

14. Uglens klage 83 

18. Kattens død 64 

16. Bonden og svanen 86 

17. Mikkel rævs arvegods. A— J 86 

18. Haren og Tyskeren. A—D 93 
10. Bjørneskindet. A— E 09 

Tredje gruppe. 

20. Den gamle brud 108 

21. Den solgte kj ælling 111 

22. Dårligt giftermål 112 

23. Den onde kvinde. A— G . . 112 

24. Bonden og hans hustru. . . . 118 

25. Mand leger med kone. A — B 119 

26. Den længselsfulde 122 

27. Mandens hjemkomst 123 

28. Lyst til ægteskab 123 

29. Mand føder kone 124 

Fjerde grnppe. 

30. Hvad datteren vi] 126 

31. Længsel efter mand 127 

32. Bejlerne. A-C 128 

83. De syv bejlere 131 



Side. 

34. Forskudt af fem 132 

35. Gammel og ung mand. A— ri 133 
8G. Den rette mand. A — B. . . 185 
87. Konevalg. A— B 138 

36. Tilbud og afslag. A— B . . 141 
80. Enkemand og ungersvend. 

A— C 143 

40. Den gamle bejler 145 

41. Hvis bejleren kommer. A—B 145 

42. Mandevalget. A-E 148 

Femte gruppe. 

48. Møllerdatteren. A— F 154 

44. Besøget bos pra-stens datter. 
A— B 168 

45. Lasen 170 

46. Nattebesøget. A— E 171 

47. Besøget hos jomfruen 177 

48. Elskov i engen. A— B ... 178 

49. Kjssreetesnak. A— C 179 

50. Studenter (matroser) og piger. 
A— E 181 

51. Matros og pige. A— D . , . 184 

52. Den narrede ungersvend. A-B 187 
63. Den narrede pige. A— B. . 190 

54. I fjor og i år. A— E 101 

55. Det farlige natteleje. A— E 193 

66. Kejserens datter 196 

57. Gillesvenden. A— B 107 

Sjette grnppe. 

68. Den søde I Ase 200 

59. Fætter Mikkel 200 

60. Manden i eugen. A— C. . . 201 

61. Præsten og Terkilds hustru. 
A— B 205 

62. Hovmand og pnestens hustru. 
A-C 207 

63. De underlige syn. A— F . . 213 



i b ¥ Google 



311 



Side. 
Syvende Kroppe. 

C4. I værtshuset 218 

65. Olkonen. A— B 219 

66. Lau og snen 220 

67. Skrædderen og soen. A— C 221 
r>8. Jens Kristian i kroen (staden). 

A— B 224 

69. Den drukne bonde og hons 
hustru 226 

70. Det knappe gilde 226 

Ottende truppe. 

71. En flot kavallér. A— C... 229 

72. Soldaten hoa sjællandske 
bonde. A— B 231 

73. Håndværkssvenden 232 

74. Skræddervisen 233 

75. A. B. C 234 

76. Vævervise 286 

77. Knud Fut. A— D 236 

78. Hver med sit særfejende ... 289 

79. Hver kommer med sit 240 

80. Hvad de havde. A— C ... 241 

81. Hyrdepigen 246 

82. Hyrdedrengen. A— B 245 

Niende gruppe. 

83. Kjælliugens skrifte. A— E. 248 
81. Den bagvendte vise 252 



Side. 

85. Klædningsstykkerne 264 

86. Helmigbrnden. A— G .... 265 

87. Li.mlink.in 261 

88. Læderdrangen. A— B. ... 262 

89. Tømmermands (bjasrg' 
mand«) -bukken. A — B . . . 265 

90. Vor datters barn. A— B . 266 

91. Moa-Peter 267 

92. Alle nand og min mand. 
A-B 268 

93. Mit og dit 270 

94. Hob doktoren 270 

96. Fruen i KJBge. A— C . . . 271 

Tiende gruppe. 

96. Tage i favn 276 

97. Legestuen. A— C 275 

98. Karlen i legestuen. A— B 278 

99. Hans og Karen 279 

100. Mandens død 280 

Tillæg I. TiHojelser 281 

Tillæg II. Brudstykker 292 

Tillæg HI. Tvivlsomme viser,. 294 

Tillæg IV. Svenske viser 299 

Meddelernes navne 301 

Indholdslisto 310 

Trykfejl 812 

Melodier. 



i b ¥ Google 



Trykfejl. 



Side 3 1 


ii. 21 f. d. da 1. da de. 


— 


8 


6 f. o. kjærestesorg 1. kjærestebesøg. 


— 


9 


10 f. n. dronnigen 1. dronningen. 


_ 


21 


13 f. n. Bak 1. Brok. 


— 


23 


6 f. o. kno 1. han. 


— 


Bl 


3 f. n. femttrai 1. femten. 


— 


33 


7 f. o. er I 1. I er. 


— 


36 


18 f. n. i L i hans. 


— 


39 


16 f. n. og udelades. 


_ 


41 


10 f. n. Fellander 1. Tellander. 


— 


*5 


6 f. o. filurri 1. fflnrri. 


— 


60 


16 f. ii. Ane Hansen 1. Ane Maria Hansen. 


— 


88 


10 t. o. tilibjM : Kristen Rasmussen Egeodal, Tern. 


— 


103 


13 f. o. da 1. das. 


— 


116 


8 f. o, n 1. a. 


- 


119 


6 f. 0. Sogn 1. sogn. 


— 


127 


li f. d. Tu 1. TI. 


_ 


130 


21 f. n. Ane Joh. Jensd. 1. Ane Johanne Andersdalter. 


— 


180 


23 f. n. iggende 1. liggende. 


_ 


132 


i f. o. lile 1. lille. 


— 


146 


Over siden 38. Tilbud og nfslag 1 30. Enkemand og ungersvend 


— 


154 


11 f. o. Boccaciol. Boccaccio. 


— 


180 


7 f. n. Skjort 1. skjiirt. 


— 


182 


8 r. u. lang tud 1. langt ud. 


— 


184 


8 f. o. fllickao 1. flickan. 


_ 


187 


14 f. o. Jens Mikkelsen 1. Niels Mikkelsen. 


— 


203 


3 f. n. Bonden 1. bonden. 


_ 


224 


10 f, o, Kjæjsniølledig' 1. KlæjsmøHedig', 


— 


236 


12 f, n. da fo do 1. do fo da. 


— 


236 


6 f. n. aa 1. så. 


— 


238 


4 f. n. tilføjes til navnet : 1872. 


— 


263 


1 f. o. ed 1. de. 


— 


263 


> 16 f. o. Niels Meldgard 1. Jens Meldgård. 


— 


261 


12 f. o. Hinh. 1.- Hing. 


— 


271 


13 f. n. er, 1. , er. 


— 


301 


2 f. o. de 1. det. 




Nogle 


Hers heil uvojseutlige fej 1 : il for ø og omrendt, nogle få komma- 


fejl 


og m 


gelen af enkelte apostrofer bedes undskyldte. 



i b ¥ Google 



Melodier. 



Tflnr. 1. B. RAMMER. 



Ram-mer var sig en lidt be - de - re mand, om 

dron-ning gav Ram-mer en klædning sa brav af 

han hav -de be-de - re klæder. Kong- 
blår -garn og bast og af læd er. „Det vil jeg 



ik-ke hav'," sag -de Ram-mer, .,det står mig ik- 



m 



m 



ke brav," sag -de Ram-mer til den dron-ning. 



Ram-men var sig en be - dre mand, om 

dron-ning - en gav han-nem klæd - er pa stand af 



3, S t.zed by G00gk 



han hav -de be - de - re klæd-er, „Det- te vil jeg 

bolster, det fin - est' og net-test'. 



ikke haV",sag-de Ham-men. Det-te star mig 

int-et brav", aag-de Ram-men til den unge. 
Til nr. S. D. KJÆLUN8EN TIL BAESEL. 



Om morg-en sa tid - lig, som det blev 

de vask- ed' hend' for, og de vaaked' hend' 

dag, de før - te den kjæl-ling til brønd - e, 

bag, som hnn hav - de vær ■ et en tønd - e, 

de øa -tepaa hen- de med strip-per og spand', S& 

sked hnn i dem, som hun var i band'. For hnn 



hav - de vsar - et til bars - 



t,zed by G00gk 



— Kj ælling- en tal-te til Niels, hend- ea 

du løft - - er mig ak let - te - lig 



son : „Nu skal du for mig kjør - - e, 

op, min bug ma du ik-ke rer - e. 

Han løft' hend' op, som han kond' bedst, hun 

kåm 




til bars - el. 



Btized by G00gk 



Til nr. 4. B. DEN SLEMME KJÆLLING. 

• — * — g — ^--i-^— 

Jeg tænk- te p& at gift - e mig for peng-e- 
ne at vind-e, så fik jeg fat en garn-mel kjæl- 
ling, som ik-ke kun-de spind-e. Tra - la - la - la 
la, tral - la - la - la - la - la. Men al - drig fik jeg 
no - gen ro for kjcel-ling - en. 



Til nr. 4. anm. 



Nu gir jeg i den gron - ne lnnd og pluk- 
og kjæl-ling-en lig-ger pa hav - sens bund og sl&a 



ker smukke gren - e, 
med stor - e sten - e. Og nu har jeg fa't 



3, S t.zed by GoOgk 



nat-te-ro, og nu har jeg fa't dag - en go' for 



kjsel-ling-en den garn -le hers-a. 



Til nr. 5. B. BISBENS DATTEE I PILE. 



Jes - pera dat-ter i Pil - e, — Hen des eg - en- 



gren, — han pist' fem-ten mil-e. I - meld hen -de ben. 

mmmmmåmimmmm 

Bind hend' der en visk ve', 
TU nr. 5. C. 



Jes-pers dat -ter i Pil-e hun ønek-et fem- 

ten mil - e, hun ønsk - e - de 



ten mil - e, hun ønsk - e - de sig kirk - er tolv, 



for hun sig kon-de hvil-e. Hun ønsk - et 

3, S t.zed by G00gk 



E=2=jr-3ri=3 =j FH^ ^3=ÉÉ ^ 




nar da lyst-er. 

TU ur. 7. DEN SÆRE MAND. 



Jeg gik mig ad til Vald-by-gard, jeg gik 



mig ad til Vald-by- gård, jeg skul- de ad at 



,^= mmm 



klip-pe far. Hej-kom -fal - le - di - - ra. 

Teksten findes i Skgr. XI. nr. 636. 

Til nr. 8. OKSEFALDET. 
Der var ea stor en oks - e - fald, — Skra- 



3, S t.zed by GoOgk 



^m 



ltra, link for løg - en, bankfor bøg-en, tril -ler 



i løk-kom fli-ra. — al jord~eu røst', og træ- 
er - ne skjalv. Rask-en ra, tril - ler i tra, 



§P1 



Til or. 9. C. DEN STOHE KRAGE. 

Bond-en han spænd-te sin bøs - se pa knæ, — 



Hej -de -rum di - de - rnm dal -la - la! — sfi. skød 



=*--=É3=3S 



3E^EJ3£3 



^^M 



han den krag-e, som sad i det træ. — Hej- 



do - rum di - de - rum dal - la - la - la ! 



3, S t.zed by G00gk 



Bond-en spænd -te bøs -sen alt for sin knæ. — 



Hej fid-di - -ni, fid-di --nal-la-de --ra! — der skød 
han den krag-e op til en træ. Hej nd- 

di - - ni. fid- di - -nal-lal-de -- ra! 



Til ur. 9. H. 



^mtwiwÉmmm 



En bond-e-mand red alt nd til gin 
plov, — De - u d e-lom du-de-lom da -la - - la, — der 
sa han en krag-e, der sad og sov. De- 

u - de - lom du - de - lom da - la - - la. 



3, S t.zed by G00gk 



Bond -en han skul-de til kjob stad-en kjer*. — 



Kom fal - lil-li lal-la - la! — Han hør-te den krag-e 

33k 




iilpIIj^Hifllpili^! 

Og bond-en han vil - de ad skov-en 



i-de - - ræjj fid-de " ral-la-la- 



ga. — Å - - 



la. — han der 



krag-e hop-pen-de ah. — 



^m^wmti^E^^^m 



ral -la - la, fid-de- 



ral -la -la - la, fid-de - ral-la-la - la. 



BBzed by GoOgk 



— Svend-en ud af præst-ens g&rd. — Hej 
fir- ri -lur-re -li fal-la-la! — „Hvor blev den skad', 
du skød i g&r? — Hej fur- ri - lur - re - li 



fal-la -U! 
Til up. 10. B. OLBRYSNINGEN. 



Ih^II 



-i 



r åmM 



Per Lind han tal - te til Per Kjær : — Fal- 
la - der-u li -de - ral - la - la! — „Ja, hvor skal vi 



hm& =&é=^ mE=*=3^m 




li - de - - ral - la - la! 



>i» tized by G00gk 



Til ni. 10. c. 



A tjent' Jens Lind i syv oer, a tjent' Jens 
Lind i syv oer, a har ' ald - er hat sa gat 



må 



i mi daww. Sing - - hej kom - f al - de - ra I 
Til nr. 10 d. 



A tint ba - ron - en i syv oer, a tint 

ba - ron - en i syv oer, a håj et sa gat, som 
Ud - er a foe. Kom fal - le - ri fal - le - ra- 



glÉMÉl 



la - la, kom fal - le - ra - la - - lal 
Til nr. 11. F. BRÆM8EN OG FLUEN. 




:> :l :ieci : yGoØgle 



sa er der fiu - er og bræm8-er flest. Pi- 

rom na - stram, kom kom ka-strum, kom 



mm 



kor - ri - sel for - ri dat - te - rom. 



Til ur. 11 b. 



pgJ=£=pl=£=giEPg 



Det var et dej -ligt brud- e -hus, — Pi- 



rum! — der hop-ped' en lopp', der peb en mos. 



m m£m^m^i 



- Pi - rum na-strnm, kam kam ka-strum 

kom kar - ri - sal, fa di dat - te - rum. 
Til nr. 11. 

Og tor-bist krøb i ovn-e, — Kom pe- 



3, S t.zed by GoOgk 



ffeg l^ip^i pi^ 



tum ! — der græd han for 



kon - e. — Kom 



:«=3= 



pa-tum, dik -ten ma-sjou pa-tum og kar- 



en sid- der fon da - tum, lem - me lem -me n 



^pp=p ^£Eg^iga=£ 

der- i -en bus, en bon-ne knb-be da -ri- 



ns, straks frisk spring her - om. 



Til nr. 13. h. FUGLEGILDET. 






I skov - en der hold-es et gild - e 



i^n; 



skjdn, og det -te var alt med den gai 

=^H=p£g£E^ g=gE=g=gJH 



1« gra 8n, i skov-en går hans ung- 

3, S t.zed by G00gk 



er, hvor nat- ter -gal -en sjung-er, de an- 
dre 8m& fngl-e de rør-er der -es tnng-er. 



Til nr. 17. A. MIKKEL RÆVS ARVEGODS. 



w$åmmmm^ 



Lille Ni - els Fisk - er han hav - de en gas, 




lås. Bond-ens dat - ter lig - ger ru -rom 



rest raæ di fing-er, te di ring-atom 



jr-ra, bond-ens dat-ter få den lil-le 



få den 

I^iectyGoØglc 



bit -te kind, a troer, Fid-de - -Mik -kel lig-ger 



Til nr. 17. E. 



Ja, bond-en hav de en en - lig gas, — 

- ri lir - ri lit, sag -de nev - - en, — for 



w=y=3=j^=3= 



!i luk • ked' han hver aft-en 



las. — For de 



hit, for de her, for de ræv for de rnmp-en 



slap, for de bond-ens sir -ri klir- ri ver-num 



i?=i^3^ÉE5=S=É 



stær, for de brik for de bond - ens dat-ter og 



:> :l :ieci : yGoØgle 



den lil-le bit - te kind, lok-ker ræv-en 

mmmmwm 



Til ur. 17. I. 



Klavs Fisk - er han hav - de 




en- e - lig 



H5=^a= 



Fid-de lid-de lit, sag - 



• og den Ink- ked' han hver af t - en i l&a. 

li:lilli&illpplg=^ 



For de hist for 



her, for de ræv for c 



-1—1 1 --- ,"_ ^r-j— FiT -,_g__ 



m 



rnmp-en slag, for de bond-en sid-e klæd-e 



lUIiæ 



hvid- en skind, for de brik, for de bond-ens 



:l :iecl;yG00gle 



=l=S=Jq=ar 



ggjgfi 



dat-tcr, den lil - le bit - 



kind, lok-ker ræv- 



og busk-en ind. 



TU nr. 17. g. 

Tho - mas Fi-sker han gik ned til s a. — 



Kon- non - ni nont & 



- lid - 4e - rink om 



anor-ra! — der sad Mik-kel & sbejt hans ta. 
Rink mæ di tarm-er a rink om snor, bond-ø- 

mandadat-ter den lil- le bit- te kind, hun lok- 



feE-E^S 



H5-g== 



3, S t.zed by G00gk 



Til nr. 17. 

Smed-en ham gi'r jeg min næs', — Fi - a li-a 
lit, sag - de ræv-en. — ti han skal alt bad - e 
pust - e og blæs'. F& de his, fa de her, fa de 
ræv fa de rump-er - en slap, fa de bond-ens sirk- 
len- de hvid-e stær, fa de brik få de bær, fa de 



bund -ens dat - ter luk den lil-le bit- te kjæl-ling, 
Ink - ker ræv - en ad busk-en og ind. 



Til ur. 18. HAKEN OG TYSKEKEN. 



mmwmå 



?mm 



En bond - e- mand kan gik bag ved i 



Bfzed by G00gk 



^E^E^E^E^Em 



im 



plov, da så han en har - e, som sad 



mmm 



Til ur. 18. B. 



HHjH 



=*=*== =r= 



=£=* 



Bond-e-mand i mark- en 



plov, der sa han en har- e, som sad og 

sov, der sa han en har-e, som sad og sov. 



Til nr. 18. 

En bond - e drog ud med sin harv-e og 




3, S t.zed by G00gk 



l^ng^iJ-iÉiiiiili^ig 

la! — da traf ban en krag-e, som sad der og 
sot. — Og hej - sa kom Ji -dre kom £ al - la - la ! 



TU »r. 18. 

xfe -4 fa r 



3EEEEl=g= 



in 



— Bond - e - mand drog ud alt 



plov, da b& han en har-e, som sad og sov. 



Til nr. 19, 1. BJØRNESKINDET. 

Hil 




sigt - e fik. — „La' w&s skyd en", 8a han Las. 



Btized by G00gk 



„Ja, de ka du u ,sa han Mas. Yil I reje jer, 



i^pp^is^i 




- a for det daw-es i jæn. — „Skal vi os 



plll gi^ ijp==i igl^pj pj 

ej et bare -el gjør'?" — „Har vi kj6d? u sa han 
Las. „Vi kan fo", sa han Mads. „Hår vi kjfid, 
har vi kjdd, har vi kjed?" sa han Las. Og vi 
iåå os friak-ea om lnod-en. 



Btized by G00gk 



Til ur. 19 b. 



Mas han vild' ad skov -en ga, — Hej - a for 
det dag - es indt end. — at fang - e det vildt, som 



der mon - ne ga. — „Der står han".sa han Mas..,Det 



i 



fe $=Zjl= 



* — J *— 



sar a", sa han Las. De fulg-tes ad sa let 



m^innm 



gjen-nem lund -en. 




skov, ud i en skov, — Hoj sa for dot daw- 
es i — jæn. — sa si di en bjorn, der 



3, S t.zed by GoOgk 



g=SB 3E3 1 ° 1,8: Mas. „Ja, Ti kommer Dowlen regie 
sto a sov. mæ te a skyd ham", sa Las. 

Isipi^^lilippI^ 

„De wa næt", så han Mas. „De wa gåt",sa han 
Las. Å sa fiilg-tes de så lyst-ig gjen-nem 

mm 

lund -en. 

Til nr, 20. DEN GAMLE BRUD. 

^MÉmmmwmmmm 

Jeg fæst-e - de mig sa stolt en jom-fru, vel 

mmmmmmmm^ 

hun - dro - do år og der - til syv, så så - re 
hen - des ej - ne de rind - er, hen - des hår var-e 
gra, hen - des mund var blå , 



Btized by G00gk 




runk-ne, hen-des kind-er og de var-e slunk-ne. 
Til ur. 22. k, MAND LEGER MED KONE. 



Mand-on og kon-en sat - te sig ned, tal -te 
„Jeg tror rist al-drig, -at da var mø, den tid 

om fryd og garn- men. 
vi kom til - aam-men". — „Varjeg ik-ke mø, sa 



er jeg, som jeg kan, li' sa god kon-e, som du 



a=k£3=j=e- 



msm 



:*= 



id". — Hur-rft for mig og dig, sig- er jeg, og 



=1= 



Hi 



m^^m 



den dag for-glem-mes al-driy. 

Til nr. 23. P d. DEN ONDE KVINDE. 



«3E 



pHlÉiÉiiiP 



±= 



Og da kan hav - 



mal -et en skjæp -pe 

i b ¥ Google 



el -ler to, så gik ban til den skid -ne mær: „Og 
a akuld' hen og to". — Gu' n&a mæ arm - e 



fat - te mand, c 



gif -ter -mal te a be-fand, i 



p^mm mmmmmim 



kvind-er di er mind. Gu' naa n 



Til nr. 24. BONDEN OG HANS HUSTRU. 
Bond- en og hans hus - tru de sad for ild og 



=*=; 



i*iiiÉigi 



band- ed' : „Du 



int mø, da se tik dæ de 



sæjer æ dæ for sand-e". Stolt hun var. 
TU nr. 26. DEN LÆNGSELSFULDE. 

Der var en gang en fli - cka, der gjærn - e 



3, S t.zed by G00gk 




i^n^Pl 



cka, som vil - de gif - te sig. Hun hav-de aa-dan 
læng- sel, ha - ha, læng-sel, med så -dan hjær-toua 
træng-sel for ef - ter at bli' gift. 



Til ur. 31. LÆNGSEL EFTER MAND. 

„O, mod -er, giv mig dog en mand, — Til lip-pe 



lip-pe lip til stiv stiv stiv. — som mig for- 
driv - e tid - en, spil - le vil - le vil, som mig for- 
driv - e tid - en kan". 



Btized by G00gk 



Til ur. 32 b. BEJLERNE. 



„Boj -len hold- er her ad - e, fru mod -er!" — 




her ud - e, fru mod - er. — „Sporg ham, 
hvad han hav -er, min dat-terl u — Tir -re lir- 



re lit a ha ha ha! — sp8rg ham, hvad han 



^mmm 



hav - er, min dat • ter. 



Til nr. 32. C. 
Til 1ste og siden hvert andet vers: 




Btized by G00gk 



Mfc=* 



dir lir lir lam ! — i morg - en kom-mer fri - er- 
Til 2det og siden hvert andet vers: 



en, min dat -ter." 2. „Hvor skal hati ak sid- de, fru 
mod -er?" — Dum dir lir lir lum. Hvor skal kan sa 



sid - de, fru mod - er? 



;^=lEli3iEé=É!Éii3^^il 



_* — #_ 

„Her kom-mer den først- e bej -ler, mod -er 
lil-le, ha- hat her kom - mer den først - e 
bej - ler, mod - er lil - le, ha - ha." — „Hvor mang- e 



peng - e hav - er han, min dat - ter Jnl - li - a ? hvor 

3, S t.zed by GoOgk 



HHÉHHil^I 



mang - e peng - e hav - er han, min dat - ter, 



Jul - li - a?" 
TO nr. 32. f. 

„Nu kom -mor den først - 6 bej - ler, mod - er 

lil-le just nu u . — „Hvad før - er han med sig, min 

dat - ter Ju - li - a ? " hvad før • er han med sig, min 

dat - ter Ju - li - a. 

Til nr. 34. FORSKUDT AF FEM. 



Til pig - ers sand - e ros og »r - e. — 

skal den - ne lid - en vis ■■ e vær - e. A 



HÉP 



ug - di rej r- da tral - de ral - de - ra I ra. — 

3, S t.zed by G00gk 



w^mmi 



m 



Jeg ser mig om blandt al - le kviød - er, om 




tral - lal - de - ra I 



Til nr. SØ. DEN BETTE MAND. 




i sit gtild, om nat - ten han skid - er seng- en 

3, S t.zed by GoOgk 




"mg -en guld-smed ha'," 



f^j^ÉÉiÉÉiÉeip^ 




Å-ja gu-ja, den vak-re kael & ha, for a 
fald - er m» ham, fald - er fa ham, fal- 



mmmm^ø^M 



de 



daw - en sa goer han i 



støv-ler a kl æ' er, om nat- ten sa lig -ger han meld 
pig-ger-ena knæ'r. Å - ja gn - ja fa den vak-re 



Btized by G00gk 



kael & ha, for a fald -er mæ ham for ham 



m^m 



fal - de - rat 

Til nr. 87. KONEVALG. 




drik, han gar i kjøk-ken og kjæld-er, véd 
ej, hvad skjæp-pen gjæld-er. Da vik-ke, da 



vak - ke, du vik - ke, du vak - ke du 



l^l^llÉ! 



- e dig vel for den. 



Btized by G00gk 



SS 
Til nr. 38 B. TILBUD OG AFSLAG. 

„Jeg giv - or dig min fad - era gård med 



:*=*; 



=pm=i£=qp 



fuld be - sæt-ning, 



den står, i fald du 



HHHll^s! 



==É=[J=! 



hoa mig so - ve vil, 



fald du hoa mig 



aov - e vil." 



ÉIOS — r=F;ft= 



e$^=^^$m 



gik mig ud apa - 86 - ren - des, da 



!=£3^^= 



.-te jeg min kjser-e -ate: „Og ma jeg 



følg - e med dig hjem, og so' 

i din seng?" 
Teksten hertil findes i J. F. XI. 103 C. 



- e hoa dig 



3, S t.zed by G00gk 



Til or. 40. DEN OAMLE BEJLER. 



$m&m^mÉmmmm 



Denj gam -le svin - e - ryg hanj la & tænj- 



ytt* 



te, han vil - le bæj - le tse deuj gam - le 



ry- s ,, 1— ~ > r— r — r f- — rO~— 1 * — ^ ~ T — ^""T* — 

æn - ke, & gam - el va bon, a de va 

vist, a psenj-e ha -de hou, a de va frist. 



Til nr. 41 b. HVIS BEJLEEEN KOMMEE. 



„Men hvis du min mand han kom mer fuld hjem i 
dag, — Som a tænk- er nok, han fjor, han har 
så - dan gjor et for, ban gjor l* 8 - 8 & w *l * n_ 



:l :iecl;yG00gle 



3HE3E 



m 



no — , s& stal lian mis - Hel indt komm i 



^mmm^amm 



seng -en te mæ, 



l&ww ham får, skal a 



laww ham far." 



Til ur. 42 c. MANDEVALGET. 



Ea gang jeg ud- i sind-e fik, at jeg mig 



vil- de gift-e, der kom til mig en skrædder- 

svend, han vil -de med mig fægt- e. Dral-de 

ral- de ral - le - ra, dral-la lal -lal- de -ra! der 

kom -til mig en skræd-der-svend, han vil - de 

5* 

3, S t.zed by G00gk 



§iiii! 



— a=r- 



^1=^=1 



med mig fægt -i 
Til nr. 42. C. 



IéhÉs^ 



Noj, jeg vil ing - en skrød - der ha', sa 



=ggi^?=?--^ 



1 jeg skrab-e klud -c, 



Drej - lej - la & 



^mm. 



.7=J==i==j==j- 



ilrej - loj - la a drej - lej - la li 



la ! — men jeg vil mig en slagt -er ha', ah 



far jeg fed - e stad - e. 



Til nr. 43 oo. MØLLEKDATTEBEN. 

|eipppipiiiii*iiligi 

Ja, fat- tig-mand stop-ped' sin s5n i 
esek, — Ha - ha ja! — og sa kjar-te han til 

3, S t.zed by GoOgk 



møl - len væk. — Fiv - vi lik fiv - vi lak, til 



ipip^ÉIifÉ 



øl- len væk. Fiv-vi lik fiv-vi lak fiv-vi 



mmmim 




Der stod - e tre skalk- e og tænk -te et 



rad, — Hu ha bu ba hu ha hu ha hu ba ! — de 




wmi^^MÉm. 



va, fi - de - lej fi - de - la 



:> :l :ieci : yGoØgle 



Til or. 43. F. 



i^HS^iSii£ 



Den kjæl-ling hun gik til mal -len hen, — 
Fa di kap-sen smælt. — alt med en pos' pa. 



nn^^n 



=?=teJ?l 



Fa, di kap - sensmælthen-des 



sy-rum, for hun var slag-en ud - i rask-en bom, hun 
sad pft, den guld - e - ring og spil-led' på den 
knap, kon - se - li - mm. 



IPÉlilÉÉJÉEiEzÉzglll 



Der var to skalk- e og gik pa rad, 



^Hf^HigiiÉgÉi 



Bum-le rum-le 



- le. — hvor - dan de møl-ler-ens 



3, S t.zed by GoOgk 



£ÉE?ggitg= E=£3^B il 



dat - ter skuld' fa. — O - le Hing, O - le Ding, Svend 



Pib - er i ring, Sam Sop og Pa Kop, sa 



IPH£?:l=^=é=^5ii 



vil - de vi gjør-e vort frynd-skab op for en 



pmiiiiii^ 



syn - Hg smed skræd-der a - po - tek kan - se- 



Til nr. 43. 

Émåm 



nHg 



Der stod - e tre skalk-e og tsenk-te et 
rad, — Hej hop - si - sa 



ral - de - rid - di 

ral - dal - de - ra! — de vil - de til møl-ler-ens 



ll^IÉÉ^ÉiS^Is 



:l :iecl;yG00gle 



dat -ter ga. — Su - ri lu - ri la - ri 



liS 



m 



tu - ri la - ri lu - ri, & 



vil du vil du val - lal - de - ra! 



ja ja ja ! — kan kaafc - ed ham i vor 

glisHHIiiiilili 

møl - ler - bæk. Fid-de - rum fid - de - ri fid-de 
ral - la - lal - li - ra I Hej rid - de lid - de 



du - de lid - de 



Btized by G00gk 



Til ur. 46. NATTEBESØOET. 

^1pf^IilfllllI*lpI 

„Ojf nar du kom- mer op til min d5r, — 

Hej kom tal - de - ru, op til min dor, der 
hæng-er neg- ler - ne end -nu som for". Hel- é 
nat-ten. Der hæng-er nøg-ler-ne end-nuaom 



=4=1=3 



rtS=lc= 



ii==^i=!iie 



for. Hel - e nat - ten. 
Til nr. 47. BESØGET HOS JOMFRUEN. 

„Hør nu, skjon jom-fru fin, — Fal-lid-de rid-de 



ral - lid - de - ra ! — „hvor gkal jeg bind - 



^P3^H==p=p 



rid - de ra! 



3, S t.zed by G00gk 



mm m im£^Ém 



„Ud - en - for min dor der er en ring, bind du 



kuns heat -en og kom sa kid. Frisk op med 



din, sa bli - ver du min"'. 



Til nr. 50 A. STUDENTEB (MATBOSER) OG PIOER. 



Der stod to pig - er og plant - e - de 



r=? 



ip3pii^i^ 



kU, - 



- mer i lom, horn - 



iPl=2=fc2ÉI 



tal - te s& meg - et om gift - er- 



mal. Hom-mer i lom. Eojt-er og flojt-er og 
pib - er og tromm'. Harp - en den vil - le vi 



3, S t.zed by GoOgk 



inm 



leg - e pa. 



Til nr. 50 C. 



Der atod-e to pig - er og plant-e - de 



k&l, de tal - te sa meg - et om gift - er- 
_ ^ j g. 




ral - la - la - la, de tal - te sa meg-et om 



mm 



gift - er - mal. 



Til nr. 64. I TJOR OG I ÅR. 




hav - e, — Og vedst du hvad, og vedst da 
hvad! — men i ar må jeg ga med en 



fcE^SÉEJ 



lÉfEgE^É^ 



glut i min mav - e. Og vedet du hvad, og 



i=ii^===E 



vedet da hvad. 



Til nr. 55 C. DET FARLIGE NATTELEJE. 
Svend Pet - er blev bang- e, løb ned til en 



strand, der sa han en krebs bom-me krybende 



land. — Å 



sa han en krebs bom-me kryb-en- de i land. 

3, S t.zed by GoOgk 



45 
Til nr. 55 E. 

|i^!P!Éi=ti!p|il 

nng-e Svend Pet - er han let-ted' pa 



: i= m^-^M 



sin bat: „Å, gid jeg mat-te bov - e bos skjon 



IPpI 



jom - fru i nat." — Å ja, let - ted' p& 

_(t — /t. 






=Ée5=5=e=* 



bat, a gid jeg mat - te sov - e bos skjfti 



^iife* 



jom - fra i nat. 



Til nr. 56. KEJSERENS DATTER. 



Vor kej - ser ban bav - de en dat - ter sa 
bon tog al - le de ang - e karl - e med 



^ m^¥^ ^ 



bold. — Sib - ken snak var ik - be den. 
vold. — Nej sa mændgjor-de hun ej. ■ 



3, S t.zed by G00gk 



Jo, sa min sandt-en gjor-de hun sa. Hybek, min lil - le 



akjon skal man elsk - e ud - i Ion med stor 



iifpniii 



TU ur. 67 k. (HLLESVENDEN. 



M 



en tyr- kalv, en tyr- kalv, og 

den var gra, og degn-en fik en broget føl, en 

brog - et føl, han red æ - på. 



Til nr. 59. FÆTTER MIKKEL. 



Jeg véd ej, om jeg sa - led ■ ea 

ti min kon - e, kan jeg for - sik - re, hun 



:l :iecl;yG00gle 



kan den lange fætter Mik - kel tro, 
har for den slyng - el [slet ingen ro, 




klap-per ham ov - en i kjøb - et der - for. Tales : 

mmmmmmm 




lang - e rak - ker - knægt. 

Til nr. 60 A. MANDEN I ENGEN. 

En bonde han hav - de en viv sa 

hun dag - lig sag -de: „Kjær' hus-bond 



:l :iecl;yG00gle 



fin, hun ynd -ed' ej slæb-en og slid, 
min, i mark - en du pas - eer din id." Ja, nu 

ifilÉiiiilllig 



f^É=ø=^i^øsmø 



hen eft - er hø hø hø hø bu hø hø, did -di 
lej, hu hej did - di lej, ja, nu kjør-er du 



EEJEfEEfE 

hen eft - er hø. 






Den mand han tænk-te, den tal - e var god, som 

liiÉiÉÉ=ÉÉfeg^gppli 

hun nu for han-nem holdt, nu vil - de hun bag 



dor-en sta for at se, om han var kjørt eft -er 



3, S t.zed by GoOgk 



hø, for at ae, om han rar kjørt eft - er 

hø, for at se, om han var kjørt eft - er 

fe* 



ipgpsiiiiiiiiii^ 

hø, hø, hej tral -lej! hu hej tral - lej, 

for at se, om han var kjørt ef - ter hø. 



En garn -mel bond - e hav -de sig en 
han sag - de til ham: „Kjær- e mand, du 



HÉHISiiliål 



ton - e ung og smuk, 

skal nu rej - se ut. Du skal jo nu 

rejs' eft - er hø, du ekal jo nu rejs eft - er 



hø, jn 



tral - la - la, ju 



Btized by G00gk 



hø, tral - la - la, du skal jo nu rejs' oft-or hø." 



Til ur. 61. PEÆSTEN OG TEBEILDS HTISTKU. 

Ter -kild var nk vis en mand, ban vild' til 
gjor- de han for kjærest- en sin og for sine 



Rom -men rid - e. Det 
venner til ... lig . e. Han pust' og 



blæst', og det var varm, og der var blow-en en 



F and-ens al -larm, for nn var Ter - kild kom-men. 



Til nr. 62 b. HOVMAND OG PRÆSTENS HUSTRU. 
„Hov-mand er her ud-e", sag-de præst-en, „og 



Btized by G00gk 



Hov-mand er her ud - e", sag- de præst-en. 



„Lad ham da kom-me ind", eagd' den ung - e 




ung - e hus - tru . 



Til nr. 62 b. 



„Hvor skal jeg nn llgg' i nat?" sag -de 




ved vor so " , sag - de præst-ens fans - tru. 



3, S t.zed by G00gk 



„Der kom-mer en ryt-ter rid - en - des", sag -de 

i^sipiiip^iÉig 

bond-en. n^yd ham ind, skjænk et glas vin", 



i^= 



sag - de bond-ens hus - tru. 



Til nr. 63. F. DE UNDERLIGE SYN. 

HjHIPjilililipp^lpl^ 

Og mand-en tren i atu-en ind, og ee og 
mand-en sa' til kon - en : „Hvad er dig -se 

=ÉglÉÉi!il|ll 



se og se! pa væg-gen hang der gar- der- støv -ler 
stov-ler til?" — „Det er de mælk -e- spand-e, som din 




Å - ja & -ja! mælk- e-spand-e med spor-t 

I^iectyGoØglc 



pa. For jeg er en mand, som meg - et 



kan for - sta. 



Til nr. 67. SKRÆDDEREN OG SOEN. 

Om drak - ken- skab man hør - e kan, det 
sker sa mang-e sted - er, man drik-ker kel-ler 
vin som vand, sa gik det med den skræd-der. 



mmmmm^kii 




Hej vid - de vid - de vom bom bom ! s& 



Btized Sy G00gk 



^^^ ^g= ===i 



gik det med den Bkned-der. 



mm^M^ 



=£m 



At druk - ken - skab for - før en mand, det 
man drik -ker jo bel -ler vin end vand, hvor- 



sar - e tit sig hænd-er, 

dan det sa end end - er. Lem - me lem- 

me lem, li - rom bok, bok - ke bok - ke bok, 
=*=3 



lsp^SliÉ=Égfe^ 



væk væk væk, hej -sa fil - li bom bom bom! aa 



gik det mæ wå skræj - er. 



At druk - ken - skab for - f ør - e kan, det 



Btized by G00gk 



mang - e, som drik-ker hel - ler 



^e 



ser man med ak 



f^^ m^^m m ^ 



end vand, det sam - me gj6r vor skræd der. — 



IlsipPi^i^lEiii^lP 

Vib - er i vamp ma - sén pa på pa pa. 



feEE3£E* 



mik mik hæjj, vib -er i vamp vamp vamp, det 



sam-me gj6i 



skræd-der. 



Til nr. 68. JENS KRISTIAN I KROEN. 
Ja, nar bonden kjør-er ud for at 



|É^ 



HH^IÉJ^ÉI 



sin eæd, ja nar bond - en kjør-er 



m 



ud for at sælg - e 



ja nar 



Bfzed by G00gk 



bond - en kjør - er ud for at sælg - e sin 

sæd, drik - ker han sig fuld. Hej om dik, hej om 

dak, sik - ke n6j snak, lov - ver om de hej om 

dik om dak om dik om dak om tral - la - la 
-A——0- 



la ! ja, nar bond - en kjar - er ud for at 



Ifliilililtifl 



sin sæd, drik - ker han sig fuld. 



Jens Krist-jan drov te stsjs, Jens Krist-jan 
drov te stajs, mok mak, Jens Krist-jan drov te 



Btized by G00gk 



stajs, da haldt han ud hans spids o lin, — 

Mor -lak mor- lak tral- la - la - la! — far a fo 

ill^mimiHiliiiii! 

ild i hans piif. 
Til nr. 76. A B 0. 




sid - der og lap - per kind pa kind, de 



m 



men- er, det ser her -ligt ud, AB C, de 



stak- kels akræd- de - re. 



Til nr. 77 A. KNUD FUT. 



e£3^ 



mm^m 



„Å, kjær-e Knud Put, ka du gj5 mæ et pa 

8 

:> :l :ieci : yGoØgle 



hywl", — Fut fal ■ de ■ ri dal - de - ri - da! — „di 

peeling aka da fo da, a de ind • en 

ywl." — Fut fal- de - ri dal - de - ri - da ! Hov, 

mE mm ^mm^=== 

æj-sa fut fat-de - ri - da! 



Til nr. 77. D. 



Lavst Jens -en han solg-te ein rød-bj elm-ed' 
stud, — Al - le -ry al - le - ry al - le ral-la- 



^B p^ 



al — for han akul-de hen og hjøb' hywl af Knud 



Fut. Fut - ri fal - la - la. 



:l :iecl;yG00gle 



Til »r. 80. A. HVAD DE HAVDE. 

— Bond-e -mand-en lian har én, han har 
én, sa kram en én, så krum 



Der er ik • ke én ud - i hel - e 



i!lys=g 



==fe£ 



Jyl • lands land, der 



=m 



sa krum en éu, som den han har. 



ÉL=i^ii=^l^^fe^i^ 



bond - e - mand -ens 



=an^ 



^1 



krum - me, den krum -me, 



mmmmmi 



= #-n -j^r 



ploj - e - plov, som han ploj - er jord - en med, 



S t,zed by G00gk 



det var det, jeg men - te, men ik - ke 



iPS 



det, jeg sag - de. 



TU nr. 80. B. 






Og præst-en han had' jen, og han had' 
jen, og han had' jen, sk trind - e - re en 
jen. Der var ik-ke én sa vid -e -re om- 



kring, der hav - de s& trind - e - re en jen, 




3, S t.zed by GoOgk 



trind en én, sa der n»p-pe er 

én ud - i hel - e Sjæl - lands land, som har 




trind • e det er krav - en, som han har 



kring sin hals. Det var det, som jeg 



te, men ik - ke det, jeg sag • de. 



Til nr. 83. D. KJÆLIJNGENS SKBHTE. 




gra, — Di - ve - li - dom - da ! — så rid - er han 



3, S t.zed by G00gk 



»p i bond - ene gftrd. — Di - ve - Ji - 



da, di - ve - li - ve li - ve li - ve 



Kjæl-ling-en Iran tog -te mælk og grød, — 

Fal - lal - de rit - ti ral - le lal - le ra 1 — 



den kom - mer hun i bet- ten sin. Fal -lal - lal- 

de rit - ti ral - le ! 



Til nr. 86. A. HELMISBRUDEN. 

A h&d m» en &t - skjtel • lings - stak, — 



Btized'by G00gk 



m3å=Ei=m 



Tril - le - ri hej ! - 



kjowt en muul fa mi 



i^=a=g=p=i=}=p 



at - ekjæl - lings - støk. 



Tril - le - ri 



nat - te - rum 



— A skuld' just te mark - ind draww, - 



Jæn, t&w, trej, fiir & tyww. — a kam d»r 

lænng (ar de blow daw. — Fæm, sæja, syw, ja 





Til nr. 87. LAMLTNSEN. 










#Hf 




$3=$^ 


4 — j-J— 


— •-- 


__*._ 


=|=f= 


"Ed 




— *— 
Lam 


■ link- en hun 


link 


- e ■ 


de 


vest 


-en 

J¥ Google 



om, — Non-non- ni non-ni non-ni - non non-ni- 



t — Og had' hun ikk' sawt en kjær - est' der 



omm'. — Di non-ni non-ni • non non non! 



Til nr. 88. IÆDERDRENGEN. 



Dte gik en dreng & kjowt skind, dæ 

gik en dreng & kjowt læj - er - skind. 

Smirr hurr, læj - er - skind, dæ gik en dreng 

& kjowt skind. 



Btized by G00gk 



Til ur. 88. c. 



jÉJ=pi 



wa en gang en dræng, dæ 



■ wa en gang en læj - er -dreng. Snurr horr, en 



læj - er-dræng, dæ 



gang en dræng. 



Til nr. 88 g. 



Dær war jæn gang en dræng, doer 
war jæn gang en dræng, dær war jæn gang en 



fet 



iÉ=^ 



læj - er - dræng, snor - re nu, tor - re nu ; 



=s 



- er- dræng, dær war jæn gang en dræng. 



Btized by G00gk 



Til ep. 88 h. 

Der var en gang en dreng, der 

var en gang en dreng, snur -re har -re, 



ldj - er - lig dreng, der var en gang en 

dreng. 

Til nr. 88 1. 

A jæn gang wt dær en 



dræng, a jæn gang wa dær en dræn g, 




le dræng, k jæn gang 



^i^mi^pmm 



wa dær en dræng. 



Btized by G00gk 



67 



Til ur. 89. TØMMERMANDS- (BJÆRGMANDS-) BUKKEN. 




til det tøm- mer-mands- hus, tøm- mer - 



øm tøm ' tøm tøm tøm - mer mands-hue, jeg 



3*ESEE^É$e3 e^E$E 



gik mig til det hos. 



Til ur. 89. B. 




tøm - mer - mands- line, ved vej - en der 



lig - ger et hos. 



Til ur. 93. MIT OG DIT. 




IpIli^iliÉ 



Og hør du, Hl - le pig - e, dn har så 



en suk - ker-mund, og hør du, li] ■ le 
pig- e, du har en suk -ker - mund. Den 



ank - ker-mund hør dig til, men kys p& 



m^m 



den hør mig til, og hør du, li! - le 



pig - e, du har en sok-ker - mund. 



:l :iecl;yG00gle 



Til nr. 96. C. FRUEN I KJØGE. 
En stemme : 




Kjag - e, hun var så 



stor en ski ska sku, en ski ska sku, 

Koret : 



En stemme: 



PIS 



en skjøg-e men -er du. Nej, skjon-ne - 



fru - e i den by, der - for var hun i sa 




fru- e, hun var fru-e i Kjøg-e by. Ja 



3, S t.zed by G00gk 



m^mwzmi 



vel var hun en fra • o, hun var 



fra • e i Kjcg - e by. 



TU nr. 97 B. 



Å a hå høer, dæ sku væ lieg, & 



de sku væær i awt - en, a a vil 

& sa gjææn mæj, næ de ku go let 




mæj, fa de æ de, a haw - er. 
Til nr. 97. 



A ha høer, dæ skuld' vre liog, a 

a vild' aw sa gjse - en mæj, næ 

de sku væær i awt - en, 

de sku go let sawt - e. Blyw - er ed 

et i wor æj-en bøj, sa blyw -er ed i 

j j= a k=J!Z ^ ^fefe= ^j!J LJlS 

Dal -dower, a a vel ha mi kjær-rest mæj, fa 

de æ de, a håw ■ er. 
Til nr. 100. b. MANDENS DØD. 



Efc±-J-,--^ 



PI^ÉÉIl^ilÉiÉ 



„Nu Ka ren fra dands-en og hjem da nu 
din mand han er syg, han er gru - e - lig 



zeo by G00gk 



ma. Jo - ram je - rum je - rum. 
slet". Je - rum je - rum je - rum. „Og 

er han syg der hjem - me. så danda-er 



jeg ferst let". Hej hop- sa - sa, tral - la - la- 




hjem - ad g&r." 



Til Tillæg I. DANDSETEK8T. 



m^^m 



t:=t=&=&: 



To - spring, Kræ Ler - mands kat, Je - re- 
mi - as • ses hund, Jens- es ron- ni- 
vejr, Kræ Law - sens tap -pet kyw-ling. 



3, S t.zed by G00gk 



73 



Til tillag I. DANDSETEKST. 



Zwei mnlil but- ter-mælk og drei maHklump', 



zwei mahl but - ter - mælk og drei mahl klump', og 
n&r min' sko er druk - ken op, så 




zj plEfe^£j£fc=£E 



dands-er & i min' stundt-er, og nar min' 



sko er drak -ken op, sa dands-er a i 



min' stundt- er. 



Til tillæg II ur. 8. 



: =±^33é. 



=jE$=3==a=3 ==jj 



Pig - en skul -de ud og malk - e kov, 



Btized by G00gk 



mos -en og gnov. 



ko • en gik 



fe* 



Kun - de ik - ke mer, kun - de ik - ke mer. 



Hop -aa f al - d« ral - da I 

Til tillæg II nr. 9. 




fin - e - ste ma - ner. 



Btized by G00gk 



Til tillæg III ur. 2. 




Sa - tan har be - sat, sar ej jeg star p& 



|b5=3É^p^ 




star p& pind - e. 



Btized by G00gk 



Til tillæg HI nr. 4. 

A har da s& hæs -lig ondt i min mav-e. 
a do har a had i fjovt - en dav-e. 



— Hej fid - di - ni fid - di no - ra. - 
Hej fid - di - ni fid - di no - ra. - 



smm^mmm 



A war i en fa - le nø', — Hej fid - di- 



w^m 



-i— s^^ 



l - di - nal - lal - de - ra ! — & ku' 



hver - ken lov' hel • ler dø. Hej fid - di- 



fid - di • no - ra ! 



Til tillæg IV nr. 1, 



Å kjær - 6 min fli - cka, vil da nu 



Btized by G00gk 



som jag, a. kjær - e min fli - cka, vil 
da nu som jag, sa. vil - le vi 



rejs - e til Stok -bo -lems stad. A- 

ja I til Stok - ho - lema stad. 

Til tillæg IV nr. 2. 






Rok-ken snur - rer, lamp - en brænd -er, 
vin - ter - kvæld -en er sa lang, men let 



nok den snart for - svind - er un - der mon - ter- 



bed og sang. Hej king op fal - do- 

3, S t.zed by G00gk 



ral - la • la, hej syng op fal - de- 



$ =JL^ E3=tE$^=^ 



ral - la ■ la 1 



Til tillæg IV nr. 8. 



^Mp^ 



Hvad har da KJort, m ^ va ^ ' re 



barn, da mon - ne be - sked - lig evar- 




pa - »tor - en ud - i Skar - e. 



Btized by G00gk 



Til 2den gruppe. Indledningen. 



=M^=^eH 



Ja, ræv - en han bor i skov - en og 



m 



hav - er sin hyt - te i jord, ræv- 



ind - en han hav - de sig lid - et for- 



I^lSlSli^il 

brudt, og der - for blev hnn af en 



SU 



-f-H-"--— = — 

jæg - er straks skudt; syv b5rn eft-er 




i aor - rig - en hen. 



Til 7de gruppe. ET GAMMELT DRIKKEVEHS. 
Og hvem sa skal nu bimp - el - en 



3, S t.zed by G00gk 



hav - e, min ven sa 



den sa skal [Lars O - le - sen] 



i^fÉiS==iIil?==2É^1É=IIl 

hav - e, for - di han os bad i 




og glad, drik pægl - e pa rad, sa 



kom - mer dn al - drig i klam - r 



og had. 

Til 7de gruppe. 



Ja, hav - de vi os en sup brænd- 



3, S t.zed by GoOglc 



ifcp^i^=j=p^s 




lil - li - en £. te kjæl • li- 



wmmmiå 



én fuld kar - ri - ér\ Den - ne 
via - e er ik - ke l&ng, men jeg kan 



m- 



må^mm 



syng - e den nok en ganj 



3, S t.zed by G00gk 



Til 10de gruppe. DANDSEVISE. 
Teksten i J. Å. tillægeb. IV. ur. 18. 



Min fa'r han ga' mn fem - ten 

og lever vi til et and - et 



r =H= 



far, og det var sort' qg hvid - e, 

ar, sa far vi hundred og fir - e. 



mmm 



Fal - le - ri, fal - le - ra, f al - 1 e 



ral - la - la ! vor' pig - gor er lett', vor' 




fal - la - la - la fal - le - ra fal - le - ra 






Btized by G00gk 



Til nr. 43 dd. 



Der sad - e tre skalk- e og tænk -te pik 
rad, — Kloat - er i ra, kril - ler i strå 




vil - de til møl - ler - ens dat - ter ga. 
Skrul - le - ri rul - le - ri lidt kom lej - e, 




Lavst Jens • en han soold hans red - hjælm- et 

11* 



3, S t.zed by G00gk 



stud. — Al - le - rø al - le - rø al - le 
ral -la - la! — for han eku no hæn a køjv 



Mb 



hywl a Knud Fut. — Fat - te - ri fal -lal-de-ra! 



Til till. m. NIDVISE. 

Jeg ønsk -er ed - er al - le et glæd - e - ligt 
et stump- hal - et lam og et rund - rev- 



nyt - ar, med alt hvad som ed - er 'kan for- 
et far, en tre-bjen-net kat med ét 

noj - e, 

5j - e, to kyv - ling - er sma med 

fem - ten lns op - a, og vng - gen pa 



— H — -3.— 
galv - et mon dun - dre. 



3, S t.zed by G00gk 



Til tai. m. NIDVISE. 



Jeg tjen- te pa Lengs-holm et ar, — 
pa den for - dom - te her - re-g&rd, — 

Hej - vi bom bom ! — 

Hej - vi bom bom ! — den er ej værd at 



mmmmmmm 



tjen - e pa, — Tral - la - la - la - la - la! — vi 






al -' le vil til Maj - dag ga. 



ft=Æ=* 



^mM^M 



Hej - vi bom bom ! 



Til UH. HI. BONDEVISE. 

— Al - ri hajæ jort bu - i gat, & 



S 



«eee^e 



n ve J69 jer - e, jæ 



3, S t.zed by G00gk 



i hane gul - e lok & slo ham pa hans 

ør - e. De ska du ha, mer ska du fa, 



tee du far lært & kør - e. 



Bondeviflo. „JEG EE EN FATTIG BONDEMAND". 



HUgÉlil 



3. Min kon - e går som an - dre fler i 
og nar jeg hen - de pynt - et aer, da 



vsej - mel ak - kn - rat, 
er mithjært-e glad. Hun lugt-er mest af 



hvid - e - løg, af lag - e - sild og fisk, af 



hum -le, pors og køl -le -rag samt s ved, for hun er 



frisk, af ist - er, tæl - le, gam - mel smbr og 

3, S t.zed by GoOgk 




hor og hamp, nar det skal blod-es ud. 



Til ur. 37. 

-.nr± 



Nar da vil gift - e dig, tro mig kan 




tænk- er knn pa tant, han bar knap særk om 



lar - et, men far et barn om ar - et. Nej, 
'Ogt dig vel, nej, vogt dig vel, nej, vogt dig 



3, S t.zed by G00gk 



^H^iSimi!=^ 



vel for den. 
Til nr. 45. LÅSEN. 




drej - ed pa sit hjul, da kom den 



lil - le bit - te bond - e - dreng tre ug - er 

^ÉI^ipiill^Éle^l 

ret fSr jul. Tra - la - la - la, tra - la, tra- 



la - la - la - la - la, da kom den lil -le bit- te 



bond- e -dreng tre u - ger ret for jul. 



Btized by G00gk 



Melodiernes kilder. 



Lærer G. P. Andersen, Lørslev ». Hjbrriiig : nr. 43 cc. 

Lærer Chr. Bjerg, Hemmet : nr. 84. 

Lærer 0. P. H. Bruun, Nordlunde v. Nakskov: nr. 37. 

Gårdejer Peder Kristensen Bruun, Braudstrup v. Riidkjær: nr. 80 B. 

Pastor Engberg, Hemmet v. Torum: SI. 

Landskabsmaler Harald Foss, Kjobeuhavn : 11 b. 

Martin Frederiksen, Baring, Pyen: 100 b. 

Huskone Maren Hansdatter, Astrup v. Arden : 1 C. 

Huskone Ane Marie Hansen, N. -Ørslev, Falster: 9 J. 

Pige Mary HanseD, Hadbjærg v. Hadsten : 97 B. 

Lærer N. E. Hansen : Borre på Møen : 32 C, 50, 89 B. 

Lærer I. K. Holmgård, Orre v. Herning : 86 e. 

Tømrer Anders Krist. Hovstrop, Tårs: 19 b. 

Larer Ifversen, Serridslev v. Brønderslev: 17. 

Huskone Aoe Johanne Jensdatter, Moselund, Bording: 32 b. 

Huskone Kirstine Jensdatter, Sneftrup huse, Orre : 42 C. 

Indsidderske Sidsel Jensdatter, Lundgård, Gjellerup : 20. 

Lærer J. M. Jensen, Stenom v. Vrå: 18 (.), 56 E, 62 b, 62 b, 75. 

Friskolelærer Theodor Jensen, Norre-Aby; 48. 

Seminarist H. C. Guudorph Jorgensen, Silkeborg : 83 D. 

Adjunkt K. Knudsen, Ribe: 37, 63 F. 

Træskomand Jens Kristensen, Ersted v. Stovring: 69, til 2den gruppe indl. 

Murer Klemmen Kristensen, Vasehusene, Gjellerup: 19. 

Lærer P. Krogh, Hjerk, Salling: 17 I. 

Lærer Th. Kruse, Greve v. Tåstrup: 88 1. 

Huskone Ane Sofie Lsvridsdatter, Oster-Bordiug v. Silkeborg: 18 D i. 

Pastor M. A. S. Lund, Vium v. Viborg: 77 D. 

Frøken Mariane Madsen, Kjfibenbavn : 86 A, 86. 

Lærer J. S. Mark, Oster-Hornum v. Nibe: 17 E. 

Lærer Morteusen, Brændskov v. Tylstrup: 9, 41 b, 43, 67 j. 

Md. Hansine Mortensen, Skovlund, Andsager : 9, 24, til!. II 9. 

Urmager Jorgeu Munch, Åbenrå: 19. 

Gårdejer Chr. H. Møller, Ringive: 9 E, 23 F d., 47, 54, till. III 4, bonde- 
vise s. 86. 

Lærer M. Møller, Sir v. Holstebro: 10 c, 32 e, 68 b, 69, 88 g. 

Skolebestyrer H. Nielsen, Hinnerup: 20. 

Lærer H. P. Nielsen, Sejling v. Silkeborg: 43 dd. 

Lærer J. Nielsen, Sjelle v. Klank: 8 D, 4 arnu., 36, 60, 62 æ, 83 e, 89, 
tili. I dandset. 2. 

Lærer N. Nielsen, Uldum : 67. 



i b ¥ Google 



Rbgter Jens Orneborg, Ikast: 1 B, 88 c. 

Husmand Anders Pedersen, Hæaum hede v. Støvring : i B, till. IV 2. 

Huskone Ane Kirstin« Pedersen, Galgehug v. Tønder: 9 C, 87. 

Aftægtsmand Iver Pedersen, Lind t. Herning : 13 h, 

Seminariet J. P. Pedersen (Illerup), Gjedved: 10 d. 

Musiker Pedar Andresen Pedersen, Rørkjær v. Tender: 43, 60. 

Aftægtsmand Kristen Rasmussen, Egendal, Tern: 3 D g, 6 B, 5 C, 8, 8 II, 

11 F, 17 A, 19 1, 42 c, 43 F, 67 k, GO A, 61. 
Pastor P. Rieroann, Nebel: 18 B, 38 B, 50 A, till. IV 3. 
Knud Dybkjærs enke Mariaue Snnddal, He; 43 oo. 
Jens Smidt, Kjobanhoved, Skrnve: 17 g. 
Gjæstgiver Martin Schmidt, Ribe: 10 B. 
Husmand Siiren Smed, Helstrup v. Kanders: 77 D anm. 
Smed Iver Sorensen, Salten v. Silkeborg : 80 A, til 7de gruppe. 
Ungkarl Mikkel Sorensen, Brundby : 7, 22 k, 82 f, 36, 88, 46, 50 C, 5B 

C, 88 h. 
Lærer N. Thomsen, Tiodbæk, Skjern: 67 i, 77 A. 

Pens. lærer H. M. Tofte, Skårup v. Svendborg: til 10de gr. dandsevise. 
Pige Karen Toxvrerd og hendes broder Rasmus Toxværd, Sillestrup, Falster : 

11, 40, 46, 80 C, 93, 95 C, till. II 8, till. IV 1, til 7de gruppe tllL III, 

bondevise s, 85. 
Aftægtsmand, skrædder Vilhelm Udøsen, Aminitsbøl v. Vejle: till. III 2. 



Uden nærmere kildeangivelse findes i melodierne 4 anm., 18 k, 16 D i, 
97, till. I dandsetekst. 

Till. III, nidvise, s. 85 er sunget for mig af en frue i Ribe. Till. 
III, nidvise, s. 84 er fra Orre v. Herning. 

Yderligere må jeg tilfiije, at lærerne N. E. Hansen, J. M, Jensen, 
J. S. Mark og M. Møller kun har meddelt, hvad de har optagnet efter andre, 
J. M. Jensens nr. 18 er fra Borglum sogn og 62 b {1ste var.) fra Torslev i 
Dronninglund herr. og 62 b (2den var.) fm Borglum, Lærer Mortensens tir. 
43 as er fra Tylstrup. Chr. H. Mollers nr. &4 er sungen af Johanne Kiibnl 
i Gammelhy. Nr. 69 og 2den gruppe, indl., er optegnede efter mit ønske 
af lærer Karl Hjorth i Årestrup. Ligeledes er i B og till. IV nr. 2 efter 
mit Mnske opskrevne af lærer J. S. Mark. 

J. P. Pedersen (Illerup) har hørt sin melodi nr. 10 d (2den række) 
af en murer fra Ry, men vil ikke indestå for dens nBjagtighed. Kristen 
Rasmussen kunde ikke huske mere af teksten til nr. 61 end de to aftrykte 
stumper af vers (1 og 8). N. Nielsens 67 (= 67 g) er fra Andst. v. Kolding. 

Endelig må tilføjes, at teksten til Mikkel Surensens nr. 7 findes i 
• Skattegraveren* XI nr. 536, til ur. 11 i Skgr. V 647 og til nr. 38 i J. F. 



i b ¥ Google 



XI 103 C. Til 10de gr. (dandsevise) er tekstet) aftrykt i Jysk almueliv, 
tilltegsbind IV nr. 18. Peder Hosts kone hed Mariane. 

Samtlige melodier er forinden trykningen gjennemsete af dr. Preben 
Nodermann i Malme, hvorfor jeg herved yder ham min varmeste tak. Hans 
dygtighed og interesse er hævet over enhver tvivl. 

1 trykfejlslisten er s. 130 Ane Johanne Jensd. rettet til Ane Johanne 
Andersdatter, Mammen, men dette må etter ændres, så der stal stå; Ane 
Johanne Jensdatter, Moselund, Bording sogn. 

Der er siden bogens trykning fremkommet nogle gode varianter til 
viserne. Af disse skal fremhæves : 
Nr. 2 ved Kristine Kristensen i Fastrup, Gjellerup. 
Nr. 9 ved Hansine Morternen, Skovlund, pastor Jensen i Ringenaw, og Peder 

Andresen Pedersen i Rørkjær. 
Nr. 10 ved arbejdsmand Kristian Johansen Kristensen i Rorkjær og pige 

Maren Jensen, Jelling. 
Nr. 17 ved lærer Ifversen i Serridslev. 
Nr. 19 ved urmager Jorgen Munk, Åbenrå, 1902. 

Af nr. 26 er tagen endnu en opskrift 1902 ved Chr. H. Møller, og 
den lyder således : 

1. Der var en svenska flicka, 
som gjærne vilde gifte sig, 

— Hi'ija, fiicka, som vilde gifte sig, 
hun havde sådan længsel 

og sfidnn hj ært ens trængsel 
for efter at bliv' j;il"r. 

2. Der var en gammel gubbe, 
som også vilde gifte sig, 
hans knæ var hinkelhave, 
hans ben var kjærnestave 
en rask, en vakker gut, 

3. Hun tog ham for haus penge 
og for hans korte liv, 

hun tro'de, det skuld' låt ende, 
men varet alt for længe 
i jea og tyve Ar, 

4. Og nn er jeg bleven enke, 
og det kan mig ret krænke, 

— Eåja, enke, og det kan mig ret krænke, 
for nn er der ingen, der vil ha' mig, 

og hvor skal n gjør a' mig, 
og giv mig et godt råd ! 



i b ¥ Google 



Nr. 43 ved husmand Andreas Peder Burgwald i Rarkjær. 
Nr. 46 ved skrædder Sonnek SOnnekseu, Rørkjær, sungen for ham af es 
karl fra Ballum, og ved gårdejer K. Toxværd, htvt af en Lollik, som 
tjente i Hojet for en 25 Av siden. 
Nr. 46 ved Kristine Kristensen i Fastrup og lærer O. P. Bruun, Nordlunde. 
Nr. 47 ved Cbr. H. Møller i Ringive. 
Nr, 54 ved Kristen Rasmussen, Egendal. 
Nr. 60 ved Peder Andresen Pedersen i Rorkjær. 
Nr. 62 ved konen Ane Marie Nielsen, Egsgård mark, 1902, og P. C. Jor- 

gensen Havbjærg, Glamsbjærg, 1903. 
Nr. 74 ved Kristen Rasmussen, Egtndal, 1902. 
Nr. 86 ved Kristine Kristensen i Pastrup, 1903. 

Nr. 96 ved Hans Christian Hansen, 1836. Jeg bar skrevet den af efter en 
håndskreven visebog, der har tilhørt Peder Hansen, Elved, Ala. Her 
er visen 15 vers, altså i den fuldstændig3te af alle de former, jeg kjender. 
Ists v. lyder Baledes: 

Der boede en frue i Skåne, 
hun vilde så gj terne li lå lå lå 
låne penge til sin gfird, 
dertil havde hun både sobel og mår. 
Javel var hun en frue nu og i aller en stund. 
Nr. 96 har jeg f&et af H. F. Feilberg, som igjen havde den fra maller J. 

Fausbal, Branderup. 
Nr. 97 og ur. 9SS ved konen Ingeborg Byhrberg i Rarkjær. 

Tiltill. 114 har jeg nu ved Chr. H. Møller'fået følgende variant (1903): 
:,: De Liinborg præstes pigger, :.: 
de bær' de hoje storr. 
Den jenn gik ad for osten. 

Så modtes de for sanden 
hver karl med pigen sin, 
Ramunds vise (nr. 1) er trykt som flyveblad 1725 og 1729. Af nr. 
20 er der også et nyere flyveblad trykt hos P. W. Triebler. 



Trykfejl i melodierne. Side 18 for neden, overskrift nr. 
18 læs; 18 k. Side 20, overskrift nr. 18 læs: 18 D i. Side 21, 6te node- 
linje: en firkantet figur udelades. S. 29, tekstlinjerne under 2den nodelinjes 
sidste node f. a. ombyttes. Side 34, 1ste nodelinje sættes kryds for (J. 
Side 52 øverst: Til nr. 62 læs: Til nr. 62 æ, s. side: 2den tekstlinje under 
4de nodelinje f, o. fattes — . Side 60, ls - e nodelinje i 2den takt sættea */*■ 



zeo by GoOglc 



i by Google 



i by Google 



i by Google 



i by Google